Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1712439_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
18. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 42 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 42:
”Med henvisning til regeringens beslutning om ikke at ville sælge Grønnedal bedes ministe-
ren besvare følgende:
a) Hvilke opgaver vil ministeren placere i Grønnedal?
b) Er beslutningen forhandlet med den grønlandske regering, Naalakkersuisut, - eller er
Naalakkersuisut blevet orienteret om den nye beslutning?
c) Hvornår har ministeren besluttet, at Grønnedal alligevel forsat skal anvendes af forsvaret?
d) Kan ministeren helt afvise, at beslutningen er truffet for at forhindre, at en kinesisk virk-
somhed overtager eller køber Grønnedal?
e) Har forsvarsforligskredsen eller Forsvarsudvalget været involveret i beslutningerne om
Grønnedal - eller været orienteret undervejs?
f) Hvad er årsagen til, at Grønlandsudvalget ikke er inddraget i eller orienteret om de nye
planer?
Svar:
Som det fremgår af ”Aftale af 8. december 2016 om styrkelse af Forsvarsministeriets fremti-
dige opgaveløsning i Arktis” er partierne i forsvarsforligskredsen enige om at genetablere
Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal i form af et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan
anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøforureningsbekæmpelses-
materiel mv., dels til øvelses- og uddannelsesformål. Derudover kan Grønnedal stilles til rå-
dighed for øvrige myndigheders opgaveløsning i det arktiske område.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om regeringens beslutning om ikke at sælge Grønnedal, til forsvarsministeren
Implementeringen af aftalen af 8. december 2016 vil ske løbende og over nogle år. Imple-
menteringen gennemføres under inddragelse af relevante danske og grønlandske myndig-
heder.
Politiske aftaler på forsvarsområdet forhandles normalt med partierne i forsvarsforligskred-
sen, og Folketingets udvalg, herunder Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget, inddrages
sædvanligvis ikke i den forbindelse. Selvstyret var imidlertid forud for indgåelse af oven-
nævnte aftale blevet orienteret om fornyede overvejelser om Grønnedals fremtidige anven-
delsesmuligheder.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen