GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om at fremsende forsvarets forureningsundersøgelser i Grønland og dertilhørende risikovurderinger foretaget i 2015, samt undersøgelserne fra 2016, så snart de ligger klar, til forsvarsministeren

Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt

Grønnedal

Naturundersøgelser 2016

Udarbejdet af: MORH

Kvalitetssikret af:

LBHA, ERP og TOEB

Projektafdelingen, december 2016

GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om at fremsende forsvarets forureningsundersøgelser i Grønland og dertilhørende risikovurderinger foretaget i 2015, samt undersøgelserne fra 2016, så snart de ligger klar, til forsvarsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

6.1

6.2

RESUME

..................................................................................................................... 4

INDLEDNING

.............................................................................................................. 5

Baggrund

...................................................................................................................... 5

Tidligere undersøgelser

.................................................................................................... 5

Formål og strategi

........................................................................................................... 6

UNDERSØGELSENS OMFANG

...................................................................................... 7

Bryggerens Elv

............................................................................................................... 7

Arsuk Fjord

................................................................................................................... 7

Vegetation, Grønnedal

..................................................................................................... 8

KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESOMRÅDET

...................................................... 9

Geologi

........................................................................................................................ 9

Hydrogeologi

................................................................................................................. 9

Vandindvindingsinteresser

................................................................................................. 9

Recipienter og andre naturinteresser

................................................................................... 9

RESULTATER

............................................................................................................ 11

Bryggerens Elv

............................................................................................................. 11

Arsuk Fjord

................................................................................................................. 13

Muslinger

.................................................................................................................... 16

Vegetation, Grønnedal

................................................................................................... 23

FORURENINGSTILSTAND

......................................................................................... 26

Bryggerens Elv

............................................................................................................. 26

Arsuk Fjord

................................................................................................................. 26

Vegetation, Grønnedal

................................................................................................... 27

RISIKOVURDERINGER

............................................................................................. 28

Arsuk Fjord

................................................................................................................. 28

Grønnedal

................................................................................................................... 28

ANBEFALINGER

........................................................................................................ 29

REFERENCER

............................................................................................................ 30

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

BILAGSFORTEGNELSE

Kortbilag med oversigtskort

Kortbilag med prøvetagningspunkter

Positioner for prøvetagningspunkter

Analyserapporter

Fotobilag, prøvetagningspunkter pil.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

0. Resume

Der er i juni og oktober 2016 udført undersøgelser af belastningen af metaller og oliestoffer i Arsuk Fjord

samt af vegetationen i juni ved den nedlukkede flådestation Grønnedal i Grønland. Formålet var at kortlæg-

ge eventuel forurening fra den nedlukkede flådestation i elv- og fjordvand og eventuel akkumulering i marin

fauna repræsenteret ved blåmusling og i vegetation repræsenteret ved pil.

Vandprøver fra otte udvalgte stationer ud for flådestationen og to udvalgte referencelokaliteter i henholds-

vis Webers havn og Laksebund, blev udtaget og efterfølgende analyseret for koncentrationer af metallerne

bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink samt en række udvalgte oliestoffer i henholdsvis juni

og oktober. To vandprøver i Bryggerens Elv, nedstrøms ved bådhus og opstrøms lige nord for vejbro, blev

ligeledes udtaget i juni og analyseret for de samme parametre. På stationerne i fjorden blev der indsamlet

prøver af blåmuslinger ved laveste lavvande i juni og oktober, hvorefter bløddelene blev udtaget og nedfros-

set til analyse for de samme parametre som fjordvandet. På land blev der i juni prøvetaget skudspidser fra

pil på seks udvalgte stationer omkring flådestationen og de to referencelokaliteter.

Analyser af vandprøver fra Bryggerens Elv viste ingen forurening, der kan skyldes aktiviteter og deraf afled-

te forureninger fra Grønnedal.

Analyser af vandprøver og muslinger fra Arsuk fjorden viste ingen væsentlig forskel fra referencestationer-

ne. I juni blev der kun påvist indhold af metaller i to af de analyserede vandprøver fra Arsuk fjord. Koncen-

trationerne overholdt vandkvalitetskriterierne.

I oktober blev der registreret bly, krom, kobber, nikkel og zink i flere vandprøver i højere koncentrationer.

Koncentrationerne af zink var i de fleste tilfælde højere end vandkvalitetskriteriet. Koncentrationerne af de

øvrige metaller overholdt vandkvalitetskriterierne.

Der blev observeret højere koncentrationer af metaller og oliestoffer (PAH'er) i blåmuslinger i oktober end

i juni, men på alle stationer. For flere metaller var kvalitetskravet for koncentrationer overskredet i okto-

ber. Der er ingen indikationer på, at der ophobes miljøfarlige stoffer fra Grønnedal i muslinger som kan

true populationen af blåmuslinger i området eller være til fare for andre dyr der lever af muslinger. Forure-

ningstilstanden i Arsuk fjord ud for Grønnedal vurderes at være meget lille og sammenlignelig med de ud-

pegede referenceområder og områder uden kendte forureningskilder. Den forholdsvist lille belastning vur-

deres ikke at stamme fra Grønnedal.

Der er ingen indikationer på at der ophobes miljøfarlige stoffer fra Grønnedal i pil som kan true popula-

tionen af pil i området eller være til fare for andre dyr der lever af at græsse på pil. Det vurderes derfor at

være usandsynligt, at der kan være en højere sundhedsrisiko for moskusokser i området som græsser på pil.

Det vurderes at forureningstilstanden af pil i området omkring Grønnedal ikke er forskellig fra reference-

områderne.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

1. Indledning

1.1 Baggrund

COWI har udført en række forundersøgelser for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i forbindelse med

den planlagte oprydning og naturgenopretning i Grønnedal.

Processen for oprydning af den nedlukkede flådestation i Grønnedal blev igangsat i 2015, og en ny udbuds-

proces forventes at begynde efterfølgende.

På foranledning af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har COWI planlagt og udført en række forunder-

søgelser med det formål at undersøge, om der er en "belastning af vegetation, elv og fjord for oliestoffer

eller anden forurening, inden oprydningen igangsættes".

Baggrunden for den aktuelle undersøgelse er at der er konstateret spild med fri fase enkelte steder omkring

Grønnedal. Der er behov for at få undersøgt, om der er sket en målbar forurening af elven, fjorden eller

vegetationen, og om forureningen udgør en potentiel risiko for dyr og planter i området.

Nærværende undersøgelse belyser belastningen med metaller og oliestoffer i vand og muslinger i Arsuk

fjord i juni og oktober, i vand fra Bryggerens elv og i bevoksninger af pil omkring Grønnedal i juni.

1.2 Tidligere undersøgelser

I 2009, 2010 og 2013 blev der foretaget undersøgelser af mulige kilder til jord- og grundvandsforurening i

Grønnedal /2/, /3/. Resultaterne har afgrænset jordforureningen vertikalt og horisontalt og der blev ud-

arbejdet en risikovurdering for recipient og drikkevandsinteresser.

Der er påvist fri fase olie i grundvandet i flere områder, og koncentrationer i jord- og grundvandsprøver har

indikeret, at der kan være mobil fri fase olie til stede. Der er desuden påvist overfladenær olieforurening,

der kan udgøre et problem i forhold til arealanvendelsen.

På baggrund af forureningsundersøgelserne i 2009 er der årligt udført undersøgelser af grundvandsforure-

ningen i Grønnedal /4/, /5/, /6/ og /7/. Siden 2013 har moniteringen i modsætning til tidligere været

fokuseret på kystnære boringer samt på boringer nedstrøms konstaterede hotspots.

Der er ikke opstillet stopkriterier for grundvandsmoniteringen, men moniteringen skal danne grundlag for

en revideret risikovurdering for den marine recipient.

Der er i en årrække siden 1982 udført undersøgelser af miljøpåvirkningen af Arsuk Fjord fra den forladte

kryolitmine i Ivittuut, som ligger ca. 5 km syd for Grønnedal (se kort i Bilag 1). Mineaktiviteterne har med-

ført en forurening af Arsuk Fjord med tungmetaller, især bly og zink. Der er i forbindelse med disse under-

søgelser også udtaget prøver ud for Grønnedal og nord for Grønnedal. Der er siden 1985 fokuseret på bly

og zink i blæretang og blåmuslinger, og den seneste rapport er fra undersøgelserne udført i juli 2013 /8/.

Det viser sig, at indholdet af bly og zink i tangplanterne gradvist falder. Fokus på bly og zink skyldes at an-

lægget ved Ivittuut har været en historisk stor kilde af bly og zink til omgivelserne. Stofferne bliver opløst i

tidevandet, som fører opløst bly og zink ud i fjorden. Det er vurderet, at fjorden i 1980'erne årligt fik til-

ført mellem 400 og 1.000 kg bly og en tilsvarende mængde zink /8/. Den nuværende tilførsel vurderes at

være tre gange mindre. Der vil dog fortsat i mange år blive udvasket bly og zink til fjorden.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

1.3 Formål og strategi

Formålet er at undersøge, om der er en belastning med metaller eller oliestoffer i miljøet omkring Grønne-

dal som følge af aktiviteter på flådestationen. Resultaterne af undersøgelsen er et supplement til en vurde-

ring af indhold og omfang af en fremtidig naturovervågning af Grønnedal og Arsuk Fjord.

Fjordens miljøbelastning er undersøgt ved at analysere vandprøver og muslinger indsamlet i juni og oktober

2016. Resultaterne af analysen af vandprøver skal belyse eventuel udsivning af opløste metaller eller olie-

stoffer til havet. Resultaterne af analysen af muslinger skal afdække en eventuel ophobning af metaller eller

olie i marin fauna som følge af en forurening fra land. Endvidere er optag af forurenende stoffer i vegetation

undersøgt ved indsamling af skudspidser fra pil, der er relevant idet moskusokser græsser på pil i området.

Strategien bag undersøgelsen er at få kortlagt eventuelle belastninger af vand og biota og kvantificere foru-

reningstilstand og eventuel risiko. Dette gøres ved at sammenligne med de udvalgte referencestationer og

relevante grænseværdier. Der er anvendt grænseværdier fra Grønlandsk miljølovgivning (Hjemmestyrets

bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg), suppleret med

grænseværdier fra dansk miljølovgivning (BEK 439 af 19/05/2016,

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand)

samt grænseværdier fastsat indenfor OSPAR-

havkonventionen som Danmark og Grønland har tilsluttet sig.

Metoderne der er anvendt ved indsamling af prøver er beskrevet i projektplanen /9/, og analysemetoderne

er beskrevet i analyserapporterne vedlagt i Bilag 4.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

2. Undersøgelsens omfang

2.1 Bryggerens Elv

For at dokumentere belastningen af olieforbindelser og metaller i elvvand blev der taget vandprøver i juni

2016 i Bryggerens Elv på to lokaliteter. På en lokalitet opstrøms for eventuelle forureningskilder relateret

til Grønnedal (ved en vejbro) og på en lokalitet nedstrøms (ved en opstemning ved pumpestationen) (stati-

onerne N11 og N12, se kort i Bilag 2). Til vandanalyser blev udtaget 1 L (PAH analyser: 16 PAH'er stan-

dardpakke udvalgt af de amerikanske miljømyndigheder, US EPA) og �½ L (total kulbrinter, inkl. BTEXN,

MTBE) per station i glasflasker. Vand til metalanalyser blev filtreret i felten og overført til 30 mL flasker.

2.2 Arsuk Fjord

Belastningen fra en eventuel forurening i Arsuk fjord blev søgt belyst ved prøvetagning af vand og muslinger

i juni og oktober 2016. På basis af resultater fra tidligere undersøgelser med udsætning af Sorbiceller i

Grønnedal i 2013 og 2014 blev der udvalgt ti mulige stationer i fjorden (se kort i Bilag 2), hvor der under-

søges for belastning af metaller og oliestoffer:



To referencestationer i hhv. Laksebunden og Webers Havn (N1, N9)

To stationer ved Norddumpen (N2, N3)

Tre stationer ud for POL-området (N10, N4, N5)

En station ved udløbet fra Bryggerens Elv (N6)

En station ud for området Halv Tolv (N7)

En station ved Syddumpen (N8)

På hver station blev der udtaget prøver af fjordvand i glasflasker jf. beskrivelse under prøvetagning i elv.

Dette blev gjort både i juni og oktober 2016.

Det var oprindeligt planlagt at udtage prøver af sediment i juni 2016 for at kortlægge belastningen af disse.

Undersøgelser af forurenet sediment kan kun ske på finkornet sedimenter med organisk indhold (blød

bund), og den planlagte metodik for sedimentprøvetagning ved hjælp af kajakrør. I løbet af feltkampagnen

blev der forsøgt at indsamle prøver flere steder, hvor blød bund kunne forventes. Tidligere undersøgelser

har påvist blød bund med delvist forurenet sediment omkring havneområdet /10/. Forureningen bestod

primært af stoffer fra skibsbundmalinger (TBT og kobber) som skyldes den intense skibsaktivitet omkring

havnen. For at opnå et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag og opnå et repræsentativt billede af mulige

forureningsbelastninger af sediment fra udsivninger fra Grønnedal, var det nødvendigt at indsamle flere

prøver langs med kysten ud for Grønnedal og i referenceområder. Med de tilgængelige ressourcer og be-

manding var det ikke muligt at finde lokaliteter med blød bund, der muliggjorde en repræsentativ prøve-

tagning, og sedimentprøver indgår derfor ikke i denne afrapportering.

Blåmuslinger (Mytilus

edulis)

blev indsamlet både i juni og oktober 2016 på ti stationer svarende til de områ-

der, hvor vandprøver er udtaget inklusiv referencestationerne Laksebunden og Webers Havn (se kort i bilag

2). Den eksakte placering, hvor muslingerne blev indsamlet, blev bestemt af om de var til stede i tilstræk-

keligt antal. Muslingerne blev analyseret for metallerne bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og

zink og PAH (16 stk, EPA standardpakke).

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Indsamling af blåmuslinger foregik ved håndkraft ved laveste tidevand. Længden af muslingerne var 5-6 cm,

og der blev indsamlet 10-15 muslinger. pr. station. Efter indsamling stod muslingerne i vand fra lokaliteten

i køletasker i 12-20 timer før dissektion. For hver musling blev der målt skallængde inden muslingen blev

åbnet, afdryppet og bløddele blev taget fra. Bløddele blev puljet per station, afvejet og gemt på frost (-20

ºC) i rilsanposer indtil laboratorieanalyse.

2.3 Vegetation, Grønnedal

Skud fra blågrå pil (Salix

glauca)

blev indsamlet til analyse for oliestoffer (THC, 16 PAH, BTEX, MTBE) og

metallerne: bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkelog zink. Der blev indsamlet 10-15 skudspidser

fra 3-4 planter på otte udvalgte stationer fordelt i området omkring Grønnedal samt to referencestationer i

hhv. Laksebunden og Webers Havn. Den nøjagtige placering af stationerne blev fastlagt i forhold til kort-

lægningen af jord- og grundvandsforurening. Prøverne blev opbevaret nedfrosset i rilsanposer indtil labora-

torieanalyse.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

3. Karakteristik af undersøgelsesområdet

Grønnedal er beliggende i Arsuk Fjord i Sydvestgrønland i Sermersooq Kommune (Bilag 1). Arealet udgør

ca. 250 hektar. Der er ikke længere registreret personer som fastboende i Grønnedal. Nærmeste nabobe-

byggelse er bygden Arsuk, der er beliggende ca. 20 km fra Grønnedal.

3.1 Geologi

Området omkring Grønnedal er et geologisk vigtigt område i Sydgrønland med forekomster af sjældne

mineraler bl.a. kryolitforekomsten ved det nærliggende åbne brud, Ivittuut. Bruddet var i drift fra 1856 til

1987.

Selve Grønnedal station er opført på en terrasse af sedimentære løsbjergarter, formentlig primært beståen-

de af moræne- og smeltevandsaflejringer. I grundvandsboringerne er der overvejende konstateret sandede

sedimenter med varierende indhold af grus, sten og blokke, men der ses også silt og ler. I enkelte prøver fra

lerlag er der konstateret indhold af skalfragmenter, og disse lag vurderes derfor at være af marin oprindelse.

3.2 Hydrogeologi

Grundvandsstrømningen i aflejringerne i Grønnedal er generelt rettet mod Arsuk Fjord og kan derfor po-

tentielt transportere forurening fra land til fjord. Grundvandsstrømningen vurderes primært at være styret

af den markante topografi i området og udformningen af det underliggende grundfjeld, der mange steder

stikker op gennem sedimenterne. Grundvandet kan løbe i sedimentdækkede kanaler i grundfjeldet og følge

tildækkede skråninger af grundfjeld, og det vurderes, at der kun helt kystnært kan forventes at findes mere

sammenhængende grundvandsspejl. Boringer placeret i kystzonen er tidevandspåvirkede.

Oplandet til grundvandsdannelse i selve stationsområdet vurderes at have en begrænset udbredelse. Statio-

nen er placeret på en 300-400 m bred terrasse mellem Arsuk Fjord mod vest og det mere end 300 m høje

Brattefjeld mod øst. Fra Brattefjeld løber et par mindre vandløb ned til stationsområdet, men sprækkesy-

stemer i grundfjeldet kan dog også medføre, at der ledes grundvand til fra et større område.

Området syd for Bryggerens Elv (Halv Tolv) ligger nedstrøms Rypefjeldet og den bagvedliggende dal.

Bryggerens Elv er skåret ned i terrænet og vurderes derfor at afvande hele dalen samt et større bagvedlig-

gende opland. Den kystnære del af området vurderes dog at afvande direkte til Arsuk Fjord.

3.3 Vandindvindingsinteresser

Der er ingen grundvandsindvindinger i eller omkring Grønnedal. Mens stationen var bemandet blev der

indvundet drikkevand fra Maskinmesterens Elv og Bryggerens Elv. Maskinmesterens Elv får sit vand fra en

mindre sø beliggende på Brattefjeld, og fryser til om vinteren og kan tørre ud i nedbørsfattige perioder.

Oplandet til Bryggerens Elv er dalen og de bagvedliggende fjelde øst for stationen. Bryggerens Elv er vand-

førende året rundt, og der blev indvundet vand herfra tæt på udmundingen via en pumpestation.

3.4 Recipienter og andre naturinteresser

Bryggerens Elv samt flere mindre bække og elve løber gennem Grønnedal og munder ud i Arsuk Fjord, der

er beliggende umiddelbart vest for stationen.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Arsuk Fjord har generelt stor vanddybde ind til kysten, og fjorden er op til ca. 700 m dyb ud for Grønne-

dal. Ud for udløbet ved Bryggerens Elv er der et fladt område, der blotlægges ved lavvande.

Ved besøget i oktober 2016 var Bryggerens Elv delvist tilfrosset med deraf følgende mindre vandføring end

i juni, og flere af de mindre vandløb var helt tilfrosset.

Tidevandet har stor indflydelse på kystzonen i området med højvande og lavvande to gange dagligt med

flere meter i tidevandsforskel. Ved ebbe og flod er tidevandsforskellen op til 3 m. Fjorden står helt op til

skrænten ved højeste højvande, og omvendt er der ved lavvande en lille strand med sten af vekslende stør-

relse. En stor del af området vurderes terrænreguleret i forbindelse med stationens oprettelse og drift –

herunder kystprofilet fra havneområdet mod nord til det tidligere værkstedsområde, som er vist på bille-

derne.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

4. Resultater

I dette afsnit præsenteres resultaterne af feltarbejdet i juni og oktober 2016 i Grønnedal. Resultaterne be-

skrives særskilt for vandprøver fra Bryggerens Elv, vand og muslinger fra Arsuk Fjord og indsamlede prøver

af pil i landområdet omkring Grønnedal.

4.1 Bryggerens Elv

Vandprøver blev udtaget fra Bryggerens Elv i juni på to udvalgte stationer, én nedstrøms ved en opstem-

ming ved pumpestationen (figur 1) og én opstrøms få hundrede meter nord for vejbroen (figur 2). Placering

og koordinater ses henholdsvis i Bilag 2 og Bilag 3.

Figur 1.

Prøvetagningslokalitet i Bryggerens Elv nedstrøms for Grønnedal ved pumpehuset.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Figur 2.

Prøvetagningslokalitet i Bryggerens Elv opstrøms for Grønnedal nord for vejbroen.

Tabel 4.1 indeholder resultater af analyser for kulbrinter, BTEX og MTBE fra vandprøver i Bryggerens Elv.

Analyseresultater, Bryggerens Elv

Kulbrinter, BTEXN, MTBE (µg/l)

Placering

Nedstrøms

Pumpehus

Opstrøms

N for vejbro

N11

N12

-C

Benzen

0,02

Toluen

0,028

0,02

Ethylbenzen

+ xylener (o,m,p)

0,02

Naphthalen

0,12

0,01

MTBE

Vandkvalitetskriterium

Detektionsgrænse

Noter:

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

Generelle vandkvalitetskriterier jf. BEK 439 af 19/05 2016, Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Manglende værdi indikerer at der ikke er et fastsat kvalitetskrav.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

abel 4.1:

Analyseresultater for kulbrinter i vandprøver fra Bryggerens Elv.

Der blev målt toluen i prøven nedstrøms Grønnedal i en meget lav koncentration lige over detektionsgræn-

sen og mange gange lavere end drikkevandskvalitetskriteriet fastsat af hjemmestyret.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Vandprøver er analyseret for syv tungmetaller. Analyseresultater for tungmetaller fremgår af tabel 4.2. Der

blev kun registreret koncentrationer af kobber i vandet, alle øvrige analyser var under laboratoriets detek-

tionsgrænse. De målte koncentrationer af kobber var væsentligt lavere end de gældende generelle vandkva-

litetskrav for ferskvand (indvand).

Analyseresultater, Bryggerens Elv

Metaller (µg/l)

Placering

Bly

Cad-

mium

0,08

0,003

Krom

Kobber

Kviksølv

Nikkel

Zink

Nedstrøms

Pumpehus

Opstrøms

N for vejbro

Detektionsgrænse

N11

N12

1,2

0,025

3,4-4,9

0,03

0,26

0,46

4,9

0,03

0,07

0,05

0,03

7,8

0,3

Vandkvalitetskriterium

Noter:

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

Generelle vandkvalitetskriterier jf. BEK 439 af 19/05 2016, Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og grundvand.

Tabel 4.2:

Resultater af metalanalyser af vandprøver fra Bryggerens Elv.

Vandprøver fra Bryggerens Elv er også analyseret for PAH’er. Analysen er foretaget på 16 forskellige

PAH'er (EPA pakken). Der blev ikke påvist nogle af de analyserede PAH'er over detektionsgrænsen i vand-

prøver fra elven. Analyseresultaterne fremgår af Bilag 4.

4.2 Arsuk Fjord

Vandprøver blev udtaget fra Arsuk Fjord i juni og oktober 2016 på ti udvalgte stationer til analyse af metal-

ler og oliestoffer:



To referencestationer i hhv. Laksebunden og Webers Havn



To stationer ved Norddumpen



Tre stationer ud for POL-området



En station ved udløbet fra Bryggerens Elv



En station ud for området Halv Tolv



En station ved Syddumpen

Koordinater og placering ses i Bilag 2 og 3.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Analyseresultater, Arsuk Fjord

Kulbrinter, BTEXN, MTBE

Placering

Sum C

-C

(µg/l)

-/-

-/*

-/-

Benzen

(µg/l)

-/-

0,043/-

-/-

-/*

-/0,045

-/-

0,021/-

-/-

0,02

Toluen

(µg/l)

0,035/0,025

0,063/-

0,089/-

0,07/-

0,082/-

0,03/*

0,057/0,19

0,037/0,022

0,13/0,043

0,068/0,075

7,4

0,02

Ethylbenzen

+ xylener (o,m,p)

(µg/l)

-/-

0,031/-

0,041/-

0,036/-

0,042/0,021

-/*

0,029/0,07

-/-

0,08/0,026

0,032/0,034

0,02

Sum BTEX

(µg/l)

0,035/0,025

0,094/I.p.

0,13/I.p.

0,15/I.p.

0,12/0,055

0,03/*

0,086/0,42

0,037/-

0,23/-

0,1/-

0,01

MTBE

Laksebund

N-dump

N for mole

Nordlig mole

Sydlig mole

S for mole, v udløb

af forurenet bæk

Elv udløb

Ud for lille bæk

udmunding v. halv

tolv

Elv udmunding v S

dump

Webers Havn

N01

N02

N03

N10

N04

N05

N06

N07

N08

N09

-/-

0,05

Vandkvalitetskriterium

Detektionsgrænse

Noter:

For hver station og parameter er data angivet fra begge perioder som juni/oktober.

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

* Prøve gået tabt under transport

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

Generelle vandkvalitetskriterier jf. BEK 439 af 19/05 2016, Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand. Manglende værdi indikerer at der ikke er et fastsat kvalitetskrav.

Tabel 4.3:

Analyseresultater for vandprøver i Arsuk fjord fra juni og oktober 2016, analyseret for totalkulbrinter, BTEXN og

MTBE.

Som det fremgår af tabel 4.3, er der ikke målt indhold af kulbrinter eller MTBE over analysemetodens de-

tektionsgrænse i de analyserede vandprøver fra Arsuk fjord fra juni og oktober 2016. Der er påvist indhold

af BTEX (toluen, ethylbenzen og xylener) over analysemetodens detektionsgrænse i hovedparten af vand-

prøverne, men indholdet er i alle tilfælde langt under det generelle vandkvalitetskriterium for summen af

BTEX'er på 2 µg/l. Der var ingen væsentlige forskelle i indhold af oliestoffer mellem referencestationerne

og stationerne omkring Grønnedal, hverken i juni eller oktober 2016.

Vandprøver fra fjorden fra juni og oktober 2016 er analyseret for syv tungmetaller og analyseresultater

fremgår af tabel 4.4. I juni er der kun påvist indhold af metaller i to af de analyserede vandprøver fra Arsuk

fjord over analysemetodens detektionsgrænse. Der er målt koncentrationer af bly, krom og kviksølv i vand

fra stationen umiddelbart ud for udløbet af Bryggerens Elv (station N06) samt koncentrationer af krom i

vand fra referencestationen ved Webers Havn (N09).

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Analyseresultater, Arsuk Fjord

Metaller (µg/l)

Placering

Laksebund

N-dump

N for mole

Nordlig mole

Sydlig mole

S for mole, v udløb af

forurenet bæk

Elv udløb

N01

N02

N03

N10

N04

N05

N06

Bly

-/0,7

-/-

-/1,1

-/-

0,5/-

-/-

1,3

0,5

Cadmium

-/-

0,2

0,05

Krom

-/2

-/2,2

-/3,1

-/2,2

-/2,6

0,5/2,3

-/2

-/2,3

0,5/2,1

3,4

0,5

Kobber

-/-

-/2,0

4,9

Kviksølv

-/-

0,08/-

-/-

0,07

0,05

Nikkel

-/1,0

-/2,0

-/1,0

-/2,0

8,6

Zink

-/7,4

-/8,4

-/8,5

-/9,3

-/9,0

-/12,0

-/17,0

-/11,0

-/9,7

-/7,7

7,8

Ud for lille bæk udmunding

N07

v. halv tolv

Elv udmunding v S dump

Webers Havn

Vandkvalitetskriterium

Detektionsgrænse

N08

N09

Noter:

For hver station og parameter er data angivet fra begge perioder som juni/oktober.

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

Generelle vandkvalitetskriterier jf. BEK 439 af 19/05 2016, Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand. Manglende værdi indikerer at der ikke er et fastsat kvalitetskrav.

) Kvalitetskrav for kviksølv er maksimumkoncentration ved pulsudledninger.

Tabel 4.4:

Analyseresultater for vandprøver i Arsuk fjord fra juni og oktober 2016, analyseret for metaller.

Der er ikke fastsat et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv, men målingen ved elvudløbet er lige over det

fastsatte krav for maksimumkoncentrationer ved kortvarige udledninger på 0,07 µg/L. Alle øvrige koncen-

trationer er langt under det generelle vandkvalitetskriterium og meget tæt på laboratoriets detektionsgræn-

ser.

I analyserne fra oktober 2016 blev der derimod registreret bly, krom, kobber, nikkel og zink i flere vand-

prøver. Koncentrationerne af bly, krom, kobber og nikkel overholdt imidlertid vandkvalitetskravene. Kon-

centrationerne af zink oversteg derimod vandkvalitetskravene på de fleste stationer:



Der blev målt bly i vandet lige nord for molen og ved referencestationen Laksebund, i begge tilfæl-

de under vandkvalitetskravet.



For de øvrige metaller blev der målt relativt høje koncentrationer på alle stationer, inklusiv refe-

rencestationerne. Koncentrationerne overholdt imidlertid vandkvalitetskravene.



Især zink blev målt i høje koncentrationer over vandkvalitetskravet på alle stationer undtaget de to

referencestationer, der dog begge havde niveauer lige under kvalitetskravet. Der var dog ingen væ-

sentlige forskelle i mellem stationerne ved Grønnedal og referencestationerne.

Vandprøver fra juni og oktober 2016 fra Arsuk fjord er også analyseret for PAH’er. Analysen er foretaget

på 16 PAH'er (EPA pakken). Analyseresultaterne fremgår af tabel 4.5. I juni er der kun fundet PAH'er i

vand fra én station ved den nordlige mole i havneområdet (N10). De målte koncentrationer er meget lavere

end miljøkvalitetskravene og tæt på laboratoriets detektionsgrænse. Endvidere kan det ses, at der ikke blev

målt indhold af benz(a)pyren, hvis toksicitet kvalitetskriteriet for den samlede belastning af PAH'er er base-

ret på

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Analyseresultater, Arsuk Fjord

PAH forbindelser (µg/l)

Placering

Laksebund

N-dump

N for mole

Nordlig mole

Sydlig mole

S for mole, v udløb

af forurenet bæk

Elv udløb

Ud for lille bæk

udmunding v. halv

tolv

Elv udmunding v S

dump

Webers Havn

N01

N02

N03

N10

N04

N05

N06

N07

N08

N09

Naphtalen

-/-

0,061/-

-/-

0,01

Acenapthylen

-/-

0,019/-

-/-

0,13

0,01

Phenanthren

-/-

0,011/-

-/-

1,3

0,01

Benzo(a)pyren

-/-

0,00017

0,005

0,01

Sum 16 PAH

-/-

0,091/-

-/-

Vandkvalitetskriterium

Detektionsgrænse

Noter:

For hver station og parameter er data angivet fra begge perioder som juni/oktober.

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

Generelle vandkvalitetskriterier jf. BEK 439 af 19/05 2016, Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Manglende værdi indikerer at der ikke er et fastsat kvalitetskrav.

Tabel 4.5:

Analyseresultater for vandprøver i Arsuk fjord fra juni og oktober 2016, analyseret for PAH'er. Data er kun vist for

de PAH'er der blev påvist over detektionsgrænsen samt for benzo(a)pyren som er betydende for kvalitetskriteriet.

I oktober 2016 blev ingen af de 16 analyserede PAH'er målt over analysemetodens detektionsgrænse på

nogen af de ti stationer.

4.3 Muslinger

Blåmuslinger (Mytilus

edulis)

blev indsamlet ved alle vandprøvestationer i Arsuk fjord, både i juni og oktober

2016. Var der ikke muslinger til stede på samme position, blev der indsamlet så tæt på som muligt. Koor-

dinater og placering ses i Bilag 2 og 3.

Af Tabel 4.6 fremgår beskrivende parametre for de indsamlede blåmuslinger. Konditionsindekset er et mål

for forholdet mellem kødmængde og skal. Et indeks på 4-6 er gennemsnitlig for en normal musling. Mus-

lingerne var generelt ensartede i størrelse, vægt og konditionsindeks og derfor sammenlignelige. Ved alle

lokaliteter undtaget Elvudløbet (N06M) sad muslingerne fasthæftet på sten. Ved elvudløbet var muslinger-

ne delvist nedgravede i bunden og generelt en smule mindre end de øvrige, især i oktober. Konditionsin-

dekset var dog tilfredsstillende.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Arsuk Fjord

Muslinger

Placering

Antal

muslin-

ger

15/12

11/15

12/15

14/14

9/14

10/16

11/8

13/14

10/13

Gennemsnitlig

skallængde

(cm)

5,53/6,64

5,19/6,04

6,01/5,73

6,07/5,75

5,82/5,91

4,49/5,36

6,44/3,82

5,97/4,94

6,11/6,02

6,15/6,44

Gennemsnitlig våd-

vægt af bløddele (g)

Gennemsnitlig Konditionsindeks

skalvægt

(mg/cm

)

(g)

9,02/16,03

8,62/13,09

15,23/10,04

12,13/10,25

11,56/12,66

4,14/8,43

15,26/5,09

10,56/7,88

14,92/13,02

13,07/14,01

5,5/4,8

6,0/5,2

6,2/6,2

6,3/5,3

6,3/5,2

7,3/5,7

5,8/7,8

6,1/5,4

5,0/5,2

6,4/4,7

Laksebund

N-dump

N for mole

Nordlig mole

Sydlig mole

S for mole, v udløb af forurenet bæk

Elv udløb

Ud for lille bæk udmunding v. halv tolv

Elv udmunding v S dump

Webers Havn

N01M

N02M

N03M

N10M

N04M

N05M

N06M

N07M

N08M

N09M

4,67/7,03

4,22/5,77

6,70/5,85

7,08/5,03

6,24/5,36

3,30/4,42

7,80/2,17

6,52/3,26

5,7/5,63

7,47/6,32

Noter:

For hver station og parameter er data angivet fra begge perioder som juni/oktober.

Konditionsindeks er beregnet som: Tørvægt bløddele (mg) / Længde

(cm), under forudsætning at tørstofindhold er 20% /13/.

Tabel 4.6:

Beskrivende parametre for indsamlede muslinger fra juni og oktober 2016.

Muslingerne blev analyseret for metallerne bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkelog zink samt

PAH'er (16 stk, EPA). Data for metaller fremgår af Tabel 4.7. I juni blev alle metallerne fundet i muslinger

i koncentrationer over detektionsgrænsen. Målinger af bly overskrider kvalitetskravet defineret i BEK 439

på fem stationer. Af de øvrige koncentrationsmålinger i juni er der ingen som overskrider kvalitetskravet

defineret i BEK 439 eller OSPARs BAC kriterium /11/. Sidstnævnte angiver et baggrundsvurderingsniveau

(Background Assessment Concentration, BAC) på basis af målte baggrundskoncentrationer plus en analyse-

usikkerhed. En koncentration, der ligger under BAC kan tolkes som værende tæt på eller ved baggrunds-

forhold.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Analyseresultater, Arsuk Fjord

Muslinger

Metaller (mg/kg)

Placering

Laksebund

N-dump

N for mole

Nordlig mole

Sydlig mole

S for mole, v udløb af forurenet bæk

Elv udløb

Ud for lille bæk udmunding v. halv tolv

Elv udmunding v S dump

Webers Havn

Kvalitetskriterium Biota

Detektionsgrænse

N01M

N02M

N03M

N10M

N04M

N05M

N06M

N07M

N08M

N09M

Bly

0,29/1,9

0,74/5,4

0,44/2,4

0,59/2,5

0,41/2,0

0,49/1,8

0,47/2,0

0,67/2,3

0,99/6,0

0,79/3,1

0,55

1,3

0,05

Cadmium

0,32/1,9

0,3/1,8

0,29/1,7

0,33/1,6

0,29/1,8

0,34/1,9

0,32/2,6

0,33/2,6

0,32/2,1

0,51/2,3

0,8

0,96

0,01

0,2

Krom

0,78/1,0

-/0,97

-/0,96

0,49/1,1

0,62/1,2

-/0,9

-/0,87

-/1,2

0,91/1,2

-/1,4

Kobber

1,1/4,3

1,2/4,2

1,3/5,3

1,4/4,7

1,1/5,2

1,3/5,9

0,94/4,5

1,2/4,6

1,2/4,1

6,0

0,1

Kviksølv

0,017/0,096

0,021/0,097

0,017/0,085

0,019/0,1

0,015/0,089

0,036/0,089

0,014/0,08

0,017/0,079

0,017/0,12

0,021/0,13

0,1

0,09

0,005

0,1

Nikkel

0,47/0,82

0,16/0,95

0,16/0,75

0,32/0,98

0,41/0,77

-/0,84

0,14/0,92

-/1,2

0,62/1,2

0,12/1,0

Zink

8,3/54

10/70

9,2/65

10/62

11/86

12/70

16/71

10/57

12/60

13/70

0,5

Noter:

For hver station og parameter er data angivet fra begge perioder som juni/oktober.

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

Generelle vandkvalitetskriterier jf. BEK 439 af 19/05 2016, Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand.

OSPAR BAC (baggrundskoncentration)

Manglende værdi indikerer at der ikke er et fastsat kvalitetskrav.

Tabel 4.7:

Analyseresultater for muslingeprøver i Arsuk fjord, analyseret for metaller.

I oktober 2016 blev alle metallerne også registreret i alle prøver. Blykoncentrationer overskred kvalitetskri-

terierne på alle stationer, inklusiv referencestationer. Den højeste koncentration blev målt i muslinger ud

for Syddumpen, den station nærmest kryolitminen ved Ivituut. Koncentrationer af cadmium overskred også

kvalitetskriteriet i muslinger fra alle stationer. Koncentrationer af krom, kobber og nikkel var også højere i

muslinger fra oktober sammenlignet med juni på alle stationer, dog ikke med overskridelser af kvalitetskri-

teriet for kobber. Koncentrationer af kviksølv i muslinger var også generelt højere i oktober end i juni. På

halvdelen af stationerne blev kvalitetskriteriet overskredet, inklusiv begge referencestationer. Koncentrati-

onerne af zink i muslinger fra oktober var også højere i oktober end i juni, og på 6 stationer, inklusiv en

referencestation overskred de BAC koncentrationen.

Resultaterne i tabel 4.7 er gengivet i figur 3 og figur 5 for at illustrere eventuelle mønstre i koncentrationer

på tværs af stationer. For juni 2016 er der indikationer på, at Laksebund er repræsentativ som referencesta-

tion med lave koncentrationer. Der er ingen andre tydelige mønstre, med undtagelse af bly, hvor der er en

stigende koncentration længere mod syd og Ivittuut-området. Den sydligste station ved elvudmundingen ud

for Syddumpen (N08M) viser høje koncentrationer af bly og zink, som vurderes til at skyldes påvirkning fra

Ivittuut minen. Kviksølv er højest i muslinger indsamlet syd for molen ud for et udløb af en bæk, hvor der

er observeret fri fase (figur 4).

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Figur 3.

Koncentrationer af metaller i muslinger udtaget i juni 2016 på tværs af stationer som er placeret i en nord-syd retning

(venstre mod højre). Bemærk at zinkkoncentrationer er delt med ti for sammenligning af mønster, og kromkoncentrationer er

udeladt på grund af for få resultater.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Figur 4.

Udløb af bæk syd for moleanlæg. Ud for denne er muslinger indsamlet (station id M05).

Figur 5.

Koncentrationer af metaller i muslinger udtaget i oktober 2016 på tværs af stationer som er placeret i en nord-syd

retning (venstre mod højre). Bemærk at zinkkoncentrationer er delt med ti for sammenligning af mønstre.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

I oktober gentager mønsteret sig med Laksebund som en repræsentativ referencestation. Zink, kobber og

krom indikerer svage maksima omkring moleområdet og udløbet af Bryggerens elv. Kviksølv, cadmium og

nikkel er ensartede fra nord til syd.

Muslinger fra juni og oktober blev også analyseret for PAH'er og resultaterne fremgår af tabel 4.8. Data er

kun vist for de PAH'er der blev påvist over detektionsgrænsen samt for benzo(a)pyren som er betydende

for kvalitetskriteriet.

I juni er der kun påvist phenanthren i muslingerne og naphtalen i en enkelt prøve (Webers Havn, N09M).

Koncentrationerne er i alle tilfælde meget lave og langt under OSPAR's EAC-kvalitetskriterier for muslin-

ger /11/. EAC-kriteriet angiver en koncentration hvor marine arter, inklusive de mest følsomme arter, er

beskyttet mod kroniske effekter. Der er ikke nogen væsentlig forskel i koncentrationer mellem reference-

stationer og stationer langs med Grønnedal.

I oktober blev der målt koncentrationer af en række andre PAH'er. Generelt var koncentrationerne meget

lave og langt under kvalitetskriteriet for biota, ligesom i juni. Sammenlignes summen af de 16 målte

PAH'er, var der en tendens til at de højeste summer var omkring moleområdet og de laveste ved reference-

stationerne.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Analyseresultater, Arsuk Fjord

Muslinger

PAH forbindelser (µg/kg)

Placering

Laksebund

N-dump

N for mole

Nordlig mole

Sydlig mole

S for mole, v

udløb af forure-

net bæk

Elv udløb

Ud for lille bæk

udmunding

v. halv tolv

N01M

N02M

N03M

N10M

N04M

N05M

N06M

N07M

Naphtalen

-/2,1

-/2,6

-/-

-/0,65

1,1/-

340

0,5

Ace-

naphtylen

-/-

-/3,9

-/-

Ace-

naphten

-/1,5

-/1,7

-/2,0

-/1,4

-/1,6

-/-

-/2,4

-/1,7

-/1,6

Fluoren

-/-

-/0,52

-/0,95

-/-

-/0,55

Phen-

anthren

0,73/2,0

-/1,9

0,91/2,7

0,66/2,6

0,53/2,8

-/3,0

0,52/4,9

-/5,4

-/1,6

1,0/2,0

1700

0,5

An-

thracen

-/-

-/0,57

-/-

-/2,6

-/0,51

-/-

290

0,5

Fluor-

anthen

-/0,93

-/1,7

-/2,5

-/2,0

-/2,2

-/1,9

-/2,5

-/0,91

-/0,86

110

0,5

Pyren

-/-

-/1,1

-/1,0

-/1,3

-/3,0

-/1,9

-/1,2

-/1,4

-/-

100

0,5

Benzo(a)

anthracen

-/-

-/0,93

-/0,70

-/1,1

-/1,2

-/0,59

-/-

0,5

Chrysen/

Triphenylen

-/-

-/1,2

-/1,5

-/4,4

-/1,3

-/-

Benzo(b/j)

fluoranthen

-/-

-/1,2

-/-

-/0,56

-/-

Benzo(k)

fluoranthen

-/-

-/0,79

-/-

Indeno(1,2,3-

cd)pyren

-/-

-/1,2

-/-

-/0,54

Benzo(a)

pyren

-/-

-/0,57

-/-

600

0,5

Benzo(ghi)

perylen

-/-

-/1,4

-/-

-/1,7

-/-

-/0,59

110

0,5

Sum 16

PAH

0,73/6,6

-/16

0,91/12

0,66/14

0,53/24

-/11

0,52/8

-/12

-/4,9

2,2/6,2

Elv udmunding v

N08M

S dump

Webers Havn

N09M

Kvalitetskriterium Biota

Detektionsgrænse

Noter:

For hver station og parameter er data angivet fra begge perioder som juni/oktober.

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

OSPAR EAC (baggrundskoncentration)

Tabel 4.8:

Analyseresultater for muslingeprøver i Arsuk fjord fra juni og oktober 2016, analyseret for PAH'er. Data er kun vist for de PAH'er der blev påvist over detektionsgrænsen samt for ben-

zo(a)pyren som er betydende for kvalitetskriteriet.

Projektafdelingen, december 2016

4.4 Vegetation, Grønnedal

Der blev indsamlet skudspidser af pil på otte lokaliteter:



Laksebund



Norddump



Nedenfor brun olietank



Nedenfor gl. tankplads.



Ved Bæk med synlig forurening



Ved bæk nedenfor Halv tolv



Syddump ved bæk



Webers Havn

Koordinater og placering ses i Bilag 2 og 3. Prøverne blev analyseret for metaller, totale kulbrinter (THC)

og PAH'er (16 PAH, EPA).

Analyseresultater, Grønnedal

Pil

Metaller (mg/kg tørstof)

Placering

Laksebund

N-dump

Nedenfor brun

tank

Nedenfor gl.

tankplads

Ved lille bæk v.

halv tolv

Bæk v S-dump

Webers Havn

N01P

N02P

N03P

N04P

Bly

10,4

Cadmium

0,13

1,1

0,45

0,27

0,34

0,37

0,23

0,25

1,7

0,05

Krom

Kobber

2,1

2,2

4,9

0,01

Kviksølv

Nikkel

1,3

Zink

160

Ved forurenet bæk N05P

N07P

N08P

N09P

Sammenlignelige værdier

Detektionsgrænse

Noter:

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

I mangel af kvalitetskriterier er indsat sammenlignelige værdier, se /12/ for reference.

Tabel 4.9:

Analyseresultater for prøver af Pil i Grønnedal, analyseret for metaller.

Af Tabel 4.9 fremgår koncentrationen af metaller i pil ved Grønnedal. Cadmium og zink blev påvist over

detektionsgrænsen i alle prøver, mens kobber og nikkel kun blev målt i nogle få prøver. Der findes ikke

kvalitetskriterier eller økotoksikologiske grænseværdier for metaller i pil. Til at sammenligne data fra den-

ne undersøgelser er der anvendt koncentrationer fra et studie af metaloptag i planter på Svalbard /12/. På

trods af at området er højarktisk og at det er en anden art af pil, vurderes det at være det bedst tilgængelige

sammenligningsgrundlag. Koncentrationerne af metaller i pil fra området omkring Grønnedal er under

værdier fundet i pil fra Svalbard. Der er ingen væsentlig forskel på referencestationer og stationer i Grøn-

nedal-området. De højeste koncentrationer af cadmium og zink blev fundet i pil fra Norddumpen.

Projektafdelingen, december 2016

Analyseresultater, Grønnedal

Pil

Kulbrinter (mg/kg tørstof)

Placering

Laksebund

N-dump

Nedenfor

brun tank

Nedenfor gl.

tankplads

Ved forurenet

bæk

Ved lille bæk

v. halv tolv

Bæk v S-

dump

Webers Havn

N01P

N02P

N03P

N04P

N05P

N07P

N08P

N09P

-C

Sum C

-C

Kvalitetskriterium

Detektionsgrænse

100

120

Noter:

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

Fed

angiver overskridelse af kvalitetskriterium

På grund af manglende materiale blev analysens detektionsgrænse hævet med en faktor 10.

Tabel 4.10:

Analyseresultater for prøver af pil i Grønnedal, analyseret for kulbrinter. Prøven N03P kunne ikke analyseres på

grund af procedurefejl på laboratoriet.

Tabel 4.10 viser resultaterne af analyser for kulbrinter i pil. Laboratoriets detektionsgrænse blev forhøjet

med en faktor ti på grund af manglende materiale. I alle prøver var indholdet af kulbrinter under den forhø-

jede detektionsgrænse. Der findes ikke kvalitetskriterier for kulbrinteindhold i planter.

Analyseresultater, Grønnedal

Pil

PAH forbindelser (mg/kg)

Placering

Laksebund

N-dump

Nedenfor brun tank

Nedenfor gl. tankplads

Ved forurenet bæk

Ved lille bæk v. halv tolv

Bæk v S-dump

Webers Havn

Detektionsgrænse

Noter:

- Under analyselaboratoriets detektionsgrænse

I.p. Ikke påvist

N01P

N02P

N03P

N04P

N05P

N07P

N08P

N09P

Naphtalen

1,1

0,5

Phenanthren

0,73

0,91

0,53

1,0

0,5

Benzo(a)pyren

0,5

Sum 16 PAH

0,73

0,91

0,53

2,2

0,5

Tabel 4.11:

Analyseresultater for prøver af pil i Grønnedal, analyseret for PAH'er. Data er kun vist for de PAH'er der blev påvist

over detektionsgrænsen samt for benzo(a)pyren som er den mest toksiske PAH.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

I tabel 4.11 er vist data for analyser af PAH'er i de indsamlede prøver af pil. Phenanthtren blev målt i prø-

ver fra fire stationer i lave koncentrationer tæt på detektionsgrænsen. Den højeste koncentration blev målt i

pil fra en referencestation (N09P, Webers Havn). Her blev der også målt napthalen. Der findes ikke kvali-

tetskriterier for indhold PAH'er i planter.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

5. Forureningstilstand

5.1 Bryggerens Elv

Der blev ikke påvist nogen væsentlig forurening i Bryggerens Elv. Toluen blev registret på lokaliteten ned-

strøms i en koncentration lige omkring detektionsgrænsen og mange gange under drikkevandskriteriet fast-

sat i grønlandsk miljølovgivning. Kobber blev målt i vand fra begge stationer i lave koncentrationer under

kvalitetskriteriet, men koncentrationen var højest opstrøms og kilden kommer sandsynligvis fra oplandet til

Bryggerens Elv og ikke fra Grønnedalsområdet. Der blev ikke påvist nogle af de analyserede PAH'er over

detektionsgrænsen i vandprøver fra elven.

Samlet set vurderes Bryggerens Elv ikke at være forurenet fra aktiviteter ved Grønnedal. Dette ville heller

ikke være at forvente, idet hovedparten af den registrerede forurening i Grønnedalsområdet ikke er i umid-

delbar nærhed af elven, og elvens vandføring stammer primært fra bagvedliggende fjeldområder.

5.2 Arsuk Fjord

I juni blev der kun påvist indhold af metaller i to af de analyserede vandprøver fra Arsuk fjord. Der er målt

koncentrationer af bly, krom og kviksølv i vand fra stationen umiddelbart ud for udløbet af Bryggerens Elv

samt koncentrationer af krom i vand fra referencestationen ved Webers Havn. Målingen af kviksølv i elvud-

løbet er lige over det fastsatte korttidskvalitetskrav på 0,07 µg/l. Alle øvrige koncentrationer er langt under

det generelle vandkvalitetskriterium og meget tæt på laboratoriets detektionsgrænser.

I oktober blev der registreret bly, krom, kobber, nikkel og zink i flere vandprøver i højere koncentrationer.

Koncentrationerne af zink var i de fleste tilfælde også højere end vandkvalitetskriteriet. Koncentrationerne

af de øvrige metaller overholdt vandkvalitetskriterierne.

Der blev ikke påvist indhold af kulbrinter eller MTBE i de analyserede vandprøver fra Arsuk fjord i juni

eller i oktober. Indholdet af BTEX (toluen, ethylbenzen og xylener) var i alle tilfælde langt under det gene-

relle vandkvalitetskriterium. Der blev kun målt PAH'er i vand fra én station ved den nordlige mole i havne-

området. De målte koncentrationer er meget lavere end miljøkvalitetskravene og tæt på laboratoriets de-

tektionsgrænse. Der blev ikke målt indhold af benzo(a)pyren, hvis toksicitet kvalitetskriteriet for den sam-

lede belastning af PAH'er er baseret på

Der var ingen væsentlige forskelle i indhold af metaller eller oliestoffer mellem referencestationerne og

stationerne omkring Grønnedal, hverken i juni eller i oktober.

Muslinger indsamlet langs Grønnedal og i referenceområderne blev undersøgt for at kortlægge en eventuel

forurening i biota fra Grønnedal. I juni var der ingen metalkoncentrationer i muslinger som overskred kvali-

tetskrav og fastsatte baggrundskriterier af OSPAR på nær bly. Koncentrationerne af bly overskrider kvali-

tetskriteriet på fem stationer, hvor de tre ligger længst mod syd nærmest Ivittuut. Det er sandsynligt, at de

høje koncentrationer af bly stammer derfra. Niveauerne af zink er noget lavere end tidligere observeret i

området i forbindelse med overvågningen af kryolitminen i Ivittuut /8/. Der blev kun påvist en PAH (phe-

nanthren) i muslingerne og naphtalen i en enkelt prøve (Webers Havn). Koncentrationerne er i alle tilfælde

meget lave og langt under OSPAR's EAC-kvalitetskriterier for muslinger. Der var ikke nogen væsentlig

forskel i koncentrationer af metaller og oliestoffer mellem referencestationer og stationer ved Grønnedal.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

I oktober blev der generelt målt flere PAH'er og i større koncentrationer end i juni. Koncentrationerne var

stadig meget lave og langt under kvalitetskriterier og der blev også registreret PAH'er i muslinger fra refe-

rencestationer. Det samlede billede fra oktober indikerer en større akkumulation af metaller og oliestoffer i

muslingerne end tilfældet var i juni. Der kunne ikke måles koncentrationer af PAH'er i vand fra Arsuk fjord

i oktober, som kunne indikere en større belastning. Oktober er tæt på afslutningen af muslingernes vækst-

sæson, hvor det også kan forventes at der er akkumuleret mest. Der er ikke indikationer på at den øgede

mængde metaller og oliestoffer i muslinger stammer fra Grønnedal.

Samlet set vurderes forureningsgraden af vand og biota i Arsuk fjord ud for Grønnedal at være meget lille

og sammenlignelig med de udpegede referenceområder og områder uden kendte forureningskilder. De

målte koncentrationer af PAH i havneområdet kan skyldes, at der i begge perioder lå henholdsvis et hotel-

skib og et inspektionsskib fortøjet ved nordre mole under feltarbejdet, som kan være en kilde til de lave

PAH-koncentrationer. De observerede koncentrationer af metaller i juni ud for udløbet af Bryggerens Elv

svarer ikke til målingerne fra elven, hvor der ikke blev registreret andre metaller end kobber. Niveauerne

er meget lave og stammer sandsynligvis fra normal baggrundsbelastning.

5.3 Vegetation, Grønnedal

Analyserne af pil indsamlet i området påviste cadmium og zink over detektionsgrænsen i alle prøver, mens

kobber og nikkel blev målt i nogle få prøver. Niveauerne var lavere end, hvad der er målt i pil på Svalbard.

Der var ingen væsentlig forskel på referencestationer og stationer i Grønnedalområdet. De højeste koncen-

trationer af cadmium og zink blev dog fundet i pil fra Norddumpen.

Der blev ikke målt kulbrinter i prøverne over detektionsgrænsen. Phenanthren blev målt i prøver fra fire

stationer i lave koncentrationer tæt på detektionsgrænsen. Den højeste koncentration blev målt i pil fra en

referencestation (N09P, Webers Havn).

I tempererede områder anvendes udsætning af arter af pil til biologisk oprensning af forurenede jordområ-

der. Planterne er i stand til at optage og nedbryde kulbrinter og i danske forsøg har det vist sig at overjordi-

ske plantedele ikke indeholdt toksiske, organiske stoffer efter at have vokset på jorde forurenet med olie og

tjærestoffer (PAH) /14/. Det kan forholde sig anderledes med metaller som kan ophobes i plantedele. Det

er i overensstemmelse med de observerede resultater i Grønnedal.

Samlet set vurderes det at forureningstilstanden af pil i området omkring Grønnedal ikke er forskellig fra

referenceområderne. Der kan være indikationer for ophobning af metaller i pil i områder omkring Nord-

dumpen.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

6. Risikovurderinger

6.1 Arsuk Fjord

På basis undersøgelserne vurderes der ikke at være nogen aktuel risiko for forurening af Arsuk fjord fra de

registrerede forureninger i Grønnedal. De målte koncentrationer af metaller og olie- og tjærestoffer i vand

og muslinger er lave og sammenlignelige med referenceområder som repræsenterer naturlig baggrund.

Indholdet af bly i muslinger fra den sydligste station er høje, men idet det er langt fra Grønnedal og tættest

på Ivittuut, som er en kendt kilde til blyudledning, vurderes de høje værdier ikke at have relation til forure-

ning fra Grønnedal.

Undersøgelsens resultat er et udtryk for tilstanden på det tidspunkt prøverne blev indsamlet. Der er varia-

tioner i indholdet af metaller og oliestoffer i muslinger mellem juni og oktober, som må være sæsonbetin-

gede. Det større indhold i oktober er formentlig en refleksion af en akkumulation siden juni. Hvis der blev

taget prøver under sneafsmeltning eller umiddelbart efter, hvor det må formodes at være en større vand-

transport ud i Arsuk fjord fra diffus afstrømning og via elvudløb, kan det relateres til en eventuel afsmelt-

ning fra Grønnedalsområdet.

Der er ingen indikationer på, at der ophobes miljøfarlige stoffer fra Grønnedal i muslinger som kan true

populationen af blåmuslinger i området eller være til fare for andre dyr der lever af muslinger.

6.2 Grønnedal

Der er ingen indikationer på at der ophobes miljøfarlige stoffer fra Grønnedal i pil som kan true populatio-

nen af pil i området eller være til fare for andre dyr der lever af at græsse på pil. Det vurderes derfor at

være usandsynligt, at der kan være en højere sundhedsrisiko for moskusokser i området som græsser på pil.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

7. Anbefalinger

På baggrund af de opnåede resultater i denne undersøgelse anbefales det på kort sigt at få gennemført en

undersøgelse af den mulige tidslige variation i belastningen til Arsuk fjord fra Grønnedalsområdet. For at

dokumentere, om der sker væsentlig udledning ifm. flom i forsommeren.

Det kan gøres ved:



Vandanalyser ved passiv sampling, hvor der udsættes passive optagere (Sorbiceller, DGT kapsler)

til senere analyse



Biomonitering hvor der udsættes muslinger fra referenceområder på udvalgte lokaliteter og ind-

samle og analysere dem efter en inkubationsperiode på 3-4 uger

Alternativt kan man gennemføre en feltkampagne med indsamling af muslinger og evt. udsætning af passive

samplere omkring sneafsmeltning, som må formodes at være det tidspunkt, hvor vandtransport til Arsuk

Fjord vil være størst. Derved kan man opnå en vurdering af den størst mulige periodiske eksponering.

Det anbefales desuden, at prøvetagning af vand i Bryggerens Elv eller af pileskud ikke inddrages i den gene-

relle overvågning. Data fra denne undersøgelse viser, at der ikke er indikationer på nogen forurening i elven

eller i pil og dette forventes ikke at ændres.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

8. Referencer

/1/

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8/

Grønlands Selvstyre. Notat dateret 17. december 2015 vedr. mål og krav til oprensning af jordfor-

urening og monitering ved marinestationen Grønnedal. Notatet udleveret til COWI ved møde af-

holdt 17. marts 2016 mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og COWI.

9101 Grønnedal. Forureningsundersøgelser 2009. FBE, Miljøafdelingen, februar 2010.

9101 Grønnedal. Forureningsundersøgelser 2010. FBE, Miljøafdelingen, juni 2011.

9101 Grønnedal. Grundvandsmonitering 2011, FBE, Miljø- og Energiafdelingen, april 2012.

9101 Grønnedal. Monitering 2013, FBE, Miljøsektionen, oktober 2014.

9101 Grønnedal. Monitering 2014, FBE, Miljøafdelingen, januar 2015.

9101 Grønnedal. Monitering 2015, FBE, Miljøafdelingen, februar 2016.

DCE- National Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 105: Miljøovervåg-

ning i 2013 på kryolit minen i Ivittuut, Sydgrønland(GR) (Bach, L., Asmund, G. & Riget, F. 2014.

Environmental monitoring in 2013 at the cryolite mine in Ivittuut, South Greenland. Aarhus Uni-

versity, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 32 pp. Scientific Report from DCE -

Danish Centre for Environment and Energy No. 105.

http://dce2.au.dk/pub/SR105.pdf

9101 Grønnedal. Projektplan for forundersøgelser, Natur 2016. Oktober 2016.

9101 Grønnedal. Miljøoprydning af Grønnedal. Undersøgelse af havnesediment. November 2012.

OSPAR 2009. CEMP assessment report: 2008/2009. Assessment of trends and concentrations of

selected hazardous substances in sediments and biota.

http://ospar.org

Heavy metals in tundra plants of Bellsund area, Spitsbergen. Zbigniew Jóźwik. Polish Polar Re-

search 11, 3, 401—409. 1990.

Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L., Brüsch, W.,

Ernstsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 242 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

142.

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Fytoremediering. Danske forsøgsoprensninger og international litteraturgennemgang. Ulrich Go-

sewinkel Karlson. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Miljøprojekt Nr. 1283

2009.

/9/

/10/

/11/

/12/

/13/

/14/

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

BILAG

Bilag 1 Kortbilag med oversigtskort

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Bilag 2 Kortbilag med prøvetagningspunkter

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Bilag 3 UTM positioner på prøvetagningspunkter

Stations ID

N01

N02

N03

N04

N05

N06

N07

N08

N09

N10

N11

N12

N01M

N02M

N03M

N04M

N05M

N06M

N07M

N08M

N09M

N10M

N01P

N02P

N03P

N04P

N05P

N06P

N07P

N08P

Position (UTM, WGS 84)

breddegrad

61.253.482.969.477.700

61.237.466.996.535.600

61.236.988.976.597.700

61.235.335.981.473.300

61.234.693.005.681.000

61.230.468.023.568.300

61.228.233.994.916.000

61.223.267.968.744.000

61.177.667.984.738.900

61.236.075.013.875.900

61.231.321.971.863.500

61.230.137.022.212.100

61.252.412.013.709.500

61.237.501.194.700.500

61.237.158.961.594.100

61.235.551.983.118.000

61.234.074.002.131.800

61.229.582.978.412.500

61.227.978.011.593.200

61.223.097.983.747.700

61.177.620.207.890.800

61.236.689.994.111.600

61.251.967.018.470.100

61.237.992.038.950.300

61.236.891.997.978.000

61.236.233.012.750.700

61.234.537.018.463.000

61.227.527.987.211.900

61.221.365.025.267.000

61.177.644.431.591.000

længdegrad

-48.087.900.001.555.600

-48.104.632.962.495.000

-48.103.583.967.313.100

-48.101.174.002.513.200

-48.100.507.976.487.200

-48.103.989.986.702.000

-48.105.441.983.789.200

-48.110.536.001.622.600

-48.204.558.994.621.000

-48.101.795.017.719.200

-48.099.333.001.300.600

-48.096.906.021.237.300

-48.089.372.031.390.600

-48.104.536.319.151.500

-48.102.748.040.109.800

-48.100.923.970.341.600

-48.099.904.982.373.100

-48.104.199.031.367.800

-48.104.960.024.356.800

-48.110.341.960.564.200

-48.203.904.535.621.400

-48.101.412.970.572.700

-48.084.399.970.248.300

-48.105.528.987.944.100

-48.100.135.987.624.500

-48.099.806.997.925.000

-48.098.474.023.863.600

-48.102.925.987.914.200

-48.109.432.021.155.900

-48.203.014.712.780.700

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Bilag 4 Analyserapporter (eksklusiv kromatogrammer)

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Bilag 5 Fotobilag Prøvetagningspunkter for Pil

Station N01P Laksebund.

Station N02P N-dump.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Station N03P nedenfor brun tank.

Station N04P nedenfor gammel tankplads.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Station N05P ved forurenet bæk.

Station N06P ved lille bæk ved Halv Tolv.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016

Station N07P bæk ved Syddump.

Station N08P Webers Havn.

Grønnedal Naturundersøgelser 2016