FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet d. 25/8-17 om overgreb på tilbageholdte på al Asad basen, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt

FM talepapir

Samråd Y & Z den 25. august 2017 kl. 09.30-11.00

[Samrådsspørgsmål Y

Ministeren bedes redegøre for de formodede overgreb på tilbageholdte på Al Asad basen i Irak og herun-

der oplyse, hvad de danske styrker konkret har foretaget sig for at få undersøgt sagen. Desuden hvorvidt

man fra dansk side har rejst sagen over for Counter Terrorism Service eller andre ansvarlige irakere med

henblik på at få sagerne undersøgt til bunds. Endvidere hvilke beviser Danmark i givet fald har fået for, at

der ikke foregår overgreb i CTSs fængsel på Asad-basen.

Samrådsspørgsmål Z

Ministeren bedes redegøre for, hvilken rolle ministeren og Forsvarsministeriet har spillet i behandlingen af

sagen om de formodede overgreb på tilbageholdte på Al Asad basen i Irak; herunder hvorvidt der ligger

politiske overvejelser bag beslutningen om ikke at undersøge sagen nærmere.]

Tak.

Med udvalgets tilslutning vil jeg tillade mig at besvare de to

samrådsspørgsmål samlet.

Lad mig indledningsvis understrege, at regeringen lægger

afgørende

vægt

på

overholdelse

Også

når

det

krigens

handler

love

den

menneskerettighederne.

internationale koalitions samarbejde med irakiske sikkerhedstyrker

i kampen mod ISIL.

Som jeg har sagt ved flere tidligere lejligheder

–

og senest på det

åbne samråd her i Udvalget den 13. juni

–

så ser både regeringen

og den amerikansk-ledede koalition med stor alvor på enhver

FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet d. 25/8-17 om overgreb på tilbageholdte på al Asad basen, til forsvarsministeren

mistanke

eller

beskyldning

overgreb

på

civile

eller

frihedsberøvede personer begået af irakiske sikkerhedsstyrker.

Vi har en klar forventning om, at den irakiske regering undersøger

beskyldninger om overgreb, så der i videst muligt omfang skabes

klarhed omkring kendsgerningerne og så eventuelt ansvarlige

retforfølges.

Det er ikke mindst vigtigt i forhold til bestræbelserne på at

komme ISIL til livs i Irak og for at fjerne grobunden for

terrororganisationens muligheder for at praktisere sin barbariske

og middelalderlige styreform.

Den irakiske regerings og sikkerhedsstyrkernes legitimitet er

afgørende for den langsigtede bekæmpelse af

Irak.

ekstremisme i

Spørgsmålet om irakiske sikkerhedsstyrkers overholdelse af

krigens love og menneskerettighederne indgår derfor i den

løbende dialog, som koalitionen har med de irakiske myndigheder.

Det gælder politisk såvel som på ledende embedsmandsniveau,

ligesom man i de militære samarbejdsrelationer vedholdende har

fokus på forholdet.

SIDE 2/11

Som eksempel kan jeg nævne, at undervisning i krigens love

indgår i den uddannelse, som de danske soldater forestår af

irakiske sikkerhedsstyrker på Al Asad-luftbasen i Irak.

Der altså tale om en indsats, der omfatter dialog på politisk og

militærstrategisk niveau samt praktiske initiativer i felten.

Initiativer, der vel at mærke specifikt sigter på at forbedre de

irakiske sikkerhedsstyrkers generelle viden om og forståelse for

krigens love og menneskerettighederne.

-∞-

Dagens samrådsspørgmål omhandler en sag, som er omtalt i en

serie nyhedsartikler bragt af Dagbladet Information i slutningen af

juni 2017.

Først og fremmest vil jeg gerne minde om, at jeg allerede på

mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn den 4. maj 2017 orienterede

medlemmerne af Nævnet om den konkrete sag.

I min orientering indgik bl.a. de tiltag, som Forsvaret på baggrund

af hændelserne i april iværksatte for at afklare, hvorvidt der på

daværende tidspunkt forelå en begrundet mistanke om, at fysisk

afstraffelse af frihedsberøvede fandt sted på Al Asad-luftbasen.

SIDE 3/11

Ved samme lejlighed oplyste jeg endvidere Nævnet om, hvad der

i sidste ende og efter nærmere undersøgelse førte til Forsvarets

konklusion om, at der samlet set ikke var grundlag for at tro, at

overgreb på frihedsberøvede skulle være begået af irakiske

sikkerhedsstyrker på Al Asad-luftbasen.

Vi er meget bevidste om, at risikoen fortsat er til stede, og følger

derfor

–

i det omfang vi har mulighed for det

–

situationen.

For så vidt angår sagens forløb og spørgsmålet om Forsvarets

håndtering kan jeg oplyse, at de to hændelser fandt sted på Al

Asad-luftbasen henholdsvis den 9. og 16. april 2017.

I begge tilfælde rapporterede det danske styrkebidrag

–

som de

skal - om hændelserne ad kommandovejen til Værnsfælles

Forsvarskommando, der efterfølgende underrettede Forsvars-

ministeriet.

På

baggrund

rapporteringerne

besluttede

Forsvaret

iværksætte en undersøgelse med henblik på at afdække, om der

var hold i oplysningerne.

SIDE 4/11

Parallelt

hermed

var

Forsvarsministeriet

Værnsfælles

Forsvarskommando i løbende dialog om sagen bl.a. mhp. at få

skabt klarhed omkring de faktiske forhold.

Jeg

vil

naturligvis

besvare

samrådsspørgsmålene

så

fyldestgørende som muligt, men der er forhold omkring de to

hændelser, der er klassificerede, og som jeg derfor ikke har

mulighed for at videregive til Udvalget på et åbent samråd,

herunder

navnlig

hensyn

til

danske

styrkers

operationssikkerhed og samarbejdet med allierede partnere.

Samtidig er der en grænse for, hvor detaljeret jeg vil kunne

gennemgå sagen - af den simple årsag, at der kan være enkelte

facetter, som jeg og Forsvaret simpelthen ikke er vidende om.

Om den første hændelse den 9. april kan jeg oplyse, at der er tale

om, at det danske styrkebidrag fik information, der gav indtryk af,

at der skulle eksistere en irakisk tilbageholdelsesfacilitet med

kapacitet til et større antal personer, og hvor de frihedsberøvede

angiveligt blev udsat for fysisk afstraffelse. Jeg skal derfor for en

god ordens skyld oplyse, at Forsvaret i indeværende uge er

kommet i besiddelse af lignende oplysninger.

Det skal dog bemærkes, at informationerne ikke indeholder

angivelse

facilitetens

geografiske

placering

–

hverken

SIDE 5/11

oplysningerne fra april eller de nye oplysninger. Hvorvidt der er

tale om Al Asad-luftbasen eller et andet sted i Irak, fremgik ikke

eksplicit af den pågældende information.

Om den anden hændelse, der altså fandt sted den 16. april 2017,

kan jeg oplyse, at den bygger på danske soldaters iagttagelse af

irakiske

sikkerhedsstyrkers

transport

mindre

antal

frihedsberøvede personer på en ladvogn på Al Asad-luftbasen.

I den forbindelse registerede de danske soldater, at de

frihedsberøvede personer havde bind for øjnene og var påført

håndjern,

ligesom

det

blev

konstateret,

frihedsberøvede havde en blodplet på sin skjorte.

Efterfølgende

opsøgte

danske

soldater

det

irakiske

bevogtningspersonel på stedet for at forhøre sig om deres

kendskab til lignende transporter af frihedsberøvede.

Under disse samtaler gav det irakiske bevogtningspersonel over

for de danske soldater udtryk for, at transport af frihedsberøvede

personer ud og ind af basen fandt sted med jævne mellemrum.

I samme forbindelse tilkendegav to irakiske bevogtningssoldater,

at de formodede, at frihedsberøvede personer blev udsat for

SIDE 6/11

fysisk

afstraffelse

under

afhøring

forestået

irakiske

sikkerhedsstyrker.

De danske soldaters vurdering var, at der for begge irakiske

soldaters vedkommende var tale om generaliserende udsagn.

Ifølge Forsvarets oplysninger gav ingen af de to irakiske soldater

udtryk for selv at have overværet overgreb på frihedsberøvede

personer på Al Asad-luftbasen.

Det korte tidsrum mellem de to hændelser affødte selvsagt en

usikkerhed omkring forholdene på Al Asad-luftbasen.

En usikkerhed, som vi fra dansk side altså fra starten af var

opmærksom på, hvilket medførte, at der blev iværksat en række

opfølgende tiltag.

Som led i den opfølgende undersøgelse drøftede Forsvaret sagen

med relevante koalitionspartnere både på Al Asad-luftbasen og

ved koalitionens forskellige militære hovedkvarterer.

Ingen af de pågældende koalitionspartnere gav i den forbindelse

udtryk for at have kendskab til, at fysisk afstraffelse af

frihedsberøvede finder sted på Al Asad-luftbasen.

SIDE 7/11

På dansk foranledning rejste man fra amerikansk side sagen over

for to af de ansvarlige irakiske generaler på Al Asad basen. Begge

generaler gav ifølge Forsvarets oplysninger udtryk for, at de ikke

kendte til, at frihedsberøvede personer i irakisk varetægt på Al

Asad-luftbasen blev udsat for fysisk afstraffelse.

I undersøgelsesarbejdet blev det endvidere konstateret, at de

oplysninger, der

gav anledning til mistanken om en irakisk

tilbageholdelsesfacilitet med kapacitet til et større antal personer,

på afgørende punkter afviger fra de faktiske forhold, der gør sig

gældende på Al Asad-luftbasen.

Jeg kan her nævne, at der ifølge Forsvarets oplysninger er to

irakiske tilbageholdelsesfaciliteter på basen. Disse faciliteter har

koalitionspartnere ved tidligere lejligheder besigtiget, og der har

efter det oplyste ikke været tegn på, at fysisk afstraffelse har

fundet sted.

Endvidere kan nævnes, at ingen af disse faciliteter har en

kapacitet, der vurderes at muliggøre frihedsberøvelse af et større

antal personer, som mistanken lagde op til.

At der med jævne mellemrum i irakisk varetægt transporteres

tilbagholdte personer ind og ud af Al Asad-luftbasen er helt

naturligt.

SIDE 8/11

Lad mig i den forbindelse minde om, at Al Asad-luftbasen befinder

sig i Anbar-provinsen. Et område, hvor ISIL fortsat har fodfæste

og indædt kæmper for at fastholde grebet om

specielt

grænseområdet mellem Irak og Syrien og langs Eufrat-floden.

Der

pågår

aktuelt

heftige

kampe

mellem

irakiske

sikkerhedsstyrker og ISIL i området, hvorfor det ikke er

overraskende, at de irakiske sikkerhedsstyrker

–

i takt med at de

gør fremskridt i kampene

–

frihedsberøver ISIL-krigere eller

personer mistænkt for at støtte ISIL.

Efter at have afvejet de supplerende oplysninger, konkluderede

Værnsfælles Forsvarskommando, at der samlet set ikke var

grundlag for at antage, at en irakisk enhed har anvendt fysisk

afstraffelse som led i afhøringer af frihedsberøvede på Al Asad-

luftbasen.

En konklusion, der for mig at se ikke er grund til at anfægte, givet

de omstændigheder og det forløb, som jeg netop har redegjort

for.

Sammenfattende er jeg af den overbevisning, at Forsvaret

–

lige

fra den enkelte soldat i den spidse ende til de hjemlige

myndigheder

–

i den konkrete sag har handlet korrekt og gjort,

SIDE 9/11

hvad der under de foreliggende vilkår er muligt i forsøget på at

kaste lys på sagen og dermed afklare den mistanke, der opstod.

Når dét er sagt, så synes jeg samtidig, at det er vigtigt at

understrege, at der er grænser for, hvad vores soldater på Al

Asad-luftbasen har af handlemuligheder.

Vi må ikke glemme, at vores soldater er i Irak dels på invitation

fra den irakiske regering, dels med det specikke formål at bidrage

til den internationale koalitions kamp mod ISIL i Irak og Syrien.

Forsvaret følger naturligvis udviklingen på Al Asad-luftbasen tæt,

og skulle der på et senere tidspunkt opstå en lignende mistanke,

vil forholdet selvsagt også blive nærmere undersøgt.

Til sidst vil jeg endnu en gang gerne understrege, at vi fra dansk

side så vidt muligt undersøger enhver mistanke om brud på

krigens love og/eller overtrædelse af menneskerettighederne, som

danske soldater måtte få kendskab til.

Lige fra begyndelsen af den internationale kamp mod ISIL har vi

bl.a. været klar over, at der i visse dele af det irakiske

sikkerhedsapparat er problemer med overholdelse af krigens love

og menneskerettighederne.

SIDE 10/11

En omstændighed, der naturligvis ikke er acceptabel, og som vi

på ingen måde skal se igennem fingre med.

Skal det lykkes at få endelig bugt med ISIL og den fanatisme og

forskruede tankegang, som terrororganisationen repræsenterer,

er det centralt, at den irakiske befolkning kan have tillid til, at

landets sikkerhedsstyrker optræder korrekt og på en måde, der

medvirker til at skabe rammerne for et trygt, stabilt og levedygtigt

samfund for alle irakere uanset deres religiøse, etniske eller

stammemæssige tilhørsforhold.

Og lige netop derfor er overholdelse af krigens love og

menneskeretighederne et spørgsmål, som regeringen løbende

adresserer og følger op på både på bilateral basis med Irak og i

de politiske drøftelser blandt medlemmerne af koalitionen til

bekæmpelse af ISIL.

Det afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmål Y og Z.

Tak.

SIDE 11/11