Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1788580_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. september 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 154 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MF Nikolaj
Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 154:
”Human Rights Watch angiver i sin årsrapport 2017, at People’s Protection Units (YPG) på
trods af fremskridt i indsatsen med demobilisering af børnesoldater fortsat ikke lever fuldt
op til sine forpligtelser. Human Rights Watch har ligeledes anmodet koalitionens medlem-
mer, herunder Danmark, om at monitorere de væbnede grupper man støtter i forhold til
international lov, samt informere dem om deres ansvar og opfordre til at give tidligere bør-
nesoldater den nødvendige assistance. Ministeren bedes redegøre for, hvordan Danmark har
forholdt sig i denne sag. Herunder hvorvidt - og i så fald hvordan - Danmark og andre af
koalitionens medlemmer har assisteret YPG og YPJ i demobilisering af børnesoldater og
kendskab til ansvaret jævnfør international humanitær lov..”
Svar:
Værnsfælles Forsvarskommando har til brug for besvarelsen oplyst, at overholdelse af
menneskerettigheder og krigens love indgår i de danske styrkers undervisning af og samar-
bejde med de irakiske samarbejdspartnere, herunder soldatens pligter, hvor der gives en
forståelse af grundprincipperne om proportionalitet, diskrimination og tilstrækkelighed.
I forbindelse med godkendelsen af irakiske partnerenheder og førere skal sidstnævnte end-
videre underskrive en erklæring om, at de er forpligtet til at overholde menneskerettigheder-
ne og krigens love.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, hvordan Danmark forholder sig til, at People’s Protection Units (YPG) på trods af fremskridt i indsatsen med demobilisering af børnesoldater forsat ikke lever fuldt op til sine forpligtelser, til forsvarsministeren
Alle danske soldater har dertil handle- og meldepligt, såfremt man får kendskab til eller mis-
tanke om, at nogen
uanset nationalitet
overtræder eller har til hensigt at overtræde kri-
gens love og menneskerettighederne. Denne handle- og meldepligt gør sig ligeledes gæl-
dende ved mistanke om brug af børnesoldater.
Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at hverken Danmark eller koalitionens øvrige
medlemmer har assisteret med demobilisering af børnesoldater, idet dette er en aktivitet,
som falder uden for koalitionens mandat.
Det danske specialoperationsstyrkebidrag, der er tilknyttet Operation Inherent Resolve,
samarbejder med Ali-al Furat brigaden, som er en både nationalt og koalitions godkendt
samarbejdspartner. Efter Værnsfælles Forsvarskommandos opgørelser har specialoperati-
onsstyrkebidraget i forbindelse med registreringsprocessen af de enkelte soldater til trænin-
gen af partnerenheden fra Ali-al Furat brigaden afvist enkelte stammekrigere, heraf syv fra
2. kompagni i januar 2017 og fire fra 4. kompagni i april 2017. Soldaterne blev afvist til træ-
ning, da deres ID-kort viste, at de ikke var over 18 år, eller fordi der var mistanke om, at de
ikke var over 18 år.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen