Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1693628_0001.png
Retssikkerhed
i Grønland
ADVOKATRÅDET 2016
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0002.png
ADVOKATSAMFUNDET arbejder på politisk neutralt grundlag for borgernes retssikkerhed og for
et velfungerende retssamfund. Vi fører tilsyn med alle landets advokater og sikrer derigennem
advokaternes uafhængighed og integritet.
ADVOKATRÅDET er Advokatsamfundets bestyrelse, som består af 15 advokater fra hele landet.
Advokatrådets Grønlands projekt er støttet af Dreyers Fond.
RETSSIKKERHED I GRØNLAND – Advokatrådet 2016
Design:
Tryk:
Oplag:
ESSENSEN.COM
Jørn Thomsen, Elbo A/S
250 stk.
Download rapporten på Advokatsamfundet.dk.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0003.png
INDHOLD
I
II
FORORD
ANBEFALINGER
Domstolene
Forsvarere
Politiet
Kriminalforsorgen
Kriminalretlige foranstaltninger
Lovgivning og retspraksis
4
6
6
9
10
11
12
13
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0004.png
4
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
I
FORORD
Efter næsten 10 års arbejde afgav Den Grønlandske Retsvæsenskommission i 2004
sin betænkning med en lang række anbefalinger til ændringer i det grønlandske
retsvæsen. På baggrund af anbefalingerne i betænkningen er der efterfølgende
foretaget væsentlige ændringer i retsvæsenet, herunder er der vedtaget en helt ny
retsplejelov og kriminallov for Grønland. Lovene trådte i kraft i 2010.
Med det formål at ‘tage temperaturen’ på retssikkerheden i det grønlandske rets-
væsen efter Retsvæsenskommissionens betænkning og den lovgivningsmæssige
udmøntning af kommissionens anbefalinger har Advokatrådet nedsat en arbejds-
gruppe.
Arbejdsgruppen har haft til opgave at identificere eventuelle retssikkerhedsmæs-
sige udfordringer i det grønlandske retsvæsen med særlig inddragelse af advo-
katerne i Grønland og relevante grønlandske myndigheder samt organisationer.
Endvidere har arbejdsgruppen skullet komme med anbefalinger til, hvordan de
eventuelle retssikkerhedsmæssige udfordringer kan løses.
ARBEJDSGRUPPEN HAR HAFT FØLGENDE MEDLEMMER
· Advokat Martin Lavesen, medlem af Advokatrådet
· Advokat Iben Winsløw, medlem af Advokatrådet
· Advokat Jens Klokhøj, medlem af Advokatrådet
· Advokat Peter Schriver, Nuuk
· Monitoreringschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
· Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet
· Afdelingschef Nicolai Pii, Advokatsamfundet
Arbejdsgruppen har til brug for udarbejdelsen af denne rapport i perioden april
til september 2016 holdt møder med følgende myndigheder, organisationer og
personer:
Rådet for Grønlands Retsvæsen, Grønlands Politi, Departementet for Natur, Miljø
og Justits, Kriminalforsorgen i Grønland, Den Selvejende Retshjælpsinstitution
IKIU, Kredsdommerforeningen, Landstingets Ombudsmand, Forsvarerforenin-
gen, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Råd for Menneskerettigheder,
Lovudvalget i Inatsisartut, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, advokaterne i
Grønland, Domstolsstyrelsen, Justitsministeriets Nordatlantenhed, Herstedvester
Fængsel, MF Aaja Chemnitz Larsen (IA), MF Aleqa Hammond (UFG), specialkonsu-
lent Anders Jørgensen (tidl. retschef ved Landstingets Ombudsmand), grønlandsk
dømt ved Herstedvester Fængsel, advokat Thomas Trier Hansen (tidl. dommer ved
Retten i Grønland) samt advokat Finn Meinel, der i samarbejde med Retten i Grøn-
land varetager uddannelsen af de autoriserede forsvarere.
Arbejdsgruppen er blevet godt modtaget hos alle interessenter og har haft gode,
åbenhjertige og frugtbare drøftelser med de relevante aktører.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0005.png
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
5
Ved udarbejdelsen af rapporten har arbejdsgruppen forudsat, at læseren har et vist
kendskab til det grønlandske retssystem og de rammer, som retssystemet fungerer
under. For en udførlig beskrivelse heraf kan der bl.a. henvises til Retsvæsenskom-
missionens betænkning (betænkning 1442/2004) og Flemming Balvigs studie
‘Kriminalitet og retsbevidsthed – i Grønland’ (2015).
En forudsætning for, at et lægmandssystem
er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, er
imidlertid, at
de faktiske rammer for systemet
er optimale.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0006.png
6
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
II
ANBEFALINGER
Arbejdsgruppen har på baggrund af de oplysninger, erfaringer og meningstilken-
degivelser, som er fremkommet under møderne med interessenterne, udarbejdet
en række anbefalinger inden for de forskellige dele af retsvæsenet i bred forstand.
Arbejdsgruppen har ved udarbejdelsen af anbefalingerne været særligt opmærk-
som på, at det grønlandske retssystem fungerer under nogle sproglige, kulturelle
og geografiske rammer, som i væsentlig grad adskiller sig fra de danske forhold.
Arbejdsgruppen har derfor været meget bevidst om ikke at forsøge at sidestille det
grønlandske retssystem med det danske retssystem, og det er i anbefalingerne til-
stræbt at tage behørigt hensyn til de forhold, som særligt karakteriserer det grøn-
landske samfund og retssystem.
DOMSTOLENE
Et særkende ved det grønlandske retsvæsen er, at domstolene i 1. instans – kreds-
retterne – er lægmandsdomstole. Det vil sige, at kredsdommerne ikke er jurister,
ligesom de øvrige aktører i kredsretten som udgangspunkt heller ikke er jurister,
altså anklager og forsvarer i kriminalsager og partsrepræsentanter i civile sager.
Lægmandssystemet er en balance mellem retssikkerheden og det nærhedsprin-
cip, som har været herskende i den grønlandske retspleje. Nærhedsprincippet er
baseret på de fordele, der er forbundet med domstolenes og disse aktørers lokale
tilstedeværelse, og aktørernes særlige indsigt i stedlige og almene grønlandske
forhold, herunder det grønlandske sprog og den grønlandske kultur.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at lægmandssystemet som udgangspunkt har
en række fordele i Grønland, hvor en forholdsvis lille befolkning er spredt ud over et
enormt geografisk område med store sproglige og kulturelle forskelle.
En forudsætning for, at et lægmandssystem er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt,
er imidlertid, at de faktiske rammer for systemet er optimale.
Under arbejdsgruppens møder med interessenterne har adskillige peget på, at der
er en række dygtige kredsdommere, men at det generelle indtryk er, at det faglige
niveau og sagsbehandlingstiderne ikke er tilfredsstillende i kredsretterne. Som
årsag hertil peges der bl.a. på vanskeligheder ved at rekruttere og fastholde kvali-
ficerede kredsdommerkandidater, manglende fagligt miljø, travlhed og personale-
mangel. For eksempel var der i foråret 2016 kun besat to kredsdommerstillinger ud
af en normering på fem ved Sermersooq Kredsret. Samtidig var kun to kredsdom-
merkandidater i hele Grønland ved at gennemgå kredsdommeruddannelsen.
Konkret har situationen medført, at der igennem nogle år skete en væsentlig op-
hobning af sager i de fire kredsretter, som det kun er lykkedes at nedbringe med
hjælp fra særlige bunkebekæmpelses-dommere fra danske retskredse. En anden
konsekvens er, at anklagemyndigheden i en række sager må anke afgørelser fra
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0007.png
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
7
kredsretterne til formildelse, for eksempel fordi foranstaltningerne er anvendt i
strid med kriminalloven eller praksis, ligesom det har været nogle interessenters
indtryk, at kredsretternes afgørelser ved anke ofte bliver ændret af landsretten eller
hjemvist på grund af formelle mangler ved afgørelsen.
Det er efter arbejdsgruppens opfattelse en meget betænkelig situation, og der bør
derfor ske væsentlige ændringer i de nuværende rammer for det grønlandske rets-
system, hvis det skal være retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at opretholde det
nuværende lægmandssystem.
På den baggrund er der efter arbejdsgruppens opfattelse meget der taler for, at der
bør ske en yderligere sammenlægning af retskredsene i Grønland, således at de
nuværende fire retskredse i Grønland samles til én retskreds, og at kredsdommerne
som udgangspunkt fysisk samles ét sted med mulighed for, at retten sættes andre
steder i Grønland, når der afholdes retsmøder, som ikke kan afholdes for eksempel
via videokonference. En sådan sammenlægning vil efter arbejdsgruppens opfat-
telse give et væsentlig stærkere fagligt miljø, som vil øge kvaliteten af kredsretter-
nes afgørelser, ligesom det kan medvirke til at forbedre rekrutteringen og fasthol-
delsen af egnede kredsdommerkandidater. Samtidig vil det give større fleksibilitet
i opgaveløsningen og dermed en bedre udnyttelse af de begrænsede ressourcer,
der er til rådighed. Endvidere vil man på trods af en eventuel fysisk afstand kunne
opretholde det centrale i det nærhedsprincip, som begrunder lægmandssystemet,
nemlig dommernes kendskab til de grønlandske forhold og det grønlandske sprog,
idet det forudsættes, at der som hidtil om muligt rekrutteres kredsdommere fra
alle dele af Grønland.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at der snarest muligt foretages en evaluering af den nuværende retskreds-
struktur med henblik på at overveje, om det ud fra en retssikkerhedsmæssig
synsvinkel vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge de nuværende fire
retskredse til én retskreds, således at kredsretterne styrkes fagligt, ressource-
og rekrutteringsmæssigt,
· at de civile sager, der som led i bunkebekæmpelsen blev overført fra kredsret-
terne til Retten i Grønland, forbliver ved Retten i Grønland efter evalueringen
af ordningen i 2017. De civile sager har en meget forskelligartet karakter og
er ofte juridisk komplekse, hvorfor det bør være en juridisk uddannet dommer,
som behandler disse sager. Der synes heller ikke at være det samme behov
for et lægmandselement i civile sager, som i kriminalsager, idet bl.a. det lokale
element ikke er så tungtvejende i civile sager,
· at der tilføres Retten i Grønland yderligere ressourcer til at udfylde vejled-
ningspligten over for kredsretterne, jf. nærmere anbefalingerne side 8, og
· at rammerne for kredsdommerhvervet generelt forbedres med henblik på
bedre rekruttering og kompetenceløft af kredsdommerne.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0008.png
8
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
Arbejdsgruppen er bekendt med, at IT-systemerne ved Grønlands Domstole er for-
ældede og bl.a. ikke er kompatible med de IT-systemer, som findes ved de danske
domstole. Dette medfører bl.a., at statistik tilsyneladende laves på baggrund af en
manuel optælling af sagerne, hvilket gør, at de statistiske oplysninger i øjeblikket
hovedsagelig begrænser sig til antallet af indkomne sager, afsluttede sager og
sagsbehandlingstid inden for forskellige sagskategorier. Derimod er det i sagens
natur ikke i praksis muligt at udarbejde mere avanceret statistik til brug for egentlig
sagsstyring, risikovurdering og andre moderne styringsredskaber. Endvidere har
arbejdsgruppen erfaret, at IT-systemerne står i vejen for, at grønlandske retsafgø-
relser kan offentliggøres i den domsdatabase, som etableres i Danmark.
Arbejdsgruppen er endvidere under sit arbejde blevet opmærksom på, at der ge-
nerelt synes at være en tendens til, at dommerne – såvel i kredsretterne, Retten i
Grønland og i Grønlands Landsret – er meget belastede af administrative opgaver.
Arbejdsgruppen har set eksempler på, at de grønlandske domstole på grund af få
dommerressourcer kan være meget sårbare i sådanne situationer, og at det i væ-
sentlig grad er gået ud over gennemførelsen af de konkrete sager ved de forskellige
embeder.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at der afsættes ressourcer til snarest muligt at opdatere IT-systemerne ved
Grønlands Domstole, således at de svarer til de IT-systemer, som anvendes
ved de danske domstole,
· at der generelt tilføres Grønlands Domstole flere ressourcer til både i form
af administrativt personale, herunder tolke, og i form af dommerressourcer,
således at dommerne frigøres til at udføre deres kerneopgave, nemlig rets-
arbejdet,
· at der ansættes yderligere en dommer ved Retten i Grønland. Arbejdsgruppen
har med tilfredshed noteret sig, at der er opslået en stilling som administra-
tionschef ved Retten i Grønland, men det er arbejdsgruppens indtryk, at der
er et reelt behov for to udnævnte dommere ved Retten i Grønland, som kan
udføre retsarbejdet og udfylde vejledningspligten over for kredsretterne, og
· at der udpeges et fast korps af domstolsjurister fra danske retter – gerne
jurister, der i forvejen har kendskab til det grønlandske retssystem – som i
spidsbelastningsperioder midlertidigt kan bistå både kredsretterne, Retten
i Grønland og Grønlands Landsret med afviklingen af retssager.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0009.png
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
9
FORSVARERE
Forsvaret i kriminalsager i Grønland varetages dels af advokater dels af autorise-
rede forsvarere, der som altovervejende hovedregel ikke er jurister, men som efter
at have gennemgået en kortere uddannelse har forsvarerhvervet som bibeskæfti-
gelse.
Retsvæsenskommissionen foreslog i sin betænkning fra 2004, at “forsvaret sna-
rest muligt styrkes yderligere ved, at der oprettes en stilling som enten offentlig el-
ler privat landsforsvarer, der skal varetage hensynet til et effektivt forsvar, herunder
forestå uddannelsen og rådgivningen af forsvarerne,” således at forsvarerne blev
bragt på samme faglige niveau som anklagemyndigheden. I den grønlandske rets-
plejelov, som trådte i kraft i 2010, blev der indsat en bemyndigelse til justitsmini-
steren til at udpege en landsforsvarer, men bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.
Arbejdsgruppen har i forbindelse med møder med interessenter oplevet væsentlig
kritik af de autoriserede forsvareres faglige niveau og de rammer, som autoriserede
forsvarere arbejder under. Der er i den forbindelse peget på en række faktorer, her-
under den manglende landsforsvarer, manglende økonomiske ressourcer til ud-
dannelsen, den vanskeligt tilgængelige lovgivning og retspraksis (beskrevet under
‘Lovgivning og retspraksis’) og det faktum, at forsvarerhvervet kun er en bibeskæf-
tigelse. Endvidere har flere interessenter peget på, at der mangler et effektivt tilsyn
med de autoriserede forsvarere.
En række interessenter har på baggrund heraf anført, at det må anses for tvivlsomt,
om den grønlandske kriminalproces i dag opfylder de menneskeretlige krav om et
effektivt forsvar og om ‘equality of arms’ (det vil sige processuel ligestilling af for-
svarer og anklager), henset til de rammer, som de autoriserede forsvarere arbejder
under. Heroverfor står anklagemyndighedens repræsentant – typisk repræsenteret
af en polititjenestemand – som har hele anklagemyndighedens juridiske apparat
og interne videnssamlinger bag sig.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at der hurtigst muligt udpeges en landsforsvarer, som kan varetage opga-
verne med uddannelse og rådgivning af forsvarerne. I forlængelse heraf an-
befaler arbejdsgruppen tillige, at landsforsvareren også får til opgave at føre
tilsyn med de autoriserede forsvarere,
· at rammerne for forsvarerhvervet, herunder uddannelsen som autoriseret
forsvarer, forbedres med henblik på kompetenceløft af forsvarerne. Arbejds-
gruppen har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig, at Justitsministe-
riet har sendt en bekendtgørelse om forsvareruddannelsen i høring, og
· at der sker en professionalisering af forsvarerhvervet, således at dette ikke
længere er de pågældendes bibeskæftigelse, men om muligt fuldtidsbeskæf-
tigelse.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0010.png
10
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
Det fremgår af den grønlandske retsplejelov, at kredsretten som udgangspunkt
skal beskikke en autoriseret forsvarer og ikke en advokat i kriminalsager i første
instans. Arbejdsgruppen finder – bl.a. under henvisning til princippet om ‘equality
of arms’ – denne ordning retssikkerhedsmæssigt betænkelig, ligesom den efter ar-
bejdsgruppens opfattelse ikke kan begrundes med en henvisning til nærhedsprin-
cippet i det omfang, der i lokalområdet er advokater, herunder grønlandsktalende
advokater.
Det fremgår videre af den grønlandske retsplejelov § 322, stk. 2, at der i kredsretten
i sager af ganske alvorlig karakter beskikkes en advokat i stedet for en autoriseret
forsvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet. Efter retsplejelovens § 327
kan der på samme måde beskikkes en udenretlig rådgiver – en advokat eller en
cand.jur. – for en autoriseret forsvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet.
Arbejdsgruppen har erfaret, at disse bestemmelser stort set ikke bliver anvendt,
hvilket er særdeles betænkeligt, idet der herved er personer, som ikke får det for-
svar, der er forudsat i retsplejeloven.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at den grønlandske retsplejelov ændres sådan, at der som udgangspunkt be-
skikkes en advokat i kriminalsager i det omfang, der er advokater i lokalområ-
det – det vil sige hovedsagelig i Nuuk, og
· at Retten i Grønland foretager en undersøgelse af baggrunden for den mang-
lende anvendelse af retsplejelovens § 322, stk. 2, og § 327, og finder en løs-
ning på, hvordan bestemmelserne fremadrettet vil blive anvendt i overens-
stemmelse med intentionen.
POLITIET
Nogle interessenter har peget på, at der ikke er politimyndighed til stede – enten
ved polititjenestemænd eller ved kommunefogeder – i alle dele af Grønland. I janu-
ar 2016 manglede der således kommunefogeder i 15 ud af 52 bygder. Det er blevet
anført, at det er vanskeligt at rekruttere kommunefogeder, da ansættelsesvilkårene
for hvervet ikke er gode nok.
Henset til, at omfanget af den personfarlige kriminalitet er meget højt i Grønland
sammenlignet med andre lande, finder arbejdsgruppen det væsentligt, at der så
vidt muligt i alle dele af det grønlandske samfund – også i mindre, isolerede bygder
– er politimyndighed til stede, således at personer, der har været udsat for krimi-
nalitet, kan anmelde denne kriminalitet og få hurtig assistance. Dette gælder især,
hvis kriminaliteten for eksempel er begået af og imod familiemedlemmer.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at det sikres, at der er politimyndighed til stede i alle byer og bygder i Grøn-
land – eventuelt ved en forbedring af ansættelsesvilkårene, herunder afløn-
ningsforholdene, for kommunefogeder.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0011.png
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
11
KRIMINALFORSORGEN
Stik imod forudsætningerne i Retsvæsenskommissionens betænkning er der efter
arbejdsgruppens opfattelse en klar tendens til, at de grønlandske anstalter mere og
mere får karakter af lukkede fængsler med aflåste døre, pigtråd og meget begræn-
set kontakt med det omkringliggende samfund. Baggrunden for udviklingen synes
at være de enkelte anstaltsforstanderes ønsker om forbedret sikkerhed med videre
i deres egen anstalt, bl.a. fordi der synes at være en tendens til et stadig ‘hårdere
klientel’ i anstalterne.
Arbejdsgruppen er bekendt med, at Kriminalforsorgen i efteråret 2015 har udar-
bejdet ‘Notat om standardregimet i åbne anstalter i Grønland’, som beskriver de
fysiske og funktionelle rammer med videre, som der bør være i en åben anstalt i
Grønland.
Arbejdsgruppen finder det særdeles betænkeligt, at de grønlandske anstalter i rea-
liteten ikke er åbne, som det er forudsat i Retsvæsenskommissionens betænkning
og i øvrigt i det grønlandske retssystem som sådant.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at Kriminalforsorgen hurtigst muligt gennemfører en ændring af regimet for
anstalterne i Grønland i overensstemmelse med ‘Notat om standardregimet
i åbne anstalter i Grønland’.
I Nuuk er man i øjeblikket ved at opføre den første lukkede anstalt i Grønland. Det
forventes, at anstalten er klar til brug i foråret 2018. Arbejdsgruppen ser det som
positivt, at Grønland får sin egen lukkede anstalt, således at grønlandske forva-
ringsdømte fremover kan anbringes i Grønland fremfor at blive overført til Hersted-
vester Fængsel i Danmark.
Arbejdsgruppen finder det særdeles
betænkeligt,
at de grønlandske anstalter i
realiteten ikke er åbne, som det er forudsat i
Retsvæsenskommissionens betænkning.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0012.png
12
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
Arbejdsgruppen skal dog særligt fremhæve, at gruppen af forvaringsdømte har be-
hov for særlige behandlingstilbud, herunder især psykiatrisk behandling. I Hersted-
vester Fængsel er der i dag en række behandlingsmuligheder og -tilbud, som dels
varetages af sundhedspersonale med videre ansat ved fængslet, dels af eksterne
konsulenter med videre.
Det er vanskeligt at rekruttere psykiatere med videre til det almene sundhedssy-
stem i Grønland. På den baggrund må det forventes at blive meget vanskeligt at
rekruttere de yderligere psykiatriske ressourcer, der er nødvendige for at kunne til-
byde de behandlingsmuligheder, som er en forudsætning for en forsvarlig behand-
ling af de forvaringsdømte i Grønland.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at det sikres, at der ved den nye, lukkede anstalt i Nuuk er tilsvarende behand-
lingsmuligheder og -tilbud, som der i dag er ved Herstedvester Fængsel, inden
de grønlandsk dømte overføres til Nuuk, idet behandlingen af de forvarings-
dømte er det helt centrale element i fuldbyrdelsen af en forvaringsdom, og
· at overførsel af forvaringsdømte fra Herstedvester Fængsel til den nye an-
stalt i Nuuk bygger på frivillighed, således at ingen indsatte tvinges til over-
førsel.
KRIMINALRETLIGE FORANSTALTNINGER
Det fremgår af den nyeste forskning på området (Flemming Balvig ‘Kriminalitet og
retsbevidsthed – i Grønland’ 2015), at der i den grønlandske befolkning er et stort
flertal, som mener, at det styrende princip, når man sanktionerer lovovertrædelser,
bør være det individualpræventive princip, hvorefter gerningspersonen skal hjæl-
pes og støttes til ikke at begå ny kriminalitet.
Denne opfattelse hos befolkningen harmonerer som udgangspunkt dårligt med
den udbredte brug af anstaltsanbringelse i Grønland – især når der som tidligere
nævnt er en tendens til, at de grønlandske anstalter i stadigt stigende omfang får
karakter af lukkede fængsler. Derfor er der efter arbejdsgruppens vurdering et stort
behov for alternativer til frihedsberøvelse, nemlig frihedsbegrænsende foranstalt-
ninger.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at der indføres mulighed for at afsone med elektronisk fodlænke eller lignen-
de i Grønland,
· at man øger brugen af samfundstjeneste som foranstaltning, og
· at der indføres en ordning med konfliktråd i Grønland.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0013.png
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
13
LOVGIVNING OG RETSPRAKSIS
Gældende lovgivning og retspraksis er generelt meget vanskeligt tilgængelig i Grøn-
land.
Som altovervejende hovedregel bliver der ikke udarbejdet lovbekendtgørelser – det
vil sige en sammenskrivning af den oprindelige lov og de senere ændringer af loven
– af selvstyrelove. Det betyder, at det både er tidskrævende og vanskeligt – selv
for jurister – at klarlægge, hvad der er gældende ret på et givent område, hvis der
efterfølgende er gennemført flere ændringslove til en vedtaget lov.
En anden særlig udfordring for så vidt angår gældende ret vedrører rigslovgivnin-
gen, som bliver sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning. I denne lovgivning
findes der ikke lovbemærkninger til de lovbestemmelser, som på grund af de grøn-
landske forhold er ændret i forhold til den danske lov. Det betyder, at retsanvende-
ren ikke har mulighed for at se, hvad baggrunden for de ændrede bestemmelser er.
Justitsministeriet udarbejder dog et notat om de pågældende ændringer og bag-
grunden herfor, men notatet er ikke formelt set en del af lovforarbejderne.
Endelig findes der ikke en officiel domsdatabase over grønlandske retsafgørel-
ser. Både politiet og domstolene har deres egne uofficielle domssamlinger, men
for eksempel autoriserede forsvarere eller almindelige borgere har ikke adgang til
retspraksis. I Danmark er der truffet beslutning om at etablere en domsdatabase.
På grund af IT-mæssige forhold er det imidlertid ikke planen, at domsdatabasen i
første omgang også skal omfatte grønlandske retsafgørelser.
Disse forhold udgør efter arbejdsgruppens opfattelse en væsentlig retssikkerheds-
mæssig udfordring, idet kendskabet til gældende ret og gældende retspraksis er
en helt grundlæggende forudsætning for et velfungerende retssamfund. Det gør
sig i særlig grad gældende i et retssamfund som det grønlandske, hvor aktørerne i
kredsretterne er lægmænd.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at der tages initiativ til at udarbejde lovbekendtgørelser af grønlandsk lovgiv-
ning i samme omfang, som man gør med dansk lovgivning,
· at rigsmyndighederne sørger for at offentliggøre deres notater om baggrun-
den for ændringer i rigslovgivningen på grund af grønlandske forhold, og
· at der ligesom i Danmark etableres en domsdatabase i Grønland, eller at de
grønlandske retsafgørelser bliver tilgængelige i den danske domsdatabase.
Blandt andet på grund af ovennævnte forhold har flere interessenter peget på, at
den grønlandske befolkning ofte ikke har kendskab til de rettigheder, som de har i
medfør af lovgivningen.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet
1693628_0014.png
14
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
Endvidere synes der at tegne sig et billede af, at der flere steder i forvaltningen ikke
gives den fornødne vejledning til borgerne om deres rettigheder.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at Den Selvejende Retshjælpsinstitution IKIU
gør et enestående arbejde, ikke blot ved at yde gratis juridisk rådgivning i konkrete
sager, men også ved mere generelt at vejlede befolkningen i Grønland om deres
rettigheder. Dette arbejde udføres både fra kontoret i Nuuk og via rejser til andre
dele af Grønland. Hovedparten af arbejdet foretages på frivilligt, ulønnet grundlag
af advokater og jurister, men der er en del udgifter forbundet med driften af rets-
hjælpskontoret og rejserne i Grønland, som IKIU har vanskeligt ved at få finansieret.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at der tilføres Den Selvejende Retshjælpsorganisation IKIU yderligere res-
sourcer, således at IKIU fortsat kan varetage opgaven med at yde retshjælp
og generel vejledning til borgere i hele Grønland.
Der har gennem en årrække været et efterslæb med hensyn til at sætte dansk lov-
givning i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Dette efterslæb har betydet, at
den grønlandske lovgivning på visse områder fremstår utidssvarende og i enkelte
tilfælde forældet.
Dette skyldes bl.a. en manglende prioritering af opgaven hos rigsmyndighederne.
Advokatrådets arbejdsgruppe har med tilfredshed noteret sig, at Justitsministeriet
med henblik på en prioritering af området har etableret en Nordatlantenhed, som
har til opgave at gennemføre Justitsministeriets lovgivning for Grønland og Færø-
erne. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om der er afsat ressourcer nok til at
indhente det efterslæb, der er på området.
ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER
· at rigsmyndighederne sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til ikke
bare at få gennemført og/eller ikraftsat ny lovgivning for Grønland, men også
at få indhentet det efterslæb, som er ophobet gennem adskillige år.