Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 71 (Alm. del) af 3.
november
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at fastsættelse af offentlige anlægslofter varierer fra
medlemsland til medlemsland i EU? Og vil ministeren dertil redegøre for, om det
er ministerens vurdering, at Danmark overimplementerer EU’s regler for
anlægslofter i forhold til vedtagelse af budgetloven m.m.?
Svar
Der fastsættes ikke anlægslofter for de offentlige investeringer i medfør af budget-
loven og der er ikke fastsat EU-regler herom.
De offentlige investeringer indgår i den løbende finanspolitiske prioritering, her-
under i de mellemfristede fremskrivninger.
Finansministeriet er ikke bekendt med en oversigt over hvilke medlemslande i
EU, der fastlægger anlægslofter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk