Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
14. marts 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 78 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål nr. 78:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Kilde afslører: Forsvaret har brugt millioner på ’fal-
ske’ regninger”, bragt på www.tv2.dk den 29. januar 2017, herunder om ministeren er til-
freds med denne regnskabspraksis, der er med fejlhåndteringer.”
Svar:
Forsvarsministeriet har i forbindelse med TV2’s omtale anmodet Forsvarsministeriets Materi-
el- og Indkøbsstyrelse og Værnsfælles Forsvarskommando om oplysninger vedrørende sa-
gen.
I TV2’s artikel fremføres en række påstande om uoverensstemmelser vedrørende fakturaer
på transportområdet i forbindelse med anvendelse af eksterne leverandører af transport-
ydelser.
Det er korrekt, at der har været fejl i en række fakturaer fra en ekstern leverandør (Leman
A/S) i 2015 og 2016, hvor Forsvaret i alt betalte ca. 830.000 kr. for meget for en række op-
gaver. Heraf indgik Forsvaret en aftale om tilbagebetaling af 500.000 kr. med Leman A/S.
Det samlede tab var således ca. 330.000 kr. Leman A/S er alene kontraktligt forpligtiget til
at kompensere Forsvaret for eventuelle fejl tre måneder tilbage i tiden. Dette forhold gælder
også modsatrettet, hvis Leman A/S skulle have opkrævet et for lille beløb.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200