Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. oktober 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 178
til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia
Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 178:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor danske statsborgere, der tjente i den danske besættel-
sesstyrke i Tyskland, Tysklandsbrigaden, fra 1947-58, ikke er omfattet af Forsvarets Medalje
for International Tjeneste 1948-2009, og vil ministeren ligeledes tilkendegive sin holdning til
en eventuelt udvidelse af medaljens modtagerkreds, så den også omfatter danske statsbor-
gere, der tjente i Tysklandsbrigaden, således som det også er sket i Norge for norske stats-
borgere?
Svar:
Danmark udsendte flere end 40.000 soldater i Den Danske Brigade i perioden 1947-1958.
Forskellige lande har forskellige traditioner og forskellige måder at hædre sine udsendte på.
Anerkendelse af danskeres indsats i internationale konflikter er adskilt i to perioder: 1) den
danske indsats relateret til anden verdenskrig og 2) international tjeneste i perioden 1948-
2009. Den danske indsats relateret til anden verdenskrig
–
herunder indsatsen i Tyskland
umiddelbart efter krigen, markeres årligt den 5. maj blandt andet ved flagning og mindece-
remonier. Anerkendelse af indsatsen er også udtrykt ved de mange mindesmærker, som
findes over hele landet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200