Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 85 (Alm. del) af 3.
november 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske
investorer og virksomheder i en situation, hvor man indfører skat på finansielle
transaktioner, som Alternativet i deres skatteudspil fra 1. november 2016
foreslår?
Svar
Udenlandske virksomheder og porteføljeinvestorers (fx pensionskassers)
beslutning om at placere deres investeringer i Danmark vil afhænge af de generelle
rammevilkår (fx infrastruktur og selskabsskat mv.), herunder også eventuel dansk
deltagelse i en europæisk skat på finansielle transaktioner (FTT).
Overordnet kan det bemærkes, at
FTT’en vil betyde øgede
finansieringsomkostninger ved kapitalinvesteringer for danske virksomheder, idet
både danske og udenlandske investorer må forventes at holde deres efter-skat
afkastkrav på kapital konstant, svarende til verdensmarkedsafkastet. De øgede
finansieringsomkostninger ved kapitalinvesteringer må således forventes at føre til
en reduktion af kapitalapparatet i Danmark. Omkostningen herved forventes
båret af danske husholdninger i form af lavere løn og overførsler. Det skal ses i
lyset af, at et mindre samlet kapitalapparat forringer produktiviteten af
arbejdskraften, der resulterer i lavere lønninger og dermed lavere overførsler, da
de er reguleret efter lønudviklingen
1
.
Dertil vil de danske husholdninger også bære en omkostning via svækkede
rammevilkår for bl.a. opsparing, investeringer og risikostyring. Det er et
samfundsøkonomisk tab, der udløber fra den skattemæssige forvridning, som en
FTT skaber på de finansielle markeder. Omkostningen for husholdningerne må
forventes at fordele sig på linje med en proportional reduktion i den disponible
indkomst. Virksomhedernes omkostninger ved svækkede rammevilkår for
risikostyring m.v. kan potentielt også resultere i lavere lønninger til arbejdskraften.
uddybning af de forventede markedsreaktioner i kølvandet på introduktionen af en FTT, se svar på FIU 317 (alm. del)
af 25. april 2017.
1
For