Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1783718_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af 3.
november 2016
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er retvisende for den økonomiske effekt på forskellige
familietyper, når Alternativet i beregningen af den økonomiske effekt i 2020 for
syv forskellige familietyper i deres finanslovsforslag ikke medtager effekterne af
deres forslag om en passagerafgift og afgifterne på brændeovne?
Svar
Familietypeberegninger egner sig bedst som illustration af eksempelvis foreslåede
tiltag, og er stilistiske beregninger, der bygger på en række antagelser. De er såle-
des ikke i udgangspunktet repræsentative i statistisk forstand, men er grundlæg-
gende en konstruktion. Det er søgt at gøre konstruktionerne og dermed antagel-
serne så
typiske
som muligt.
Det indebærer, at tiltag der fx vedrører en mindre gruppe, ikke umiddelbart har
nogen effekt for familietyperne. Men da familietyperne som nævnt er en konstruk-
tion, der bygger på nogle antagelser, er det også muligt at illustrere virkninger af
mindre tiltag ved hjælp af familietypeberegninger. Fx kunne det antages, at den
pågældende familietype havde brændeovn og dermed kunne virkningen af en af-
gift på brændeovne i princippet illustreres for denne familie. Denne familie er
imidlertid ikke længere typisk, men speciel i den forstand, at den tilhører mindre-
tallet af familier med brændeovn.
For ikke at ændre på familietyperne og inddrage nye karakteristika for hvert nyt
tiltag, der ønskes illustreret, tages der derfor normalt, for så vidt angår afgiftstiltag,
udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning. Dvs. med udgangspunkt i den gen-
nemsnitlige afgiftsbetaling for en familie med samme karakteristika (hovedsagelig
disponibel indkomst) som den pågældende familietype
1
. For fx tobaksafgifter be-
tyder det, at familien har en afgiftsbetaling svarende til gennemsnittet af familier
med rygere og familier uden rygere.
Denne tilgang, hvor der regnes med en gennemsnitlig afgiftsbelastning frem for eksplicit at foretage antagelser om, hvor-
vidt familien er forbruger af den pågældende afgiftspålagte vare afviges dog på et enkelt punkt, idet afgifter knyttet til
bilforbruget (registreringsafgift, brændstofafgifter mv.) er baseret på antagelser om familiernes bilbesiddelse og transport-
behov.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm., om effekterne af Alternativets forslag om en passagerafgift og afgifterne på brændeovne, til finansministeren
Side 2 af 2
På den baggrund vil finansministeriet normalt vælge at illustrere indførelse af en
brændeovnsafgift og genindførelse af en passagerafgift i familietypeberegningerne.
Således indgår der i familietypeberegningerne i svaret på
Finansudvalgets spørgsmål 91
og 93 af 3. november 2016
et bidrag fra indførelse af en passagerafgift.
Derimod indgår der ikke et bidrag fra indførelse af en brændeovnsafgift, hvilket
skyldes, at Finansministeriet ikke har skønnet over virkningerne af den foreslåede
brændeovnsafgift, idet der er tale om en ny afgifter, hvor der ikke vurderes at være
tilstrækkelig beskrevet implementeringsdetaljer til at foretage en egentlig opgørel-
se,
jf. svaret på finansudvalgets spørgsmål 87 af 3. november 2016.
Endelig skal det bemærkes, at der afviges fra den skitserede gennemsnitsbetragt-
ning, hvis der er tale om afgifter, der vil være meget atypiske for familietyperne.
Den foreslåede afgift på lastbilkørsel medregnes således ikke i familietypebereg-
ningerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister