Folketingets Grønlandsudvalg
Sagsnr.
2016 - 9302
Doknr.
434964
Dato
03-01-2017
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 8. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
17 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 17:
”Livarehab, som er en organisation, der beskæftiger sig med sociale forhold, herunder
de sociale forhold for grønlandske kvinder i Danmark, har oplyst, at kriseramte grøn-
landske kvinder i stigende grad bliver afvist af krisecentrene. Denne afvisning sker til
trods for, at krisecentrene, jf. den tidligere social- og indenrigsminister Karen Elle-
manns udmelding på samråd i Ligestillingsudvalget den 25. oktober 2016 om, at der
ikke mangler pladser til kvinder i krise. De afviste grønlandske kvinder bliver i stedet
henvist til et § 110 botilbud. Ud fra oplysningerne bliver afvisningerne begrundet med,
at kvinderne ikke har en folkeregisteradresse i Danmark. Normalt er der dog mulighed
for at komme ind i krisecentrene som anonym. Hvad er ministerens holdning til, at
grønlandske kvinder bliver afvist ved krisecentrene, og vil ministeren gøre noget for, at
grønlandske kvinder ikke fremover bliver afvist af krisecentrene?”
Svar:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver person med lovligt ophold i Danmark har ret
til hjælp efter serviceloven. Dette gælder også ophold på kvindekrisecentre, som er
reguleret efter servicelovens § 109. Endvidere følger det af retssikkerhedslovens § 9,
at det som hovedregel er opholdskommunen, der har pligt til at yde og finansiere
hjælp. Opholdskommunen er den kommune, hvor den pågældende bor eller sædvan-
ligvis opholder sig.
Hvis en person flytter til Danmark, vil vedkommende få opholdskommune der, hvor
den pågældende opholder sig, dvs. typisk i den kommune, hvor den pågældende bo-
sætter sig, jf. Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område
pkt. 267. Hvis en kvinde flytter på et krisecenter umiddelbart ved ankomsten til Dan-
mark, vil det således være den kommune, som krisecentret er beliggende i, der bliver
opholdskommune for den pågældende og har pligt til at yde hjælp.
Det er derfor allerede sådan i dag, at grønlandske kvinder med ophold i Danmark, kan
komme på krisecenter, også selvom kvinden ikke har folkeregisteradresse i Danmark.