Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
10. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 40 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 40:
”Ministeren bedes oplyse, hvad det ville koste årligt, hvis værnepligten blev udvidet til også
at omfatte Færøerne og Grønland. Såfremt ministeren ikke har præcise beregninger af det-
te, bedes ministeren give udvalget sit bedste skøn.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en udtalelse til
brug for besvarelsen. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i den forbindelse oplyst føl-
gende:
”Ved besvarelsen er det lagt til grund, at antallet af værnepligtige fortsat vil udgøre ca.
4.200 personer årligt som fastsat i aftale på forsvarsområdet 2013-2017, og at værnepligten
aftjenes i Danmark. På den baggrund omfatter skønnet over årlige omkostninger ved indfø-
relse af værnepligt i Grønland hhv. på Færøerne alene omkostninger forbundet med sessi-
onsbehandlinger.
Antallet af 18-årige i Grønland udgør ca. 900 personer årligt (baseret på cpr-træk forud for
udsendelse af invitationer til Forsvarets Informationsdag i 2016) og på Færøerne ca. 750
personer årligt (baseret på Færøernes Statistikbank). Erfaringsmæssigt møder ca. 80 pro-
cent af mændene og ca. 4 procent af kvinderne som sessionssøgende ved Forsvarets dag,
svarende til ca. 380 personer i Grønland og ca. 330 personer på Færøerne.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200