GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om konventioner, som Kongeriget Danmark har tilsluttet sig, der giver unge i Grønland ret til at blive uddannet i et sprog, der gør det muligt at gennemgå en videregående uddannelse, til undervisningsministeren

Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 33 (Alm. del):

I brev af 17. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Søren Espersen

(DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 33:

”Vil ministeren oplyse, om der er konventioner, som Kongeriget Dan-

mark har tilsluttet sig, der giver unge i Grønland ret til at blive uddannet i

et sprog, der gør det muligt at gennemgå en videregående uddannelse, og

er det i givet fald Kongeriget Danmarks pligt at sikre, at den fornødne

sprogundervisning tilbydes på et niveau, der gør det muligt at opnå den

nødvendige færdighed i sproget, eller er det pligt, der er pålagt Grøn-

lands Selvstyre? Der henvises til rapport, udgivet af Institut for Menne-

skerettigheder ”Ligebehandling af grønlændere i Danmark” (2015), hvor-

af det af rapportens side 46 fremgår: ”Det understreges desuden, at sta-

ten er forpligtet til at fremme lige muligheder for uddannelse på alle ni-

veauer for personer fra det nationale mindretal."

Svar:

Danmark har ikke tilsluttet sig internationale konventioner af den art,

som spørgeren efterlyser.

Danmark er medunderskriver på Den Nordiske Sprogkonvention af 17.

juni 1981 med senere ændringer, herunder inkludering af Grønland og

Færøerne i konventionens dækningsområde. Iflg. konventionen har nor-

diske statsborgere ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk

land. Konventionens anvendelsesområde er imidlertid afgrænset til kon-

takt til myndighederne i en anden kontraherende stat og omfatter ikke en

ret til at anvende sit eget sprog i en undervisningssituation eller til at af-

lægge eksamen på eget sprog i et andet nordisk land. Den omfatter end-

videre alene nordiske statsborgeres rettigheder i de andre nordiske lande

og gælder derfor ikke rettigheder internt i rigsfællesskabet mellem Dan-

mark, Grønland og Færøerne.

09-02-2017

GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om konventioner, som Kongeriget Danmark har tilsluttet sig, der giver unge i Grønland ret til at blive uddannet i et sprog, der gør det muligt at gennemgå en videregående uddannelse, til undervisningsministeren

Danmark er også medunderskriver på den nordiske overenskomst om

adgang til højere uddannelse af 3. september 1996 med senere ændring af

31. oktober 2012. Overenskomsten omfatter dog iflg. Artikel 1 alene en

forpligtelse for landene til at give statsborgere, bosat i et andet nordisk

land, adgang til offentlige videregående uddannelser i landet på samme

vilkår som landets egne statsborgere, men indeholder ikke forpligtelser

for landene til at sørge for relevant sprogundervisning. Også den over-

enskomst omfatter alene nordiske statsborgeres rettigheder i de andre

nordiske lande og gælder ikke rettigheder internt i rigsfællesskabet mel-

lem Danmark, Grønland og Færøerne.

Det indgår i samarbejdsaftale mellem Danmark og Grønland af 28. janu-

ar 2015, at den grønlandske gymnasiale uddannelse udformes, så uddan-

nelsen giver adgang til videregående uddannelser på lige vilkår som de

danske gymnasiale uddannelser. Det fordrer sammenlignelighed med

hensyn til lærerkompetencer, fagrække, niveauer og eksamensforhold. I

samarbejdsaftalen gælder det, at følgende sprogfag er obligatoriske i den

gymnasiale uddannelse: Grønlandsk A, dansk A og engelsk C.

I samarbejdsaftalens kapitel 1 hedder det endvidere, at: ”Faget dansk har

et fagligt sæt af mål, som både inddrager udvalgte dele af fælles kulturelle

grundlag og sprogfærdighed i forhold til studiemæssige forudsætninger i

Danmark.”

De grønlandske elever har desuden mulighed for at vælge engelsk B, som

er et generelt krav for studenter, som ønsker optagelse på de videregåen-

de uddannelser. Endelig gælder det, at grønlandsk A kan regnes som et

fremmedsprog for grønlandske studenter, som søger optagelse på vide-

regående uddannelser i Danmark. Det er et optagelseskrav på de huma-

nistiske videregående uddannelser at have et fremmedsprog udover en-

gelsk B.

Danmark og Grønland indgik i 2014 en aftale om en særordning for

optagelse af grønlandske studerende på videregående uddannelser i

Danmark. Efter ordningen kan uddannelsessøgende fra Grønland opta-

ges uden om adgangsbegrænsningen på de videregående uddannelser i

Danmark. Den uddannelsessøgende skal have opnået mindst 6,0 fra den

gymnasiale uddannelse og opfylde en række faglige og tilknytningsmæssi-

ge kriterier. Kriterierne fastsættes af Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse efter indstilling fra Grønlands Selvstyre og fremgår af Uddannelses-

og Forskningsministeriets hjemmeside.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, som siden

1992 har været inkorporeret i dansk ret og siden 1. oktober 2011 gæl-

dende for Grønland, indeholder i Artikel 14 et forbud mod forskelsbe-

handling af en stats borgere på grund af deres sprog.

Det bemærkes i den forbindelse, at alene det tyske mindretal i Danmark

har status af nationalt mindretal i Danmark i henhold til Europarådets

definition heraf i Den Europæiske Pagt om regionale sprog eller mindre-

talssprog fra 1992.

Undervisningsområdet hører under det grønlandske selvstyre. Det er

således ikke Danmarks pligt at sikre sprogundervisning af grønlandske

unge på det niveau, som spørgeren anfører.

Det bemærkes i øvrigt, at § 20 i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grøn-

lands selvstyre fastslår, at det grønlandske sprog er det officielle sprog i

Grønland. Af bemærkningerne til § 20 fremgår det, at ”Selvstyret sikrer

samtidig undervisning i dansk og andre relevante sprog, der vil kunne

kvalificere grønlandske unge til videre uddannelse i Danmark og i andre

lande.”

Med venlig hilsen

Merete Riisager