Notat
Etablissement:
9117 Station Mestersvig
Dato: 28. november 2016
Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210,
august 2016
Indledning
I 2001 skete der et større spild af olie (43 m³) fra tankene ved bygning 210 på grund af
snetryk på tankene. Tankene var ikke overdækkede i 2001. Tankene blev efterfølgende
overdækkede.
Omfattende miljøundersøgelser viste i 2009 og 2010 en jord- og grundvandsforurening
med olieprodukter over et større område syd for bygning 210, og forureningen blev
vurderet til at udgøre en risiko for den nærliggende Hundesø. I 2011/2012 blev der fra
området bortgravet forurenet jord med risiko for fri fase af olie, men der blev efterladt en
del forurening i jorden, herunder under/tæt ved bygning 210. Efterfølgende er der sket
flere mindre spild af olie i området ved Elværket, og der er foretaget en del undersøgelser
i området ved bygningen og ned mod Hundesøen. Placeringen af bygning 210 og
Hundesøen fremgår af bilag 1. I /1/ er der en opsummering af undersøgelserne og
afværgeforanstaltningerne udført i dette område.
I august 2016 er der udført to håndgravninger (B1 og B2) dels inde i bygning 210 mellem
tankene dels umiddelbart uden for bygningen med det formål at undersøge
forureningsniveauet under/tæt ved tankene. Placeringen af B1 og B2 fremgår af bilag 2 og
bilag 3.
Gravearbejderne blev udført samtidigt med andre miljøundersøgelser på Station
Mestersvig.
9117 Station Mestersvig. Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210, august 2016
1