FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets ressourcer, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

Taleseddel til FOU (alm. del) samrådsspørgsmål E

Besparelser i beredskabet 8. november 2016

Taleseddel

FOU samrådsspørgsmål E

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).

Spørgsmål E:

Ministeren bedes på baggrund af udmeldingerne fra tillidsfolkene i det kommunale

og statslige beredskab redegøre for, om der bør tilføjes resurser til

beredskabet, jf. artiklen ”Tillidsmænd i Beredskabsstyrelsen: Hvis terroren

rammer, kan vi ikke levere varen” på dr.dk den 7. oktober 2016.10.07

Besvarelse af samrådsspørgsmålet

Jeg vil indledningsvis takke udvalget for invitationen til at besvare sam-

rådsspørgsmål E om redningsberedskabet, og de bekymringer som an-

satte i det statslige redningsberedskab bl.a. giver udtryk for.

Redningsberedskabet har gennem de sidste par år været igennem store

forandringer – det tror jeg er velkendt for alle i både det kommunale og

statslige redningsberedskab.

Forandringerne fulgte på det kommunale område af aftalen om kommu-

nernes økonomi i 2015 og på det statslige område af stemmeaftalen,

som blev indgået i foråret. Med aftalerne er den fremadrettede struktur

i redningsberedskabet lagt fast - større kommunale enheder kombineret

med statslige beredskabscentre.

Den struktur er jeg overbevist om, er den rigtige, og den ønsker jeg at

holde fast i – det giver ro om den fremadrettede udvikling af redningsbe-

redskabet, men også om redningsberedskabets økonomi.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets ressourcer, til forsvarsministeren

Forandringer stiller imidlertid altid store krav, og ændringerne i red-

ningsberedskabet og den igangværende implementering har berørt og

berører mange medarbejdere i både det kommunale og statslige red-

ningsberedskab.

Det kan vi se i artiklen på dr.dk, hvor særligt tillidsmænd i Beredskabs-

styrelsen giver udtryk for en række bekymringer og frustrationer blandt

medarbejdere i det statslige redningsberedskab.

De frustrationer og bekymringer skal vi lytte til for det skal fortsat være

attraktivt og spændende at være medarbejder i redningsberedskabet.

Det er imidlertid væsentligt at holde to ting adskilt. En ting er stemmeaf-

talen og de tilpasninger, der fulgte heraf. En anden og særskilt ting er

den igangværende sag om arbejdstid- og hviletid i Beredskabsstyrelsen.

Jeg vil i min videre besvarelse redegøre for de to ting hver for sig, idet

jeg vil fokusere mest på det statslige redningsberedskab.

Stemmeaftalen

I foråret indgik vi en stemmeaftale om udmøntning af besparelserne i

det statslige redningsberedskab.

Et af de elementer, som vi lagde afgørende vægt på, var, at der skulle

være statslige beredskabscentre i alle dele af landet. Det er jeg rigtig

godt tilfreds med, da de statslige beredskabscentre kommer alle til gode

- også de kommunale redningsberedskaber – ikke mindst når der er be-

hov for større og længerevarende indsatser.

Med stemmeaftalen fulgte også besparelser i det statslige redningsbe-

redskab, som bl.a. skulle udmøntes ved en organisationstilpasning og

øget brug af fælles administrative løsninger.

Implementeringen heraf er i fuld gang i Beredskabsstyrelsen og har bl.a.

betydet, at Beredskabsstyrelsen den 1. oktober overgik til en ny organi-

sation, som er målrettet Beredskabsstyrelsens kerneopgaver. Organisati-

onstilpasningen skete også som led i, at Beredskabsstyrelsen fremadret-

SIDE 2/5

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets ressourcer, til forsvarsministeren

tet skal betjenes af Forsvarsministeriets koncernfælles løsninger for bl.a.

HR, IT, økonomi og bygningsdrift.

Det er her vigtigt for mig at understrege, at tilpasningerne som følge af

stemmeaftalen ikke ændrer i antallet af beredskabscentre eller antallet

af værnepligtige, ligesom størrelsen og sammensætningen af udryk-

ningsvagten ved Beredskabsstyrelsens centre ikke ændres.

Samfundet vil således opleve den samme service fra Beredskabsstyrel-

sen, således at målet om ved alarmering at være fremme hurtigst muligt

inden for det hidtidige servicemål på 1 time i det meste af landet og el-

lers ca. 2 timer bevares.

Et andet element i stemmeaftalen er, at der inden 1. marts 2017 udar-

bejdes en rapport om erfaringerne med den nye struktur i redningsbe-

redskabet, herunder snitfladerne mellem det kommunale og statslige

redningsberedskab.

Jeg ser frem til at modtage rapporten, som gør, at vi på et mere oplyst

og fagligt grundlag kan vurdere og tage stilling til, om der er behov for

justeringer i de snitflader, som vi har etableret mellem det statslige og

kommunale redningsberedskab. Den grundlæggende struktur ligger fast

med de indgående aftaler.

Sagen om arbejds- og hviletid i Beredskabsstyrelsen

Det var stemmeaftalen, og de tilpasninger der fulgte heraf. Så er der et

aktuelt og særskilt spørgsmål om arbejds- og hviletid i Beredskabsstyrel-

sen, som påvirker mange medarbejdere. Spørgsmålet opfatter jeg som

den primære baggrund for de bekymringer, som der gives udtryk for i

artiklen.

I 2011 gjorde de faglige organisationer opmærksom på en problemstil-

ling omkring Beredskabsstyrelsens brug af døgnvagter. I sommeren

2013 blev det helt klart, at en dispensation fra 1978 fra arbejdsmiljølov-

givningen ikke længere var gyldig. Derfor var vagtordningen ved bered-

skabscentrene ikke i overensstemmelse med bestemmelserne om hvile-

tid og fridøgn.

SIDE 3/5

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets ressourcer, til forsvarsministeren

Siden da, har Beredskabsstyrelsen og de øvrige berørte myndigheder ar-

bejdet på at finde en løsning på de udfordringer, det medfører.

Det medførte, at Beredskabsstyrelsen indrettede vagterne i overens-

stemmelse med de almindelige hviletidsbestemmelser. Medarbejderne

overgik således til todelt vagt i oktober 2015 – det vil sige, at vagterne

skiftede fra 24 timers vagt med ret til hvile til 12 timers vagter med ef-

terfølgende hviletid. Også herefter har myndighederne arbejdet på at

finde en varig løsning på sagen.

Med den tidligere 24 timers vagtordning kunne medarbejderne indgå i

centrenes døgnvagtberedskab ved siden af daglig tjeneste. Døgnvagts-

ordningen var tilrettelagt således, at man overnattede på tjenestestedet

og kunne møde på arbejde dagen efter, hvor man kunne varetage de

daglige opgaver. Såfremt nattesøvnen blev afbrudt på grund af alarme-

ring, hvilede man dagen efter. Med den nye 12 timers vagtordning skal

medarbejderne hvile efter en 12 timersvagt, og de kan derfor ikke være

til stede dagen efter.

Den todelte vagtordning har givet anledning til utilfredshed blandt Be-

redskabsstyrelsens medarbejdere. De giver bl.a. udtryk for, at de van-

skeligt kan få deres hverdag til at hænge sammen – arbejdstidstilrette-

læggelsen er mindre fleksibel, og de skal oftere på vagt.

Den todelte vagtordning betyder også, at Beredskabsstyrelsen ikke kan

afsætte den samme tid til uddannelse i hverdagen, når de nødvendige

vagter skal opretholdes, da der er færre til stede i dagtimerne til at løse

de daglige opgaver.

Hviletidsreglerne gør også, at lange og mandskabskrævende indsatser

bliver mere besværlige at håndtere - både for mandskabet og for ledel-

sen. Det kan bl.a. betyde, at der oftere skal skiftes hold, når man står

midt i en indsats.

Jeg hæfter mig dog ved, at Beredskabsstyrelsens direktør siger, at Be-

redskabsstyrelsen med den nuværende vagtordning har kunnet løse de

operative opgaver, de har haft.

Omvendt er den nuværende situation ikke holdbar på længere sigt, og

der for lægger jeg stor vægt på, at der findes en løsning på spørgsmå-

let, så Beredskabsstyrelsens medarbejdere kan opleve en hverdag, som

SIDE 4/5

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 8/11-16 om beredskabets ressourcer, til forsvarsministeren

de kan se sig selv i, men også for at sikre stabile rammer for Bered-

skabsstyrelsens opgaveløsning på den lidt længere bane.

Tidligere kunne Beredskabsstyrelsens vagtplanlægning og medarbejder-

nes dagligdag hænge sammen – det må også kunne lade sig gøre frem-

adrettet.

Jeg ved, at der aktuelt arbejdes på at afdække de mulige løsninger, hvil-

ket også betyder, at Forsvarsministeriet prioriterer sagen og er i dialog

med Beskæftigelsesministeriet om de mulige rammer for en løsning. Der

skal snart findes en løsning.

Afslutningsvis vil jeg appellere til alle parter om at udvise den nødvendi-

ge fleksibilitet der skal til for at sikre en god og holdbar løsning.

Det afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmål E.

SIDE 5/5