Folketingets Grønlandsudvalg
Sagsnr.
2016 - 9397
Doknr.
433484
Dato
04-01-2017
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren bedes oplyse, om hun har overtaget den tidligere social- og indenrigsmini-
sters rolle som den minister, der koordinerer regeringens bestræbelser på, sammen
med de grønlandske og færøske regeringer, at nedbryde grænsehindringer inden for
Rigsfællesskabet. Vil ministeren i givet fald med jævne mellemrum, og mindst en gang
årligt, tilsende Grønlandsudvalget en statusoversigt over arbejdet med at fjerne græn-
sehindringer inden for Rigsfællesskabet, jf. den oversigt, udvalget fik fra den tidligere
social- og indenrigsminister i besvarelsen af GRU alm. del – spm. 10?”
Svar:
Arbejdet med at identificere grænsehindringer inden for rigsfællesskabet samt nordi-
ske grænsehindringer, der har indvirkning på mobiliteten mellem Færøerne og Grøn-
land og de øvrige nordiske lande blev afsluttet i maj 2016, jf. social- og indenrigsmini-
sterens brev af 12. maj 2016 til Folketingets Grønlandsudvalg og Færøudvalg (FT
2015-16, GRU alm. del bilag 60 og FÆU alm. del bilag 24).
Det videre arbejde med de identificerede grænsehindringer foregår nu i et direkte
samarbejde mellem de relevante myndigheder i Danmark og myndighederne på Fæ-
røerne og i Grønland, jf. den oversigt, som senest er sendt til Folketingets Grønlands-
udvalg og Færøudvalg i forbindelse med besvarelse af GRU alm. del spørgsmål 10
(FT 2016-2017, 1. samling, GRU alm. del svar på spm. 10).
Der vil blandt de ansvarlige fagministerier i Danmark i samarbejde med de færøske og
grønlandske myndigheder med jævne mellemrum blive gjort status for arbejdet med
de enkelte grænsehindringer. Jeg vil fremover i den forbindelse fremsende en status-
oversigt over det samlede arbejde med grænsehindringerne til Folketingets Grøn-
landsudvalg og Færøudvalg.
Med venlig hilsen
Mai Mercado