Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1782737_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 85 (Alm. del) af 3.
november 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske
investorer og virksomheder i en situation, hvor man indfører skat på finansielle
transaktioner, som Alternativet i deres skatteudspil fra 1. november 2016
foreslår?
Svar
Udenlandske virksomheder og porteføljeinvestorers (fx pensionskassers)
beslutning om at placere deres investeringer i Danmark vil afhænge af de generelle
rammevilkår (fx infrastruktur og selskabsskat mv.), herunder også eventuel dansk
deltagelse i en europæisk skat på finansielle transaktioner (FTT).
Overordnet kan det bemærkes, at
FTT’en vil betyde øgede
finansieringsomkostninger ved kapitalinvesteringer for danske virksomheder, idet
både danske og udenlandske investorer må forventes at holde deres efter-skat
afkastkrav på kapital konstant, svarende til verdensmarkedsafkastet. De øgede
finansieringsomkostninger ved kapitalinvesteringer må således forventes at føre til
en reduktion af kapitalapparatet i Danmark. Omkostningen herved forventes
båret af danske husholdninger i form af lavere løn og overførsler. Det skal ses i
lyset af, at et mindre samlet kapitalapparat forringer produktiviteten af
arbejdskraften, der resulterer i lavere lønninger og dermed lavere overførsler, da
de er reguleret efter lønudviklingen
1
.
Dertil vil de danske husholdninger også bære en omkostning via svækkede
rammevilkår for bl.a. opsparing, investeringer og risikostyring. Det er et
samfundsøkonomisk tab, der udløber fra den skattemæssige forvridning, som en
FTT skaber på de finansielle markeder. Omkostningen for husholdningerne må
forventes at fordele sig på linje med en proportional reduktion i den disponible
indkomst. Virksomhedernes omkostninger ved svækkede rammevilkår for
risikostyring m.v. kan potentielt også resultere i lavere lønninger til arbejdskraften.
uddybning af de forventede markedsreaktioner i kølvandet på introduktionen af en FTT, se svar på FIU 317 (alm. del)
af 25. april 2017.
1
For
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministeren vil redegøre for Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske investorer og virksomheder, til finansministeren
1782737_0002.png
Side 2 af 4
I det følgende er det lagt til grund,
at der med ”muligheder for at tiltrække
udenlandske investorer og virksomheder” forstås:
1. Hvordan kan udenlandske porteføljeinvestorer, som har kapital placeret i
danske finansielle aktiver, forventes at tilpasse deres aktivportefølje, hvis
Danmark indfører en FTT?
2. Hvordan påvirker indførslen af en FTT udenlandske virksomheders
beslutning om at etablere sig eller forblive etableret i Danmark?
Det er endvidere lagt til grund, at en eventuel indførelse af en FTT i Danmark i
givet fald ville ske indenfor rammerne af Europakommissionens seneste
direktivforslag på området af 14. februar 2013
2
. Danmark forudsættes dermed i
givet fald at ville indføre en FTT i fællesskab med 10 andre EU-medlemslande.
Skatten forudsættes endvidere at omfatte en bred base af finansielle instrumenter
som aktier, obligationer og derivater, og skattepligten ville være omfattet af både
etablerings- og udstedelsesprincippet,
jf. boks 1.
Den brede base for beskatningen sammenholdt med beskatningsprincipperne ville
indebære, at risikoen for omgåelse af afgiften måtte antages at være størst ved
udflytning af aktiviteter fra Danmark, relativt til risikoen for omlægning til ikke-
afgiftsbelagte aktiviteter.
Boks 1
Etableringsprincippet og udstedelsesprincippet
Etableringsprincippet betyder, at der skal betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem)
finansielle institutioner mv. fra det pågældende deltagende land.
Udstedelsesprincippet betyder, at finansielle institutioner (fx en amerikansk bank), som handler med FTT-omfattede
aktiver udstedt i et EU-medlemsland, er skattepligtige til det land, som udstederen er etableret i.
Reaktion fra udenlandske porteføljeinvestorer
Den samlede mængde af investeringer
–
hidrørende fra både danske og
udenlandske investorer
–
måtte i givet fald forventes at falde som konsekvens af
en FTT,
jf. starten af svaret.
Hvorvidt
sammensætningen
af kapitalejere i Danmark (forstået som forholdet
mellem indenlandske og udenlandske investorer) ville ændre sig ved indførelse af
en FTT, er derimod mindre entydigt.
Hvis det fx lægges til grund,
at meromkostningen for investorerne ved handel med
danske finansielle instrumenter er ens på tværs af investorgrupper, så ville
introduktionen af en FTT ikke kunne forventes at påvirke den relative mængde af
udenlandske investeringer i Danmark. Efter-skat afkastet ville således være
uændret for både danske og udenlandske investorer svarende til
verdensmarkedsafkastet. Det skyldes, at de fremtidige transaktionsomkostninger
http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/com_2013_71_en.pdf
(10-
05-2017)
2
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministeren vil redegøre for Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske investorer og virksomheder, til finansministeren
Side 3 af 4
ville nedvæltes til arbejdskraften gennem lavere lønninger,
jf. ovenfor.
Det er altså i
højere grad husholdningerne, der ville bære de fremtidige omkostninger via lavere
lønninger, end det er investorerne.
Hvis det alternativt lægges til grund,
at udenlandske og danske investorer
i praksis
bliver
pålagt afgiften i forskelligt omfang, eksempelvis fordi det ville være nemmere for
udenlandske investorer at omgå afgiften, ville en FTT kunne resultere i en
ændring af den relative sammensætning af kapitalejere. Uensartet beskatning af
udenlandske og danske investorer kunne fx være konsekvensen af, at de
deltagende FTT-lande ikke formår at opnå det fornødne samarbejde med ikke-
deltagende lande om håndhævelse af skattepligten.
En FTT måtte i givet fald forventes at begrænse likviditeten på de berørte
markeder,
jf. svar på FIU 317 (alm. del) af 25. april 2017.
Udenlandske investorer,
der holder danske aktiver, måtte altså forventes at opleve et fald i den samlede
likviditet i deres portefølje. I det omfang, disse ville ønske at holde deres
likviditetsrisiko konstant, ville den relative mængde af udenlandske investorer i
Danmark potentielt kunne påvirkes negativt.
Reaktion fra udenlandske selskaber
Ligesom ved ovenstående betragtninger vedrørende porteføljeinvestorer, er det
væsentligt at sondre mellem på den ene side den samlede mængde af udenlandske
selskabers kapitalinvesteringer i Danmark og på den anden side mængden af
udenlandske selskabers kapitalinvesteringer relativt til danske.
I Kommissionens forslag indgår en bestemmelse om, at der kan ses bort fra
konstruerede arrangementer uden forretningsmæssig begrundelse, hvis
hovedformål er at undgå beskatning og at opnå skattemæssige
fordele. Arrangementer af denne type skal behandles i forhold til deres
økonomiske substans og derfor pålægges afgift.
Dette må formodes at indebære, at hvis et udenlandsk selskab opretter et
datterselskab eller en filial i Danmark, vil handel med finansielle aktiver, hvis
økonomiske substans kan henføres til Danmark, skulle pålægges skatten. Da må
det forventes, at udenlandske selskaber
–
ligesom danske
–
vil nedvælte de øgede
finansieringsomkostninger til arbejdskraften ved at reducere kapitalapparatet,
hvilket fører til lavere lønninger,
jf. ovenfor.
I dette tilfælde ville ejernes efter-skat afkast ved aktiviteter i Danmark være
uændret. Den samlede størrelse på både udenlandske og danske selskabers
kapitalapparat i Danmark måtte altså forventes at reduceres, men det er ikke
entydigt, hvorvidt forholdet mellem udenlandske og danske selskaber ville ændre
sig. Konklusioner herom vil kræve yderligere antagelser, på linje med ovenfor
vedrørende sammensætningen af udenlandske investorer.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministeren vil redegøre for Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske investorer og virksomheder, til finansministeren
Side 4 af 4
En eventuel indførelse af en FTT i Danmark ville altså som udgangspunkt kunne
forventes at have negativ indflydelse på udenlandske virksomheders incitament til
at etablere sig eller forblive etableret i Danmark. Hvorvidt det i givet fald ville føre
til, at der bliver færre udenlandske selskaber i Danmark, afhænger af omfanget af
hvert enkelt selskabs reduktion i kapitalapparatet. Det skyldes, at der for hvert
selskab må eksistere en nedre grænse hvortil, de kan nedskalere deres aktiviteter i
Danmark, før de vælger at forlade landet.
Det skal understreges, at de ovenfor beskrevne virkninger for både udenlandske
porteføljeinvestorer og selskaber i høj grad afhænger af antagelserne om
investorernes adfærd både før og efter indførelsen af en FTT samt mulighederne
for omgåelse og snyd for forskellige investortyper, givet en konkret udformning af
skatten.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister