Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1776694_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
6. juli 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 134 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 134:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad der er sket i de fire sager, hvor danske
soldater har
indberettet mistanke om irakiske enheders overtrædelse af menneskerettighederne, som
ministeren omtalte på det åbne samråd den 13. juni
2017.”
Svar:
Det skal først og fremmest understreges, at ingen danske soldater på Al Asad-luftbasen på
noget tidspunkt har rapporteret om at have været direkte vidner til overtrædelser af grund-
læggende rettigheder eller overgreb begået af irakiske sikkerhedsstyrker.
Der er derimod tale om en række tilfælde, hvor det udsendte danske styrkebidrag har fået
oplysninger om, hørt udtalelser om eller set foto/film, der indikerer, at irakiske sikkerheds-
styrker muligvis har optrådt i strid med krigens love og/eller menneskerettighederne.
I de fire sager, som jeg henviste til på samrådet den 13. juni 2017, har den danske militære
ledelse på Al Asad-luftbasen fundet grundlag for specifikt at rejse kritik af den adfærd, som
irakiske soldater har udvist i en række konkrete situationer. Tre af de fire sager vedrører
situationer, hvor dansk personel har fået forevist video- og/eller billedmateriale af dræbte
ISIL-krigere
uden at det har været klart, hvorfra billedmaterialet stammer. I den fjerde
sag er der tale om en undervisningssituation, hvor en irakisk soldat fremkommer med et
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvad der er sket i de fire sager, hvor danske soldater har indberettet mistanke om irakiske enheders overtrædelse af menneskerettighederne, til forsvarsministeren
udsagn om behandling af frihedsberøvede personer, der indikerer manglende forståelse for
og indsigt i krigens love.
I alle fire sager har den danske militære ledelse på Al Asad-luftbasen fulgt op på hændel-
serne ved direkte at kontakte relevante irakiske samarbejdspartnere og/eller anmodet den
amerikanske chef for Task Force Al Asad om at rejse sagerne over for irakiske ledelse på
basen.
Ud over de fire sager, som der aktivt er blevet fulgt op på fra dansk side, er der en række
yderligere tilfælde, hvor det udsendte danske styrkebidrag har rapporteret om mulige brud
på krigens love og/eller menneskerettighederne, men hvor der ikke fra dansk side har været
fundet behov for en tilsvarende aktiv opfølgning ift. den irakiske ledelse. Antallet af disse
tilfælde afhænger af bl.a., hvorvidt dette opgøres på baggrund af antal hændelser eller an-
tal rapporteringer, idet der i forbindelse med en enkelt hændelse kan være sket flere rap-
porteringer, og om enkelt-iagttagelser i mere generelle rapporteringer tælles med. Endvide-
re afhænger antallet af, hvorvidt man tæller alle tilfælde med, herunder også selvom den
efterfølgende vurdering har været, at der i det pågældende tilfælde ikke var grundlag for at
vurdere, at der var sket et brud på krigens love og/eller menneskerettighederne.
Forsvarsministeriet har i nedenstående valgt at medtage alle hændelser, hvor der har været
indberettet om forhold, som kunne indikere mulige brud på krigens love og/eller menneske-
rettigheder
også selvom den efterfølgende vurdering har været, at der i det pågældende
tilfælde ikke var grundlag for at vurdere, at der var sket et sådant brud. Endvidere er valgt
at opgøre antal hændelser, idet der i forbindelse med den enkelte hændelse kan være fore-
taget flere rapporteringer. En fornyet gennemgang af materialet på den baggrund viser, at
der - udover de nævnte fire sager - er tale om:
To tilfælde, der forudgående har været den amerikanske ledelse på Al Asad basen bekendt,
og som på amerikansk foranledning allerede var blevet taget op med den irakiske ledelse på
Al Asad-basen samt et tilfælde, hvor en irakisk soldat i en undervisningssituation fremkom-
mer med et udsagn om behandling af frihedsberøvede personer, der indikerer manglende
forståelse for og indsigt i krigens love. Sidstnævnte forhold adresseres fra dansk side umid-
delbart i undervisningssituationen, men rejses ikke yderligere fra dansk side.
Som forsvarsordførerne blev orienteret om i mail af 10. maj 2017, vedr. Forsvarets Auditør-
korps’ offentliggjorte pressemeddelelse om indstilling af
en konkret sag vedr. udtalelser om
overgreb begået af irakiske soldater, har Værnsfælles Forsvarskommando i forbindelse med
Forsvarets Auditørkorps’ undersøgelse
endvidere fundet yderligere to rapporter, der omtaler
mulige irakiske brud på krigens love, og som ikke er blevet indrapporteret til Værnsfælles
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvad der er sket i de fire sager, hvor danske soldater har indberettet mistanke om irakiske enheders overtrædelse af menneskerettighederne, til forsvarsministeren
Forsvarskommando i forbindelse med rapporternes udfærdigelse. Begge tilfælde drejer sig
om danske soldaters iagttagelser i forbindelse med træning af irakiske sikkerhedsstyrker i
2015.
Endelig har Forsvarsministeriet i april 2017 modtaget rapporteringer om mulige overgreb på
Al Asad-basen. Jeg orienterede om denne sag på møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 5.
maj 2017. Der vil endvidere være lejlighed til at drøfte denne sag i forbindelse med min
kommende besvarelse af Forsvarsudvalgets samrådsspørgsmål Y.
Det skal bemærkes, at fremkomst af yderligere oplysninger udover ovenstående ikke kan
udelukkes, herunder fx ved at bl.a. Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarets Auditør-
korps undersøger dokumentationen fra udsendelsen til Irak yderligere.
Lad mig afslutningsvis og mere generelt gentage, at det naturligvis ikke er acceptabelt, hvis
personel i de irakiske sikkerhedsstyrker overtræder krigens love og/eller menneskerettighe-
derne. Jeg kan endvidere henvise til min samtidige besvarelse af Forsvarsudvalgsspørgsmål
nr. 137.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen