FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om der ikke (længere) eksisterer nogen officiel version fra Forsvarets/Forsvarsministeriets side om de præcise omstændigheder omkring operationen, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt

MORGENAVlSEN

Jyllands-Posten

DEN 2.

MARTS 1997

SØNDAG

Danmark skrev historie ved at trodse FNs modstand og beordre uhørt

kraftige våben -·10 Leopard-kampvogne- til Bosnien. Og siden tordne

granater mod serbisk agression. l dag står det klart, at de 1

kampvogne

ikke blot reddede i hundredevis af menneskeliv

genskabte respekten

for FN- de har for altid ændret opskriften på fredsbevare_nde aktioner.

Af Simon Andersen

Jesper Larsen

hamrer han sin bodyguard, Mike

'1\.ttsch, hårdt i ryggen med stok-

ken og truer med også at skyde

ham i knæskallerne. Danskeren

sætter sig, griber glasset og skå-

ler med kaptajn Ladjo:

·Ziveli•.

Kaptajn Ladjo aner 1kke, at

det hele er allalt mellem Mike og

Møller. Sceneriet virker, som om

der er kastet en håndgranat

rummel

Serberne er dybt rystede. Den·

ne FN-officer kan ikke være en

almindelig FN-officer, men en

sindssyg galning. Desværre har

han kommandoen over IO kraft•-

ge kampvogne

1200

soldater.

Nødhjælpen kommer frem.

Men spændingen stiger.

I virkeligheden var det absurd.

Krigen blev værre og værre, TV-

billederne af snigskytternes ofre i

Sarajevos gader forfærdede verden,

der blev talt om udresning, henret.

telser og KZ-lejre, om sult, nådeslø-

se nedslagtninger og rnassegrave.

FN-styrkerne var vidner. De blev

bedste fald hånet, i værste fald

dræbt.

I maj og juni

1993

tog FN derfor

en nærmest desperat beslutning,

som selv den danske udenrigsmini-

ster Niels Helveg Petersen

tre

år

se-

nere skulle kalde •latterlig• og en

·dyb fejltagelse. •

Men noget måtte gøres, verdens-

samfundet kunne

ikke

længere se

passivt på de værste forbrydelser i

Europa siden Anden Verdenskrig

og vedtog derfor FNs resolution

nummer

824.

Det var i maj

1993.

Seks muslimske byer, heriblandt

Sarajevo og '1\.tzla, blev erklæret for

sikre områder

og ved endnu en re-

• Selvfølgelig nød han cigaren.

Også

live

på CNN.

Oberstløjtnant Lars Møller røg

hele tiden. Og altid danske Cami-

nante, bragt

til

Tuzla i Bosnien fra

tobakshandler Kaj Damgaard på

Det Røde Torv i Holstebro.

•The mouse ate the cal,• forklarer

Møller

worldwide

på CNN.

Han siger det samme

til

kamera-

holdet fra ABC.

Og NBC. Og ZDF. Og BBC.

29.

april

1994.

De danske soldater

skriver historie.

·Det store sammenstød måtte

komme,• siger Lars Møller til Ron

Nordland fra Newsweek og John

Pomfret

fra

Washington Post

der

beskriver Møller som en •cigar-ry-

gende, karate-sparkende officer,

der taler engelsk som Sean Conne-

ry, men med slang som en ameri-

kansk marinesoldat.•

De elsker historien om den excen-

triske officer fra det lille land, der

endelig

gjorde noget.

• Omsider går FN i krig i Bos-

nien,• er overskriften på forsiden

Washington Post. Artiklen beskri-

ver i detaljer Møller og hans solda-

ters timelange slag mod de serbiske

angribere ved Tuzla, der råt blev

nedkæmpet af de danske Leopard-

kampvogne. En for en.

Militært var det rutine. Men dren-

gene

fra

Holstebro bliver berømte:

Især de arnerikanske medier dyr-

ker historien om det lille land, der

ikke har været i krig siden

1864

nu med 72 præcise granater gør en

ende på de uhyrlige ydmygelser,

serberne måned eller måned udsat-

te FN for.

Endelig,

tænker alle. FN-soldater-

ne jubler, hjemme i det militære ho-

vedkvarter i Vedbæk er man glade

og stolte. Dette slag vil give Dan-

mark enorm goodwill, det ved alle.

---~·--------

~·"·--~

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om der ikke (længere) eksisterer nogen officiel version fra Forsvarets/Forsvarsministeriets side om de præcise omstændigheder omkring operationen, til forsvarsministeren

sonlige telefax

soveværelSet,

Kort

efter slaget natten til den 30. april

1994.

•J eg er for støvet professionel til

at lade mig rive med af den slags.

Det kommer der ikke noget godt ud

af. Dertil var sagen for alvorlig,.

mindes han.

Men Lyng er lettet - og også lidt

stolt over, at soldaterne løste opga.

ven.

Oberstløjtnant Lars MøLLer ved en af

danske Leopard-kampvogne på patruLje ved Tuzla

• For første gang er en "sikker

zone"- sikker,• tænker forsvarsche-

fen

Sarajevo er hæslig, værre end

et mararidt.

OberstløJtnant Lars Møller lø-

ber med sin kuffert i hånden

mod lullhavnens termmalbyg-

nmg. Det er december

1993

mandag som så mange andre,

hvor de bosniske serbere i høJ-

dedragene omkring byen terror-

bomber den muslimske befolk-

mng med omkrmg

7000

morte r-

b'Tanater. Om dagen.

Det star klart for Lars Møller,

at dette tkke er Cypern. Ikke no-

gen

normal FN-operation. For

l(ranaterne

regner ned omkring

ham.

Ovemit i lullhavnen vrimler

det med mtlitære køretøjer og

veludrustede

soldater.

Lars Møl-

ler har

ikke

engang sm rygsæk

med, det hele er gået så stærkt.

De danske Leopard-kampvog-

ne er pa vej fra Danmark til Tuz-

la, det har de været stden okto-

ber. I

lutningen af marts

1994

skal

Møller og hans drenge fra

Holstebro overtage bemandm.

gen

ar kampvognene, der forhå-

bentlig ttl den tid er nået frem

Han er

Bosmen for at se på

sttuatwnen. Moller har gjort sit

forarbejde godt. Allerede to må-

neder ronnden samlede han

panserbataljon fra Jydske Dra-

gonregiment i auditoriet på ka-

sernen i Holstebro.

•Jeg

ttlbyder jer hermed en

tur med Actton.rejser,• siger

oberstløjtnant Moller til sine

125

mænd, der står omkring ham

det nøgne lokale.

•Enten

tager vi afsted allesam-

men. Eller også er der mange af

jer, der bliver hjemme - og så ri-

sikerer I senere at komme der-

ned med nogle, I ikke kender,•

siger Moller og garanterer, at de

•

tkke får flere sindsyge ordrer,

enc;l de plejer.

•

Egentlig skulle Lars Moller

ikke afsted. Men han nægter at

sende sig mandksab afsted al-

HØJ

CIGARFØRING

ene. Der, i auditoriet på den jy-

ske kaserne, giver soldaterne

hinanden håndslag på at tage til

Tuzla sammen.

Og komme hjem sammen.

Ingen aner, hvad der venter.

Og at Operation Bøllebank vil

blive til virkelighed.

ForsvarschefLyng luftede tanken

allerede i slutningen af

1992,

det

skete næsten symbolsk under et be-

søg på Cypern, hvor danske FN-sol-

dater i årevis havde været udstatio-

neret i fred, sol og varme.

Tiderne ændrede sig.

Missionen i Cypern skulle lukkes,

de første FN-soldater var sendt til

Kroatien og alvoren i den nye opga.

ver blev tydelige for enhver. Og der,

på hotellet i Cypern, talte Lyng så

første gang med sine folk om at bru-

ge kampvogne til fredsbevarende

opgaver.

dag kan tanken synes

indlysen-

de, dengang var den dybt kontro-

versiel. Hidtil havde FN-styrker al-

tid været blåhjelmede, svagt udru-

stede, venlige, men bestemte

det

var som regel nok.

Kampvogne blev anset som et ag-

gressivt angrebs-våben, ikke en

fredsskaber. Og kun de færreste tro-

ede dengang på Lyngs visioner om,

at intet var bedre til at bevare fre-

den end kraftige våben, der samti-

dig ydede soldaterne optimal be-

skyttelse.

Tiden var ikke moden.

Men Jugoslavien blev langsomt et

sandt helvede.

FN-soldater blev ydmyget og

dræbt, det blå FN-flag kaldte ikke

på respekt, men kun på hå n - og i

foråret

1993,

under et besøg i Kroa-

tien sammen med forsvarsmimsier

Hans Hækkerup (S), valgte for-

svarschef Lyng at sende en prøve-

ballon op.

• Han var straks med på ideen om,

at kampvogne var velegnede til ind-

sats i Bosnien. Først og fremmest

fordi de kunne beskytte vores sol-

dater bedre. Det stod mig klart, at vi

ikke kunne leve med mange tab, og

at vi måtte gør alt for at beskytte

soldaterne,• fortæller Lyng.

Timingen var perfekt.

Hækkerup havde netop set en en

svensk pansret mandskabsvogn,

der var gennemhullet af en serbisk

granat

som ved et mirakel havde

alle overlevet. Hækkerup var ikke

længere

tvivl om, at denne kon-

flikt krævede særlige midler. Og at

kampvogne af typen Leopard ville

være det helt rigtige.

Tilbage i Danmark, på sit kontor i

Forsvarskommandoen

fortsatte

Jørgen Lyng og hans stab med de

praktiske forberedelser

til

at udsen-

de kampvogne, hvis FN senere

skulle bede om forstærkninger.

Men hverken Lyng eller hans po-

litiske chef kunne forestille sig, at

det FN, der sukkede efter soldater

til Bosnien, senere ville gøre det

næsten umuligt at få kampvognene

frem til Tuzla.

Den serbiske kommandant,

kaptajn Ladjogiver problemer.

Masser af problemer.

Serberne bryder sig ikke om

de danske kampvogne i Tuzla-

området - det gør til gengæld

den lokale befolkning, der byder

danske kampvogne vel-

kommen til Bosnien med smil

og vink.

Befolkningen håber, at FN

denne gang mener det alvorligt.

For oberstløjtnant Lars Moller

og hans drenge fra Holstebro er

det hårdt arbejde.

Dagen går med at arrangere

udvekslinger af fanger - og lig.

De danske soldater bringer me-

dicin til områdets hospitaler,

senge til områdets børnehjem og

hjælper nødhjælpen gennem

konfrontationsliniens bunkers,

miner og pigtråd og frem til om-

rådets omkring 370.000 flygtnin-

ge.

Selv den lokale serbtsk-orto-

dokse biskop bliver af de danske

soldater fragtet ind på mus limsk

territorium for at holde en guds-

tjeneste i Tuzla.

Alt sammen som led i en sa-

kaldt •hearts and m

inds

opera-

tion•, i et forsøg

at vinde syrn.

patt og tillid på begge sider.

Men for serberne og muslimer-

ne går dagen med at tordne gra-

nater mod hinanden som altid.

Oberstløjtnant Moller bruger

masser af tid på at få parterne

1.11

at tale sammen- eller i det mind-

ste tale med ham.

Men kaptajn Ladjo giver bøvl.

Ved deres første mode

skal

oberstløJtnant Moller overtale

den serbiske kommandant, så de

danske soldater kan få nødhjæl-

pen igennem.

Kaptajn Ladjo siger nej.

I stedet byder han fornøjet den

cigarpulsende Møller, der ogsa

altid bærer stok, på et glas af den

berømte serbiske blommebræn-

devin,

slivovits.

Serberne tror selvfølgelig, at

de velrullede Caminante-cigarer

er fra Cuba.

Møller lader dem blive i troen.

Her og nu drejer det sig om at

være

macho.

Sekundet senere rejser han sig

og skriger som besat. Derefter

sikre o

,;.;

ad·; ;

Disse beslutninger havde d

res

egen tragtske logtk

De blev taget

for dog at gøre 11ogel, men kom

ste-

det ttl at vtse enhver, at man mlel

evnede.

Allerede fem dage senere, den

juni

1993,

tegnede liaskoen stg:

Storbritannien. Frankng og Cana-

da meldte afbud !ti et vigtigt møde

New York

på mødet skulle lande-

ne blive enige om at sttlle med et

ekstra antal pa

alt mmdst 7300 sol-

dater, der var nødvendige for at

kunne leve op

til

de resolutioner,

man få dage forinden havde vedta-

get.

Otte andre lande meldte tkke

al~

bud, men dukkede alligevel aldrtg

op.

Men Danmark var som et af ver-

dens ganske

få

lande vtllig ttl at sttl-

le med llere soldater. Sammen med

Sverige og Norge

ille man opstille

en bataljon

Tuzla.

Og hJemme i Vedbæk linder for-

svarschef

orgcn Lyng stnc kam p-

vogns-planer frem fra skrivebords-

skuffen.

Tiden er inde.

FN har taget den mest vtdtgaende

beslutnmg nogensmde ved at gø

det klart, at man vtl bruge ra vå ben-

mab'l for at beskytte stg selv og de

Sikre zoner.

'i!

Kampvogne af typen Leopard

JAS er det rigtige

våben.

De yder soldaterne god beskyttel-

se, de kan se i mørket, de udstraler

ramagt og rader over stor ildkrall..

Og kan gøre en s

ikker

zone- stk-

ker.

Kære forsvarsm

inister,•

begyn-

der Lyng i et brev få dage senere,

den

Il.

juni

1993:

·Det ma vurde-

res

•.,

skriver forsvarschefen, at

.. en

kampvognsekadron vil være det

bedste middel til losning af opga-

ven.te

Opgaven er farlig, del ved J orgen

Lyng. Tuzla ligger tsoleret og det vtl

være svært at få støtte fra NATO-

kampfly, hvis noget gå r galt.

Kun ved at udstyre styrkerne i

Tuzla med kampvogne vtl de være

stand til at forsvare stg selv

og det

kan hurtigt blive

nødvendib'~·

Ogsa

for Sverige og Norge er det en betin-

gelse, at Danmark får lov at sende

de tunge Leopard-kampvogne, der

skal beskytte hele den skandmavt·

ske styrke.

FORTSÆTrES NÆSTE SIDE

Side 2

FORTSAT FRA FORSIDEN

INDBLIK

MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN

Søndaa den 2. marts 1997

!::ioldaterne kender regler

følger dem. De skyder kun mod

de kanoner, der på det term1ske

udstyr straler af varme. Så har

de været affyret

og må ned-

kæmpes.

Møller kigger med undren på

oversergent Jakob B. Nielsen,

der affyrer aftenens sidste gra-

nat. Han kan følge granatens lys-

spor over det 460 meter høje

bjerg.

•Spild af

skatteborgernes

pen-

ge. Det koster øl,• tænker han.

det samme rejser en enorm ild-

søjle sig over bjerget, som om

selv bjerget eksploderer.

granater er affyret. Den sid-

ste ramte et serbisk ammuniti-

onsdepot.

Det officielle tabstal er m

dræbte og tre sårede på serbisk

side. Uofficielt er der flere hun-

drede.

ådan

business,

det ved ser-

berne.

De skyder. Danskerne

skyder

igen.

Men ammunilionsdepotet, det

tllg1ver de aldng.

Og det forlyder senere, at

>er-

berne har sat en pris på Mollers

hoved som tak for det.

Det skulle der siden blive hardt

brugt for.

l Tuzla er de danske soldater

heldige. Angrebene på nødh-

jælpskonvojer og køretøjer tager

til.

Antallet af sakaldte

jinng-clo-

se,

hvor granatnedslagnene er

farligt tæt pa, vokser dag for dag.

Alligevel er der ingen tab.

Kampvognene har været 1 om-

rodet nogle få uger, da en pans-

ret mandskabsvogn bliver be-

skudt

marts 1994.

Lufttrykket fra mortergrana-

ten er sa voldsom, at den blæser

hJelmen af føreren

der får næse-

blod af overtrykket.

ådan

er der mange episoder.

Ofte er de danske soldater

bange for at skyde

igen

og ram-

mccivtle.

HØJ CIGARFØRING

l 05 siger ja.

17 nej.

• Danmark klar

til

krig,. lyder det

dagen dapå i en avisoverskrift.

Midt i oktober 1993 sendes kamp.

vognene afsted.

Over radioen melder den sven-

ske observationspost Tango 2

om problemer.

Det er langt fra første gang, at

Tango 2 er udsat for beskydning.

Så meldingen, der kommer fre-

dag den 29. apnl 1994 klokken

21.30, giver

første omgang kun

anledning til skuldertræk i ho-

vedkvarteret i Thzla.

Men klokken 21.55 gentages

meldingen fra Tango 2. De sven-

ske soldater lyder paniske.

Den serbiske beskydning er

meget tæt. De 20 svenske solda-

ter beder nu

indtrængende

ass1stance.

Oberstløjtnant Lars Møller

gri-

ber straks telefonen og ringer til

eskadronchef Carsten Rasmu-

sen, der netop er gået

seng.

En befalingsmand må ind og

vække Carsten Rasmussen, der

1ført feltundertøj får ordre

til

øje-

blikkeligt at

·Iværksætte

Opera-

tion Bølle-bank.•

Leoparderne skal i aktion.

•Du må være sindsyg,• lyder

Carsten Rasmussen svar - et

svar, han skulle kojllme

til

gen-

tage den nat.

Operationen var øvet flere

gange

men

dagslys. Aldrig om

natten

mørke.

Carsten Rasmussen kan høre

på sin cigarrygende chef, at

obertsløjtnanten ikke er oplagt

til

skæg og ballade.

Eskadronchef Carsten

Ras-

mussen løber til sit kvarter for at

få

tøj på.

Det er alvor. Afsted.

Tre kampvogne udgør Alfa-de-

lingen. De skal køre frem

til

Tan-

go 2, den svenske observations-

post.

Tre andre kampvogne udgør

Bravo-delingen. De følger efter

og skal støtte Alfa-delingen.

Med eskadronchefen

den sy-

vende kampvogn ruller de

sted mod det aftalte mødested

ved byen Sarachi, hvor oberst-

løjtnant Møller venter i sin pans-

rede mandskabsvogn.

Underv<tis rammer en

kampvognene en modkørende

9olf,_ de.!:_ bliver smidt af vejen.

af FN-systemet og serberne i fælles-

skab bærer ansvaret for, at det tog

fire en halv måned at få kampvog-

nene frem til Thzla.•

·FN havde accepteret, at

send-

te kampvogne afsted. Men dele af

systemet modarbejdede derefter

stadigvæk, at de kom frem, • siger

Hækkerup.

Så sent som den 18. februar 1994

meddeler FN-miSSionen i New

York, at FN

ikke

v1l presse på over

for serberne for at sikre, at kamp-

vognene kan komme frem

I Danmark bliver man rasende.

Men i slutningen af februar ud-

nævnes den bntiske general, Mi-

chael Rose, til ny FN-chef i det tidli-

gere Jugoslavien.

Han demonstrerer øjeblikkeligt

en mere håndfast kurs

og den 25.

februar I994 er de 10 danske Leo-

pard-kampvogne fremme i Thzla.

På det tidspunkt var den nye FN-

ledelse pludselig blevet så begej-

stret for de danske kampvogne, at

Michael Rose havde bedt om at få

dem til Sarajevo, hvor situationen

var uhyre spændt.

Danmark sagde nej.

Oberstløjtnant Lars Møller kom-

mer til Tuzla

slutningen af februar.

Hans drenge fra Holstebro følger

marts.

Forsvarschef

Lyng Luftede

tanken

1992

på Cypern

Især serberne er dygt1ge bl at

placere en morter

baghaven

ved et hus, beboet af c1Vlle. De

danske

soldater

undlader at sky-

de 1gen.

Indlil den

apnl 1994.

En serb1sk maskinkanon

åb-

ner 1ld mod tre af de danske Leo-

pard-kampvogne, der er på pa-

trulje i det nordhge område ved

byen Gradacac.

Mortergranater slår ned om-

krmg kampvognene, der også

beskydes med artillen.

Delmgsfører, premierløjtnant

Hennk Christensen affyrer et

advarselsskud. Granaten lander

som planlagt 100 meter foran

den serbiske bunker, to en halv

kilometer væk.

tre

serbere

bunkeren sky-

der videre.

Næste granat rammer præcist,

lige ned

bunkeren.

Skuddene dør ud.

Senere driller danskerne deres

svenske lejr-kammerater med, at

de serbiske maskinkanoner selv-

følgelig kom fra den svenske vå-

benfabrik Bofors.

Næste gang er der

ikke

tid

til

drilleri.

Foto:

SVANE

HansHæk-

kerupvar

straksmed

på Lyngside

Ikke alt går efter planen i løbet af

sommeren

1993.

Danmark er parat til at stille med

de tropper og vå ben, der er nødven-

elige for at

s1kre

hvert fald den ny-

oprettede sikre zone ved Tuzla -

nemlig ti Leopard-kampvogne.

Det skulle være en let sag:

FN har vedtaget en resolution om,

at man med magt vil beskytte de

muslimske områder. Og Dunmark

Granaterne slår ned overall

De danske soldater spæner tliba-

ge i kampvognene.

Over radioen giver Moller or-

dre

til

at slukke lyset og køre

frem. Alfa-delingen skal straks

køre mod Tango 2, hvor sven-

skerne stadig bliver beskudt. De

er i livsfare.

Bravo må køre i kampstilling

på stedet.

Under heftig beskydning kø-

rer de første kampvogne

til

byen

KaJestja, tæt på Tango

fem

ki-

lometer derfra.

De kampvogne, der er blevet

tilbage, har et perfekt udsyn.

Klokken 23.40 opdager og mel-

der de, at serberne har affyret

fire serbiske panserværnsmissi-

ler mod de kampvogne, der er

kort frem mod Tango 2.

Melelingen skaber uro i

Lars

Møllers pansrede mandskabs-

vogn, der er fulgt med kampvog-

nene frem.

Det ligner nytårsraketter.

To serbiske missiler slår ned

på den anden side

vejen. Det

tredie missil er liire ved at ram-

I dag er ingen

tvivl.

Det var en gemal

ide

sende

kampvogne til Bosnien.

De kunne beskytte cJvllbefolk-

ningen, de kunne svare igen, de red-

dede lidt af FNs blakkede ry. Og

gjorde en af de få s1kre zoner - s

ik-

ker.

• De danske soldater gjorde det

elegant.

begyndelsen var jeg også

jeg nervøs ved tanke om at bruge

for meget magt i en fredsbevarende

aktion, men filosofien var rigtig. De

danske kampvogne har for altid æn-

dret måden at løse den slags freds-

bevarende opgaver på. Kampvog-

nene kom til at danne model for

hele den nuværende NATO-styrke

Bosnien, hvor man går massivt ind

med kraftige våben - og på den

måde bevarer freden, • siger general

Michael Rose, der tidligere var øver-

ste chef for FN-styrkerne i Bosnien.

Forsvarsminister Hækkerup er

enig: •Filosofien var rigtig

vi be-

gyndte, siden fulgte Frankrig og

Storbritannien med deres stærkt

bevæbnede udrykningsstyrke og så

kom NATO. I fremticlige aktioner

vil

man gå ind med væsentlig tun-

gere udrustning end man forventer

at få brug for. For var det omvendt.•

De danske kampvogne lærte ver-

den en ny lektie.

'-'

t-'CUØLo

Larsten Hasmussen ser to pe1.

Men i FN-systemet rammes man

af nervøsitet.

Der er •udtrykt betænkelighed

ved,• at Danmark vil stille med

kampvogne, hedder det i et notat

fra forsvarschefen, dateret den 7.

juni 1993- en måned efter at FN be-

sluttede at beskytte de sikre zoner

med rå militær magt, om nødven-

digt.

Det ene øjeblik vil FN beskytte de

sikre områder, det næste øjeblik gør

man det

~elv

umuligt.

•FNs

planlænging omfatter

ikke

kampvogne,• hedder det samtidig

diplomatisk i en telefax fra den dan-

ske FN-mission i New York, der

sendes hjem til København.

Instrukserne fra København

til

missionen i New York er krystalkla-

re:

Beslutnmgcn

kan

ikke diskute-

res.

FN må tage de

Leopard-kamp-

vogne. Eller helt undvære bidrag.

Forsvarsminister Hans Hække-

rup ved, at man har krammet på

FN. Næsten ingen lande vil sende

soldater,

og FN har derfor ikke råd

til at s1ge nej til Danmark.

Og Hækkerup ved, at det er rig-

tigt

at sende kampvogne, uanset

modviljen fra FN.

Blandt militærrådgiverne på de

forskellige FN-missioner i New

York er man anderledes usikre.

Siden Golf-krigen, hvor de gode

med FN-mandat slog de onde, har

blandet s

ngchgt. Mihtærfol-

kene er bange for, at FN ikke længe.

re vil fremstå som den upohtiske

garant for fred og retfærdighed,

men

stedet som en part

den ulyk-

kelige bosmske konflikt, hvor der

kun findes tabere.

Og al man ved at sende kampvog-

ne -der ville være det hidtil kraftig-

ste

våben

i nogen FN-mission no-

gensinde - for altid ville være gået

over stregen.

Men Hækkerup star fast.

Kampvognene skal afsled.

Det bliver gentaget gang på gang

på gang.

Og den 9. august 1993 kommer

gennembruddet

FN meddeler via

missionen

New York, at man

er indstillet på,• at Danmark kan

sende en kampvognsenhed til Bos-

nien.

ner humpe ud af den smadrede

bil. Han beder om hjælp via radi-

oen.

Kamvognene fortsætter.

Lars

Møller byder cigaræsken

rundt, da alle er samlet. Over en

kop kaffe diskuterer de operatio-

nen.

Foto:

STEEN WREM

En god cigar gør tanken klar.

Klokken er 23.15.

Carsten Rasmussen ved, at si-

tuationen er •militært sindsyg.•

De syv kampvogne holder ikke

bare tæt.

De holder med lys på. De er

hvide. De bærer blafrende blå

flag

og holder på et sted, hvor

serberne let kan se dem.

Hvad pokker, vi er jo FN,•

tænker han - et sekund før de

første serbiske artillerigranater

slår ned i vejkanten bare

me-

ter væk.

Da Michael

Rose kom til,

kom de dan-

ske tanks

igennem

Otte dage senere, den 17. august,

tager Folketinget en beslutning, der

pressen beskrives som ... historisk ...

,.oen pest, vt star

overfor

dag

det tidligere Jugoslavien, tåler sam-

menligning med nazismens pest

over Europa: Folkemord, etniske

udrensninger, skånselsløs brug af

militær overmagt,• siger Uffe Elle-

mann-Jensen under forhandlinger-

ne.

De 10 danske kampvognes rejse

til Bosnien skulle vise sig at blive

usædvanlig lang

og langsomt ud-

vikle sig

til

en politisk og personlig

belastning for forsvarsminister

Hans Hækkerup.

Konstant stiller serberne sig på

bagbenene for at forhindre, at

kampvognene kommer frem. Sagen

bliver stadigt mere pinlig.

I januar 1994 har rejsen varet

mere end tre måneder og de franske

dagblade Liberalion

Figaro

skriver næsten hånligt om de dan-

ske Leoparder.

Le Figaro

citerer en skandinavisk

officer for at sige, at kampvognene

risikerer at skulle vente til

år

2000,

at soldaterne bliver latterliggjort og

at FN' s politik er •stupid•.

• På tre måneder er kampvognene

set

Ungarn, Itahen og selv på Adri-

aterhavet. Men stadig ikke

Bos-

nien,• hedder det

Figaro.

Også

Thc Times

1 London og franske

TF1

beretter om Leopardernes lange rej-

se.

Forinden er Hans Hækkerup rejst

afsted for al mødes med soldaterne

og fortælle dem, at de ikke er glemt.

Ved samme lejlighed mødes Hæk-

kerup med den franske generel

Jean Cot, chef for FN-styrkerne

hele det bdligere Jugoslavien.

De to svinger

ikke.

Faktisk kan de

ikke

udstå hinanden

Cot, der har været chef for flere

hundrede kampvogne i en fransk

division, belærer Hans Hækkerup

om, at kampvogne ikke kan bruges

til at skabe fred

Hækkerup, der-

imod,

sikker

på, at det eneste rig-

tige er at sende kampvogne.

•

tog den store tur,• mindes

Hækkerup. Der

dag siger, at •dele

Fola. AP

LarsMøller

havdekom-

mandoen

den afgøren-

dedag

PRIVATFOTO

af kampvognene. Køreren

blokker vognen, der tipper

mens missilet slår ned lige foran.

Klokken er 23.43.

De to forreste kampvogne fort·

sætter deres vej mod Tango 2 for

at redde svenskerne. ObersUøjt-

nant Møller tygger et sekund på

cigaren

vurderer, at

er den

helt gal, der er tale om en livsfar-

lig situation, han må skyde i

selvforsvar.

To minutter senere, klokken

23.45, giver han ordren

til

de tre

kampvogne, der holder i stilling.

•Quibek

Lima

her er

Viktor

Lima 2,

nedkæmp panserværn-

smissil-bunkers,• lyder meldin-

gen fra Møller.

Premiereløjtnant Erik Kirk

åbner ild og affyrer fire granater

- der dels fungerer som varsels-

skud, dels fungerer som ind-

skydning.

Kirk nedkæmper de første ser-

biske bunkere med yderhgere

tre granater.

Det er sorg en amerikansk ac-

tionfilm.

Det er nat, men byen Kalesija

er så oplyst af morterer, artilleri

og panserværnskanoner. at man

kan læse en av1s.

Kort efter midnat stilner den

serbiske' beskydning af.

Angrebene med panserværn-

missiler og maskinkanoner stop-

per.

Oberstløjtnant Møller står ud

af sin mandskabsvogn, tænder

en cigar og går over på den an-

den side af vejen, hvor Carsten

Rasmussens kampvogn holder.

Der høres spredt skydning.

Han banker på med sin stok.

·Er du da fuldstændig sind-

syg,• nærmest hvæser Carsten

Rasmussen.

I samme sekund slår en granat

ned i nærheden. Den slar asken

af Mollers c1gar og en granat-

splint tager noget af nakkehåret.

Møller skynder sig op

kamp-

vognen. ObersUøjtnanten byder

cigaræsken rundt.

De får en kop kaffe til.

Over radioen kan besætnmgen

høre de to forreste kampvogne

melde, at de nu er fremme ved

svenskerne. Der er ro på Tango

Efter en halv times

forsøger

de andre at komme tilbage til

Tuzln.

Men da kampvognene igen

ruller afsted, lyser hele bjerg-

skråmngen op af affynngsghmt.

Serberne skyder som vanvitti-

ge. Igen.

Lars Møller giver ordre til at

•fortsætte under kontinuerlig

ildstøtte.•

På vejen hjem

til

Tuzla falder

obertsløjtant Møller i søvn.

Klokken 4.00 er de tilbage og

seng.

Nyheden om det historiske

slag

vil

hurtigt spredes via de

in-

ternationale medier. Om få dage

vil

kameraholdene stå

lejren.

Fra NBC. Og BBC. Og

CNN.

ZDF. OgABC.

Historien går verden rundt.

Og bliver

bedre

og bedre.

Således vil den amerikanske

admiral, Leighton Smith

der

var den første øverste chef for

den 60.000 mand store NATO-

styrke i Bosnien

tre år senere

rejse rundt og underholde med

en historie om danskerne:

•

Jeg mødte denne kvindelige

kampvognsskytte fra Danmark

og spurgte hende, hvorfor hun

affyrede

granater mod serber-

ne?4(

•Jeg havde ikke flere,• lod

svaret.

Admiralen elsker den his tone.

I sin dagbog skriver Møller

den rigtige h

istorie.

Han plejer al

sende dagbogen hjem, men væl-

ger denne dag, den 30. aprill994

dagen efter slagel

at ringe

hjem til fru Møller

Farum.

Alt er

orden.

Men fru Møller er ikke helt til-

freds.

Hun har hge fået en regning på

1800 kroner fra tobakshandler

Kaj

Damgaard

Holstebro. For

30 pakker.

Kort Ild efter begynder den

toldfrie militær-butik,

PX'en,

lejren at føre Cammantc.

Det er macho.

,•,