FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil redegøre for effekten på de offentlige udgifter (både før og efter tilbageløb og adfærd), BNP, BNP pr. capita, gini-koefficient og arbejdsudbud af Alternativets finanslovs- og skatteudspil, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. april 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 3.

november 2016 stillet efter ønske fra Alternativet

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på de offentlige udgifter (både før og efter

tilbageløb og adfærd), BNP, BNP pr. capita, gini-koefficient og arbejdsudbud af

Alternativets finanslovs-

og skatteudspil forslag ’Tal – til et bedre samfund’? Mini-

steren bedes gøre det for hvert af de konkrete tiltag, som Alternativet har formu-

leret, og ministeren bedes gøre det samlet set, og ministeren bedes endvidere op-

gøre det for alle år i perioden 2017-2020 og samlet for perioden. Hvad angår ef-

fekten på de offentlige udgifter, bedes ministeren oplyse det i tabelform for hvert

af initiativerne og for hvert af årene 2017-2020 på samme måde, som regeringen

gør i sin helhedsplan på siderne 68-69 (tabellerne 2B.1 og 2C.1).

Svar

Alternativets finanslovforslag ’Tal til et bedre samfund’ består af 55 forslag

fordelt

på skatte- og afgiftsforslag, forslag til ændringer af indkomstoverførsler samt en

række øvrige forslag.

Alternativet har opdelt sit udspil efter om initiativerne påvirker hhv. den økono-

miske, sociale eller grønne bundlinje. Alternativet har endvidere selv skønnet over

de økonomiske konsekvenser af initiativerne og anfører på baggrund heraf, at

udspillet er overfinansieret med 160 mio. kr. over perioden 2017-20.

Hertil bemærkes, at initiativerne såfremt Alternativets egne tal lægges til grund

giver et finansieringsunderskud på 1,8 mia. kr. over perioden 2017-20.

Der er foretaget beregninger af virkningen af Alternativets forslag på de offentlige

udgifter/indtægter hhv. før og efter tilbageløb og adfærd samt beregninger af

BNP, BNP pr. capita og arbejdsudbud,

jf. nedenfor.

I relation til beregningerne bemærkes det, at:



Beregningerne i videst muligt omfang, og såfremt det har været relevant, tager

udgangspunkt i tidligere besvarede udvalgsspørgsmål.



Der er regnet på de isolerede virkninger af de enkelte forslag og der er derfor

ikke taget højde for samspilseffekter. Den samlede virkning af forslagene vil

derfor være forskellig fra summen af de enkelte isolerede bidrag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om ministeren vil redegøre for effekten på de offentlige udgifter (både før og efter tilbageløb og adfærd), BNP, BNP pr. capita, gini-koefficient og arbejdsudbud af Alternativets finanslovs- og skatteudspil, til finansministeren

Side 2 af 30



En række af de foreslåede afgiftsændringer er relativt vidtgående, hvilket gør

de skønnede virkninger særligt usikre.

Når virkningen af forslagene skal vurderes i en finanspolitisk kontekst er det

relevant at se på forslagenes virkning på den offentlige saldovirkning efter til-

bageløb og adfærd. Alternativet har imidlertid ikke angivet, om deres bereg-

ninger af provenuer og udgifter er opgjort før eller efter tilbageløb og adfærd.

Alternativet har ikke oplyst en profil for provenuer og udgifter. Det er derfor

ikke muligt at vurdere, om profilerne er realistiske.

Der er forslag, som det ikke har været muligt at regne på. Det gælder fx forsla-

get om indførelse af ny afgift på biomasse. Det skyldes, at der er tale om ind-

førelse af en ny afgift, som der ikke tidligere har været regnet på, og at det pba.

beskrivelsen i Alternativets finanslovsudspil ikke er klart, hvordan afgifts-

grundlaget skal defineres, og hvilke afgiftssatser der skal lægges til grund.

Det er i beregningerne ikke taget højde for, om initiativerne kan få virkning fra

2017.

Der er ikke foretaget beregninger af Gini-koefficienten pba. udspillet

Der henvises i øvrigt til svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 81 (alm. del) af 3. novem-

ber 2016,

hvor der er foretaget en vurdering af, om Alternativets beregninger er

overensstemmelse med Finansministeriets vurdering ved anvendelse af gængse

regnemetoder

Tabel 1 viser en opgørelse af de vurderede arbejdsudvirkninger forbundet med

Alternativets finanslovsforslag, idet der tages forhold for at det ikke har muligt at

regne arbejdsudvirkninger af alle Alternativets forslag,

jf. nedenfor.

Tabel 1

Arbejdsudbudsvirkning af vurderede elementer i

Alternativets udspil ’Tal til et bedre samfund’

2017

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

-8.700

2018

-6.700

2019

-7.600

2020

-8.400

Kilde: Finansministeriet.

Alternativets finanslovforslag ’Tal til et bedre samfund’ skønnes på den baggrund

at reducere arbejdsudbuddet. Tilsvarende skønnes udspillet at reducere BNP,

jf.

nedenfor.

Den økonomiske bundlinje

Der indgår 15 forslag

i Alternativets udspil ’Tal til et bedre samfund’

under over-

skriften ’den økonomiske bundlinje’.

Der knytter sig særlig stor usikkerhed til vurderingen af forslaget om en skat på

finansielle transaktioner. Det skyldes, at en beregning af de forventede provenu-

og BNP-effekter ved indførsel af en finansiel transaktionsskat (FTT) i Danmark

kræver en lang række antagelser, som enkeltvis vil være behæftet med usikkerhed.

Side 3 af 30

Hverken Skatte- eller Finansministeriet har derfor foretaget en egentlig provenu-

vurdering ved indførsel af en FTT.

Særligt de adfærdsmæssige effekter af at indføre en ny type skat eller afgift er be-

hæftet med markant usikkerhed. En betydelig del af provenuet ved en fælles euro-

pæisk FTT må som udgangspunkt forventes eroderet, hvis det viser sig vanskeligt

at udarbejde tilstrækkelige værnsregler mod omgåelse, eller hvis det fornødne

samarbejde om opkrævning af skatten mellem medlemslande ikke kan etableres,

og skatten således kan omgås ved udflytning af finansielle aktiviteter. Risikoen for,

at en betydelig del af provenuet eroderes af adfærdseffekter må forventes at være

endnu større, hvis en FTT indføres unilateralt i Danmark eller i samarbejde med

et begrænset antal lande.

Det bemærkes, at omkostningen ved indførsel af en FTT må forventes primært at

blive båret af husholdningerne i sidste ende på linje med forøgelse af en punktaf-

gift. Se evt. svar på

FIU 317 af 25. april 2017

for uddybning af den overordnede

incidens.

Grundet den betydelige usikkerhed, der knytter sig til provenuet fra en FTT er det

ikke muligt at konkludere om initiativerne

under overskriften ’den økonomiske

bundlinje’

samlet set indebærer et provenu på i størrelsesordenen ca. 17 mia. kr.,

sådan som Alternativet angiver.

Ses der bort fra forslaget om FTT

er der samlet set under overskriften ’den øko-

nomiske bundlinje’ en afvigelse

mellem Alternativets vurdering af forslag 2-14 og

Finansministeriets vurdering efter tilbageløb og adfærd på ca. 4 mia. kr. akkumule-

ret over perioden. Alternativet skønner således sammenlagt merudgifter for knap

9 mia. kr., mens Finansministeriet skønner merudgifter for sammenlagt 5 mia. kr.

akkumuleret over perioden 2017-20. Det dækker over flere underliggende større

afvigelser mellem Alternativet og Finansministeriets vurdering, bl.a. ift. forslaget

om at udfase boligskattestoppet og indførelse af progressiv arveafgift,

jf. nedenfor.

Vurdering af offentlig saldovirkning før tilbageløb og adfærd

Tabel 2 indeholder den konkrete vurdering af saldovirkningen før tilbageløb og

adfærd. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Tabel 2

Offentlig saldovirkning før tilbageløb og adfærd

Mio. kr., 2017-pl

1. Skat på finansielle transaktio-

ner

2. Boligskat

3. Nationalt prioriteringsinstitut

4. Formueskat

5. Progressiv arveafgift

2017

1.600

2.900

1.025

2018

5.600

2.900

1.025

2019

8.200

2.900

1.025

2020

11.600

2.900

1.025

2017- 2020

27.000

11.600

4.200

Side 4 af 30

6. Drop nye skattefordele for

familieejede virksomheder

7. Sænk skatten på arbejde

8. Flere ressourcer til SKAT

9. Flere investeringer i uddan-

nelse

10. Afskaf fremdriftsreformen

11. Højere tilskud til erhvervsud-

dannelser

12. Styrkelse af forskningsreser-

ven

13. Styrk Fonden for Entrepre-

nørskab

14. Iværksætterpakke

280

-3.030

-600

-1.820

-200

-375

-10

-575

1.090

-5.830

-600

-2.640

-100

-200

-375

-10

-575

1.240

-5.600

-600

-3.460

-300

-200

-375

-10

-575

1.370

-5.580

-600

-4.280

-400

-200

-375

-10

-575

3.980

-20.030

-2.400

-12.200

-800

-1.500

-40

-2.300

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være

en udgift/provenu forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at

effekten ikke har været mulig at beregne.



Ad 1) Skat på finansielle transaktioner

Der er ikke foretaget en vurdering af provenuet forbundet med at indføre en

FTT, da det vil kræve en lang række antagelser om forslagets konkrete ud-

formning, herunder om hvilken kreds af lande, der indfører skatten og af-

grænsningen af skattebasen. Det bemærkes, at Europa-Kommissionens har

udarbejdet en konsekvensanalyse af en afgift på finansielle transaktioner i eu-

ropæisk regi. Kommissionen skønner i den forbindelse, at provenuet kan ud-

gøre i størrelsesordenen 0,4-0,5 pct. af BNP årligt svarende til 8-11 mia. kr.

Europa-Kommissionen har i forbindelse med konsekvensanalysen angivet, at

usikkerheden på skønnet er meget stor, herunder at provenuet potentielt kan

blive relativt begrænset. Der er således meget stor usikkerhed om provenu-

virkningerne af en dansk afgift på transaktioner af finansielle aktiver. Det skyl-

des blandt andet, at der må forventes en meget stor reduktion af omsætningen,

hvilket trækker i retning af at udhule provenuet fra afgiften. Faldet i omsæt-

ningen dækker bl.a. over en mindre aktiv porteføljepleje og risikostyring, hvil-

ket i sig selv

–

selvom skatteyderen herved undgår at betale afgift

–

indebærer

omkostninger, fordi der gives afkald på gevinster ved ændret portefølje eller ri-

siko.

Ad 2) Boligskat

Det er ikke muligt at beregne boligskatten ved den foreslåede model, da der

ikke foreligger nye ejendomsvurderinger før 2019. Der er således tale om en

teknisk beregning baseret på foreløbige 2015-vurderinger fra Skatteministeriets

Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE). Ophævelsen af skat-

testoppet fra 2017 indebærer i beregningen, at beskatningsgrundlaget fra 2017

udgøres af den foreløbige vurdering fra ICE, frem for vurderingen i

2001/2002. Ligeledes er fastfrosne nedslag (§9b) og stigningsbegrænsningsreg-

len (§9a) afskaffet. Derudover afskaffes nedslaget til ejere, der har købt boligen

før 2. juli 1998 og den lave ejendomsværdiskattesats hæves som foreslået fra 1

pct. til 1,2 pct. Det bemærkes, at det antages at de nye vurderinger træder i

kraft i 2018. Der er ikke indregnet adfærdseffekter i form af kapitaliseringsef-

fekter mv. Tilbageløb udgør 24,5 pct. Det bemærkes, at der i efteråret 2016

blev indgået forlig mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Fol-



Side 5 af 30

keparti om et nyt ejendomsvurderingssystem. Forligspartierne indgik i foråret

2017 desuden forlig om et nyt boligbeskatningsstem, der indebærer, at der ind-

føres et nyt boligbeskatningssystem. De nye regler træder i kraft i 2021, når af-

talen om de nuværende skatteregler udløber. Med de nye regler afskaffes bo-

ligskattestoppet.



Ad 3) Nationalt prioriteringsinstitut

Det kan ikke pba. af forslaget vurderes, om det vil medføre mer- eller mindre-

udgifter i forhold til de forventede udgifter til medicin. Det bemærkes, at et

nyt nationalt prioriteringsinstitut vil have et betydeligt opgaveoverlap med

Medicinrådet, Amgros, Institut for Rationel Farmakologi og dele af Lægemid-

delstyrelsen.

Ad 4) Formueskat

Skønnet stammer fra svaret på SAU 533 fra 2016. Der er anvendt et tilbageløb

på 24,5 pct. (standard). Vedr. adfærdsvirkningen er der forudsat en selvfinan-

sieringsgrad på 25 pct. svarende til den forventede adfærdsvirkning af de fore-

slåede ændringer i kapitalindkomst-beskatningen i Regeringens 2025-plan

Hel-

hedsplan

–

for et stærkere Danmark.

Heraf skønnes ca. 1/3 at være arbejdsudbud.

Ad 5) Progressiv arveafgift

Der er forudsat uændret tillægs- og gaveafgift. Beregningerne er foretaget un-

der forudsætning af tilbagerulning af lempelserne i bo- og gaveafgiften ved ge-

nerationsskifte af familieejede virksomheder (punkt 5 i Alternativets finans-

lovudspil). Der forudsættes normalt ingen adfærdsvirkninger ved ændringer i

bo- og gaveafgiften.

Ad 6) Drop nye skattefordele for familieejede virksomheder

Med

Aftale om finansloven for 2016

er det besluttet gradvist at reducere satsen for

bo- og gaveafgiften og overdragelsesafgiften ved hhv. overdragelse til fx næste

generation i familien og en erhvervsdrivende fond fra 15 pct. til 5 pct. En for-

højelse af satsen, således at den igen udgør 15 pct. for både overdragelser in-

denfor den nære familie og overdragelse til en erhvervsdrivende fond, vil in-

debære, at det angivne merprovenu skønnes realiseret.

En samtidig annullering af nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragel-

se til næste generation i familien (dvs. satsen vil være 15 pct.) og nedsættelse af

satsen for overdragelsesafgiften ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond

(til 5 pct.) kan dog indebære, merprovenuet reduceres eller vil være negativt.



Ad 7) Sænk skatten på arbejde

Det er lagt til grund, at dette forslag er tilsvarende det målrettede jobfradrag

fra Regeringens 2025-plan

Helhedsplan

–

for et stærkere Danmark.

Ad 8) Flere ressourcer til SKAT



Det angivne merprovenu svarer til det skønnede mindreprovenu som følge af den gradvise nedsættelse af bo- og gaveaf-

giftssatsen fra 15 pct. til 5 pct.,

jf. L 183, Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og

gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.).

Side 6 af 30

Alternativet angiver, at der årligt skal afsættes 600 mio. kr. yderligere til SKAT

til at bekæmpe skattefejl, skattefusk og skattely. Dette er således lagt til grund.



Ad 9) Flere investeringer i uddannelse

Udgiften er beregnet som tilbageførsel af omprioriteringsbidraget på uddan-

nelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets, Under-

visningsministeriets og Kulturministeriets områder.

Ad 10) Afskaf fremdriftsreformen

Der blev ved indgåelse af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for

studiegennemførelse i 2013 lagt til grund, at initiativer i aftalen vedr. fremdrift

og forbedringer af studietiden ville forbedre de offentlige finanser med 800

mio. kr. i 2017-20 før tilbageløb og adfærd og med 2,6 mia. kr. i 2017-20 efter

tilbageløb og adfærd.

Ad 12) Styrkelse af forskningsreserven

I Alternativets finanslovsforslag foreslås det, at øge forskningsreserven med

1,5 mia. kr. i perioden 2017-2020. Fordelingen af reserven over årene er ikke

nærmere specificeret. Det er i tabellen lagt til grund, at bevillingsforhøjelsen

fordeles ligeligt i 2017-2020, svarerende til 375 mio. kr. pr. år.

Ad 13) Styrk Fonden for Entreprenørskab

Alternativets udgiftsskøn er lagt til grund.

Ad 14) Iværksætterpakke

Skatteinitiativer i Alternativets iværksætterpakke skønnes at indebære et umid-

delbart mindreprovenu på 235 mio. kr. For udgiftspolitiske forslag i Alternati-

vets iværksætterpakke lægges de merudgifter til grund, Alternativet anfører i

udspillet.



Vurdering af offentlig saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Tabel 3 indeholder den konkrete vurdering af saldovirkningen efter tilbageløb og

adfærd. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet ovenfor under tabel 2.

Side 7 af 30

Tabel 3

Offentlig saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. 2017-pl

1. Skat på finansielle transaktio-

ner

2. Boligskat

3. Nationalt prioriteringsinstitut

4. Formueskat

5. Progressiv arveafgift

6. Drop nye skattefordele for

familieejede virksomheder

7. Sænk skatten på arbejde

8. Flere ressourcer til SKAT

9. Flere investeringer i uddan-

nelse

10. Afskaf fremdriftsreformen

11. Højere tilskud til erhvervsud-

dannelser

12. Styrkelse af forskningsreser-

ven

13. Styrk Fonden for Entrepre-

nørskab

14. Iværksætterpakke

2017

1.200

1.700

775

210

-2.500

-600

-1.820

-300

-200

-375

-10

-530

2018

4.200

1.700

775

830

-4.800

-600

-2.640

-500

-200

-375

-10

-530

2019

6.200

1.700

775

930

-4.630

-600

-3.460

-800

-200

-375

-10

-530

2020

8.800

1.700

775

1.030

-4.600

-600

-4.280

-1.000

-200

-375

-10

-530

2017- 2020

20.400

6.800

3.000

2.990

-16.530

-2.400

-12.200

-2.600

-800

-1.500

-40

-2.120

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være

en udgift/provenu forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at

effekten ikke har været mulig at beregne.

Vurdering af arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

Tabel 4 indeholder den konkrete vurdering af arbejdsudbuddet (fuldtidspersoner).

Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Tabel 4

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

2017

1. Skat på finansielle transak-

tioner

2. Boligskat

3. Nationalt prioriteringsinstitut

4. Formueskat

5. Progressiv arveafgift

6. Drop nye skattefordele for

familieejede virksomheder

7. Sænk skatten på arbejde

8. Flere ressourcer til SKAT

9. Flere investeringer i uddan-

nelse

10. Afskaf fremdriftsreformen

11. Højere tilskud til erhvervs-

uddannelser

12. Styrkelse af forskningsre-

serven

-800

3.025

-2.000

2018

-800

5.825

-2.700

2019

-800

5.600

-3.300

2020

-800

5.575

-4.100

Side 8 af 30

13. Styrk Fonden for Entrepre-

nørskab

14. Iværksætterpakke

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være arbejdsudbud forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at arbejdsudbudseffekten ikke har været mulig at beregne. Der henvises til anmærkninger til

tabel 1 med mindre andet er anført.



Ad 1) Skat på finansielle transaktioner

Arbejdsudbudseffekten er indeholdt i den opgjorte BNP-virkning i tabel 5. Se

uddybning af effekten efter tabel 5.

Ad 2) Boligskat

Der er ikke indregnet adfærdseffekter i form af kapitaliseringseffekter, ar-

bejdsudbud mv.

Ad 4) Formueskat

Der er forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. svarende til de foreslåede

ændringer i kapitalindkomstbeskatningen i Regeringens 2025-plan

Helhedsplan

–

for et stærkere Danmark.

Heraf skønnes ca. 1/3 at være arbejdsudbud.

Ad 5) Progressiv arveafgift

Der forudsættes normalt ingen adfærdsvirkninger og dermed heller ikke ar-

bejdsudbud ved ændringer i bo- og gaveafgiften.

Ad 6) Drop nye skattefordele for familieejede virksomheder

De afledte strukturvirkninger ved en annullering må forventes at være besked-

ne. Bo- og gavegift vurderes i forhold til skatter på eksempelvis arbejdsind-

komst og kapitalindkomst at være en mindre forvridende skat. Det betyder, at

den i mindre grad påvirker rammevilkårene for opsparing, arbejdsudbud mv.

Dertil kommer at teorien og empirien indikerer, at fx den eksisterende skatte-

mæssige begunstigelse ved overdragelse af en virksomhed indenfor familien

kan have negativ virkning på vækst og beskæftigelse, fordi virksomhederne ik-

ke altid overdrages til den eller dem, der bedst kan drive dem videre.



Ad 9) Flere investeringer i uddannelse

Det lægges til grund, at forslaget ikke påvirker uddannelsesaktiviteten.

Ad 10) Afskaf fremdriftsreformen

Der blev ved indgåelse af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for

studiegennemførelse i 2013 lagt til grund, at initiativer i aftalen vedr. fremdrift

og forbedringer af studietiden ville øge arbejdsudbuddet med omkring 12.200

personer i perioden 2017-20.

Ad 11) Højere tilskud til erhvervsuddannelser

Det lægges til grund, at forslaget ikke påvirker uddannelsesaktiviteten.

Ad 14) Iværksætterpakke



Side 9 af 30

Arbejdsudbudsvirkningen vedrører skattetiltag med umiddelbart mindrepro-

venu på 235 mio. kr.

Vurdering af BNP-virkning og BNP-virkning pr. indbygger i 2020

Tabel 5 indeholder den konkrete vurdering af BNP og BNP pr. indbygger i 2020.

Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Tabel 5

BNP-virkning og BNP-virkning pr. indbygger i 2020

BNP-effekt

Mia. kr.

1. Skat på finansielle transaktioner

2. Boligskat

3. Nationalt prioriteringsinstitut

4. Formueskat

5. Progressiv arveafgift

6. Drop nye skattefordele for familieejede

virksomheder

7. Sænk skatten på arbejde

8. Flere ressourcer til SKAT

9. Flere investeringer i uddannelse

10. Afskaf fremdriftsreformen

11. Højere tilskud til erhvervsuddannelser

12. Styrkelse af forskningsreserven

13. Styrk Fonden for Entreprenørskab

14. Iværksætterpakke

-2,7

-3,6

5,0

-3,1

BNP-effekt pr. indbygger

Kr.

-450

-600

850

-550

Anm.: Beregningen af BNP-effekterne følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper. For

beregninger i REFORM-modellen er det beregningsteknisk lagt til grund, at merprovenu fører til merforbrug i den

offentlige sektor og tilsvarende at merudgifter modsvares af et mindre forbrug i den offentlige sektor. BNP pr.

indbygger er beregnet på baggrund af seneste befolkningsprognose fra DREAM og Danmarks Statistik.



Ad 1) Skat på finansielle transaktioner

Beregning af de forventede provenu- og BNP-effekter ved indførsel af en fi-

nansiel transaktionsskat (FTT) i Danmark er forbundet med stor usikkerhed,

blandt andet fordi et konkret skøn forudsætter, at der gøres en lang række be-

regningstekniske antagelser om, hvorledes skatten udformes og virker. De føl-

gende beregninger har karakter af et regneeksempel og resultaterne er relativt

følsomme overfor de til grund lagte forudsætninger. Lægges et årligt provenu-

skøn på [8-11] mia. kr. til grund (svarende til et (groft) skøn, der tidligere er

udarbejdet af Europakommissionen, på 0,4

–

0,5 pct. af BNP) fås et struktu-

relt fald i BNP i omegnen af 6-11 mia. kr. Erhvervsandelen er forudsat at være

mellem �½ og ¾ af det samlede merprovenu og angiver hvor stor en del af

provenuet, der antages at belaste virksomhedernes finansieringsomkostninger.

Erhvervsandelen angiver således hvor stor en del af det skønnede provenu,

der påvirker BNP via en produktivitetseffekt. Produktivitetseffekten følger af

et øget afkastkrav til erhvervsinvesteringer, som resulterer i en reduktion af

kapitalapparatet og dermed arbejdsstyrkens timeproduktivitet. Ved beregning

Side 10 af 30

af produktivitetseffekten er det beregningsteknisk lagt til grund, at de øgede

finansieringsomkostninger for virksomhederne påvirker kapitalens user cost

som en provenumæssigt tilsvarende forøgelse af selskabsskatten. Den reste-

rende del af provenuet antages at belaste husholdningernes arbejdsindkomst,

hvorved BNP påvirkes via en negativ arbejdsudbudseffekt i omegnen af 400-

1.100 fuldtidspersoner årligt. Arbejdsudbudseffekten hidrører fra, at hushold-

ningerne kan forbruge mindre per udbudt arbejdstime, da det bliver dyrere at

finansiere køb af fx bil og bolig,

jf. svar på FIU 317 af 25. april 2017.

Ved be-

regning af arbejdsudbudseffekten er det beregningsteknisk lagt til grund, at

virkningen for husholdningerne påvirker arbejdsudbuddet som en prove-

numæssigt tilsvarende forøgelse af bundskatten. De reelle samfundsøkonomi-

ske omkostninger ved en sådan afgift er på grund af den afledte forringelse af

rammevilkårene for opsparing og investering i Danmark væsentlig højere end

det beregnede provenu efter adfærd og tilbageløb.



Ad 2) Boligskat

En forøgelse af boligskatten kan gøre det mindre attraktivt at investere i bolig

frem for anden kapital. De samlede effekter heraf vil bl.a. afhænge af, i hvilken

grad der i forvejen over- eller underinvesteres i bolig sammenlignet med andre

investeringsgoder. Det vurderes ikke umiddelbart muligt at vurdere den sam-

lede effekt. Det bemærkes, at forslaget om at udfase boligskattestoppet blev

stillet inden aftalen om boligbeskatning fra foråret 2017, hvor en udfasning af

boligskattestoppet indgik.

Ad 6) Drop nye skattefordele for familieejede virksomheder

Se beskrivelsen af de forventede strukturvirkninger under

tabel 4.

Ad 8) Flere ressourcer til SKAT

Det er ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang flere ressourcer vil bekæmpe

skattefejl, skattefusk og skattely, hvorfor BNP-effekten af tiltaget ikke kan

vurderes.

Ad 9) Flere investeringer i uddannelse

Finansministeriet indregner som udgangspunkt ikke afledte virkninger på ar-

bejdsudbud og BNP af øgede udgifter på uddannelsesområdet som følge af

manglende grundlag for at skønne over effekter på fx uddannelsesvalg, og

dermed det langsigtede uddannelsesniveau.

Ad 11) Højere tilskud til erhvervsuddannelser

Finansministeriet indregner som udgangspunkt ikke afledte virkninger på ar-

bejdsudbud og BNP af øgede udgifter på uddannelsesområdet som følge af

manglende grundlag for at skønne over effekter på fx uddannelsesvalg, og

dermed det langsigtede uddannelsesniveau.

Ad 12) Styrkelse af forskningsreserven

Offentligt støttet forskning har en række positive virkninger, herunder positive

afledte virkninger på uddannelse og produktivitet, hvilket over tid kan bidrage

til øget strukturelt BNP. En del af denne forskning er dog grundforskning,



Side 11 af 30

hvor gevinster først fremkommer på et meget langt sigt, og samtidigt har den

offentlige forskning ikke nødvendigvis et kommercielt sigte. Hertil kan den

globale vidensdeling medføre, at den direkte marginale effekt på Danmarks

strukturelle BNP af dansk offentlig forskning kan være begrænset. Den bety-

delige usikkerhed ved effekterne af offentlig forskning gør, at det ikke er mu-

ligt at skønne over strukturelle BNP-virkninger. Der henvises i øvrigt til be-

svarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 334 (Alm. Del) af 3. juni. 2016.



Ad 13) Styrk Fonden for Entreprenørskab

Det er usikkert, hvad effekten af forslaget er, da det ikke er muligt at vurdere,

hvor mange flere iværksættere og entreprenører forslaget i givet fald ville til-

skynde, da disse effekter kan have et meget langt sigte. Dertil kommer, at det

heller ikke er muligt at vurdere effekten af flere iværksættere. Omfanget af til-

taget er dog beskedent, og alt i alt vurderes det, at tiltaget ikke har en effekt på

strukturelt BNP.

Ad 14) Iværksætterpakke

Forslaget forventes at øge tilskyndelsen til at blive iværksætter, men eventuelle

økonomiske effekter af flere iværksættere kan ikke vurderes grundet usikker-

hed. Hertil kommer en beskeden positiv arbejdsudbudsvirkning som følge af

skattelempelsen. Der henvises i øvrigt til besvarelse af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 236 (Alm. Del - 7. Finansministeriet) af 13. april 2016.



Den sociale bundlinje

Der indgår 16 forslag under overskriften ’den sociale bundlinje’.

Initiativerne skønnes samlet at koste i omegnen af 44 mia. kr. før tilbageløb og

adfærd og 58 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Til sammenligning skønner Al-

ternativet selv, at initiativerne er forbundet med merudgifter for i størrelsesorde-

nen 43 mia. kr.

Blandt flere af initiativerne gemmer sig dog større afvigelser mellem Alternativet

og Finansministeriets vurdering. Det gælder fx ift. vurderingen af forslaget om at

hæve tobaksafgifterne med 50 pct. eller forslaget om, at Danmark skal tage 2.000

kvoteflygtninge,

jf. nedenfor samt svar på Finansudvalgsspørgsmål 81 (alm. del) af 3. no-

vember 2016.

Vurdering af offentlig saldovirkning før tilbageløb og adfærd

Tabel 6 indeholder den konkrete vurdering af saldovirkningen før tilbageløb og

adfærd. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Side 12 af 30

Tabel 6

Offentlig saldovirkning før tilbageløb og adfærd

Mio. kr., 2017-pl

15. Kontanthjælp uden modkrav

16. Fjern kontanthjælpsloftet

(mia. kr.)

17. Ophæv 225-timers reglen

(mia. kr.)

18. Drop integrationsydelsen

(mia. kr.)

19. Stop satsreguleringens

udhulning af overførselsindkom-

ster

20. Fordobling af grøn check

21. Socialt frikort til hjemløse

22. Danmark skal modtage 2.000

kvoteflygtninge

23. Hæv udviklingsbistanden

24. Styrk kampen mod deling af.

nøgenbilleder

25. Hæv tobaksafgifterne med

50 pct.

26. Genindfør sodavandsafgiften

27. Legalisering af medicinsk

cannabis

28. Tillidsdelegation for afbu-

reaukratisering

29. Trafikal ligestilling

30. Kulturmilliard

2017

-500

-200

-1.100

-315

-4.250

-25

-250

-6.500

3.800

700

-100

-10

-226

-1.000

2018

-500

-200

-1.000

-630

-4.120

-25

-500

-6.600

3.700

700

-100

-10

-226

-1.000

2019

-500

-200

-900

-1.110

-3.905

-25

-700

-6.700

3.500

600

-100

-10

-226

-1.000

2020

-500

-200

-800

-1.610

-3.700

-25

-900

-6.900

3.400

600

-100

-10

-226

-1.000

2017- 2020

-2.000

-800

-3.800

-3.665

-15.975

-100

-2.350

-26.600

-48

14.400

2.600

-400

-40

-904

-4.000

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være

en udgift/provenu forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at

effekten ikke har været mulig at beregne.

Ad 23) Afvigelse fra summen af tallene for hvert år skyldes afrundinger



Ad 15) Kontanthjælp uden modkrav

Det vurderes ikke muligt at beregne effekten på den offentlige saldo ved at

fjerne alle rådighedskrav og andre former for modkrav for kontanthjælpsmod-

tagere, da der ikke eksisterer tilstrækkelig sikker viden om konsekvenserne af

kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En fjernelse af rådigheds-

kravene må dog forventes at have betydelige konsekvenser for fx tilgangen til

kontanthjælpssystemet, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 234 (Alm.

del) af 13. april 2016.

Ad 16) Fjern kontanthjælpsloftet (mia. kr.)

Beregningen tager udgangspunkt i de beregninger, der blev foretaget ifm. ind-

budgetteringen af kontanthjælpsloftet. Det forudsættes således, at der vil være

de samme udgifter ved at fjerne kontanthjælpsloftet, som der vurderes at være

mindreudgifter ved at indføre loftet. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 17) Ophæv 225-timers reglen (mia. kr.)

Beregningen tager udgangspunkt i de beregninger, der blev foretaget ifm. ind-

budgetteringen af 225-timers reglen. Det forudsættes således, at der vil være de

samme udgifter ved at fjerne 225-timers reglen, som der vurderes at være



Side 13 af 30

mindreudgifter ved at indføre reglen. Der er afrundet til nærmeste 100 mio.

kr.



Ad 18) Drop integrationsydelsen (mia. kr.)

Udgifterne ved at fjerne integrationsydelsen afhænger af den asylprognose, der

lægges til grund for beregningerne. Denne beregning baserer sig på den sene-

ste asylprognose. Der henvises til supplerende svar på BEU 502 af 11. oktober

2017. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 19) Stop satsreguleringens udhulning af overførselsindkomster

Beregningen er baseret på en opgørelse af de samlede overførsler, der ligger til

grund for satspuljen. Dvs. såvel skattepligtige som ikke skattepligtige overførs-

ler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. I opgørelsen fremskrives

overførslerne frem til 2020 med hhv. den gældende sats for regulering samt en

sats, hvor der er set bort fra fradraget til satspuljen. Forskellen er herefter til-

bagediskonteret til 2017-niveau med udgangspunkt i den gældende sats. I

fremskrivningen er der endvidere taget højde for den forventede udvikling i

befolkningssammensætningen. For så vidt angår den skattepligtige del af over-

førslerne er der i beregningen taget højde for den afledte virkning på ind-

komstskatter og boligstøtte.

Ad 20) Fordobling af grøn check

Den grønne check er fastholdt nominelt (reguleres ikke) og opgjort i 2017-

niveau er værdien af en fordobling af den grønne check således aftagende over

tid. Det fremgår ikke direkte af finanslovsforslaget om tillægget pr. barn også

skal fordobles, men er lagt til grund i den økonomiske vurdering af forslaget.

Beregnet med udgangspunkt i gældende regler på det tidspunkt, hvor finans-

lovsforslaget blev fremlagt. Der er dermed set bort fra konsekvenserne af lov-

forslaget om reduktion af den grønne check som led i PSO-aftalen.

Ad 21) Socialt frikort til hjemløse

Det er lagt til grund, at dette forslag er tilsvarende det sociale frikort fra Rege-

ringens 2025-plan,

Helhedsplan

–

for et stærkere Danmark.

Mindreprovenu-

et/merudgiften er ekslusiv udgifter til udvikling, visitation og administration.

Ad 22) Danmark skal modtage 2.000 kvoteflygtninge

Det bemærkes, at beregningerne omfatter offentlige udgifter forbundet med

ordninger rettet mod flygtninge på Udlændinge- og Integrationsministeriet og

Børne- og Socialministeriets område herunder sagsbehandling, tilbud under in-

tegrationsprogrammet mv. Herudover er indregnet overførselsindkomster,

som flygtninge er berettiget til herunder bl.a. integrationsydelse. I beregnin-

gerne indgår således ikke eventuelle udgifter forbundet med øvrige kommuna-

le og regionale servicetilbud mv.

Ad 24) Styrk kampen mod deling af. nøgenbilleder

Alternativet angiver, at der skal afsættes 48 mio. kr. i alt i perioden 2017-2020

til en styrket kamp mod deling af nøgenbilleder. Dette er lagt til grund.



Side 14 af 30



Ad 25) Hæv tobaksafgifterne med 50 pct.

Afgiftsstigningen vurderes ikke at medføre et merprovenu opgjort efter tilba-

geløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud), jf. tabel 2. Den høje selvfinansierings-

grad skal primært ses i sammenhæng med effekterne på salget af tobak, herun-

der øget grænsehandel. En mindre del af effekten skyldes arbejdsudbudseffek-

ter. Den foreslåede afgiftsændring er af en betydelig størrelsesorden, hvilket

behæfter beregningerne af forslagets provenumæssige konsekvenser med væ-

sentlig usikkerhed. De skønnede provenumæssige konsekvenser er afrundet

til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 26) Genindfør sodavandsafgiften

Til grundlag for besvarelsen antages det, at afgiften indføres på samme niveau

som inden halveringen af afgiften i juli 2013 og den efterfølgende afskaffelse i

januar 2014. Under pågældende antagelse vil den gennemsnitlige afgiftssats i

2017 være 1,39 kr. pr. liter, hvilket svarer til afgiftssatsen i første halvår af 2013

på 1,30 kr. pr. liter indekseret med 1,8 pct. pr. år. Adfærdseffekterne skal ses i

lyset af, at en genindførelse af sodavandsafgiften forventes at øge grænsehand-

len og den illegale handel samtidig med, at det indenlandske salg falder. De

skønnede provenumæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 27) Legalisering af medicinsk cannabis

Udgifterne fremgår af forslaget, idet der afsættes 100 mio. kr. årligt i fire år til

at etablere ordningen med legalisering af medicinsk cannabis. Det kan oplyses,

at der med Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020

er afsat i alt 21,8 mio. kr. i perioden 2017-2020 til etablering af en forsøgsord-

ning med medicinsk cannabis. Regeringen og Dansk Folkeparti har endvidere i

marts 2018 indgået en aftale, der sikrer at patienter, der har købt medicinsk

cannabis under den forsøgsordning, der trådte i kraft 1. januar, fremover får

mulighed for at få tilskud til det.

Ad 28) Tillidsdelegation for afbureaukratisering

Alternativets udgiftsskøn er lagt til grund.



Ad 29) Trafikal ligestilling

Alternativet foreslår at investere 186 mio. kr. årligt i trafikal ligestilling i form

af et landevejsprincip. Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium

fremlagde i 2015 en rapport, hvor de offentlige udgifter ved et landevejsprin-

cip var opgjort til ca. 185 mio. kr. Beregningerne inkluderede ikke færgeruten

til Fanø. Efterfølgende estimerede Økonomi- og Indenrigsministeriet i 2015,

at et fuldt landevejsprincip inkl. færgeruten til Fanø ville beløbe sig til 226

mio. kr. årligt (2017-pl). I forbindelse med ordningens etablering var der bred

politisk enighed om den samlede model for udmøntningen af et landevejsprin-

cip, herunder at der i denne model indgår en grundpris på 20 kr. pr. passager-

returbillet i de tekniske beregninger af tilskudsbehovet. Omkostningerne ved

denne model for et fuldt landevejsprincip (dog undtaget højsæsonen) er op-

gjort til 136 mio. kr. Regeringen har allerede afsat 136 mio. kr. (2017-pl) til en

fuld finansiering af landevejsprincippet (dog undtaget hovedsæsonen) fra 2019

og frem. Fsva. Alternativets vurdering er der således en finansieringsmanko på

Side 15 af 30

90 mio. kr. i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets estimat fra 2015

(inkl. Fanø) og de heri indbyggede forudsætninger.



Ad 30) Kulturmilliard

I forbindelse med provenuskønnet er det lagt til grund, at der afsættes en pulje

på 1 mia. kr. Provenuskønnet tager således ikke højde for evt. tilbageløb mv.

Vurdering af offentlig saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Tabel 7 indeholder den konkrete vurdering af saldovirkningen før tilbageløb og

adfærd. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet ovenfor efter tabel 6.

Tabel 7

Offentlig saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. 2017-pl

15. Kontanthjælp uden modkrav

16. Fjern kontanthjælpsloftet

17. Ophæv 225-timers reglen

18. Drop integrationsydelsen

19. Stop satsreguleringens

udhulning af overførselsindkom-

ster

20. Fordobling af grøn check

21. Socialt frikort til hjemløse

22. Danmark skal modtage 2.000

kvoteflygtninge

23. Hæv udviklingsbistanden

24. Styrk kampen mod deling af

25. nøgenbilleder

25. Hæv tobaksafgifterne med

50 pct.

26. Genindfør sodavandsafgiften

27. Legalisering af medicinsk

cannabis

28. Tillidsdelegation for afbu-

reaukratisering

29. Trafikal ligestilling

30. Kulturmilliard

2017

-400

-100

-800

-300

-3.750

-20

-200

-6.500

-100

300

-100

-10

-226

-1.000

2018

-400

-100

-700

-500

-3.640

-20

-400

-6.600

-100

300

-100

-10

-226

-1.000

2019

-400

-100

-600

-1.045

-3.460

-20

-600

-6.700

-100

300

-100

-10

-226

-1.000

2020

-400

-100

-500

-1.515

-3.270

-20

-750

-6.900

-100

-300

-100

-10

-226

-1.000

2017- 2020

-1.700

-400

-2.600

-3.455

-14.120

-80

-1.950

-26.600

-48

-500

-1.200

-400

-40

-904

-4.000

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være

en udgift/provenu forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at

effekten ikke har været mulig at beregne.

Vurdering af arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

Tabel 8 indeholder den konkrete vurdering af arbejdsudbud (fuldtidspersoner).

Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Side 16 af 30

Tabel 8

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

2017

15. Kontanthjælp uden mod-

krav

16. Fjern kontanthjælpsloftet

17. Ophæv 225-timers reglen

18. Drop integrationsydelsen

19. Stop satsreguleringens

udhulning af overførselsind-

komster

20. Fordobling af grøn check

21. Socialt frikort til hjemløse

22. Danmark skal modtage

2.000 kvoteflygtninge

23. Hæv udviklingsbistanden

24. Styrk kampen mod deling

af 25. nøgenbilleder

25. Hæv tobaksafgifterne med

50 pct.

26. Genindfør sodavandsafgif-

ten

27. Legalisering af medicinsk

cannabis

28. Tillidsdelegation for afbu-

reaukratisering

29. Trafikal ligestilling

30. Kulturmilliard

-500

-200

-1.000

-275

-2.400

-800

-100

2018

-500

-200

-950

-475

-2.350

-800

-100

2019

-500

-200

-750

-850

-2.250

-800

-100

2020

-500

-200

-700

-1.200

-2.125

150

-700

-100

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være arbejdsudbud forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at arbejdsudbudseffekten ikke har været mulig at beregne. Der henvises til anmærkninger til

tabel 1 med mindre andet er anført.



Ad 15) Kontanthjælp uden modkrav

Det vurderes ikke muligt at beregne arbejdsudbudseffekt af forslaget. En fjer-

nelse af rådighedskravene og andre former for modkrav må dog forventes at

medføre betydelige adfærdsmæsige konsekvenser og således have negative

konsekvenser for arbejdsudbuddet, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

234 (Alm. del) af 13. april 2016. Se også anm. til tabel 1.

Ad 16) Fjern kontanthjælpsloftet

Arbejdsudbudsvirkningen ved at fjerne kontanthjælpsloftet tager udgangs-

punkt i de adfærdsberegninger, der blev foretaget ifm. indbudgetteringen af

loftet. Der er afrundet til nærmeste 100 personer.

Ad 17) Ophæv 225-timers reglen

Arbejdsudbudsvirkningen ved at hæve 225-timersreglen tager udgangspunkt i

de adfærdsberegninger, der blev foretaget ifm. indbudgetteringen af 225-

timersreglen. Der er afrundet til nærmeste 100 personer.

Ad 18) Drop integrationsydelsen

Der er afrundet til nærmeste 50 personer.



Side 17 af 30



Ad 20) Fordobling af grøn check

Hele adfærdsvirkningen er arbejdsudbud.

Ad 21) Socialt frikort til hjemløse

Arbejdsudbudseffekterne vurderes at være meget beskedne.

Ad 22) Danmark skal modtage 2.000 kvoteflygtninge

Arbejdsudbudsvirkningen er beregnet med udgangspunkt i lovmodellens data-

grundlag og er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige beskæftigelsesfre-

kvens blandt 18-64 årlige kvoteflygtninge opdelt på opholdstid.

Ad 29) Trafikal ligestilling

Der vurderes ikke at være ændringer i arbejdsudbud forbundet med forslaget.



Vurdering af BNP-virkning og BNP-virkning pr. indbygger i 2020

Tabel 9 indeholder den konkrete vurdering af BNP-virkninger og BNP-virkninger

pr. indbygger i 2020. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Tabel 9

BNP-virkning og BNP-virkning pr. indbygger i 2020

BNP-effekt

Mia. kr.

15. Kontanthjælp uden modkrav

16. Fjern kontanthjælpsloftet

17. Ophæv 225-timers reglen

18. Drop integrationsydelsen

19. Stop satsreguleringens udhulning af

overførselsindkomster

20. Fordobling af grøn check

21. Socialt frikort til hjemløse

22. Danmark skal modtage 2.000 kvoteflygt-

ninge

23. Hæv udviklingsbistanden

24. Styrk kampen mod deling af 25. nøgenbil-

leder

25. Hæv tobaksafgifterne med 50 pct.

26. Genindfør sodavandsafgiften

27. Legalisering af medicinsk cannabis

28. Tillidsdelegation for afbureaukratisering

29. Trafikal ligestilling

30. Kulturmilliard

-0,3

-0,1

-0,4

-0,8

-1,6

0,0

-0,6

-0,1

BNP-effekt pr. indbygger

Kr.

-50

-100

-135

-275

-100

Anm.: Beregningen af BNP-effekterne følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper.

For beregninger i REFORM-modellen er det beregningsteknisk lagt til grund, at merprovenu fører til

merforbrug i den offentlige sektor og tilsvarende at merudgifter modsvares af et mindre forbrug i den of-

fentlige sektor. BNP pr. indbygger er beregnet på baggrund af seneste befolkningsprognose fra DREAM

og Danmarks Statistik.



Ad 22) Danmark skal modtage 2.000 kvoteflygtninge

Side 18 af 30

Et øget antal kvoteflygtninge vil som udgangspunkt øge arbejdsudbuddet på

sigt i takt med indtræden på arbejdsmarkedet og dermed have en positiv effekt

på strukturelt BNP. Eventuelle varige udgifter til det øgede antal kvoteflygt-

ninge vil kunne have negativ effekt på strukturelt BNP. I lyset heraf er der ikke

foretaget skøn over de samlede effekter på strukturelt BNP.



Ad 23) Hæv udviklingsbistanden

At hæve udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI forventes ikke at have nogen ef-

fekt på strukturelt BNP, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at en stor del af udgif-

terne ikke anvendes i Danmark.

Ad 24) Styrk kampen mod deling af 25. nøgenbilleder

Forslaget vurderes ikke at være af en karakter eller størrelsesorden der påvirker

strukturelt-BNP.

Ad 25) Hæv tobaksafgifterne med 50 pct.

Det er lagt til grund for husholdningerne, at der udelukkende regnes BNP-

virkning af arbejdsudbudseffekterne.

Ad 26) Genindfør sodavandsafgiften

Det er lagt til grund for husholdningerne, at der udelukkende regnes BNP-

virkning af arbejdsudbudseffekterne.

Ad 27) Legalisering af medicinsk cannabis

Effekten af at legalisere medicinsk canabis vurderes grundlæggende at være

usikker. Det vil isoleret set kunne medføre et øget konkurrencepres på eksiste-

rende produkter. Modsat må det forventes, at en legalisering vil substituere ek-

sisterende medicinalske produkter, og derigennem fjerne/sænke efterspørgslen

efter disse. Det vurderes ikke muligt at skønne over de samlede effekter.

Ad 28) Tillidsdelegation for afbureaukratisering

En midlertidig ordning vurderes ikke at have effekter på strukturelt BNP.

Ad 29) Trafikal ligestilling

Det er uklart, hvad tiltaget præcist indebærer, hvorfor effekterne ikke kan vur-

deres. Det vil dog generelt kunne have negative BNP-effekter, at subsidiere én

service frem for en anden, uagtet forskelle i produktivitet.

Ad 30) Kulturmilliard

At tilføre en mia. kr. årligt til kultur forventes ikke isoleret set at påvirke struk-

turelt BNP.



Den grønne bundlinje

Der indgår 24

forslag under overskriften ’den grønne bundlinje’.

Det har fsva. en række af forslagene til nye afgifter ikke været muligt at udarbejde

fyldestgørende skøn for forslagene.

Side 19 af 30

Konkret har det ikke været muligt at skønne over effekterne forbundet med for-

slag 34 højere afgift på biomasse og 38 højere afgifter på brug af brændeovne. Det

skyldes, at der er tale om forslag til nye afgifter, som er meget løst beskrevet, og

hvor både afgiftsgrundlag og afgiftssatser er ukendte.

Fsva. forslag 37 klimaafgift på oksekød har det ikke været muligt at skønne over

den offentlige saldovirkning efter tilbageløb og adfærd. Det skyldes, at der er tale

om et forslag, hvor adfærdsvirkningerne ligger uden for erfaringsområdet og der

derfor ikke foreligger et grundlag for at skønne over disse.

Ses der bort fra de tre forslag er der fortsat en stor diskrepans mellem Alternati-

vets vurdering og Finansministeriets vurdering. Der er blandt andet stor diskre-

pans i vurderingen af forslagene om at reducere afgiften på elbiler eller forslagene

om forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne,

jf. svar på Finansudvalgsspørgsmål 81

(alm. del) af 3. november 2016.

Vurdering af offentlig saldovirkning før tilbageløb og adfærd

Tabel 10 indeholder den konkrete vurdering af saldovirkningen før tilbageløb og

adfærd. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Tabel 10

Offentlig saldovirkning før tilbageløb og adfærd

Mio. kr., 2017-pl

31. Hæv klimabistanden til

udviklingslande

32 og 33. Højere afgifter på

benzin og diesel

34. Højere afgifter på biomasse

35. Miljøafgifter for lastbiler

36. Klimaafgifter på flyrejser

37. Klimaafgift på oksekød

38. Højere afgifter på brug af

brændeovne

39. Genindfør NOx-afgiften

40. Højere fradragsgrænse for

benzin- og dieselbiler

41. Fjern afgifter på elbiler

42. Forsøg med roadpricing

43. Varmepumper

44. Geotemi

45. Justering af solcelleordning

46. Nyt biodiversitetsråd

47. Pulje til fritagelse af jordbe-

skatning

48. Mere urørt skov

49. Ny rapport om produkters

ressource og energiforbrug

50. TÆNK kemi

51. Sænk moms på frugt og

grønt

2017

-2.500

6.100

1.100

2.600

700

2.500

-1.300

-25

-240

-100

-25

-7

-5

-4

-2.000

2018

-2.500

6.000

1.200

2.600

700

2.400

-1.700

-25

-240

-100

-7

-5

-10

-5

-4

-2.000

2019

-2.500

5.900

1.600

1.200

2.600

700

2.400

-2.300

-25

-240

-100

-125

-7

-5

-15

-5

-4

-2.000

2020

-2.500

5.800

1.600

1.200

2.600

700

2.400

-3.000

-25

-240

-100

-150

-7

-5

-20

-5

-7

-2.000

2017- 2020

-10.000

23.900

3.200

4.700

10.400

2.800

9.800

-8.300

-100

-960

-400

-28

-20

-50

-20

-19

-7.800

Side 20 af 30

52. Flere økologiske landbrug

53. Flere midler til energiteknolo-

giske programmer (EUDP)

54. Flere midler til miljøteknolo-

giske programmer (MUDP)

55. Diverse investeringer i miljø

og klima

56. Luk huller for skattely

-500

-181

-97

-500

-311

-161

-500

-321

-200

-500

-324

-200

-500

-2.000

-1.137

-659

-2.000

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være

en udgift/provenu forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at

effekten ikke har været mulig at beregne.



Ad 31) Hæv klimabistanden til udviklingslande

Alternativets udgiftsskøn er lagt til grund.

Ad 32) og 33) Højere afgifter på benzin og diesel

Der er regnet samlet på benzin og diesel på baggrund af afgiftspligtigt salg af

respektive størrelser i 2015. Forslagene skønnes at give et mindreprovenu efter

adfærd og arbejdsudbud, hvilket primært skyldes benzin- og dieselforbrugets

følsomhed overfor grænsehandel. Det bemærkes, at de skønnede provenu-

virkninger er behæftet med væsentlig usikkerhed generelt, men at de betydelige

afgiftsændringer gør de skønnede adfærdseffekter særligt usikre. De skønnede

provenumæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 34) Højere afgifter på biomasse

Alternativet foreslår en afgift på fast biomasse og anfører, at afgiften kan ind-

bringe et provenu på 7,2 mia. kr. i 2017-2020. Med gældende regler er biomas-

se afgiftsfritaget, og der er således tale om indførelse af en ny afgift. Pba. be-

skrivelsen i Alternativets finanslovsudspil er det dog uklart, hvordan afgifts-

grundlaget præcist skal defineres, og hvilke afgiftssatser der skal lægges til

grund. Det vurderes derfor ikke muligt at beregne de provenumæssige konse-

kvenser af forslaget. Det bemærkes hertil, at indførelse af en generel afgift på

biomasse (FSA), der senere blev tilbagerullet, var en del af Energiaftale 2012.

Afgiftsgrundlaget blev ved FSA’en defineret som alt handlet biomasse til op-

varmningsformål men med en række afgrænsninger, bagatelgrænser mv. Det

vurderes umiddelbart ikke muligt at afgrænse afgiftsgrundlaget yderligere in-

denfor rammerne af EU-retten.

Ad 35) Miljøafgifter for lastbiler

Opgørelsen af de provenumæssige konsekvenser tager udgangspunkt i kør-

selsafgiften for lastbiler over 12 t for det overordnede vejnet, som tidligere er

blevet foreslået ifm. Forårspakke 2.0, februar 2009 og besluttet opgivet i for-

bindelse med Vækstplan DK, april 2013. I de provenumæssige konsekvenser

er udgifter til drift og etablering, samt tabt provenu fra afskaffelsen af Euro-

vignetteafgiften indregnet. Det bemærkes hertil, at Alternativet foreslår en til-

lempet tysk ordning i Danmark for køretøjer over 7,5 tons, men dækkende alle

veje. Der er omkring 6.500 lastbiler i Danmark mellem 7,5 og 12 t, og den in-

ternationale trafik med disse lastbiler er forholdsvist begrænset, ligesom de let-

tere lastbiler har anderledes kørselsmønstre. Derfor vurderes det ikke at have



Side 21 af 30

nævneværdige provenumæssige konsekvenser at rykke grænsen fra 12 til 7,5 t.

Det er ikke umiddelbart muligt at beregne merprovenuet ved at udvide afgif-

ten til hele vejnettet. Det bør hertil også bemærkes, at drifts- og etablerings-

omkostningerne for et system, der kan dække hele vejnettet, forventes at være

væsentligt højere end et system, der kun dækker det overordnede vejnet. Det

er forudsat i beregningerne, at det som minimum vil kræve en implemente-

ringsperiode på to år, og afgiften vurderes dermed ikke at kunne medføre et

provenu før tidligst 2019. Forslaget vurderes at have en relativt begrænset ar-

bejdsudbudseffekt. Pågældende effekt er indregnet i de provenumæssige kon-

sekvenser, men er pga. den begrænsede effekt ikke medtaget i opgørelsen af

arbejdsudbudseffekten målt i antal personer, jf. tabel 3. De skønnede prove-

numæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.



Ad 36) Klimaafgifter på flyrejser

Det bemærkes indledningsvist, at beregningerne er foretaget med udgangs-

punkt i en række antagelser og behæftet med betydelig usikkerhed. Det er lagt

til grund, at udviklingen i antallet af passagerer afspejler den gennemsnitlig år-

lige stigning over perioden 2013-15, og at flyafgiften forhøjes med 1,8 pct. år-

ligt. De afledte adfærdsmæssige konsekvenser svarer til et skønnede lavere an-

tal passager, jf. besvarelsen af FIU nr. 96 af 4. november 2016, mens der ikke

er taget højde for eventuelle øvrige afledte effekter. I besvarelsen er det samti-

dig lagt til grund, at ca. 40 pct. af afgiften tilfalder udenlandske forbrugere. De

skønnede provenumæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 37) Klimaafgift på oksekød

Der forbruges ca. 150 mio. kg oksekød om året i Danmark, hvormed en afgift

på 17 kr. pr. kg (som foreslået af Alternativet) vil give et umiddelbart merpro-

venu på ca. 2,6 mia. kr. pr. år. Der er tale om indførelse af en ny afgift, som

yderligere indføres med en høj sats. For almindeligt hakket oksekød vil en af-

gift på 17 kr. pr. kg medføre en stigning i forbrugerprisen på ca. 30 pct. Der er

ikke regnet på tilbageløb eller adfærd af forslaget, jf. tabel 2 og 3. Adfærdsef-

fekterne ligger uden for erfaringsområdet, men vil være betydelige. Der er så-

ledes ikke tale om, at der vil kunne disponeres over et beløb på 2,6 mia. kr. år-

ligt ved indførsel af afgiften. De skønnede provenumæssige konsekvenser er

afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 38) Højere afgifter på brug af brændeovne

Det vurderes ikke muligt at beregne de provenumæssige konsekvenser af Al-

ternativets forslag om indførelse af afgift på brændeovne. Det skal ses i lyset

af, at der er tale om indførelse af en ny afgift, som beskrives på et meget over-

ordnet niveau, hvor både afgiftsgrundlag og afgiftssats er ukendt. Eksempelvis

fremgår det ikke, om måler på brændeovne skal måle den faktiske udledning,

temperaturen mv. Det bemærkes hertil, at der vurderes at være betydelige ad-

ministrative omkostninger forbundet med indførelsen af afgift på brændeovne,

da der bl.a. vil skulle ske en registrering af alle ovne, installeres godkendt må-

lerudstyr og udøves kontrol hermed.

Ad 39) Genindfør NOx-afgiften



Side 22 af 30

Med virkning fra 1. juli 2016 blev NOx-afgiften nedsat fra 26,6 kr. pr. kg til 5

kr. pr. kg. En tilbagerulning af denne nedsættelse vil efter tilbageløb, adfærd og

arbejdsudbud stort set opveje mindreprovenuet fra nedsættelsen, som angivet i

det tilhørende lovforslag, L 70 Lov om ændring af lov om afgift af kvælstof-

oxider og forskellige andre love. Merprovenuet ved tilbagerulningen skønnes

dog at være en anelse højere end mindreprovenuet ved nedsættelsen som følge

af et højere nuværende grundlag. De skønnede provenumæssige konsekvenser

er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.



Ad 40) Højere fradragsgrænse for benzin- og dieselbiler

Provenueffekterne tager afsæt i gældende regler før indgåelse af

Aftale om om-

lægning af bilafgifterne,

dvs. inkl det forhøjede skalaknæk som aftalt ved finans-

lovsaftalen for 2017, jf. L 93 Forslag til lov om ændring af registreringsafgifts-

loven. Provenueffekterne er desuden beregnet med udgangspunkt i tidligere

antagelser om arbejdsudbudseffekter af ændringer i registeringsafgiften. Be-

regningerne tager udgangspunkt i det strukturelle antal nyeregistreringer. De

skønnede provenumæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 41) Fjern afgifter på elbiler

De provenumæssige konsekvenser tager afsæt i besvarelsen af SAU nr. 4 (L

61) af 4. december 2015, hvor en afgiftsfritagelse for elbiler for perioden 2016-

2020 beregnes. Beregninger er opdateret med nedsættelsen af den høje regi-

streringsafgiftssats med finanslovsaftalen for 2016. Forhøjelsen af skalaknæk-

ket med finanslovsaftalen for 2017 vurderes derimod at være af beskeden ind-

flydelse og er dermed ikke medregnet. Det bemærkes hertil, at der ikke vurde-

res at være nævneværdige arbejdsudbudseffekter, da det antages, at en elbil er-

statter en konventionel bil til samme pris (inkl. afgift), jf. tabel 3. De skønnede

provenumæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Ad 42) Forsøg med roadpricing

Det er lagt til grund, at afløbet til forsøget med roadpricing er fladt i alle årene.

Det har ikke været muligt at vurdere evt. tilbageløb eller adfærd, da det ikke

vides, hvordan Alternativet foreslår, at midlerne udmøntes.

Ad 43) Varmepumper

Alternativets udgifter til varmepumper er lagt til grund for opgørelsen, da det

ikke har været muligt at kvalificere Alternativets forslag nærmere. Det bemær-

kes, at opgørelsen ikke tager højde for offentlige udgifter med relation til var-

mepumper på finansloven for 2017 eller offentlige udgifter prioritetet til var-

mepumper i 2017 i forbindelse med deludmøntningen af den grønne klimapul-

je i 2017.

Ad 44) Geotermi

Alternativets udgifter til geotermi er lagt til grund for opgørelsen, da det ikke

har været muligt at kvalificere Alternativets forslag nærmere. Det bemærkes, at

opgørelsen således ikke tager højde for offentlige udgifter til geotermi opført

på finansloven for 2017.



Side 23 af 30



Ad 45) Justering af solcelleordning

Der er indhentet skøn for provenueffekten fra Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriet. Alternativets forslag til justeret solcelleordning (døgnafregning)

give øgede afgiftsfordele for private, der producerer el på egne solcelleanlæg,

hvilket medfører mindreprovenu. Skønnet er afrundet til nærmeste 25 mio.

kr.

Ad 46) Nyt biodiversitetsråd

Alternativets udgifter til et nyt biodiversitetsråd er lagt til grund for opgørel-

sen, da det ikke har været muligt at kvalificere Alternativets forslag nærmere.

Ad 47) Pulje til fritagelse af jordbeskatning

Det skal bemærkes, at tilbageløbet har modsat fortegn af en traditionel lempel-

se. Det skal ses i lyset af, at puljen er knyttet til, at produktionskapacitet tages

ud af drift, hvilket indebærer, at de dertil knyttede indtægter, herunder skatte-

indtægter for staten bortfalder. Indenfor et rammebeløb på 40 mio. kr. efter

tilbageløb og adfærd kan det umiddelbare subsidie til at tage jord ud af drift

udgøre ca. 20 mio. kr., når der tages højde for, at statens indtægter fra ind-

komstskat samt moms og afgifter reduceres.

Det er i denne forbindelse lagt til grund, at tilbageløbet udgør ca. 55 pct., sva-

rende til standardforudsætningerne i forbindelse med ændringer i grundskyl-

den på produktionsjord.



Ad 48) Mere urørt skov

Som udgangspunkt medfører udlægning af urørt skov et varigt indtægtstab,

som det ikke har været muligt at kvalificere i opgørelsen. Alternativets opgø-

relse af udgifter er lagt til grund.

Ad 49) Ny rapport om produkters ressource og energiforbrug

Alternativets estimat for udgifterne til en rapport om produkters ressource- og

energieffektivitet er lagt til grund for opgørelsen, da det ikke har været muligt

at kvalificere Alternativets forslag nærmere.

Ad 50) TÆNK kemi

Vedr. TÆNK Kemi blev der med Aftale om finansloven for 2017 afsat 3,0

mio. kr. årligt i 2017-2019 til Tænk kemi. Alternativet anfører, at de ønsker at

fortsætte bevillingen og hæve den til i alt 7,0 mio. kr. årligt. Det vil betyde en

merbevilling 2017-2020 på i alt 19,0 mio. kr. sammenlignet med Finansloven

for 2017 i stedet for 28 mio. kr., som fremgår af Alternativets finanslovsfor-

slag.

Ad 51) Sænk moms på frugt og grønt

Skønnet skal ses som et groft summarisk skøn for en nedsættelse af momsen

på frugt og grønt til 12,5 pct. De provenumæssige konsekvenser er baseret på

forbrugsundersøgelsen. Der er indlagt en stram afgrænsning af, hvad der anses

for frugt og grønt, hvor fx blandingsprodukter hvor frugt og grønt indgår ikke

er omfattet. Der er desuden ikke taget højde for, at omkostninger ved forskel-



Side 24 af 30

lige momssatser overvæltes i priser mv. Der er herudover ikke indregnet evt.

sundhedseffekter. De skønnede provenumæssige konsekvenser er afrundet til

nærmeste 100 mio. kr.



Ad 52) Flere økologiske landbrug

Alternativets forslag til yderligere midler til økologi er lagt til grund. Det be-

mærkes hertil, at behovet for tilskudsmidler til økologi varierer med omfanget

af ansøgninger. Støtte til økologiske bedrifter skal desuden anvendes iht. det

godkendte landdistriktsprogram og EU-regelsættet herfor.

Ad 53) Flere midler til energiteknologiske programmer (EUDP)

Vedr. EUDP er der på Finansloven for 2017 afsat 319,0 mio. kr. i 2017 (hvor-

af 128,0 mio. kr. blev prioriteret ifm. udmøntning af forskningsreserven). Her-

udover blev der ved ændringforslagene for Finansloven for 2017 tilført 130,0

mio. kr. i 2017, 127,8 mio. kr. i 2018, 125,7 mio. kr. i 2019 og 123,4 mio. kr. i

2020 som følge af en omprioritering af ForskeEL-programmet til EUDP fra

2017 og frem, jf. Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folke-

parti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om afskaffelse af PSO-afgiften af november 2016.

Opgørelsen for EUDP omfatter § 29.22.01.10. Udbygning af dansk energi-

forskning og

–udvikling

samt § 29.22.01.40. Forskning, udvikling og demon-

stration inden for energieffektiv transport. Alternativet anfører, at de ønsker,

at den samlede bevilling er 500 mio. kr. årligt i 2017-2020. Det vil betyde, at

der skal afsættes i alt 1.136,9 mio. kr. i 2017-2020 foruden det afsatte på Fi-

nansloven for 2017 og ikke ca. 1.750 mio. kr., som det fremgår af Alternativets

finanslovsforslag. Der er i opgørelsen ikke taget højde for tildeling af midler til

EUDP ifm. udmøntning af forskningsreserven i 2018-2020 eller Aftale om fi-

nansloven for 2018.

Ad 54) Flere midler til miljøteknologiske programmer (MUDP)

Vedr. MUDP er der på Finansloven for 2017 afsat 102,6 mio. kr. i 2017, hvor-

af 60,1 mio. kr. blev prioriteret ifm. udmøntning af forskningsreserven i for-

bindelse med Aftale om Finansloven for 2017, og 38,9 mio. kr. i 2018. Der er

ikke afsat midler efter 2018. Alternativet anfører, at de ønsker, at den samlede

bevilling til MUDP er 200 mio. kr. årligt i 2017-20. Det vil betyde, at der skal

afsættes i alt 658,5 mio. kr. i 2017-20 foruden det afsatte på Finansloven for

2017 og ikke ca. 630 mio. kr., som det fremgår af Alternativets finanslovsfor-

slag. Der er i opgørelsen ikke taget højde for tildeling af midler til MUDP ifm.

udmøntning af forskningsreserven 2018-2020 eller Aftale om finansloven for

2018.

Ad 55) Diverse investeringer i miljø og klima

Det har på baggrund af de fremførte oplysninger i Alternativets finanslovsfor-

slag ikke været muligt at kvalificere opgørelsen af 'Diverse investeringer i miljø

og klima' for alle konti. For at sikre samme opgørelsesmetode er Alternativets

differerenceopgørelse mellem 2015 og Forslag til finanslov for 2017 lagt til

grund.



Side 25 af 30



Ad 56) Luk huller for skattely

Alle folketingets partier står bag en aftale, der styrker indsatsen mod internati-

onal skatteundragelse. Der oprettes bl.a. et nyt center, som vil indeholde den

samlede indsats på området. Der er afsat 25 mio. kr. årligt til centret frem til

og med 2021. Der er således allerede igangsat ekstra initiativer for at øge fokus

på skatteunddragelse. Afsættelse af yderligere midler giver ikke nødvendigvis

øget sandsynlighed for at lukke huller for skattely. Alternativet foreslår at af-

sætte yderligere 600 mio. kr. i perioden 2017-2020. Da der ikke er fremsat

konkrete forslag til, hvad det er for en yderligere indsats de ekstra afsatte mid-

ler konkret vil skulle anvendes til, er der ikke grundlag for at forvente yderlige-

re nedbringelse af skatteunddragelse som følge heraf.

Vurdering af offentlig saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Tabel 11 indeholder den konkrete vurdering af saldovirkningen før tilbageløb og

adfærd. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet ovenfor efter tabel 10.

Tabel 11

Offentlig saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. 2017-pl

31. Hæv klimabistanden til udvik-

lingslande

32. og 33 Højere afgifter på benzin

og diesel

34. Højere afgifter på biomasse

35. Miljøafgifter for lastbiler

36. Klimaafgifter på flyrejser

37. Klimaafgift på oksekød

38. Højere afgifter på brug af

brændeovne

39. Genindfør NOx-afgiften

40. Højere fradragsgrænse for

benzin- og dieselbiler

41. Fjern afgifter på elbiler

42. Forsøg med roadpricing

43. Varmepumper

44. Geotemi

45. Justering af solcelleordning

46. Nyt biodiversitetsråd

47. Pulje til fritagelse af jordbeskat-

ning

48. Mere urørt skov

49. Ny rapport om produkters

ressource og energiforbrug

50. TÆNK kemi

51. Sænk moms på frugt og grønt

52. Flere økologiske landbrug

53. Flere midler til energiteknologi-

ske programmer (EUDP)

54. Flere midler til miljøteknologi-

ske programmer (MUDP)

55. Diverse investeringer i miljø og

klima

2017

-2.500

-400

1.200

400

1.200

-1.100

-25

-240

-100

-25

-7

-10

-5

-4

-1.600

-500

181

-97

-500

2018

-2.500

-400

1.200

400

1.200

-1.400

-25

-240

-100

-75

-7

-10

-5

-4

-1.600

-500

311

-161

-500

2019

-2.500

-400

900

1.200

400

1.100

-1.900

-25

-240

-100

-7

-10

-15

-5

-4

-1.600

-500

321

-200

-500

2020

-2.500

-400

900

1.300

400

1.100

-2.600

-25

-240

-100

-7

-10

-20

-5

-7

-1.600

-500

324

-200

-500

2017- 2020

-10.000

-1.800

1.900

4.800

1.500

4.600

-7.000

-100

-960

-400

-300

-28

-40

-50

-20

-19

-6.200

-2.000

1.137

-659

-2.000

Side 26 af 30

56. Luk huller for skattely

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være

en udgift/provenu forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at

effekten ikke har været mulig at beregne.

Vurdering af arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

Tabel 12 indeholder den konkrete vurdering af arbejdsudbud (fuldtidspersoner).

Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter tabellen.

Tabel 12

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

2017

31. Hæv klimabistanden til

udviklingslande

32. og 33. Højere afgifter på

benzin og diesel

34. Højere afgifter på biomas-

35. Miljøafgifter for lastbiler

36. Klimaafgifter på flyrejser

37. Klimaafgift på oksekød

38. Højere afgifter på brug af

brændeovne

39. Genindfør NOx-afgiften

40. Højere fradragsgrænse for

benzin- og dieselbiler

41. Fjern afgifter på elbiler

42. Forsøg med roadpricing

43. Varmepumper

44. Geotemi

45. Justering af solcelleord-

ning

46. Nyt biodiversitetsråd

47. Pulje til fritagelse af jord-

beskatning

48. Mere urørt skov

49. Ny rapport om produkters

ressource og energiforbrug

50. TÆNK kemi

51. Sænk moms på frugt og

grønt

52. Flere økologiske landbrug

53. Flere midler til energitek-

nologiske programmer (EUDP)

54. Flere midler til miljøtekno-

logiske programmer (MUDP)

55. Diverse investeringer i

miljø og klima

56. Luk huller for skattely

-2.200

-200

-300

-1.300

300

2018

-2.200

-200

-300

-1.300

300

2019

-2.200

-200

-300

-1.300

300

2020

-2.100

-200

-300

-1.300

300

Anm.:

Angivelsen ’0’ betyder, at der ikke vurderes at være arbejdsudbud forbundet med forslaget. Angivelsen

’-’ betyder, at arbejdsudbudseffekten ikke har været mulig at beregne.



Ad 45) Justering af solcelleordning

Side 27 af 30

Arbejdsudbudseffekterne vurderes at være meget beskedne og fremgår derfor

som nul.



Ad 47) Pulje til fritagelse af jordbeskatning

En midlertidig pulje til lempelse af jordbeskatningen for lodsejere, der udlæg-

ger jord til natur forventes ikke permanent at påvirke størrelsen af arbejdsud-

buddet. Det skal dog bemærkes, at der kan være en midlertidig negativ virk-

ning i det tilfælde, at den arbejdskraft, der var knyttet til udnyttelsen af jorden,

ikke finder alternativ anvendelse.

Ad 56) Luk huller for skattely

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere effekten.



Vurdering af BNP-virkning og BNP-virkning pr. indbygger i 2020

Tabel 13 indeholder den konkrete vurdering af BNP-virkninger og BNP-

virkninger pr. indbygger i 2020. Vurderingen er på udvalgte punkter uddybet efter

tabellen.

Tabel 13

BNP-virkning og BNP-virkning pr. indbygger i 2020

BNP-effekt

Mia. kr.

31. Hæv klimabistanden til udviklingslande

32+33. Højere afgifter på benzin og diesel

34. Højere afgifter på biomasse

35. Miljøafgifter for lastbiler

36. Klimaafgifter på flyrejser

37. Klimaafgift på oksekød

38. Højere afgifter på brug af brændeovne

39. Genindfør NOx-afgiften

40. Højere fradragsgrænse for benzin- og

dieselbiler

41. Fjern afgifter på elbiler

42. Forsøg med roadpricing

43. Varmepumper

44. Geotemi

45. Justering af solcelleordning

46. Nyt biodiversitetsråd

47. Pulje til fritagelse af jordbeskatning

48. Mere urørt skov

49. Ny rapport om produkters ressource og

energiforbrug

50. TÆNK kemi

51. Sænk moms på frugt og grønt

52. Flere økologiske landbrug

53. Flere midler til energiteknologiske pro-

grammer (EUDP)

-2,4

-0,5

-1,5

0,3

BNP-effekt pr. indbygger

Kr.

-400

-100

-300

Side 28 af 30

54. Flere midler til miljøteknologiske program-

mer (MUDP)

55. Diverse investeringer i miljø og klima

56. Luk huller for skattely

Anm.: Beregningen af BNP-effekterne følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper.

For beregninger i REFORM-modellen er det beregningsteknisk lagt til grund, at merprovenu fører til

merforbrug i den offentlige sektor og tilsvarende at merudgifter modsvares af et mindre forbrug i den of-

fentlige sektor. BNP pr. indbygger er beregnet på baggrund af seneste befolkningsprognose fra DREAM

og Danmarks Statistik.



Ad 31) Hæv klimabistanden til udviklingslande

En merbevilling til klimabistanden forventes ikke at have nogen effekt på-

strukturelt BNP, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at en stor del af udgifterne ikke

anvendes i Danmark.

Ad 32+33) Højere afgifter på benzin og diesel

Baseret på beregninger af arbejdsudbudseffekter samt REFORM 2.4. Det er

lagt til grund for husholdningerne, at der udelukkende regnes BNP-virkning af

arbejdsudbudseffekterne.

Ad 34) Højere afgifter på biomasse

Det er uklart hvilke afgiftssatser, der ligger til grund, hvorfor det ikke er muligt

at vurdere de provenumæssige konsekvenser af forslaget.

Ad 35) Miljøafgifter for lastbiler

Baseret på beregninger af arbejdsudbudseffekter samt REFORM 2.4.

Ad 36) Klimaafgifter på flyrejser

Baseret på beregninger af arbejdsudbudseffekter samt REFORM 2.4. Det er

lagt til grund for husholdningerne, at der udelukkende regnes BNP-virkning af

arbejdsudbudseffekterne.

Ad 37) Klimaafgift på oksekød

Der forventes at være negative BNP-effekter af forslaget, men der er ikke lavet

en strukturel BNP-beregning,

da adfærdseffekterne ligger uden for FM’s erfa-

ringsområde, hvilket betyder, at det ikke er muligt at beregne merprovenuet ef-

ter tilbageløb og adfærd af forslaget.

Ad 38) Højere afgifter på brug af brændeovne

Der regnes ikke strukturelle BNP-effekter, da der ikke foreligger information

om afgiftsgrundlag og afgiftssats. Der forventes at være administrative om-

kostninger forbundet med tiltaget. Det forventes, at de højere afgifter har ne-

gative BNP-effekter.

Ad 39) Genindfør NOx-afgiften

Baseret på beregninger af arbejdsudbudseffekter samt REFORM 2.4. Det er

lagt til grund for husholdningerne, at der udelukkende regnes BNP-virkning af

arbejdsudbudseffekterne.

Ad 41) Fjern afgifter på elbiler



Side 29 af 30

Forslaget kan føre til en inefficient allokering, da den favoriserer elbiler, men

omvendt reduceres afgiftstrykket på biler som helhed. Det vurderes ikke

umiddelbart muligt at skønne over de samlede effekter.



Ad 42) Forsøg med roadpricing

Midlertidige tiltag vurderes ikke at have strukturelle BNP-effekter.

Ad 43) Varmepumper

Midlertidige tiltag vurderes ikke at have strukturelle BNP-effekter.

Ad 44) Geotemi

Midlertidige tiltag vurderes ikke at have strukturelle BNP-effekter.

Ad 45) Justering af solcelleordning

Det vurderes at have mindre negative BNP-effekter, da tiltaget er et subsidie

til små, private solcelleanlæg, hvilket er en inefficient form for elproduktion

sammenlignet med produktion i større skala.

Ad 46) Nyt biodiversitetsråd

Forslaget vurderes ikke at være af en karakter eller størrelsesorden der påvirker

strukturelt BNP.

Ad 47) Pulje til fritagelse af jordbeskatning

Det vurderes at være forbundet med en negativ påvirkning af BNP, at tage en

produktionsfaktor ud af drift.

Ad 48) Mere urørt skov

Det vurderes at have negative BNP-effekter, da produktionskapacitet tages ud

af drift.

Ad 49) Ny rapport om produkters ressource og energiforbrug

Forslaget vurderes ikke at være af en karakter eller størrelsesorden der påvirker

strukturelt BNP.

Ad 50) TÆNK kemi

Forslaget vurderes ikke at være af en karakter eller størrelsesorden der påvirker

strukturelt BNP.

Ad 52) Flere økologiske landbrug

Der er generelt negative effekter ved subsidier, hvis disse ikke har til formål at

rette op på en markedsfejl. Det er dog ikke umiddelbart muligt at vurdere om

det er tilfældet, og den strukturelle effekt vurderes derfor ikke.

Ad 53) Se vurderingen ad 12).

Ad 54) Se vurderingen ad 12).

Ad 55) Diverse investeringer i miljø og klima



Side 30 af 30

Der er tale om midler til en række offentlige investeringer og støtteordninger.

Det vurderes ikke at være muligt at vurdere BNP-effekter heraf.



Ad 56) Luk huller for skattely

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere effekten.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister