FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om ministeren vil oplyse, om Alternativets egne vurderinger af provenu m.v. i partiets finanslovsforslag ’Tal – til et bedre samfund’ er i overensstemmelse med Finansministeriets vurdering, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. april 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 81 (Alm. del) af 3.

november 2016 stillet efter ønske fra Alternativet

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om Alternativets egne vurderinger af provenu mv. i partiets

finanslovsforslag ’Tal – til et bedre samfund’ er i overensstemmelse med

Finansministeriets vurdering ved anvendelse af gængse regnemetoder?

Svar

Finansministeriets vurderinger af økonomisk-politiske tiltags påvirkning af de

offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt, indebærer blandt andet, at der

så vidt muligt indregnes afledte virkninger, såsom tilbageløb og adfærdsændringer,

når disse vurderes relevant,

jf. ’Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet’.

I relation til vurderingen af Alternativets finanslovforslag skal det indledningsvist

bemærkes, at det ikke fremgår, om de provenumæssige konsekvenser i Alternati-

vets udspil er opgjort før eller efter tilbageløb og adfærd. Når virkningen af forsla-

gene skal vurderes i en finanspolitisk kontekst er det imidlertid relevant at se på

forslagenes virkning på den offentlige saldovirkning efter tilbageløb og adfærd.

Der er foretaget beregninger af påvirkningen af de offentlige finanser som følge af

Alternativets forslag,

jf. besvarelse af Finansudvalgsspørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 3. no-

vember.

Alternativets vurderinger af provenu mv. kan overordnet opdeles i fire kategorier

ift. om vurderingerne følger gængse regneprincipper:

1. Forslag, som ikke er relevante at vurdere ift. Finansministeriets regneprincip-

per, fx fordi Alternativet foreslår at afsætte et konkret beløb til et givent om-

råde, hvilket i så fald lægges til grund.

2. Forslag, hvor anvendelse af Finansministeriets regneprincipper giver et andet

resultat end angivet af Alternativet.

3. Forslag, hvor anvendelse af Finansministeriets regneprincipper giver omtrent

det samme resultat som angivet af Alternativet.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om ministeren vil oplyse, om Alternativets egne vurderinger af provenu m.v. i partiets finanslovsforslag ’Tal – til et bedre samfund’ er i overensstemmelse med Finansministeriets vurdering, til finansministeren

Side 2 af 4

4. Forslag, hvor det af forskellige årsager ikke har været muligt at foretage en

vurdering af de økonomiske konsekvenser af et givent forslag, og det dermed

heller ikke har været muligt at vurdere om Alternativets vurdering følger Fi-

nansministeriets regneprincipper.

Ad kategori 1

En meget stor del af Alternativets forslag vurderes at høre under kategori 1. Det

gælder fx Alternativets forslag om at afsætte 600 mio. kr. årligt til SKAT, Alterna-

tivets forslag om at afsætte 200 mio. kr. årligt ekstra til erhvervsuddannelserne,

Alternativets forslag om at afsætte 2 mia. kr. over perioden 2011-20 til flere øko-

logiske landbrug mv.

Fsva. disse forslag er Alternativets vurdering lagt til grund.

Ad kategori 2

Der er også en række forslag, hvor Alternativets vurdering af provenu mv. ikke

vurderes at være i overensstemmelse med Finansministeriets regneprincipper. Det

gælder fx vurderinger af mer- og mindreudgifter på afgiftsområdet, på uddannel-

sesområdet og ift. modtagelse af kvoteflygtninge. Grundlaget for Finansministeri-

ets vurdering uddybes nedenfor.

Afgiftslempelser

Der vurderes at være betydelig forskel på de provenumæssige konsekvenser af en

række af afgiftselementerne opgjort efter tilbageløb og adfærd i besvarelsen af

FIU-spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 3. november og de provenumæssige konse-

kvenser, der fremgår i Alternativets finanslovsforslag

’Tal –

til et bedre samfund'.

Det gælder blandt andet de opgjorte provenumæssige konsekvenser for forhøjel-

sen af tobaksafgifterne og benzin- og dieselafgifterne,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Sammenligning af provenuvirkninger i 2017-2020 i Alternativets finanslovsforslag

’Tal –

til et bedre

samfund’

med provenuvirkninger i besvarelsen af FIU nr. 90 af 3. november 2016

Mia. kr.

Forhøjelse af tobaksafgifterne

Forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne

Alternativet

6,6

15,2

FIU nr. 90

-0,5

-1,8

Anm.: Provenuvirkningerne af de forhøjede benzin- og dieselafgifter angives i Alternativets finanslovsforslag

separat med et merprovenu fra benzinafgifterne på 6,4 mia. kr. og et merprovenu fra dieselafgifterne på 8,8

mia. kr. i 2017-2020.

Kilde: Alternativets finanslovsforslag

’Tal – til et bedre samfund’

samt Skatteministeriets beregninger.

Ved forhøjelse af tobaksafgifterne med 50 pct. vurderer Alternativet, at afgiften

indbringer et merprovenu på 6,6 mia. kr. i 2017-2020. Som det fremgår af besva-

relsen af FIU-spørgsmål nr. 90 skønnes et umiddelbart merprovenu på 14,4 mia.

Side 3 af 4

kr. i perioden 2017-20 af forhøjelserne af tobaksafgifterne. Opgjort efter tilbage-

løb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 0,5 mia. kr. i 2017-niveau,

jf. tabel

Det skønnes dermed, at forhøjelser af tobaksafgifterne, i den størrelsesorden

som Alternativet foreslår, ikke vil medføre et merprovenu, sådan som Alternativet

skønner.

Den høje selvfinansieringsgrad for tobaksafgifter skal primært ses i sammenhæng

med effekterne på salget af tobak, herunder øget grænsehandel. En mindre del af

effekten skyldes arbejdsudbudseffekter. Det bemærkes, at den foreslåede afgifts-

ændring er af en betydelig størrelsesorden, hvilket gør de skønnede provenuvirk-

ninger særligt usikre.

Alternativet skønner ved en forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne til hhv. 6 og

4,32 kr. pr. liter., at tiltagene samlet set indbringer et merprovenu på 15,2 mia. kr. i

2017-2020. Ligesom med tobaksafgifterne vurderes det, at forslaget om forhøjel-

sen af benzin- og dieselafgifterne medfører et mindreprovenu opgjort efter tilba-

geløb og adfærd og dermed afviger Alternativets vurdering fra Skatteministeriets

vurdering,

jf. tabel 1.

Uddannelsesområdet

Alternativet har beregnet omkostningerne ved en tilbageførelse af ompriorite-

ringsbidraget på uddannelsesområdet til 11,1 mia. kr. i perioden 2017-2020. Fi-

nansministeriets beregninger viser til sammenligning merudgifter svarende til 12,3

mia. kr. samlet set i den nævnte periode.

Kvoteflygtninge

Alternativet har beregnet, at det vil koste 248 mio. kr. i perioden 2017-20, hvis

Danmark skal modtage 2.000 kvoteflygtninge årligt. Finansministeriet har med

inddragelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet ifm. besvarelse af FIU-

spørgsmål nr. 90 beregnet, at det vil medføre merudgifter for ca. 2,0 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd i perioden 2017-2020, hvis Danmark skal modtage 2.000

kvoteflygtninge årligt. Alternativets vurdering af merudgiften vurderes således ikke

at være i overensstemmelse med Finansministeriets vurdering.

Ad kategori 3

Der er også forslag, hvor Alternativets vurdering af provenu mv. vurderes at være

i overensstemmelse med Finansministeriets vurdering. Det gælder fx forslaget om

at droppe nye skattefordele for familieejede virksomheder, når der sammenlignes

med provenuet efter tilbageløb og adfærd.

Ad kategori 4

Endelig er der enkelte forslag, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at vur-

dere om Alternativets vurdering af mer- eller mindreudgifter er retvisende. Det

gælder fx Alternativets provenuskøn for skat på finansielle transaktioner.

Side 4 af 4

Det skyldes, at hverken Skatteministeriet eller Finansministeriet har foretaget en

egentlig analyse af provenuvirkningen af en finansiel transaktionsskat og således

ikke har et grundlag for at vurdere provenuet for en skat på finansielle transaktio-

ner.

Reserver i Alternativets udspil

Alternativet angiver at have tre reserver i udspillet

Tal til et bedre samfund,

som ikke

disponeres. Det drejer sig om:



En reserve på 160 mio. kr. i perioden 2017-20 fra, at Alternativets udspil ifølge

Alternativet er

’overfinansieret’.

Hertil bemærkes dog, at der ved summering af

Alternativets egne vurderinger af mer- og mindreudgifter fås et underskud på

1,8 mia. kr. i perioden 2017-20.



Et økonomisk råderum frem mod 2020 på 31,4 mia. kr. Det kan hertil bemær-

kes, at det Alternativet herved akkumulerer råderummet frem mod 2020.



Et provenu på 12-20 mia. kr. i perioden 2017-20 fra, at Alternativet foreslår at

tilføre SKAT 600 mio. kr. årligt med henblik på at lukke af for skattehuller.

Det kan hertil bemærkes, at der ifølge Skatteministeriet ikke findes anerkendte

beregningsmetoder, som kan anvendes til at skønne over, hvordan ændringer i

de samlede ressourcer til kontrolindsatsen på skatte- og afgiftsområdet påvir-

ker de offentlige finanser. SKAT’s kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-

hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at en ekstra medarbejder i gen-

nemsnit finder fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere og

dermed kan indbringe samme provenu. Dertil har opgjorte provenuvirkninger

fra konkrete kontrolprojekter ikke nødvendigvis karakter af varige merprove-

nuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neutraliseres af

lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige

virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebeta-

lingen med tabte skatteindtægter til følge. Endelig vil flere ressourcer til SKAT

ske på bekostning af andre produktive, offentlige eller private aktiviteter, hvil-

ket isoleret set svækker velstand og skatteindtægter.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

FIU-spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 3. november,

hvor der er foretaget en konkret vurdering af Alternativets forslag i udspillet

Tal til

et bedre samfund.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister