Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1780811_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
16. august 2017
FORSVARSMINISTEREN
Folketingets Forsvarsudvalg har den 24. juli 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 148 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl
(EL).
Spørgsmål nr. 148:
Hvilke forholdsregler tager Danmark for at sikre, at der ikke er atomvåben i danske farvande
i forbindelse med gennemsejlinger af f.eks. den russiske undervandsbåd Dimitrij Donskoj?
Svar:
Der er med anordning nr. 224 af 16. april 1999 om fremmede orlogsfartøjers og militære
luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold, fastsat en række bestemmelser,
som fremmede stater forpligtes til at overholde ved passage gennem dansk territorialfar-
vand. Anordningen fastsætter bl.a. under hvilke omstændigheder, der skal indhentes en
forudgående tilladelse til gennemsejling, at undervandsbåde på dansk søterritorium skal
sejle i overfladen, samt at der skal være tale om uskadelig gennemfart.
I forhold til den nylige konkrete passage gennem dansk farvand af bl.a. Dmitry Donskoy
bemærkes det, at gennemsejlingen skete efter gældende regler, og at Forsvaret fulgte de
russiske fartøjer under gennemsejlingen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200