Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. januar 2017
Spørgsmål GRU alm. del 26
fra Grønlandsudvalget til
udenrigsministeren af 16.
december 2016.
GRU alm. del spørgsmål 26:
Hvilke oplysninger har den danske stat givet til de grønlandske myndigheder (Grønlands
Landsråd, Hjemmestyret og nu Selvstyret) siden 1951 om, hvad der fandtes af efterladt
materiel, brændstof, miljøgiftige væsker etc. på de forladte baseområder i Grønland, som
amerikansk militær har anvendt?
Svar:
Til Grønlandsudvalgets foreløbige orientering kan det oplyses, at besvarelse af spørgsmålet vil
forudsætte en meget tids- og ressourcekrævende indhentning af oplysninger og manuel
gennemgang heraf, hvilket forventes at involvere flere myndigheder. Grønlandsudvalget vil
blive orienteret, når dette er tilendebragt.