Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. marts 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 23. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 80 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chem-
nitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 80:
”Som bekendt skal de nye Seahawk helikoptere indsættes i det Nordatlantiske område. Sær-
ligt i Grønland fordrer det barske arktiske klima særligt udstyr og en række sikkerhedsforan-
staltninger i forsvarets opgaveløsning. I forlængelse af ministerens besvarelser under sam-
råd og på FOU alm. del – spm. 73 og 74 om baggrunden for, at forsvarets Seahawk helikop-
tere ikke er udstyret med flotation system, bedes ministeren oplyse, om det kunne overve-
jes i det mindste at udstyre de helikoptere, der skal operere i Grønland og Arktis med flota-
tion system.”
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Forsvarsministeri-
ets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
”
Som tidligere oplyst, er MH-60R SEAHAWK ikke designet til at være udstyret med et flotati-
on-system. Der findes i dag ikke et færdigudviklet flotation-system til denne helikoptertype.
Forsvaret – primært Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Værnsfælles For-
svarskommando – følger løbende både markedet generelt og andre nationers tiltag til at
forbedre Forsvarets kapaciteter, herunder fx helikopteres sikkerhedsudstyr. Der er ikke
kendskab til nogen officielle konkrete planer om udvikling og installation af et flotation-
system i nogen bruger-nation (USA, Australien & Danmark). Skulle der på et tidspunkt blive
udviklet et flotation-system til MH-60R SEAHAWK, og såfremt det besluttes at anskaffe sy-
stemet til danske SEAHAWK, forventes det dog ikke at være hensigtsmæssigt kun at instal-
lere flotation-system på enkelte helikoptere”.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200