Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1689073_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til FOU (alm. del) samrådsspørgsmål F
Det kommunale beredskabs indsatsmuligheder samt arbejdssik-
kerhed 8. november 2016
Taleseddel
FOU samrådsspørgsmål F
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF
).
Spørgsmål F:
Hvilken betydning har det for det kommunale beredskabs indsatsmuligheder
samt arbejdssikkerheden for de ansatte, at førsteudrykningen flere steder består
af færre folk end før, samt at responstiden flere steder øges, som følge af
en reduceret økonomisk ramme?
Besvarelse af samrådsspørgsmålet
Jeg vil indledningsvis takke udvalget for invitationen til at besvare samråds-
spørgsmål F om det kommunale redningsberedskabs indsatsmuligheder.
Forandringerne har i de sidste par år været omfattende i det kommunale
redningsberedskab med etableringen af de nye større kommunale enheder
– en opgave som kommunerne har løst dygtigt og med stort engagement,
hvilket jeg godt vil kvittere for.
Ansvaret for de kommunale redningsberedskaber ligger som bekendt hos
kommunalbestyrelserne og i de fælles beredskabskommissioner. Bered-
skabsstyrelsen fører i medfør af beredskabsloven tilsyn med de kommunale
redningsberedskaber.
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets indsatsmuligheder, til forsvarsministeren
Jeg kan helt overordnet sige, at krav og forventninger til de kommunale
redningsberedskabers opgaveløsning fremgår af beredskabsloven og i be-
kendtgørelsen om den risikobaserede dimensionering af det kommunale
redningsberedskab.
Af bekendtgørelsen fremgår, at den enkelte kommunalbestyrelse – eller den
fælles beredskabskommission – skal udarbejde en plan for den risikobase-
rede dimensionering, som den enkelte kommunalbestyrelse – eller fælles
beredskabskommission – skal godkende. Som en del af den proces skal Be-
redskabsstyrelsen afgive en teknisk faglig udtalelse om de kommunale di-
mensioneringsplaner.
Når kommunerne udarbejder deres risikobaserede dimensionering, er der
god mulighed for sparring og dialog med Beredskabsstyrelsen om forvent-
ningerne til den kommunale opgaveløsning og den assistance, som kom-
munerne kan få fra det statslige redningsberedskab.
Netop dialogen mellem kommunerne og Beredskabsstyrelsen tillægger jeg
stor vægt, da det er en afgørende forudsætning for, at vi har et sammen-
hængende redningsberedskab i Danmark, hvor alle ikke skal kunne det he-
le, men hvor det kommunale og statslige redningsberedskab indgår i et he-
le med hver sine kompetencer.
Derfor er jeg også glad for, at Beredskabsstyrelsens ledelse og cheferne for
de 24 kommunale redningsberedskaber med regelmæssige mellemrum mø-
des. Det er et oplagt forum til at drøfte fælles udfordringer og løsninger.
Med etableringen af de nye større kommunale enheder, som fulgte af afta-
len om kommunernes økonomi i 2015, skal der i hele landet udarbejdes nye
dimensioneringsplaner. Beredskabsstyrelsen har på nuværende tidspunkt
SIDE 2/4
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets indsatsmuligheder, til forsvarsministeren
modtaget og udtalt sig om hovedparten af dimensioneringsplanerne for de
nye beredskaber.
Det billede, der tegner sig, er ifølge Beredskabsstyrelsen helt overordnet, at
de samordnede beredskaber forsøger at skabe ensartethed, for så vidt an-
går sammensætningen af førsteudrykningen fra de brandstationer, der nu
indgår i det nye samordnede redningsberedskab. Derved vil der også etab-
leres et mere ensartet serviceniveau for borgerne i det område, der dækkes
af de nye fælleskommunale redningsberedskaber.
I flere af de forslag til dimensioneringsplaner, som Beredskabsstyrelsen har
udtalt sig om, foreslås både antallet af køretøjer på de enkelte brandstatio-
ner og bemandingen af udrykningen fra flere af stationerne reduceret.
At førsteudrykningen bemandes med færre folk er ifølge Beredskabsstyrel-
sen ikke nødvendigvis ensbetydende med, at responstiden øges.
I nogle tilfælde vil udrykningen alene bestå af de køretøjer og mandskab,
der afgår fra den nærmeste brandstation, mens der i andre tilfælde skal
suppleres med køretøjer fra nabostationer. De køretøjer, som afsendes fra
den nærmeste station, vil dog stort set have den samme responstid som
hidtil.
Der ses således en tendens til reduktion af materiel og mandskab i flere af
de nye redningsberedskaber. Det er derfor vigtigt, at Beredskabsstyrelsen
fører tilsyn hermed og samtidig indgår i en aktiv dialog med de kommunale
redningsberedskaber om, hvordan der bedst og mest forsvarligt kan gen-
nemføres de fornødne effektiviseringer i de kommunale redningsberedska-
ber.
SIDE 3/4
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets indsatsmuligheder, til forsvarsministeren
I forhold til arbejdssikkerheden, så skal den selvfølgelig være i orden for de
kommunale brandfolk. Her lægger jeg i sagens natur til grund, at kommu-
nerne løfter det ansvar, som de i den sammenhæng har i medfør af ar-
bejdsmiljølovgivningen.
Derudover bliver brandmandskabet gennem den obligatoriske uddannelse
af brandmænd og holdledere nøje instrueret i, at der ikke må iværksættes
indsatser, der kan kompromittere sikkerheden for brandmandskabet. I så-
danne tilfælde må en indsats afvente de supplerende styrker, der er en for-
udsætning for at iværksætte den nødvendige indsats.
Det afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmål F.
SIDE 4/4