Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af 3.
november 2016
Spørgsmål
Vil ministeren give sin
vurdering af Alternativets finanslovsforslag ’Tal –
til et
bedre samfund’?
Svar
Regeringen vurderer, at Alternativets finanslovforslag for 2017 på en række områ-
der trækker Danmark i den forkerte retning.
Alternativet foreslår at fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrati-
onsydelsen. Regeringen er ikke enig i, at det ville være en klog prioritering, da det
blandt andet vil have negative konsekvenser for beskæftigelsen. Vi er i stedet op-
taget af, at det skal kunne betale sig at arbejde. Flere danskere skal gå fra offentlig
forsørgelse til selvforsørgelse, fordi det giver mennesker et bedre liv og flere
valgmuligheder. Det kræver blandt andet, at der en mærkbar forskel mellem at
være i arbejde og på kontanthjælp/integrationsydelse.
Samtidig er det også vigtigt for regeringen, at der er styr på flygtningetilstrømnin-
gen til Danmark. En afskaffelse af integrationsydelsen kan imidlertid risikere at
ændre indrejsemønstre og dermed medføre øget indvandring til Danmark. Det
ønsker regeringen ikke. Vi vil i stedet styrke indsatsen i nærområderne. I 2018 har
regeringen derfor prioriteret 2,5 mia. kr. til nærområderne. Det er det højeste af-
satte beløb nogensinde.
Jeg er heller ikke enig med Alternativet i, at det skal være dyrere at være dansker.
Det er derfor i min optik den forkerte vej at gå, når Alternativet foreslår at indføre
nye afgifter på sodavand og højere afgifter på blandt andet benzin, diesel og to-
bak. Nye og højere afgifter på sodavand og tobak risikerer blot at øge grænse-
handlen, så indtægterne i stedet ender i Tyskland.
Når det er sagt, så er der også områder, hvor jeg deler Alternativets ambitioner i
finanslovforslaget
Tal til et bedre samfund.
Jeg er blandt andet enig i, at det vil være en god investering at sænke skatten på
arbejde. Det øger både vækstmuligheder og beskæftigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk