Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1712715_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
18. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 23. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 66 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 66:
”Har Forsvarsministeriet på noget tidspunkt bedt Elbit redegøre for overholdelse af menne-
skerettighederne i relation til tidligere, nuværende eller potentielle kontrakter?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål 66 har Forsvarsministeriet indhentet
følgende bidrag fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse:
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har gennemgået de fremsøgte kontrakter,
rammeaftaler og indkøbsordrer fra den undersøgte periode 2007 til 2016 (der henvises til
styrelsens bidrag til besvarelsen af forsvarsudvalgsspørgsmål 65 vedrørende oversigt over
kontrakter med Elbit Systems Ltd. eller datterselskaber til Elbit Systems Ltd.).
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har i muligt omfang talt med ansatte, som
har været involveret i indkøbene.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har på baggrund heraf ikke kunnet konsta-
tere, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med de pågældende
indkøb specifikt har bedt Elbit Systems Ltd. eller datterselskaber til Elbit Systems Ltd. rede-
gøre for overholdelse af menneskerettighederne.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om man har bedt Elbit redegøre for overholdelse af menneskerettighederne i relation til tidligere, nuværende eller potentielle kontrakter, til forsvarsministeren
1712715_0002.png
Afslutningsvis kan Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyse, at siden 2013
har styrelsen indarbejdet et standard Corporate Social Responsibility (CSR) bilag i dele af
styrelsens aftalegrundlag. CSR-bilaget bliver en del af aftalegrundlaget med leverandøren
ved aftaleindgåelse. Bilaget er løbende blevet udviklet i samarbejde med Kammeradvokaten,
og indholdet af CSR-kravene er mere udbygget i dag, end det var ved bilagets oprindelige
indførelse, ligesom bilaget i dag er blevet udbredt til flere aftalegrundlag. Det nuværende
bilag indeholder primært krav om arbejdsvilkår, menneskerettigheder, miljø og anti-
korruption.
Af det nuværende bilag fremgår, at såfremt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrel-
se konkret måtte finde anledning til at udbede sig dokumentation vedrørende CSR-forhold,
skal dokumentationen fremsendes af leverandøren inden en nærmere fastsat frist, efter
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har rettet henvendelse. I det nuværende
bilag vil en overtrædelse af kravene i CSR-bilaget kunne udgøre en misligholdelse af kon-
trakten.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen