Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1701760_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2016
Nordatlantenheden
Morten Søndergård
Pedersen
2016-0032/09-0016
1924662
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som
Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pind
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om arbejdet med en ikraftsættelse af arveloven i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Arveloven blev i Danmark revideret for otte år siden, hvilket
blandt andet førte til en modernisering af de regler i Arveloven
som påvirker et generationsskifte af en virksomhed. I Grønland
gælder imidlertid fortsat den arvelov der var gældende i
Danmark før ændringen i 2007. Ministeren bedes redegøre for
dette efterslæb, samt for hvilke konsekvenser den gældende
lov i Grønland har for generationsskifte af en virksomhed i
Grønland sammenlignet med generationsskifte af en
virksomhed i Danmark? Ministeren bedes endvidere redegøre
for, hvilke problemer, der efter ministerens vurdering, består i
at indføre den i Danmark gældende Arvelov i Grønland set i
forhold til de ulemper, det vil medføre ikke at gøre det.”
Svar:
1.
Med den nye arvelov, der trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2008,
har arvelader fået større frihed til at disponere over sin formue ved
testamente. Den andel af livsarvingernes og ægtefællens arveret, som ikke
kan fratages dem ved testamente (den såkaldte tvangsarv), er således
blevet nedsat fra �½ til ¼ af den legale arv (den arv, der følger umiddelbart
af loven og således ikke forudsætter oprettelse af testamente), jf. § 5, stk.
1, og § 10. Der er endvidere indført adgang for arvelader til at begrænse en
livsarvings tvangsarv til 1 mio. kr. (1.210.000 kr., 2016-niveau), jf. § 5,
stk. 2.
De nye regler har bl.a. haft til formål at lette gennemførelse af
generationsskifter af erhvervsvirksomheder. Med de nye regler har
arvelader således fået mulighed for at testere en større del af boet til den
arving, der skal videreføre erhvervsvirksomheden.
Endvidere har arvelader fået mulighed for ved testamente at bestemme, at
en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant, eller ved testamente
at give en livsarving ret til for sin tvangsarv at overtage bestemte aktiver
eller aktiver efter eget valg til vurderingsbeløbet, herunder aktiver, der
overstiger den pågældendes arvelod, mod at livsarvingen betaler det
overskydende beløb kontant til boet, jf. § 50, stk. 2. Arvelader har således
fået bedre muligheder for ved testamente at tillægge en arving fortrinsret
også i forhold til ægtefællen til at overtage aktier og andre erhvervsaktiver
i forbindelse med et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed.
Ægtefællens ret til forlods at udtage genstande, der har tjent til ægtefællens
personlige og mindreårige børns brug, jf. § 11, stk. 1, og samtykkereglen
vedrørende visse fællesejeaktiver, jf. § 91, stk. 2, skal dog respekteres.
2
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om arbejdet med en ikraftsættelse af arveloven i Grønland, til justitsministeren
Herudover er der indført regler, der indebærer, at en arvelader, der
efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje – med respekt af
ægtefællens rettigheder efter § 11, stk. 1, og § 91, stk. 2 – ved testamente
kan bestemme, om tvangsarven skal dækkes af fællesejet eller af særejet,
jf. § 50, stk. 3. Hermed lettes muligheden for at testere over en
erhvervsvirksomhed til den arving, der skal varetage den fremtidige drift.
Endelig er det med arvelovens § 60, stk. 1, slået fast, at arvelader kan
indsætte friarv i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en
arving eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger
eller legatarer på anden eller senere pladser. Bestemmelsen vil navnlig
være relevant som led i et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed.
Det følger af arvelovens § 105, at loven ved kongelig anordning kan sættes
i kraft for Grønland.
2.
Den gældende arvelov for Grønland trådte i kraft i 1964 og er siden
blevet ændret to gange i 1974 og 2014. Reglerne i loven om slægtninges
arveret og tvangsarv er i vidt omfang identiske med reglerne i den tidligere
gældende danske arvelov, der ligeledes trådte i kraft i 1964.
De ovenfor beskrevne nye regler i den danske arvelov, der bl.a. har til
formål
at
lette
gennemførelse
af
generationsskifter
af
erhvervsvirksomheder, er ikke blevet indført i den grønlandske arvelov.
Den grønlandske arvelov giver således ikke i samme omfang arvelader
frihed til at disponere over sin formue ved testamente, f.eks. i forbindelse
med generationsskifte, idet �½ af den arvelod, som tilkommer arveladers
livsarvinger og ægtefælle, er tvangsarv, hvorover arvelader ikke kan råde
ved testamente, jf. § 9, stk. 1. Endvidere har arvelader ikke mulighed for at
begrænse en livsarvings tvangsarv, ligesom arvelader ikke har mulighed
for ved testamente at bestemme, at en livsarving skal modtage aktiver, der
overstiger den pågældendes arvelod, mod at livsarvingen betaler det
overskydende beløb til boet.
3.
Der er bl.a. på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse behov
for at sætte den danske arvelov i kraft for Grønland.
Justitsministeriet er på nuværende tidspunkt ved at undersøge nærmere,
hvordan den danske arvelov kan sættes i kraft for Grønland.
3
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om arbejdet med en ikraftsættelse af arveloven i Grønland, til justitsministeren
Ikraftsættelsen af den danske arvelov vil i øvrigt indebære, at den
grønlandske arvelov samtidig skal ophæves.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at oplyse, hvilke problemer der
vil være forbundet med ikraftsættelsen af den danske arvelov, ligesom det
heller ikke er muligt nærmere at angive, hvornår loven kan sættes i kraft.
4