Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
8. juni 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 18. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 127 til for-
svarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 127:
”Vil
ministeren sikre sig, at procedurer for samarbejde mellem myndigheder bliver afklaret,
inden ulykkerne indtræffer og samarbejdet skal fungere, jf. s. 18 i ”National strategi for fo-
rebyggelse af ulykker og katastrofer”?”
Svar:
Beredskabsstyrelsen er anmodet om en udtalelse til brug for besvarelsen, og styrelsen har i
den anledning oplyst følgende:
”Side 18 i den nationale forebyggelsesstrategi indeholder en beskrivelse af forudsætninger
og principper for arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi.
De beskrevne forudsætninger og principper er generelle og vil blive lagt til grund for samar-
bejdet mellem myndigheder, organisationer og foreninger i det nationale forum for forebyg-
gelse af ulykker og katastrofer og tilhørende arbejdsgrupper.
I forhold til samarbejdet mellem myndigheder under indsatser er dette allerede reguleret af
bl.a. beredskabslovgivningen og retningslinjer for indsatsledelse, som er udarbejdet af Be-
redskabsstyrelsen i samarbejde med bl.a. politiet, regionerne og kommunerne.”
Jeg henholder mig hertil.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200