FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om der ikke (længere) eksisterer nogen officiel version fra Forsvarets/Forsvarsministeriets side om de præcise omstændigheder omkring operationen, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt

Operation "Bøllebank" - danske

kc;~mpvogne

i krig

af Ole KJeld J-lansen, BA

Statskundskab og BA i Historie

HOK-IO

INTERNT

096

2013/010939

940399

1997-01-01

Introduktion

Den

og 2. maj 1994 kunne de danske aviser bringe en ganske usædvanlig

nyhed. Flere danske kampvogne udstationeret i Bosnien som en del af den

internationale FN-styrke, havde om aftenen den 29. april været i voldsom kamp

med bosniske serbere.

Episoden fik

b~de

national og international opmærksomhed da dette var første

gang FN-styrkerne

Balkan (og i det hele taget) havde anvendt en

massiv

ildkraft som svar

angreb

dets personel. Samtidig var det

ogs~

første gang i

nyere tid, at det danske militær deltog i noget, der kan beskrives som egentlig krig.

Siden er denne episode blevet kendt under navnet "Operation Bøllebank", og er et

ofte anvendt symbol

det danske militær, der i de senere

er blevet mere

internationaliseret og som har været engageret i stadig mere "skarpe" militære

operationer rundt omkring i verden. Derfor er der gode grunde til at kigge nærmere

dette nye stykke danske militærhistorie, og følgende artikel er et nyt forsøg

igennem et kildemateriale hovedsaligt

best~ende

af avisartikler, at give en

forholdsvis kortfattet oversigt over selve hændelsen og dens betydning.

Danske soldater i Bosnien

Det danske engagement i Bosnien var en del af en større FN-ledet international

styrke kaldet UNPROFOR (United Nations Proteetion Force). Siden 1991 forsøgte

den i Kroatien (og fra 1992 i Bosnien) at lindre de humanitære konsekvenser af

løsrivelseskrigene efter Jugoslaviens opløsning og at hindre konflikterne i at

sprede sig yderligere.

efter~ret

1993 besluttede Folketinget - i lyset af de stadig mere uhyggelige

historier fra Bosnien om overgreb

civile og manglende respekt for FN og

nødhjælps organisationernes arbejde - at forstærke det allerede betydelige

danske bidrag med en kampvognseskadron og dets støtteenheder.

Morgenappel

Camp Gønge (foto: FOV)

Bidragets karakter ramlede ind i nogen modstand indenfor FN-systemet og fra de

stridende parter, men efter en besværlig og bureaukratisk transport til

missionsomr~det

indgik panserstyrkerne fra februar 1994 i den nordiske brigade

NORDBAT 2 's aktiviteter i

omr~det

omkring Tuzla nord for Sarajevo i det

borgerkrigshærgede Bosnien.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om der ikke (længere) eksisterer nogen officiel version fra Forsvarets/Forsvarsministeriets side om de præcise omstændigheder omkring operationen, til forsvarsministeren

Panser og personer- en profil

april 1994 var den udsendte kampvognseskadron bemandet med soldater fra

Jydske Dragonregiment i Holstebro, der for manges vedkommende kendte

hinanden særdeles godt fra de besætninger de var vant til at arbejde

hjemmefra.En eskadron

best~r

af i alt 10 kampvogne, fordelt

tre delinger

enheder samt en

kaldt "chefpanser" reserveret til eskadronens chef.

Denne chef var i

for~

ret · 94 major Carsten Rasmussen - beskrevet som "en lille

besindig mand med et sirligt overskæg". De øvrige 3 delinger blev ledet af Claus

Andresen

(1.

deling), Erik Kirk (2. deling) og H.L. Christensen (3. deling).

Udsendelsen af de danske kampvogne fulgtes naturligvis af en række

støtteenheder med ansvar for vedligeholdelse og det mere administrative arbejde

(tilsammen i alt ca. 125 mand).

Eskadronen gik under betegnelsen DANSQN (Danish Tank Squadron) og indgik som

sagt som en del af den fællesnordiske bataljon NORDBAT 2, der i starten af 1994

fik den danske oberstløjtnant Lars R. Møller som næstkommanderende.

De kampvogne, soldaterne var udsendt med, var af typen Leopard lAS, en netop

opgraderet version af de vogne, der havde været i dansk tjeneste helt tilbage

siden slutningen af 1970 'erne.

4-mandsbesætningen (kampvognskører, kampvognshjælper, kampvognsskytte og

kampvognskommandør) kunne nyde godt af b.la. en modernisering af

kampvognens evne til at kæmpe i mørke ved at nye termiske sigtemidler

muliggjorde præcis lokalisering af potentielle fjender

lange afstande i komplet

mørke. Desuden var stort set al indmaden i

t~rnet

taget ud for at gøre plads til et

computerstyret ildledelsesanlæg, der kunne assistere kampvognsbesætningen

med at udregne endda store afstande ved hjælp af en

laserstr~le.

Derudover blev leopardens stabiliseringsanlæg væsentlig forbedret hvilket

resulterede i en større mulighed for at køre i ujævnt terræn samtidig med at der

affyres skud mod

m~I.Tilsammen

gav disse forbedringer dels en større

træfsikkerhed, dels en evne til at skyde længere og mere præcist - elementer, der

skulle vise sig meget essentielle da kampvognene senere blev testet i kamp.

Dansk Leopard

lAS

i Bosnien (billede l.!lnt med tilladelse fra

www.haalanden.info/)

Optakten

NATO-luftangreb og gidseltagning af FN-soldater havde i starten af april

m~ned

resulteret i en stigende spænding mellem UNPROFOR og den bosnisk-serbiske hær.

Ogs~

DANSQN havde allerede 4. april været kamp med bosnisk-serbiske styrker,

hvilket resulterede i tab

bosnisk-serbisk side.

De danske kampvogne havde i den første tid ellers generelt afstedkommet den

opfattelse blandt soldaterne

omr~det,

at de havde stor dæmpende effekt

stridendes parters lyst til at chikanere dem.

det hele taget hørte beskydning

efterh~nden

næsten til dagligdagen for NORDBAT 2 's kompagnier omkring Tuzla

samt de forskellige observationsposter i

omr~det.

igen og dække tilbagetrækningen - en ordre kampvognene efterkom ved

kontinuerligt at affyre en stor mængde granater mod fjendens stillinger i ca. 15

minutter. Møllers gruppe nåede Saraci uskadte netop som skytten Jacob i 2.

delings 2. vogn affyrede en granat, der skabte en stor eksplosion ved dens

nedsla~.

Ca. kl. 01.00 blev den sidste kampvogn trukket ud af Saraci, og alle -på nær de to

vogne ved "Tango 2", der blev der i flere dage -nåede sikkert tilbage. Carsten

Rasmussens opsummerer den umiddelbare følelse af lettelse ved hjemkomsten t

Camp Gønge: "Glæden over, at vi kom levende tilbage, var langt langt større end

bekymringen over, at vi havde slået nogle ihjel".

Dansk Leopard

Tuz/a lufthavn

"Musen åd katten"- Efter kampen

Og de danske kampvogne havde slået ihjel. I alt affyrede de danske kampvogne

72 105 millimeter granater under de cirka små to timer træfningen varede; 44

brisant, 9 fosfor og 19 panserskud. Det viste sig siden, at den før omtalte sidste

danske granat havde ramt et ubeskyttet ammunitionsdepot med voldsomme

eksplosioner- og sandsynligvis et større tabstal-til følge.

De bosniske-serbere angav kort tid efter træfn

ingen

deres tab til 9 mand. Andre

kilder anslår dog, at omkring 150 serbiske soldater blev dræbt og et tilsvarende

antal såret. Danskerne selv led ingen tab, om end Møller fik sig en

"langdistancebarbering" af en granatsplint og en af kampvognene blev ramt af et

skud.

Umiddelbart efter træfningen var der en udbredt bekymring for om episoden kunne

bidrage til at eskalere angrebene på FN-styrkerne i Kroatien og Bosnien, specielt

fra de bosniske-serberes side. "Ved at besvare serbernes ild ødelagde vi det

tillidsforhold til den lokale befolkning, som vi i de forløbne måneder møjsommeligt

havde bygget op", udtalte Møller kort efter til amerikanske journalister.

I månederne efter blev der da også fra FN· s side lagt en række begrænsninger på

de danske kampvognes aktivitet for at forhindre at de skulle være med til ufrivilligt

at optrappe situationen yderllgere.Men den 29. april blev det dog - som Møller

formulerede det til en amerikansk journalist- musen, der åd katten.

Eftertid og betydning

"Bøllebank" er i eftertiden blevet anset som betydningsfuld af flere årsager. Der

eksisterer f.eks. en opfattelse af at "det var den reelle begyndelse på en ny dansk

forsvarspolitik hvor dansk militær fremover blev sendt ud i internationale opgaver

med tungt militært udstyr og ordre om at slå robust igen, hvis de blev angrebet".

Om det virkelig forholder sig sådan kan man nok godt diskutere. Men nu set på

næsten 11 års afstand, så var "Bøllebank" første gang i mange år at danske

soldater var i direkte kamp.

Det har dog senere vist sig på ingen måde at være sidste gang. I "Operation

Amanda" den 26. oktober 1994 -også i Bosnien -deltog tre danske kampvogne,

der affyrede 21 granatskud mod bosniske serbere nær Gradacac på fronten nord

for Tuzla for at genbesætte en FN-observationspost. Nyere eksempler kunne

inkludere de danske f-16 fly i Afghanistan, der i efteråret 2003 vurderedes at have

dræbt op imod 200 medlemmer afTaleban-og ai-Qaeda.

Men at der den 29. april 1994 virkelig skete noget ganske usædvanligt står fast,

og det noteredes da også hurtigt i de danske avisers omtale og lederspalter. Her

bredte der sig en vis 'stolthed og tilfredshed over at de danske soldater havde

handlet så resolut og viljestærkt i en situation hvor de var under angreb og som

kunne have kostet dem mange menneskeliv.

Politologen Ole Wæver observerede: "The jingcistic tone of the reporting as well

as statements by the Minister of Defence and ether politidans indicated a pride of

the Dan es finally exhibiting a bit of macho behaviour after months of humHation by

the Serbs. Danes seerned littie concerned by the faet that our soldlers were using

arme d force, rather pro ud of it".

Det historiske perspektiv spillede en vigtig rolle her. Danmark vandt med

"Bøllebank" et af de største militære slag i den danske hærs historie siden i

hvertfald anden verdenskrig, og hændelsen indskriver derfor sig selv som en

milepæl i dansk militærhistorie. Det gav samtidig genlyd verden over og

(gen)skabte til en vis grad respekten for forsvaret, bla. er det blevet sagt, at

"Operation Bøllebank gav os kredit, der hang jo bagefter fotos af vores

kampvogne ovre i Pentagon".

Hjemme internt i forsvaret har episoden fået en lignende status, sine steder

omgivet af en næsten mytologisk aura. Opfattelsen

la "de danske soldater, der

deltog i Bøllebank, har frelst tusindvis af mennesker ved Tuzla, hævet nationens

anseelse og skabt nye normer for væbnet indsats under FN" har spillet en rolle for

den hjemlige befolknings mere positive opfattelse af forsvaret, dets soldater og

arbejde.

Men alle disse lovord til trods, så har de involverede ikke modtaget f.eks.

tapperhedsmedaljer. Forsvaret tog helt tilbage i 1997 stilling til sagen, men kom

frem til at "indsatsen ikke vurderes at indeholde en sådan grad af særlig tapper

indsats, der bør berettige til nævnte udmærkelse". Året efter blev Møller og Kirk

dog hædret med Ebbe Muncks Hæderspris og ros fra Dronningen for at have "det

ansvar, den dømmekraft og den vilje til handling, som de danske soldater udviste i

en meget kritisk situation"

Centralt i mange folks opfattelse af historien om "Bøllebank" står sikkert

"Obersten" - Lars R. Møller. I kraft af sin rolle under træfningen og hans

efterfølgende udtalelser og virke, er han vel det tætteste Danmark i mange år er

kommet en krigshelt, måske den første siden major Anders Lassen, der kæmpede

som kommandosoldat på britisk side under 2. verdenskrig.

Denne artikel håber alligevel at have fremhævet nogle få af de ca. 30 andre

soldater, der havde en vigtig rolle i "Operation Bøllebank". De dramatiske

handlinger, der udspilledes den 29. april1994 gav det danske samfund en gruppe

egentlige krigsveteraner og en forsmag på at miltærets kampe i fremtiden ville

komme til at foregå langt væk fra Dannevirke og Dybbøl.

Noter:

Læs mere

1997 Gert Laursen

Optimlsed

for

design

Advicci

360

v~bensystemer,

der kunne ramme i mørke.

Møller erindrer: "Det første missil ramte mellem de to bagerste vogne i første

deling, missil nummer to ramte den

bl~

fabrik, som jeg befandt mig i læ af, og

eksploderede,

murbrokker og andet godt regnede hen over vognen". Det tredje

missil havde kurs direkte mod bagerste vogn i

deling, men køreren

n~ede

stoppe

h~rdt

s~Jedes

at det slog ned i vejen og eksploderede umiddelbart

foran kampvognen

Tanker om at det nu er det slut og at de

skyde igen, farer igennem

kampvognsføreren Lille-Andres' hovedenHan ser at vejen bagude er spærret af et

køretøj og i mørket er det svært at orientere sig. Alt hvad der kan ses tydeligt er

de mange lysglimt fra

fjendens beskydning med maskinkanoner og

panserværnskanon mod de danske kampvogne. Han anmoder

dette tidspunkt

om luftstøtte, men den bliver afvist.

I mellemtiden var

delings to forreste vogne fortsat op af svinget mod "Tango 2",

det var udelukkende 3. vogn i

deling (Lille-Andres), chefpanseren og Møllers

vogn, der nu holdt stille

et meget udsat stykke vej. Hurtigt anbragte de 3

køretøjer sig i relativ dækning bag bygninger, mens kraftig morter-og artilleriild

regnede kontinuerligt ned over

omr~det.

Dansk Leopard i Bosnien (foto: FOV)

Eskadronchef Carsten Rasmussen var ikke i et sekund i tvivl om, at de danske

kampvogne var nødt til at svare igen hvis de skulle overleve denne aften.Han

fortæller: "Da vi blev beskudt med panserværnsmissiler, tænkte jeg: "Nu kan det

være nok", og beordrede kampvognene til at beskyde missilstillingen

Tilsyneladende

samme tidspunkt vurderer Møller situationen og

r til samme

resultat.

Han giver ordren til Carsten og 2. deling oppe i Saraci: "Nedkæmp

panserværnsstillingerne". Det s

r dermed ikke helt klart om Carsten reelt - og

helt legitimt som rent selvforsvar - allerede var kommet Møller i forkøbet ved at

~bne

ild, eller om Carsten bare fulgte oberstløjtnantens ordre og simpelthen

videregav den. Uanset, der blev nu afgivet koncentreret ild mod fjenden, og Erik

Kirks 2. deling i Saraci nedkæmpede

stor afstand de bunkers som havde affyret

panserværnsv~bene,

men ilden viste sig at fortsætte fra andre stillinger.

Mens under beskydning afgav Møller og co

i Kalesija ild mod stillingerne rundt

omkring

bjerget Vis ("Sukkertoppen"), og samtidig var det lykkedes de to vogne

fra

deling (der

n~ede

svinget) at kæmpe sig videre helt frem til den svenske

observationspost. Delingsfører oversergent Claus Andresen befinder sig under ild

fra Zvornik-brigaden, men besvarer den, og de to kampvogne finder efterfølgende

deres positioner ved "Tango 2" i tilfælde at fornyet beskydning. Nede i Kalesija

aftager ilden

dette tidspunkt noget.

Møller husker: "Det lykkes os

to kampvogne op til observationsposten, og

holder de op med at skyde" .Rasmussen og Møller aftaler at vente lidt før de

begynder at trække sig ud ad byen tilbage mod Saraci og 2. deling. De var

d~rligt

n~et

ud af byen før stillingerne rundt omkring "Sukkertoppen" med fornyet kraft

igen

~bnede

voldsom ild imod dem.

Møller tænkte: "Nu kunne det f

...

være nok". 2. deling blev beordret til at skyde

Bl.a

var den FN-sikrede lufthavn i Tuzla udsat for adskillige artilleriangreb

kort

tid, og for at kunne iværksætte en fornuftig indsats imod fremtidige angreb

lufthavnen planlagde NORDBAT 2 den 16. april hvorledes DANSQN kunne

anvendes. Denne

st~ende

plan blev kaldt "Bøllebank", og blev iværksat flere

gange de næste dage, men dog ikke med s§ dramatiske konsekvenser som det

senere skulle blive tilfældet.

Kroatien

Bosnien

Kort over Eks-jugos/avien og Bosnien

29. april1994

Den 29. april bød

sin portion af rutineprægede

gørem~l

Lige indtil "Tango 2" -

en svensk-bemandet observationspost med 7 observatører ved byen Kalesija

nordøst for Sarajevo lige p§ grænsen til Serbien - om aftenen ved 22-tiden over

radioen sendte meldinger om at den blev beskudt (for i alt 28. gang). De ønskede

øjeblikkelig assistance.

Eskadronchef Carsten Rasmussen fortæller: "Vi blev bedt om at komme en svensk

observationspost til undsætning uden for Tuzla, der blev beskudt med artilleri og

panserv~ben.

Den

danske kampvognseskadron

rykkede ud

med syv

Leopardkampvogne og en pansret mandskabsvogn".

Sammen med

og 2. deling (i alt syv kampvogne inkl. "chefpanseren") mødtes

han med Møllers PMV (bæltetrukket pansret mandskabsvogn) ved landsbyen Saraci

en times kørsel sydøst for Tuzla omkring 10 kilometer fra "Tango 2" for at

koordinere indsatsen.

Møller erindrer: "Vi havde egentlig tænkt os bare at køre op med kampvognene, for

plejer de at holde op med at. skyde".

Men kort efter alle vogne var ankommet til Saraci med tændte lys og blafrende flag,

faldt en granat tæt

dem. Klokken var 23.15. Flere granater fulgte efter, og

Møller gav straks ordren til at "chefpanseren" og Claus Andresens

deling

sammen med hans PMV skulle sætte sig i hastig bevægelse mod "Tango 2".

Efter 15-20 minutter under stadig beskydning af den bosnisk-serbiske Sekovici-

brigade n§ede de landsbyen Kalesija tættere

observationsposten

Et skarpt

sving tvang alle til at sænke farten, da 2. deling (der stadig befandt sig oppe i

Saraci) pludselig meldte om indkommende panserværnsmissiler mod Møller,

chefpanseren og

deling.

Møller oplever det som et "grimt baghold", da bosniske serbere fra camouflerede

stillinger begyndte at beskyde kampvognene med anti-tankv§ben, og det kom bag

p§ de danske soldater, at deres angribere var udstyret med

s~danne

senere skulle blive tilfældet.

Kroatien

Bosnien

!101\DIATl--

•

1Uia

Send

Kort over Eks-jugos/avien og Bosnien

29. april1994

Den 29. april bød pil sin portion af rutineprægede gøremål. Lige indtil "Tango 2" -

en svensk-bemandet observationspost med 7 observatører ved byen Kalesija

nordøst for Sarajevo lige på grænsen til Serbien - om aftenen ved 22-tiden over

radioen sendte meldinger om at den blev beskudt (for i alt 28. gang). De ønskede

øjeblikkelig assistance.

Eskadronchef Carsten Rasmussen fortæller: "Vi blev bedt om at komme en svensk

observationspost til undsætning uden for Tuzla, der blev beskudt med artilleri og

panservåben. Den

danske kampvognseskadron

rykkede ud

med syv

Leopardkampvogne og en pansret mandskabsvogn".

Sammen med

og 2. deling (l alt syv kampvogne inkl. "chefpanseren") mødtes

han med Møllers PMV (bæltetrukket pansret mandskabsvogn) ved landsbyen Sara

en times kørsel sydøst for Tuzla omkring 10 kilometer fra "Tango 2" for at

koordinere indsatsen.

Møller erindrer: "Vi havde egentlig tænkt os bare at køre op med kampvognene, for

så plejer de at holde op med at skyde".

Men kort efter alle vogne var ankommet til Saraci med tændte lys og blafrende flag,

faldt en granat tæt på dem. Klokken var 23.15. Flere granater fulgte efter, og

Møller gav straks ordren

til

at "chefpanseren" og Claus Andresens

deling

sammen med hans PMV skulle sætte sig i hastig bevægelse mod "Tango 2".

Efter 15-20 minutter under stadig beskydning af den bosnisk-serbiske Sekovici-

brigade nåede de landsbyen Kalesija tættere på observationsposten. Et skarpt

sving tvang alle til at sænke farten, da 2. deling (der stadig befandt sig oppe i

Saraci) pludselig meldte om indkommende panserværnsmissiler mod Møller,

chefpanseren og

deling.

Møller oplever det som et "grimt baghold", da bosniske serbere fra camouflerede

stillinger begyndte at beskyde kampvognene med anti-tankvåben

og det kom bag

på de danske soldater, at deres angribere var udstyret med sådanne