DET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsudvalget
Samrådsspørgsmål G vedrørende gennemførelse af offensive luf-
toperationer i Irak og Syrien
Tak for invitationen.
Lad mig indledningsvis orientere om status i undersøgelsen af hændelsen
den 17. september 2016 i Syrien, hvor bl.a. danske kampfly var involve-
ret i et angreb på en formodet ISIL-stilling. Som nævnt i Forsvarets pres-
semeddelelse, blev angrebet standset, da der kom meldinger fra russisk
side om, at syriske regeringsstyrker var blevet ramt.
Som bekendt valgte koalitionen på baggrund af hændelsen at nedsætte
en undersøgelseskommission, der skulle gennemgå, hvad der skete.
Kommissionens rapport ligger nu hos chefen for den amerikanske cen-
tralkommando til endelig godkendelse.
Forsvarsministeriet har tidligere i denne uge modtaget en kopi af under-
søgelsesrapporten. Der er tale om en omfattende og klassificeret rapport
på mere end 1200 sider. Som jeg tilkendegav den 10. oktober 2016 på
møde i Det Udenrigspolitiske Nævn vil Nævnsmedlemmerne og medlem-
merne af Forsvarsudvalget blive inviteret til en teknisk briefing om hæn-
delsen på baggrund af rapporten.
Den tekniske briefing forventes at kunne blive gennemført inden for nog-
le få uger. At der vil gå noget tid skyldes hensynet til de øvrige koalitions-
medlemmer, som også deltog i den pågældende operation, og som lige-
ledes skal have lejlighed til at gennemgå rapporten. Jeg kan derfor på
nuværende tidspunkt ikke gå yderligere i detaljer.
Jeg kan desuden orientere Udvalgets medlemmer om, at Forsvarets Au-
ditørkorps har fulgt sagen fra starten og nu er i færd med at gennemgå
undersøgelsesrapporten.