MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. november 2016
2016-5223
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 17. oktober stillet transport- og bygningsmini-
steren følgende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for status på planerne om flytning af Nerlerit Inaat
Lufthavn til Mestersvig og en udbygning af lufthavnen i Mestersvig, afvikling af
Nerlerit Inaat Lufthavn samt udbygning og placering af en lufthavn i Ittorqor-
tormiit?
Svar:
Anlæg af en ny lufthavn ved Ittoqqortoormiit og flytning af aktiviteterne ved
Nerlerit Inaat hører under de grønlandske myndigheder. Transport- og Byg-
ningsministeriet er ikke involveret i disse planer.
Transport- og Bygningsministeriet kan blive inddraget i arbejdet, såfremt de
grønlandske myndigheder ønsker Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af pro-
jekterne i forhold til en senere sikkerhedsgodkendelse. Ministeriets vil blive
involveret i arbejdet i forbindelse med Trafik- og Byggestyrelsens endelige god-
kendelse af de sikkerhedsmæssige aspekter og krav, som vil blive stillet i for-
bindelse med opførelse af anlæg, der skal benyttes til civil beflyvning.
Da Mestersvig er en militær lufthavn, har jeg indhentet følgende svarbidrag fra
Forsvarsministeriet:
”Forsvarsministeriet er bekendt med selvstyrets planer om at flytte aktiviteter-
ne fra Nerlerit Inaat men er ikke i forhandlinger med selvstyret om at flytte
civile lufthavne til Mestersvig.
Det anbefales i analysen af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i
Arktis at opretholde Station Mestersvig og at undersøge mulighederne for et
samarbejde med Grønlands Lufthavne om driften.”
Med
venlig
hilsen