Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1795746_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
2. oktober 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 176
til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Annette
Lind (S).
Spørgsmål nr. 176:
Vil ministeren på baggrund af sit svar på FOU alm. del
spm. 138 og transport-, bygnings-
og boligministerens svar på TRU alm. del
spm. 605 fastslå, hvor ansvaret for et forsvarligt
brandsikkerhedsniveau ligger, når det af det ene svar fremgår, at beredskabet skal dimensi-
oneres efter lokale forhold, mens byggeriet i henhold til det andet svar skal sikre beredska-
bets indsatsmuligheder?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Beredskabsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det følger af byggelovgivningens krav, at der skal være et forsvarligt
personsikkerhedsni-
veau i bygninger i tilfælde af, at der opstår en brand. Det følger også af byggelovgivningen,
at kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og dermed træffer afgørelse i sager omfat-
tet af lovgivningen. Det er imidlertid den til enhver tid værende bygningsejer, der har an-
svaret for bygningens lovlighed, jf. byggelovens § 17, stk. 1.
Byggelovgivningen indeholder således forebyggende regler om brandsikkerhed i forbindelse
med projektering og opførelse af byggeri, som bl.a. skal tilgodese det kommunale rednings-
beredskabs muligheder for at kunne foretage evakuering og redning af personer, der befin-
der sig i bygningen, samt brandslukning.
I forbindelse med ikrafttrædelsen af det nye bygningsreglement 2018 den 1. januar 2018
har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen igangsat udarbejdelse af en vejledning om indsatstak-
tisk traditionelt byggeri. Med indsatstaktisk traditionelt byggeri forstås, at de forhold ved og
i bygningen, der har indflydelse på beredskabets indsats, er udført med kendte byggetekni-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, hvor ansvaret for et forsvarligt brandsikkerhedsniveau ligger, til forsvarsministeren
ske løsninger, og at det ikke i byggeriet forudsættes, at beredskabet har særligt materiel for
at kunne gennemføre den i bygningsreglementet beskrevne indsats.
Vejledningen skal beskrive, hvordan en bygning kan opføres, så den overholder bygnings-
reglementets funktionskrav vedrørende redningsberedskabernes indsats i tilfælde af brand
samtidig med, at de valgte løsninger sikrer, at redningsberedskabets indsats kan gennemfø-
res på en forsvarlig måde, uagtet at der kan være forskelle i redningsberedskabernes mate-
riel.
For at sikre, at vejledningen tager højde for både byggetekniske forhold, der er reguleret via
bygningsreglementet, og for de forhold, der er vigtige for redningsberedskabernes indsats-
muligheder, deltager interesseorganisationen for de kommunale redningsberedskaber, Dan-
ske Beredskaber, i udarbejdelsen af vejledningen. Tilsvarende indgår Beredskabsstyrelsen i
arbejdet for at sikre sammenhæng mellem reguleringen under henholdsvis byggeloven og
beredskabsloven.
I bygningsreglement 2018 vil der være hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan kræve
særlig dokumentation for, at en bygning opfylder kravene vedrørende redningsberedskabets
indsats, hvis det vurderes, at bygningen ikke er indsatstaktisk traditionelt, og det dermed
ikke uden yderligere dokumentation kan lægges til grund, at redningsberedskabet kan fore-
tage den nødvendige indsats i bygningen, som krævet i bygningsreglementet.
Som det fremgår af forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 138 FOU alm. del, skal
det kommunale redningsberedskab efter beredskabslovgivningen kunne yde en forsvarlig
indsats ved bl.a. brande. Ansvaret påhviler kommunalbestyrelsen eller en fælles bered-
skabskommission. Det kommunale redningsberedskab identificerer og analyserer de lokale
risici som f.eks. befolkningstæthed og bebyggelsens karakter, der skal lægges til grund for
en dimensionering af det afhjælpende beredskab. Kommunalbestyrelsen eller den fælles
beredskabskommission fastlægger på grundlag af denne risikoprofil redningsberedskabets
organisation, virksomhed,
dimensionering og materiel”.
Ansvaret for brandsikkerhed er således reguleret af forskellige lovgivninger. Det er derfor
vigtigt for mig
som det fremgår af mit svar på FOU spørgsmål nr. 138
at Beredskabssty-
relsen i sine udtalelser over kommunernes planer for den risikobaserede dimensionering af
redningsberedskabet også fremover er opmærksom på samarbejdet mellem kommunernes
bygnings- og beredskabsmyndigheder.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen