Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1766382_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 83 (Alm. del) af 3.
november 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redgøre for den relative, samlede globale CO2-reduktion, såfremt
alle elementer i Alternativets finanslovsforslag ’Tal – til et bedre samfund’ gen-
nemføres?
Svar
Der er indhentet svar fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Der er redegjort for de enkelte forslags konsekvenser for CO
2
-udledningen rela-
tivt til gældende lovgivning og afsatte midler på regeringens finanslov. Hertil be-
mærkes det, at opgørelsen af reduktionseffekter er beregnet ud fra umiddelbare
adfærdseffekter ved de forskellige forslag, som beregnet ved de øvrige besvarelser
vedr. Alternativets finanslovsforslag, hvorfor ikke alle afledte adfærdseffekter ind-
går. Endvidere er det ikke alle forslag, for hvilke det har været muligt at opgøre
reduktionseffekten.
Reduktionen er opgjort for hhv. de ikke-kvotebelagte sektorer og for den kvote-
belagte sektor og desuden samlet set.
Der er alene opgjort reduktionseffekter på de danske udledninger som opgjort i
henhold til Danmarks nationale CO
2
-regnskab til EU og FN.
Der kan dog i visse af forslagene være en effekt på de globale udledninger, som
ikke afspejles i Danmarks nationale CO
2
-regnskab, og derfor er der i teksten til de
pågældende forslag perspektiveret til effekten på de globale CO
2
-udledninger,
såfremt det er vurderet relevant. Det har ikke været muligt at opgøre forslagenes
effekt i et fuldt livscyklusperspektiv og dermed den fulde globale CO
2
-reduktion.
Af tabel 1 nedenfor fremgår de beregnede effekter på udledningen af drivhusgas-
ser for de forslag, hvor det har været muligt at kvantificere en effekt. Desuden er
de tiltag listet, som vurderes potentielt at kunne reducere drivhusgasudledning,
men hvor det ikke har været muligt at opgøre reduktionen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
1766382_0002.png
Side 2 af 13
I de tilfælde, hvor et tiltag opbygges over en årrække (fx tilskudspuljen til varme-
pumper på 240 mio. kr. årligt, i alt 960 mio. kr.), er reduktionen af drivhusgasser
opgjort, når tiltaget er fuldt indfaset, typisk i år 2020.
Tabel 1
Effekt på Danmarks drivhusgasudledninger (reduktion i mio. ton CO
2
-ævk. pr. år)
Nr.
Div.
14
29
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
43
44
45
47
48
52
55
55
55
55
55
55
55
Forslag
Diverse økonomiske ændringer, der
påvirker forbruget
Iværksætterpakke: Puljen til Grønne
Ildsjæle
Trafikal ligestilling
Hæv klimabistanden til udviklings-
landene
Højere afgifter på benzin
Højere afgifter på diesel
Højere afgifter på biomasse
Miljøafgifter for lastbilskørsel
Klimaafgift på flyrejser
Klimaafgift på oksekød
Højere afgifter på brug af brænde-
ovne
Genindfør NOx-afgiften
Højere fradragsgrænse for benzin-
og dieselbiler
Fjern afgifter på elbiler
Varmepumper
Geotermi
Justering af solcelleordning
Pulje til fritagelse fra jordbeskatning
Mere urørt skov
Flere økologiske landbrug
Diverse: Forsøgsordning for elbiler
Diverse: Infrastruktur til transport
Diverse: Geotermi og store varme-
pumper
Diverse: Energieffektiviseringsind-
sats
Diverse: Store varmepumper til
fjernvarme
Diverse: Kuldioxidafgift
Diverse: Energibesparelser i er-
hvervsvirksomheder
Total
De ikke-kvotebelagte
sektorer*
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
0,68
1,505
n.a.
0,013
0,0003
n.a.
n.a.
0,1
0,050
0,067
0,099
n.a.
0
n.a.
0
0,483
n.a.
n.a.
Indgår i ”Store varme-
pumper til fjernvarme”
n.a.
0,109
n.a.
n.a.
3,107
Kvotesektoren**
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
0
0
n.a.
0
0,0210***
n.a.
n.a.
0,06
0
-0,022
-0,033
n.a.
0,055
n.a.
0
0
n.a.
n.a.
Indgår i ”Store
varmepumper til
fjernvarme”
n.a.
-0,03
n.a.
n.a.
0,05
Samlet natio-
nalt
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
0,68
1,505
n.a.
0,013
0,0213
n.a.
n.a.
0,16
0,050
0,045
0,066
n.a.
0,055
n.a.
0,019****
0,483
n.a.
n.a.
-
n.a.
0,079
n.a.
n.a.
3,176*****
Anm.: N.a. betyder, at det ikke har været muligt at opgøre CO
2
-reduktionen. Negativt tal betyder en merudledning
af drivhusgasser. * I de ikke-kvotebelagte sektorer er Danmark som nation pålagt reduktionsforpligtelser i
2013-2020 og i 2021-2030.
** I kvotesektoren er udledningerne omfattet af EU’s fælles reduktionsforpligtel-
ser. *** Hertil kommer en CO
2
-udledning fra udenrigsflyvning inden for EU, som også er kvoteomfattet,
men som ikke indgår i den nationale CO
2
-opgørelse. ****Indgår i den nationale CO
2
-opgørelse under kate-
gorien LULUCF, men ikke i forpligtelser inden for kvotesektoren eller i de ikke-kvotebelagte sektorer. *****
Den samlede nationale reduktion er ikke summen af de to øvrige fsva. forslag om mere urørt skov og total
reduktion.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets beregninger. Forudsætninger fremgår af teksten for de enkelte
forslag.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 3 af 13
Effekten af de tiltag, hvor reduktionen kan opgøres, er opgjort til 3,107 mio. ton
CO
2
-ækv. pr. år
i de ikke-kvotebelagte sektorer.
Til sammenligning er udledningen
uden for kvoteområdet fremskrevet af Energistyrelsen til at være 31,2 mio. ton
CO
2
-ækv. i 2020, hvis ingen nye tiltag gennemføres.
I kvotesektoren udgør reduktionen ca. 0,05 mio. ton CO
2
-ækv. pr. år, hvor udled-
ningerne til sammenligning er fremskrevet til 13,6 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020.
For den
samlede
nationale udledning er effekten opgjort til 3,176 mio. ton CO
2
-
ækv. reduktion pr. år, hvor udledningerne til sammenligning er fremskrevet til
44,8 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020.
Der vil være et vist overlap mellem effekterne, især på transportområdet, hvis alle
forslagene gennemføres samtidigt. Men disse overlap vurderes ikke at være væ-
sentlige, og de vurderes at ligge inden for de øvrige usikkerheder ved de opgjorte
reduktionseffekter.
I det følgende uddybes de enkelte opgørelser, begyndende med forslag, hvor ef-
fekten har været mulig af kvantificere.
Forslag med opgjort effekt
Nr. 32 og 33 Højere afgifter på benzin og diesel
Alternativet foreslår, at afgifter på benzin og diesel forhøjes, hvilket ifølge forsla-
get vil bidrage med hhv. 6,4 og 8,8 mia. kr. over de fire år 2017-2020. Afgifterne
foreslås forhøjet med 1,40 kr. pr. liter for benzin og 1,19 kr. pr. liter for diesel.
Der er i beregningerne forudsat, at disse afgiftsforhøjelser fører til et mindsket
brændstofforbrug.
Det mindskede benzinforbrug er af Skatteministeriet forudsat til 300 mio. liter
benzin pr. år, hvoraf 100 mio. liter er relateret til mindsket kørselsomfang og 200
mio. liter er relateret til øget grænsehandel, da det vurderes, at danskerne i højere
grad vil købe benzin i udlandet. Dermed udgår CO
2
-udledninger af Danmarks
CO
2
-regnskab
–
også selvom danskerne kører tilbage til Danmark og udleder
drivhusgas inden for Danmarks grænser.
For diesel er det mindskede forbrug af Skatteministeriet forudsat til 600 mio. liter.
Her vurderer Skatteministeriet grænsehandelseffekten relativt højere end for ben-
zin, således at 150 mio. liter er relateret til mindsket kørselsomfang og 450 mio.
liter er relateret til øget indkøb af diesel i udlandet.
Ud fra dette grundlag samt CO
2
-indholdet i brændslerne er reduktionen opgjort til
0,7 mio. ton CO
2
for benzin og 1,5 mio. ton CO
2
for diesel, dvs. samlet set 2,2
mio. ton CO
2
pr. år i de ikke-kvotebelagte sektorer. Dette er opgjort efter de gæl-
dende opgørelsesregler for nationale CO
2
-regnskaber. Den nationale reduktion er
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 4 af 13
altså opgjort til 2,2 mio. ton CO
2
-ækv., men kun 0,6 mio. ton CO
2
-ækv. heraf har
en effekt på de globale udledninger, da de resterende 1,6 mio. ton CO
2
-ækv. blot
er flyttet til udlandets opgørelser.
Nr. 35 Miljøafgifter for lastbilskørsel
Alternativet foreslår en tillempet tysk ordning for køretøjer over 7,5 ton og dæk-
kende alle veje med start fra 2018.
Ved opgørelsen af reduktion i drivhusgasudledningen ved forslaget er der taget
udgangspunkt i beregningerne angående provenueffekterne af et tidligere forslag,
der blev opgivet. Den bygger således på svar til Skatte- og Afgiftsudvalget (SAU)
på spørgsmål nr. 295 af 22. februar 2013 samt besvarelsen af SAU alm. del
spørgsmål nr. 541, 2015-2016.
Alternativet foreslår, at afgiften skal gælde hele vejnettet. I beregning af drivhus-
gasreduktionen er der dog som i de tidligere gennemførte beregninger alene for-
udsat afgiftspligt på det overordnede vejnet. Det skyldes, at drifts- og etablerings-
omkostningerne for et system, der kan dække hele vejnettet, forventes at være
væsentligt højere end et system, der kun dækker det overordnede vejnet. Der er
således regnet på et vejnet på 2500 km. Dette vejnet udgøres af motorvejsnettet
og parallelveje, som er en række vejstrækninger, der fungerer som parallelruter til
motorvejsnettet. På disse vejstrækninger skønnedes et kørselsomfang for afgifts-
pligtige lastbiler inden miljøafgiften på 1,4 mia. km i 2015.
Miljøafgiften indføres først fra 2019, da en kilometerbaseret kørselsafgift som
foreslået ikke vurderes at kunne implementeres allerede i 2018 grundet udbud og
udvikling af de nødvendige tekniske systemer til beregning og opkrævning af vej-
afgiften.
Det bemærkes, at beregningerne for reduktionseffekterne er behæftet med stor
usikkerhed.
Alternativet foreslår en nedre vægtgrænse for afgiftspligt på 7,5 ton (lastbilernes
totalvægt). I beregningerne er der forudsat en nedre grænse på 12 ton svarende til
grænserne i det tidligere forslag. Der er omkring 6.500 lastbiler i Danmark mellem
7,5 ton og 12 ton, og den internationale trafik med denne type lastbiler er for-
holdsvis begrænset, ligesom de lettere lastbiler har anderledes kørselsmønstre. En
reduktion af den nedre vægtgrænse i forhold til det tidligere forslag forventes ikke
at have væsentlig betydning for drivhusgasreduktionen.
Reduktionen i kørselsomfang som følge af miljøafgiften skønnes til 1,3 pct., jf.
svar på SAU-spørgsmål 295 af 22. februar 2013. Det giver en reduktion i udled-
ning af drivhusgasser på 0,013 mio. ton CO
2
-ækv. pr. år i de ikke-kvotebelagte
sektorer.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
1766382_0005.png
Side 5 af 13
Nr. 36 Klimaafgift på flyrejser
Alternativet foreslår at pålægge passagerer en afgift på 80 kr. pr. flyvning fra dan-
ske lufthavne, hvilket ifølge forslaget vil bidrage med 2,8 mia. kr. over perioden
2017-2020.
Afgiften forventes af Finansministeriet at lede til en passagernedgang, jf. svar på
FIU 96 alm. del af 30. november 2016. En passagernedgang forventes at ville re-
sultere i færre flyafgange og deraf reducerede udledninger af drivhusgasser, som
følge af færre flyafgange fra danske lufthavne.
Det bemærkes, at der pågår et interministerielt arbejde med en luftfartspolitisk
strategi, der bl.a. undersøger, hvordan passagerer og luftfartsselskaber reagerer
under ændrede markedsforhold. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort, hvorfor der i
besvarelsen ikke er taget højde for arbejdets resultater. Indregning af eventuelle
ændrede adfærds- og priseffekter, herunder særligt billetpriser og elasticiteter, vur-
deres at kunne ændre effektopgørelsen på passagernedgangen betydeligt. Det
skyldes bl.a., at der ikke er taget hensyn til de seneste fem års kraftige vækst i lav-
prisselskabernes markedsandel i særligt den europæiske trafik til og fra Danmark.
Disse forhold er således ikke medtaget i svaret på FIU 96 alm. del af 30. novem-
ber 2016 samt nedenfor.
Flyrejser fra danske lufthavne kan opdeles i tre typer med følgende overordnede
påvirkning af udledningen af drivhusgasser:
Tabel 2
Oversigt over flyrejser og reduktion af udledninger af drivhusgasser ved afgift
Relativ
passager-
nedgang
+
Opgjort redukti-
on (ton CO
2
-ækv.
pr. år)
21.316
Civil luftfart:
Afgiftens indvirkning
Regulering af drivhus-
gasudledning
Indgår i Danmarks driv-
husgasregnskab til FN.
Heraf omfattet af EU’s
kvotehandelssystem
20.989
Indenrigsrejser
Pålægges tur-retur, dvs.
160 kr.
15 pct.
Heraf omfattet af den
danske reduktionsforplig-
telse uden for kvoteområ-
det (metan og lattergas)
Omfattet af EU’s kvote-
handelssystem. Indgår i
EU’s samlede reduktions-
forpligtelse
Pt. ikke reguleret
326
Rejser inden for
Europa
Pålægges kun afrejse, dvs.
80 kr.
1 pct.
29.684
Rejser til øvrig
verden
Pålægges kun afrejsen,
dvs. 80 kr.
1 pct.
Anm.:
*
Gennemsnit beregnet ud fra besvarelse af FIU nr. 96 af 30. november 2016. Dette svar beror på skønnede
værdier af billetpris og priselasticitet baseret på besvarelsen af SAU nr. 424 af 28. marts 2011, som herudover
delvist bygger på ”Analyse af passagerafgiften af 27. juni 2005”. Der tages forbehold for, at der pågår et
arbejde med en luftfartspolitisk strategi, som kan ændre effektopgørelsen betydeligt i tilfælde af efterfølgende
opdaterede beregninger.
Kilde: Beregninger foretaget af EFKM pba. forudsætninger ibesvarelse af FIU nr. 96 af 30. november 2016 og
drivhusgasdata fra DCE
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 6 af 13
Reduktionen af drivhusgasser som følge af forslaget er opgjort ved at skalere ud-
ledningen af drivhusgasser til den i svaret på FIU 96 alm. del anslåede passager-
nedgang. Reduktionen er således opgjort til ca. 21.300 ton CO
2
-ækv. pr. år for
indenrigsrejser, som indgår i Danmarks drivhusgasregnskab til FN. Heraf er CO
2
-
delen kvoteomfattet svarende til ca. 21.000 ton CO
2
-ækv. pr. år. De resterende ca.
300 ton CO
2
-ækv. pr. år er omfattet af den danske reduktionsforpligtelse uden for
kvoteområdet.
Derudover er der for udenrigsfly en reduktion på ca. 29.700 ton CO
2
-ækv. pr. år,
hvoraf en mindre, men ikke opgjort mængde, er kvoteomfattet og indgår i EU’s
samlede reduktionsforpligtelse, mens resten ikke er reguleret p.t.
I svaret er der afgrænset fra at opgøre udledninger fra de rejsendes eventuelle al-
ternative rejseform. Det betyder, at der med forslaget kan følge en øget CO
2
-
udledning fra tog, bil, bus eller flyafgange fra lufthavne i nabolande, som ikke ind-
går i den opgjorte effekt.
Der er i besvarelsen set bort fra forsvarets udledninger i forbindelse med luftfart.
Nr. 39 Genindfør NOx-afgiften
Alternativet foreslår at genindføre NOx-afgiften, hvilket ifølge forslaget vil give et
merprovenu til staten på 2,62 mia. kr. i alt i 2017-2020.
I forbindelse med nedsættelsen af NO
X
-afgiften i 2015 blev den øgede udledning
af drivhusgasser vurderet, og den fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Lovforslaget omfattede nedsættelse af NO
X
-afgiften fra 25 kr. til ca. 5 kr. pr. kg
udledt NOx samt tilretning og senere ophævelse af bundfradraget.
Hvis samme forudsætninger lægges til grund, kan der ved en forøgelse af NOx-
afgiften til ovenstående niveau opnås en samlet reduktion på 0,16 mio. ton CO
2
-
ækv. pr. år, heraf 0,10 mio. ton CO
2
-ækv. i de ikke-kvotebelagte sektorer og 0,06
mio. ton CO
2
-ækv. inden for kvoteområdet.
Nr. 40 Højere fradragsgrænse for benzin- og dieselbiler
Alternativet foreslår at hæve grænsen for, hvornår biler får fradrag i registrerings-
afgiften, således at den kun omfatter biler, der som minimum er i energiklasse A+.
Det svarer til, at grænsen hæves fra 16,0 km pr. liter til 20,0 km pr. liter for benzin
og fra 18,0 km pr. liter til 22,5 km pr. liter for diesel.
Den højere fradragsgrænse vil først og fremmest bevirke, at færre biler får fradrag,
hvilket medfører at prisen på biler stiger, og at bilsalget derved falder.
Derudover sker der en ændring af bilsalgets sammensætning. Det bemærkes, at
den gennemsnitlige solgte bils CO
2
-udledning stiger, fordi ændringen af fradrags-
grænsen primært straffer de mindre, billigere biler relativt til øvrige bilklasser. De
mindre biler, som ikke er A+, mister et fradrag, der er en forholdsvis stor andel af
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 7 af 13
deres pris. Fx gælder, at alle benzinbiler med en brændstoføkonomi på 20 km pr.
liter eller derover mister et fradrag på 16.000 kr. i registreringsafgiften.
Det betyder langt mere, hvis bilens udsalgspris er omkring 100.000 kr., end hvis
bilens udsalgspris er 300.000 kr. Da de små biler således er blevet dyrere, køber
folk færre biler, men også til en vis grad større biler, da disse er mere konkurren-
cedygtige. Det samlede bilsalg falder, især salget af de små biler, og den gennem-
snitlige solgte bils klima- og miljøegenskaber forringes. De små elbiler kan da op-
nå en komparativ fordel, der vil gøre det lettere at konkurrere med de små kon-
ventionelle biler. Det er dog ikke muligt at opgøre CO
2
-effekten heraf.
Bilsalget vurderes af Skatteministeriet at falde med næsten 10.000 biler pr. år. I alt
vil der være solgt knap 40.000 færre biler i perioden 2017-2020. Skatteministeriet
vurderer også, at CO
2
-udledningen for den gennemsnitlige bil stiger med ca. 1,4
pct. pr. km, jf. ovenfor.
Samlet set giver disse to bevægelser et fald i udledningen af drivhusgasser på 0,050
mio. ton CO
2
-ækv. i 2020 i de ikke-kvotebelagte sektorer.
Nr. 41 Fjern afgifter på elbiler
Alternativet foreslår at afsætte i alt 2,6 mia. kr. i 2017-2020 til at fritage el- og
brintbiler fra registreringsafgift.
I opgørelsen er det væsentligt at vurdere, hvor mange elbiler der vil blive solgt
uden forslaget. Her forudsætter Skatteministeriet et antal, som baserer sig på elbil-
saftalen fra 2015 om gradvis indfasning af registreringsafgift for elbiler. Herudover
er det af Skatteministeriet vurderet, hvor mange el- og brændselscellebiler der vil
blive solgt med Alternativets forslag. Forskellen mellem de to udgør i alt 38.700
biler i perioden 2017-2020.
Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt at indarbejde effekten af den nye
elsbilsaftale, men Skatteministeriet skønner med stor usikkerhed, at effekten af
Alternativets forslag ikke vil være væsentligt forskellig fra ovenstående skøn.
I opgørelsen antages, at en nysolgt elbil erstatter en nysolgt konventionel fossilt
drevet bil. Herved fortrænges benzin og diesel og dermed CO
2
-udledning uden
for kvoteområdet, som er opgjort til 0,067 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020. Elbilerne
øger elforbruget, og dermed øges CO
2
-udledningen inden for kvoteområdet, som
er opgjort til 0,022 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020 vha. en CO
2
-emissionsfaktor for el
på 197 kg pr. MWh i 2020. Den samlede reduktion bliver da 0,045 mio. ton CO
2
-
ækv.
Nr. 43 Varmepumper
Alternativet foreslår, at der afsættes en pulje på 960 mio. kr. i alt over årene 2017-
2020. Det er ikke specificeret, hvilken type varmepumpe puljen gælder for.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 8 af 13
Det er i beregningen af CO
2
-reduktionen forudsat, at puljen går til supplerende
varmepumper til naturgasfyr til individuel opvarmning. Det vurderes af Energisty-
relsen, at der vil være afløb for en sådan pulje. Der ydes et tilskud på 20.000 kr. i
investeringstilskud. Puljen vil under disse forudsætninger støtte 48.000 suppleren-
de varmepumper. Det skønnes, at 75 pct. af disse varmepumper ikke ville være
blevet implementeret uden tilskud, og at de fortrænger naturgas.
Reduktionen af drivhusgasudledning bliver 0,099 mio. ton CO
2
-ækv. pr. år i de
ikke-kvotebelagte sektorer og en øget udledning på 0,033 mio. ton CO
2
-ækv. i
kvotesektoren som følge af øget elforbrug hos varmepumperne (ved en CO
2
-
emissionsfaktor for el på 197 kg pr. MWh i 2020). Således opnås en samlet natio-
nal reduktion på 0,066 mio. ton CO
2
-ækv. pr. år.
Nr. 45 Justering af solcelleordning
Alternativet foreslår at afsætte i alt 48 mio. kr. over de fire år 2017-2020 til at ju-
stere den gældende solcelleordning, så den ændres fra en timeafregnet ordning til
en døgnafregnet ordning med henblik på at fremme investeringer i private, små
solcelleanlæg.
Det vurderes, at der er belæg for, at en sådan ændring faktisk vil medføre flere
solcelleanlæg på hustage. I beregningerne er det forudsat af Energistyrelsen, at det
øgede antal anlæg vil producere 277.500 MWh i 2020.
I CO
2
-opgørelsen fortrænger den øgede vedvarende energiproduktion gennem-
snitlig dansk el-produktion, som forudsættes at have en CO
2
-emissionsfaktor på
197 kg pr. MWh gennemsnitlig el i 2020. Det svarer til en reduktion af drivhus-
gasudledningen på 0,055 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020. Reduktionen finder sted inden
for kvoteområdet.
Der tages i beregningerne ikke højde for eventuelle systemvirkninger af, at de nu-
værende private solcelleanlæg med forslaget over en årrække muligvis vil investere
i privat batterikapacitet. I så fald kan der reduceres en yderligere lille mængde CO
2
som følge af undgået nettab. Den primære reduktion af drivhusgasudledningen
vurderes dog at bestå i den øgede vedvarende energiproduktion, som er opgjort
ovenfor.
Nr. 48 Mere urørt skov
Alternativet foreslår at afsætte i alt 50 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at kom-
pensere for manglende indtægter til staten fra tømmersalg i forbindelse med ud-
lægning af statsskov til urørt skov. Forslaget har biodiversitet som formål, men
der kan også være en effekt på dansk drivhusgasudledning ved forslaget.
De danske skove er samlet set i tilvækst. Denne tilvækst mindskes dog af hugsten,
som praktiseres. Hvis hugsten i stedet udelades, øges tilvæksten og dermed opta-
get af CO
2
. Det skal dog understreges, at denne effekt kun gælder, indtil skoven
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 9 af 13
samlet set har karakter af at være mere moden, og hvor skovens udledninger og
optag derfor vil være mere i balance.
Midlerne, som Alternativet foreslår afsat, antages af Naturstyrelsen at svare til, at
der på et areal på 4000 hektar undlades hugst. Denne antagelse baserer sig på for-
udsætninger fra Naturpakken om statens værdi af hugsten. Der er tale om et me-
get groft skøn for arealet. Det er samtidig en af de væsentligste parametre i føl-
gende opgørelse af reduktionseffekten.
Den årlige kulstofbinding opgøres ud fra nøgletal fra Københavns Universitet
(IGN) om tilvæksten i gennemsnitlig dansk skov ved undgået hugst på 1,32 ton
kulstof pr. hektar. Kulstofbindingen omregnes til CO
2
-ækv., hvorved der fås et
optag på 0,019 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020.
I det danske nationale CO
2
-regnskab til FN, vil der dermed kunne rapporteres et
optag. Det er dog vigtigt at understrege, at den mindskede hugst formentlig blot
vil lede til nogenlunde samme hugst et andet sted i verden, da tømmer er et inter-
nationalt handlet produkt, og dermed vurderes forslaget umiddelbart ikke i sig selv
at have en effekt på de globale udledninger.
Opgørelsesregler for, om Danmark eventuelt vil kunne benytte dette CO
2
-optag
som en fordel i opfyldelsen af det EU-pålagte reduktionsmål uden for kvoteområ-
det fra 2021, er endnu ikke færdigforhandlede.
Nr. 52 Flere økologiske jordbrug
Alternativet foreslår at afsætte i alt 2,0 mia. kr. ekstra for perioden 2017-2020 til
fremme af omlægning til økologi.
I beregningerne af effekt på drivhusgasudledningen er midlerne fordelt med 500
mio. kr. årligt i perioden 2017-2020. Det skønnes af Miljø- og Fødevareministeriet
at kunne understøtte 5-årige tilsagn til omlægning og økologisk drift af ekstra ca.
66.000 ha pr. år, i alt ca. 264.000 ha ekstra økologisk areal i 2020, hvis alle midler-
ne anvendes til økologisk arealtilskud. Det svarer til lidt over en fordobling af det
økologiske areal i 2020 i forhold til uden dette tiltag. Med forslaget vil det økologi-
ske areal udgøre ca. 17 pct. af det samlede landbrugsareal. Det økologiske areal
fortrænger i beregningen konventionelt dansk landbrug.
Effekten på drivhusgasudledningen af omlægning til økologi er forskellig for
landbrugets driftsgrene. En beregning vedrørende effekten af omlægning er derfor
meget følsom overfor, hvilke antagelser der gøres om, hvilken omlægning der
mere præcist støttes. Generelt gælder dog, at økologien har lavere udledninger pr.
arealenhed, hvilket primært skyldes økologiens lavere produktivitet. Samtidig har
økologien, især indenfor den animalske produktion, højere udledninger pr. produ-
ceret enhed
.
Dette skyldes ofte, at en højere andel af det økologiske foder er pro-
duceret i Danmark.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 10 af 13
Hvis man med en uændret fordeling af den økologiske produktion mel-
lem landbrugets fire produktionsgrene (mælk, svin, fjerkræ og plante)
firdobler det økologiske areal, så det udgør knap 30 pct. af landbrugsarealet, så vil
det medføre en reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser på dansk
grund på ca. 10 pct., skønnet af Aarhus Universitet (DCA). Skønnet er behæftet
med meget stor usikkerhed. Det svarer til en reduktion på knap 1 mio. ton CO
2
-
ækv. pr. år. Dette omfatter kun metan og lattergas og således ikke CO
2
fra energi-
forbrug samt kulstoflagring. Dette vurderes dog ikke at flytte væsentligt på tallet.
Overført til Alternativets forslag med lidt over en fordobling af det økologiske
areal i 2020 opnås en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 0,482 mio. ton
CO
2
-ækv. pr. år fra dansk grund. Reduktionen omfatter alene metan og lattergas
og finder sted i de ikke-kvotebelagte sektorer. Det skal understreges, at skønnet
for reduktion er under den forudsætning, at øgningen af det økologiske areal er
med uændret fordeling af den økologiske produktion på de fire produktionsgrene.
Til gengæld kan der ske en forøgelse af udledningerne andre steder i verden fra
fødevareproduktion, som skal dække et eventuelt fald i mængden af producerede
fødevarer, der kan følge af omlægningen til økologi i Danmark. Under en uændret
global efterspørgsel vurderes forslaget derfor ikke umiddelbart at reducere den
globale udledning i sig selv. Hvis den marginale jord, der inddrages til brug for
fødevareproduktion andre steder i verden er kulstofbindende skov, eller andre
kulstoflagre, kan forslaget medføre, at de globale udledninger forøges.
Nr. 55 Diverse investeringer i miljø-
og klima: ”Geotermi og store varmepumper” og ”Store
varmepumper til fjernvarme”
Alternativet foreslår, at der foretages en række investeringer i miljø og klima på
finanslovens § 8 (Erhvervsministeriet), § 24 (Miljø- og Fødevareministeriet) og §
29 (Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet). Særligt foreslås det, at der afsættes
i alt 103 mio.kr. på hovedkonto 29.24.23 til store varmepumper til fjernvarme og i
alt 59 mio. kr. til geotermi og store varmepumper på hovedkonto 29.24.16 over
2017-2020. Det giver samlede midler på 162 mio. kr. for perioden 2017-2020. Der
er beregnet effekt på drivhusgasudledningen for de to forslag samlet set.
Det er i beregningerne forudsat, at midlerne anvendes til fremme af store eldrevne
varmepumper, der fortrænger naturgas.
Det forudsættes, at der ydes et etableringstilskud på 10 pct. svarende til 600.000
kr. pr. MW varme. For 162 mio. kr. fås 267 MW varme, hvilket svarer til ca. 1,1
mio. MWh pr. år. Der er af Energistyrelsen antaget 50 pct. additionel fortræng-
ning af naturgas, da en del forventes udskiftet med varmepumper og biomasse-
kedler alligevel, det vil sige uden tilskud.
Dette giver en reduktion af drivhusgasser på 0,109 mio. ton CO
2
-ækv. pr. år i de
ikke-kvotebelagte sektorer og en øget udledning af drivhusgasser på 0,030 mio.
ton CO
2
-ækv. pr. år i kvotesektoren som følge af øget elforbrug fra varmepum-
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
1766382_0011.png
Side 11 af 13
perne (ved en CO
2
-emissionsfaktor for el på 197 kg pr. MWh i 2020). Samlet fås
en reduktion på 0,079 mio. ton CO
2
-ækv. pr. år for Danmarks samlede udledning
af drivhusgasser ved fuld udbygning af puljen.
Forslag med potentiel effekt, som ikke har været mulig at opgøre
Diverse økonomiske ændringer, der påvirker forbruget
Alternativet foreslår en række tiltag under overskrifterne
Den økonomiske bundlinje
og
Den sociale bundlinje.
Nogle af disse har primært fordelingsmæssig karakter, mens
andre kan påvirke bl.a. husholdningernes forbrug af varer og ydelser. Det bemær-
kes, at ændring af forbrugsvarer kan ændre drivhusgasudledningen. For importe-
rede varer, vil det være de globale udledninger, der påvirkes, mens det for dansk
producerede varer vil indgå i de nationale udledninger. Det har ikke været muligt
at opgøre effekten på udledningerne fra disse forslag.
Nr. 29 Trafikal ligestilling
Alternativet foreslår at afsætte i alt 744 mio. kr. over årene 2017-2020 til takstned-
sættelse for færger til øer i Danmark, hvor målet er, at en kilometer på vand skal
koste det samme som en kilometer på landevej.
Der findes ikke datagrundlag for at opgøre effekten på drivhusgasudledningen,
som afhænger af, om takstnedsættelsen øger ø-turismen, samt hvilke transport-
former den i givet fald erstatter. Dermed har det ikke været muligt at opgøre for-
slagets effekt på drivhusgasudledningen.
Nr. 34 Højere afgift på biomasse
Alternativet foreslår at indføre en afgift på fast biomasse, som ifølge forslaget vil
give et merprovenu til staten på 7,2 mia. kr. i alt i 2017-2020.
Forslaget er ikke specificeret yderligere. Det har ikke været muligt at opgøre for-
slagets effekt på drivhusgasudledningen, da det vil kræve en nærmere konkretise-
ring af udformningen af afgiften.
Nr. 37 Klimaafgift på oksekød
Alternativet foreslår at indføre en afgift på forbruget af okse- og kalvekød, hvilket
ifølge forslaget vil give et merprovenu på 6,8 mia. kr. i alt i 2017-2020.
Forslaget kan potentielt have en effekt på drivhusgasudledningen. Denne har ikke
været mulig at opgøre, da den bl.a. afhænger af, om forbruget vil falde, og dernæst
om dansk produktion af oksekød vil falde, eller om det blot vil føre til øget ek-
sport af dansk produceret oksekød.
Nr. 38 Højere afgifter på brug af brændeovne
Alternativet foreslår at indføre en afgift på brug af brændeovne, hvilket ifølge for-
slaget vil give et merprovenu til staten på 10,1 mia. kr. i alt i 2017-2020.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 12 af 13
Afgiften har til formål at mindske miljøpåvirkningen fra partikeludledning fra brug
af brændeovne. Der kan potentielt være en effekt på drivhusgasudledningen ved
forslaget, som dog ikke har været mulig at opgøre. Effekten kan potentielt være en
merudledning, men kan også være uændret. Det vil afhænge af, hvorvidt og i hvil-
ken grad den mindskede brug af brændeovne vil føre til energibesparelser og/eller
substitueres af andre brændsler.
Nr. 44 Geotermi
Alternativet foreslår at afsætte 400 mio. kr. til en pulje til underskudsgaranti til
fremme af geotermi.
I svaret forudsættes det, at de 400 mio. kr. foreslås anvendt til en ordning, der
ligner den eksisterende garantiordning på hovedkonto 29.24.24 National ordning
for geotermi. På den baggrund vurderes det, at flere penge i puljen vil kunne
fremme geotermi, men at effekten af puljen vil være begrænset af flere faktorer
end blot størrelsen af puljen. Dette skyldes, at puljen formentlig vil kunne håndte-
re den økonomiske risiko ved geotermiske boringer, mens øvrige barrierer i form
af teknologiudvikling og rammebetingelser stadig vil sætte begrænsninger for ud-
bredelsen af geotermi.
Besvarelse på EFK alm. del (bilag 216) viser, at udnyttelse af geotermisk energi til
fjernvarme kan være samfundsøkonomisk fordelagtigt, men kun i nogle få af de
analyserede områder. Billiggørelse gennem teknologiudvikling kan ændre på dette
forhold. En sådan billiggørelse kan medføre, at projekterne i højere grad bliver
samfundsøkonomisk konkurrencedygtige med alternativ fjernvarmeforsyning,
hvilket er en forudsætning for, at geotermiprojekter kan godkendes i henhold til
varmeforsyningsloven.
Det kan derfor ikke konkluderes, om en udvidelse af ordningen med 400 mio. kr.
vil fremme geotermi proportionalt med beløbsstørrelsen, og det vurderes derfor
heller ikke muligt at opgøre en effekt på udledningen af drivhusgasser.
Nr. 47 Pulje til fritagelse af jordbeskatning
Alternativet foreslår at afsætte i alt 40 mio. kr. i 2017-2020 til at fritage lodsejere
for beskatning af jord udlagt til natur med biodiversitet som hovedformål.
Den gennemsnitlige jordskat i Danmark er godt 300 kr. pr. ha. Et tilskud af den
størrelsesorden vurderes af Miljø- og Fødevareministeriet at være for lille til at
give et effektfuldt incitament til at udtage jord til natur og biodiversitet. Samtidig
vil det være svært at skabe additionalitet med forslaget, dvs. få udtaget ekstra
landbrugsjord, som ikke vil udtages alligevel, fx fordi jorden er for våd til, at det er
rentabelt at have den i omdrift. Det har ikke været muligt at opgøre effekten på
drivhusgasudledningen af dette forslag, men den vil formentlig ikke være særlig
stor.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for den relative, samlede, globale CO2-reduktion, til finansministeren
Side 13 af 13
Forslag med karakter af understøttende tiltag
Følgende forslag vurderes ikke at have en væsentlig reduktionseffekt i sig selv,
men at have karakter af at understøtte reduktion i udledningen af drivhusgasser:
Nr. 12: Styrkelse af forskningsreserven
Nr. 14: Iværksætterpakke: Puljen til Grønne Ildsjæle
Nr. 31: Hæv klimabistanden til udviklingslandene
Nr. 42: Forsøg med roadpricing
Nr. 53: Flere midler til energiteknologiske programmer (EUDP)
Nr. 55: Bølgekraftprojekter
Nr. 55: Videncenter for energibesparelser i bygninger
Nr. 55: Partnerskabssamarbejde med kommuner
Nr. 55: Forsøgsordning elbiler
Kildemateriale forefindes hos Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister