FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om ministeren vil vurdere om Socialdemokratiets konkrete forslag om at skabe et bachelorarbejdsmarked i praksis vil føre til et højere arbejdsudbud, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 671 (Alm. del) af 28.

september 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere, om Socialdemokratiets konkrete forslag om at skabe et

bachelorarbejdsmarked i praksis vil føre til et højere arbejdsudbud såfremt de

studerende alene udskyder kandidatuddannelsen.

Svar

Det lægges i besvarelsen til grund, at:



Der

henvises til Mette Frederiksens forslag om ”kandidatjobs” som præsente-

ret på DIs årsmøde d. 26. september 2017.



Forslaget indebærer, at retskravet på en kandidatuddannelse for akademiske

bachelorer fra udvalgte bacheloruddannelser forlænges således, at bachelorer

kan tilgå arbejdsmarkedet og samtidigt have retskrav på senere at kunne vende

tilbage til en toårig kandidatuddannelse.



Bacheloruddannede fra disse uddannelser, som tager et arbejde, kan få en

form for

”merit”

for erhvervserfaring, hvis de studerende efterfølgende tager

en kandidatuddannelse.

Regeringen har den 17. september præsenteret et universitetsudspil, hvori der bl.a.

lægges op til at forlænge retskravet på en kandidatuddannelse i 3 år. Dette skal

give bacheloruddannede bedre mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarke-

det og ret til at vende tilbage til en kandidatuddannelse. Der lægges samtidig op til,

at universiteterne skal kunne udbyde nye 1-årig masteruddannelse i det ordinære

uddannelsessystem.

Udvalg om bedre universitetsuddannelser

Regeringens udspil følger op på de anbefalinger, som Udvalg om bedre universi-

tetsuddannelse (universitetsudvalget) afgav i foråret 2017. Universitetsudvalget

skulle opstille modeller til styrkelse af universitetsuddannelserne og har som led i

sit arbejde foretaget en grundig analyse af universitetsuddannelserne, hvor de bl.a.

har belyst universitetsuddannedes løn, ledighed og beskæftigelse mv.

Universitetsudvalget har bl.a. undersøgt de mulige konsekvenser ved at forlænge

retskravet. Udvalget peger på, at forlængelse af retskravet kan have forskellige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om ministeren vil vurdere om Socialdemokratiets konkrete forslag om at skabe et bachelorarbejdsmarked i praksis vil føre til et højere arbejdsudbud, til finansministeren

Side 2 af 4

effekter på arbejdsudbuddet, som ikke nødvendigvis trækker i samme retning.

Udvalget har vurderet, at en forlængelse af retskravet samlet set er neutralt eller vil

øge arbejdsudbuddet.

Fsva. velstandseffekter konkluderede universitetsudvalget, at

”Der er ikke klar evi-

dens for, hvilken produktivitet fremtidige akademiske bachelorer vil have. Hvis produktiviteten

for bachelorer er på niveau med de kandidatuddannede, vil det føre til uændrede løngevinster og

højere velstandsgevinster. Hvis produktiviteten er lavere end de kandidatuddannedes produktivi-

tet, vil det føre til lavere løn- og velstandsgevinster. Generelt betragtet stiger løngevinsten typisk

med uddannelsesniveaet”.

Kandidatuddannede kan således alt andet lige forudsættes i

gennemsnit at have en højere produktivitet end bacheloruddannede (med samme

anciennitet).

Universitetsudvalget har ikke behandlet spørgsmålet om

”merit”

for erhvervserfa-

ring.

Generelle forhold vedr. retskravet

Det er vanskeligt at vurdere, hvordan en forlængelse af retskravet vil påvirke de

studerendes adfærd og dermed arbejdsudbuddet.

Generelt forventes et forslag om at forlænge retskravet overordnet at påvirke ar-

bejdsudbuddet via blandt andet to strukturelle effekter:

1) En

umiddelbar

positiv arbejdsudbudseffekt som følge af, at personer kommer

hurtigere ud på arbejdsmarkedet, hvis de tager fuldtidsarbejde efter bachelor-

uddannelsen (frem for at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse). Såfremt

de samme personer senere vender tilbage til universitetet og gennemfører en

kandidatuddannelse, neutraliseres denne effekt.

2) En

langsigtet

negativ arbejdsudbudseffekt som følge af, at personer med et hø-

jere uddannelsesniveau typisk har en højere beskæftigelsesfrekvens (dvs. de

arbejder gennemsnitligt mere og er i højere grad i beskæftigelse) end personer

med et lavere uddannelsesniveau, herunder bachelorer.

Den første arbejdsudbudseffekt optræder umiddelbart, hvis nogle bacheloruddan-

nede kommer i fuldtidsbeskæftigelse frem for at læse en kandidatuddannelse i

direkte forlængelse heraf. Den anden arbejdsudbudseffekt indfases gradvist, hvis

bacheloruddannede (over en årrække) har en lavere beskæftigelsesfrekvens og

arbejder færre timer end kandidatuddannede.

Som følge af tidsforskydningen af de to effekter, forventes der samlet set at være

en positiv effekt på arbejdsudbuddet i en årrække, hvorefter nettoeffekten er usik-

ker.

Det bemærkes, at nogle bachelordimittender evt. ikke vil tage en kandidatuddan-

nelse senere, hvis retskravet forlænges, men i stedet blive på arbejdsmarkedet.

Side 3 af 4

Uanset om dimittenderne senere tager en kandidatuddannelse eller ej, vil ovenstå-

ende to effekter gøre sig gældende, men med forskellig størrelse.

Finansministeriet har i september offentliggjort en økonomisk analyse af velstand,

arbejdsudbud og holdbarhed når der sammenlignes forskningsbaserede civilinge-

niører med professionsbacheloruddannende diplomingeniører og bachelorer i

erhvervsøkonomi (HA) med kandidatuddannede i erhvervsøkonomi (cand.merc).

Analysen belyser den situation, hvor bacheloruddannede på de to områder ind-

træder på arbejdsmarkedet og ikke efterfølgende tager en kandidatuddannelse.

Analysen viser at arbejdsudbuddet påvirkes positivt ved at uddanne bachelorer i

erhvervsøkonomi (HA) og diplomingeniører frem for kandidater på de respektive

områder på grund af en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at

den

umiddelbare

arbejdsudbudseffekt (effekt 1, jf. ovenfor) dominerer den

langsigtede

arbejdsudbudseffekt (effekt 2, jf. ovenfor) i de to cases. Analysen viser endvidere,

at der for de to cases er en lavere velstandseffekt af bacheloruddannede sammen-

lignet med kandidatuddannede, ligesom bachelorer i de to cases har en lavere pro-

duktivitet (i form af løn) end kandidatuddannede. Endelig viser analysen af de to

cases, at den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser forbedres ved at

uddanne bachelorer frem for kandidater forudsat, at det offentlige serviceniveaus

andel af BNP er uændret. Analysens resultater fsva. arbejdsudbud, velstand, pro-

duktivitet og holdbarhed er ikke nødvendigvis gældende generelt ift. et mere ud-

bredt bachelorarbejdsmarked.

Vedrørende Socialdemokratiets konkrete forslag

Socialdemokratiet lægger op til, at flere

”eftertragtede”

akademiske bachelorer skal

komme i job. Det er ikke umiddelbart muligt at sige, om disse bachelorer vil have

en anderledes beskæftigelsesfrekvens og arbejde flere eller færre timer end tilsva-

rende personer, der fuldfører en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af deres

bacheloruddannelse.

Det er med udgangspunkt i nuværende regler og praksis ikke muligt at erstatte en

del af et uddannelsesforløb med erhvervserfaring (f.eks. i form af merit), der ikke

er en del af uddannelsen. Det skyldes bl.a., at uddannelserne har mål og indhold

mv., der understøtter et givent fagligt læringsudbytte. De samme forhold gælder

ikke for beskæftigelse, der ikke er en integreret del af uddannelsen.

”Merit” for

erhvervserfaring vil derfor være at betragte som en forkortelse af uddannelsen.

Det er i dag muligt for studerende på mange uddannelser at tage et projektoriente-

ret forløb som en integreret del af uddannelsen. Et projektorienteret forløb indgår

i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der

afsluttes med en prøve. Et projektorienteret forløb kan gennemføres f.eks. i til-

knytning til en virksomhed. Universitetet skal sikre, at den studerende under et

projektorienteret forløb opnår målene for læringsudbyttet. Endvidere giver uni-

versitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet. Et projektorienteret

forløb erstatter således ikke uddannelseselementer.

Side 4 af 4

Merit for erhvervserfaring, som i Socialdemokratiets forslag, vil umiddelbart, og

modsat projektorienteret forløb, som er en del af uddannelsen, svare til at forkorte

kandidatuddannelsen. Generelt betragtet vil det altid være forbundet med en

umid-

delbar

arbejdsudbudseffekt (effekt 1, jf. ovenfor), hvis uddannelser forkortes, da

personer derved får længere tid på arbejdsmarkedet. Omvendt vil der generelt

betragtet også være en

langsigtet

negativ arbejdsudbudseffekt (effekt 2, jf. ovenfor).

Nettoeffekten på arbejdsudbuddet er usikker, jf. dog at der er en positiv samlet

arbejdsudbudseffekt i eksemplet med ingeniører og erhvervsøkonomer ovenfor.

Finansministeriet er ikke bekendt med, at der på danske data tidligere er skønnet

over, hvordan ændringer af ordinære uddannelseslængder eller -indhold påvirker

arbejdsudbuddet. Dette skal ses i lyset af, at længden af flere professionsbachelor-

uddannelser f.eks. er blevet ændret. Samtidig er der i dag meget begrænset erfaring

med forskellige uddannelseslængder inden for den gruppe af personer, som læser

en universitetsuddannelse. Det skyldes, at langt størstedelen af de universitetsstu-

derende tager en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse i direkte forlæn-

gelse heraf.

Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministe-

riet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister