Folketingets Finansudvalg
Josephine Fock
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansudvalget har i brev af 29. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 673
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine
Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 673:
26. oktober 2017
J.nr. 2017 - 6458.
”Vil
ministeren oplyse antallet af personer, som hverken er i uddannelse, beskæfti-
gelse eller modtager offentlige overførsler for hvert år fra 1990 til nyeste år, efter
samme måde som opgjort i nedenstående kommentar fra AE, hvor gruppen i dag
udgør 154.500 personer? (https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/ fi-
les/dokumenter/kommentar/ae_faerre-modtager-overforsler-men-flere-
falderigennem- sikkerhedsnettet.pdf
)
”
Svar:
Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal
i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menne-
skelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejds-
markedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at
give Danmark vækst og velstand.
Personer, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller modtager offentlig
forsørgelse kan fx være personer der;
- Afholder ferie for egen regning.
- Vælger at være hjemmegående, mens børnene er helt små.
- Vælger at starte egen virksomhed op.
- Har uoplyst lønindkomst eller lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver,
der ikke beskattes i Danmark.
- Ikke har ret til at modtage offentlig forsørgelse, fordi de ernærer sig af
formue eller forsørges af ægtefælles indtægt.
Antallet af selvforsørgende kan opgøres på flere måder. Her vil jeg henvise til det
faktaark om selvforsørgende (alm. del bilag 250), der er oversendt til beskæftigel-
sesudvalget den 2. juni 2017.
I forlængelse heraf er det også relevant at understrege, at vores velfærdssamfund er
indrettet således, at den enkelte modtager offentlig forsørgelse, hvis man ikke er i
stand til at forsørge sig selv.
Ifølge Grundloven er det offentlige forpligtet til at yde hjælp til den, der ikke selv
kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, dog mod
at vedkommende underkaster sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.