HOK INFORMATION
2/94/4
ligheden blussede op igen. Store tænkere som for
eksempel
den
franske
oplysningsfilosof Rousseau (1712-1778) bakkede
op om den nye holdning og satte efterhånden fædrelandskær-
lighed
lig med forsvarsvilje og støttede endvidere opfattelsen
af, at fædrelandet var fødelandet
Udviklingen eskalerede med Stavnsbåndets ophævelse
i
1788; nu skulle bønderne pludselig forsvare deres egen ejen-
dom. Resultatet sås blandt andet ved slaget på Reden i 1801
,
hvor danskerne gjorde så stor modstand, at admiral
Nelson
indstillede bombardementet;
Danmark
fik
herved en gunstig
udgangsposition i forhandlingerne
om våbenstilstand.
Stem-
ningen
var
præget af patriotisme, og
der
meldte sig mange
frivillige til forsvaret
af København.
7
(
6
r--
-,--r--
5
r---
-r--
,---
-
1800-tallet Måske var den knap så fremherskende i den første
halvdel af århundredet, men efter den skæbnesvangre krig i
1864
mod Preussen og Østrig, bredte modløsheden
sig,
og
nihilismen vandt indpas som aldrig før. Som bekendt blev kri-
gen et
forsmædeligt
nederlag til Danmark.
Herefter satsede man ensidigt på den indre styrkes poten-
tielle kræfter og nytteværdi. Den politiske udvikling i årene
frem til århundredeskiftet støttede denne danske holdning
som også blev bekræftet under
l.
Verdenskrig 1914-1918. Man
kunne tilsyneladende ved
at
føre en klog udenrigspolitik holde
sig uden for krige. Resultatet var, at forsvarsnihilismen vandt
yderligere frem, hvilket blandt
andet
udmøntede sig i en reel
reduktion i forsvarsevnen
.
Det kom os som bekendt til skade den 9.april 1940, hvor
2. Verdenskrig startede
for
Danmarks vedkommende; efter få
timer var hele Danmark besat af tyske tropper. Krigen blev
dog kimen til fornyet dansk forsvarsvilje
.
Danskerne oplevede
1
igen sig selv som et folk, hvis identitet og hvis værdier var truet
og derfor måtte forsvares. Et eksempel på denne fornyede
forsvarsvilje så man i modstandsbevægelsen.
Forsvarsviljen i dag
Også
i
dag er forsvarsviljen i den danske befolkning i nogen
grad præget af det skisma i opfattelserne, som blev grundlagt
sent på 1700-tallet. Men det står langt bedre til med den danske
forsvarsvilje i dag, end det gjorde i perioden mellem
1864
og 2.
Verdenskrig.
Udviklingen i den danske befolknings forsvarsvilje i peri-
oden 1975-1992 er vist i figuren, hvor forsvarsviljen er udtrykt
ved en talværdi, der varierer mellem O og 10. Den seneste
undersøgelse i 1994 viser,
at
87% af befolkningen mener,
at
forsvaret i dag har en passende størrelse eller at det skal være
D
stærkere.
HOK INFORMATION
Udgiver
Hærens Operative Kommando (HOK)
Postboks 59
7470 Karup
J
Telefon: 9962 4970
Telefax: 9962 4965
4.
årgang nr.
2
22.
juni
1994
Redaktion
Q
o
Major-R M.M. Stendal, Ph.D.
(Ansvarshavende redaktør)
Assistent Mette Frandsen
Danske
soldater på
øvelse og
i
kamp
Andet hold af den danske kampvognseskadron ved den nordiske batal-
jon (DANSQN
2/
NORDBAT 2) deltog
i
perioden14.
-
18. marts 1994
i
en øvelse i Sverige. Den 21. marts afrejste eskadronen med fly fra Karup
til Tuzla, og den 29. april kom eskadronen
i
kamp
i
Ttt
zlaområdet.
Den
danske indsats ved denne begivenhed er blevet fremhæ
vet
som et skole-
eksempel for FN-styrkers optræden
i
en konfliktsituation, og de danske
FN-styrker har nydt megen anerkendelse for deres beslutsomme aktion
-
såvel fra dansk som fra international side.
Layout og ombrydning
Redaktionen
-
3
2
Produktion
Kannike Tryk AIS
Århus
NORDBAT 2 består af et svensk stabs- og ingeniørkompagni, tre svenske panserskytte-
kompagnier, et svensk forsyningskompagni samt en dansk kampvognseskadron og et
dansk Tactical Air Control Party (TACP)
-
i alt ca. 1000 soldater.
Øvelsen
Øvelsen fandt sted i området omkring Linkoping og Striingniis. Det var øvelsens formål
at øve samvirket med den svenske del af bataljonen herunder panserskyttekompagnier-
nes kamp med støtte af kampvogne og fly. Indled-
ningsvis blev kampvognseskadronen og TACP'erne
præsenteret for de svenske enheder, og man gennem-
førte færdighedstræning i brug af personlige våben. I
næste fase øvedes panserskyttedelingernes kamp med
støtte af kampvogne. Afslutningsvis øvedes panser-
skyttekompagniernes kamp med støtte af kampvogne
og fly, idet flystøtten alene blev leveret af fire danske
F16-fly.
Øvelsen gennemførtes i to hovedområder. I
Linkoping-Kvarns skydeterræn øvede 10. Panserskyt-
tekompagni, en kampvognsdeling, Stabs- og Ingeniør-
kompagniet samt Forsyningskompagniet I Striing-
niis-Hiirads skydeterræn øvede 8. og 9. Panserskytte-
kompagni med en kampvognsdeling. TACP'erne og
F16-flyene blev indsat i begge områder efter behov.
De svenske nyhedsmedier var indbudt til at
Eskadronchef, major Carsten
overvære en del af øvelsen. Denne del var tilrettelagt
Rasmussen.
som en stor demonstration af FN-styrkernes formåen
Foto: Nordfoto.
og blev overværet af den svenske forsvarsminister,
den svenske armechef, chefen for Hærens Operative Kommando samt ca. 45 svenske
journalister og mange militære tilskuere. Øvelsen var meget vellykket, og pressebesøget
gav anledning til mange reportager i de svenske nyhedsmedier. Det var jo en historisk
begivenhed, at der i nyere tid var udenlandske styrker på svensk jord, og at de var
venligtsindede.
o
1975
'76
'78
'BO
'82
84
'86
'88
'90
'92
'94
Den dan
ske befolknings
forsvarsvilje
i
perioden 1975-1994.
Kilde: Forsvarets Center for Lederskab.
Indhold
Danske
soldater
på øvelse og i kamp ..
.
.
.
.
.
.. 1
Kampvogn Leopard 1A5 ....
.
2
Forsvarsviljen .
.
............ 3
Forsvarsviljens store gennembrud i den danske befolk-
ning kom dog først i Treårskrigen 1848-1850, hvor et meget
stort antal frivillige meldte sig under
fanerne.
Set i et større
perspektiv var det overraskende, da den almindelige værne-
pligts indførelse i 1848 allerede havde medført, at Danmark
havde en betydelig hær.
Forsvarsnihilisme
Forsvarsviljen var som før nævnt, ikke den eneste fremher-
skende strømning i slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark og
Norge havde haft en næsten 80-årig fredsperiode efter Den
Store Nordiske Krig i 1700-1721, hvor Sverige led nederlag til
en koalition blandt andre bestående af Danmark, Norge,
Preussen og Rusland.
Det fik mange til at mene, at Danmark ikke ville få krig
mere. Så var det bedre at anvende statsmidlerne til forbedring
af samfundet, og så i øvrigt føre en så klog udenrigspolitik, at
man kunne holde sig ude af krige. Desuden havde man den
opfattelse, at en fremmed magt ville undlade at gribe til våben
overfor et folk, der ved afskaffelse
af sin
hær havde givet bevis
på dets fredelige intentioner. Denne strømning i dansk historie
kaldes forsvarsnihilisme.
Lang nedgangsperiode
Forsvarsnihilismen havde greb i store dele af befolkningen i
H O K's Telefonavis
Til støtte for familierne til det personel, der er udsendt til
FN-tjeneste i det tidligere Jugoslavien, har Hærens Ope-
rative Kommando oprettet en telefonavis, der kan kal-
des på telefon 9018 1010.
Avisen omfatter følgende punkter (menu):
l.
Aktuelt fra bataljonen i Kroatien.
2. Aktuelt fra hovedkvarterskompagniet i
Bosnien-Hercegovina.
3. Aktuelt fra kampvognseskadronen i Tuzla.
4. FN-relaterede aktiviteter i Danmark.
5. Kontaktmuligheder i Danmark.
6. Kontaktmuligheder i det tidligere Jugoslavien.
7 Generelle oplysninger om UNPROFOR.
8. Aktuelt fra FN-observatørerne i UNPROFOR
9. Ledig.
Straks når forbindelsen er etableret, kan man vælge et
vilkårligt menupunkt ved at taste det pågældende tal.
D
Q
HOK's Telefonavis ..•....... 4
HOK INFORMATION
HOK INFORMATION 2/1994 er trykt i 11 000
eksemplarer og distribueres til alt personel
i enheder under Hærens Operative Kom-
mando samt til forsvarets øvrige myndig-
heder, relevante organisationer og enkelt-
personer.
HOK INFORMATION udsendes efter behov.
Forslag til emner
i
HOK INFORMATION be-
des fremsendt til redaktionen.
Alle artikler i HOK INFORMATION må gen-
gives med angivelse af kilde.
ISSN 0907-4724.
Bemærkninger til HOK INFORMATION rettes til redaktionen, telefon 97 1O 15 50 - 7030
Bemærkninger til HOK INFORMATION rettes til redaktionen, telefon 97 1O 15 50- 7030