Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1797821_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 670 (Alm. del) af 28.
september 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter
på de offentlige finanser og på makroøkonomien? I den forbindelse ønskes en
vurdering af, om partiernes skøn for udgifter og indtægter er realistiske.
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af Socialdemokraternes udspil,
Velfærd først,
og
Socialistisk Folkepartis udspil,
Velfærd og grøn omstilling fremfor skattelettelser.
Det har ikke været muligt at udarbejde en vurdering af Radikale Venstres udspil
inden for tidsfristen. En vurdering heraf følger hurtigst muligt.
Det bemærkes, at udgifterne og indtægterne er vurderet i 2018. Desuden er det i
det omfang, udspillene giver mulighed for det, foretaget en vurdering af de
makroøkonomiske konsekvenser fsva. finanseffekt samt arbejdsudbud.
Vurderingen af Socialdemokraternes udspil
Der er opstillet en række prioriteringer (s. 8-11 i udspillet). Vurdering af udgifterne
fremgår af
bilag 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at der for en række af priorite-
ringerne i Socialdemokratiets udspil ikke er angivet, hvor meget der ønskes priori-
teret til et givent initiativ. Det har derfor i en række tilfælde ikke været muligt at
vurdere udgiften forbundet med prioriteringerne i udspillet.
Socialdemokratiet lægger op til at finansiere prioriteringerne ved at anvende reser-
verne på forslag til finanslov for 2018 og en annullering af lempelserne af arveaf-
giften, der frigør 0,8 mia. kr. i 2018.
I udspillet fremgår det, at Socialdemokraterne vil prioritere det finanspolitiske
råderum til større offentligt forbrug frem for lavere skat. Det offentlige forbrug
har en større virkning på efterspørgslen efter arbejdskraft end lavere skat. Hertil
kommer, at lavere skat øger arbejdsudbuddet. Regeringens udspil til Jobreformens
fase II medvirker i den sammenhæng isoleret set til at dæmpe kapacitetspresset.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
Side 2 af 8
Det bemærkes, at Socialdemokratiet henviser til en opkvalificerings- og en vækst-
reform som en del af deres prioriteringer i 2025 (s. 6). Der er allerede foretaget en
vurdering af effekterne på makroøkonomien og de offentlige finanser af Social-
demokraternes vækst- og opkvalificeringsreform i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål
299 af 4. april 2017.
Med usikkerhed skønnes vækstudspillet at have en mindre
negativ virkning på arbejdsudbuddet for de initiativer, der kan vurderes (-250 per-
soner). For flere af initiativerne kan det ikke vurderes, om de har en virkning på
kapacitetspresset på arbejdsmarkedet. Nogle af initiativerne vurderes at bidrage til
øget risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Vurdering af SFs udspil
SF har opstillet en række prioriteringer, som det lægges op til at finansiere via re-
server på regeringens finanslovsforslag, annullering af forøgelse af koblingspro-
centen til friskolerne, annullering af lempelsen af bo- og gaveafgiften for virksom-
heder samt færre udgifter til konsulenter, logoer og kammeradvokaten.
Der er udarbejdet en vurdering af udgifter og finansieringsforslag i SF’s udspil,
jf.
bilag 2.
SF’s udspil prioriterer øget offentligt forbrug frem for
lavere skat, og flere af for-
slagene mindsker arbejdsudbuddet. Det vil øge kapacitetspresset i økonomien.
Med prioriteringen af midler til offentligt forbrug frem for lavere skat vil finans-
politikken isoleret set øge efterspørgselspresset med ca. 0,1 pct. af BNP i 2018.
Det øgede efterspørgselspres betyder, at efterspørgslen på arbejdskraft forøges
med ca. 3.000 fuldtidspersoner i 2018, hvilket isoleret set øger kapacitetspresset på
arbejdsmarkedet.
Hertil kommer, at forslaget isoleret set reducerer arbejdsudbuddet.
SF’s udspil
indeholder en afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen (Jobreform
I) samt integrationsydelsen. Samlet vil det have en negativ virkning på arbejdsud-
buddet på i størrelsesordenen 1.200 fuldtidspersoner.
Finansieringen
af SF’s forslag skal blandt andet hentes ved regeringens reserver til
skattereform (Jobreform fase II) og erhvervs- og iværksætterinitiativer. Sammen-
lignet med regeringens prioriteringer i udspillet til Jobreformens fase II og er-
hvervs- og iværksætterudspillet vil dette bidrage til et øget kapacitetspres. Regerin-
gens udspil vil derimod øge arbejdsudbuddet, hvilket isoleret set vil mindske ka-
pacitetspresset i økonomien.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1797821_0003.png
Bilag 1
Vurdering af initiativer i Socialdemokraternes udspil,
Velfærd først
Tabel 1
Vurdering af udgifterne i udspillet
Velfærd først
Prioriteringer
Bedre ældrepleje
Udgiftsskøn i udspillet
Det angives, at der skal
afsættes 500 mio. kr. i 2018.
Der angives ikke et skøn for
udgiften i udspillet.
Det angives, at det finansie-
res inden for satspuljen.
Der angives ikke et udgifts-
skøn i udspillet.
Der angives ikke et udgifts-
skøn i udspillet.
Der angives ikke et konkret
beløb for vækstreformen.
Der angives ikke et konkret
beløb for styrkelsen i udspil-
let.
Der angives ikke et konkret
beløb for styrkelsen af for-
svaret i udspillet.
Der angives ikke et konkret
beløb, men at regeringens
forslag er uambitiøst.
Det angives, at det finansie-
res inden for forskningsre-
Vurdering af udgiftsskøn i
2018 (mia. kr.)
0,5
Bemærkninger til vurdering af udgifterne
4. oktober 2017
Der vurderes ikke udgiftsmæssige konsekvenser af at fjerne eller suspendere produktivitetskravet på 2 pct. i 2018, når man samti-
dig fjerner det meraktivitetskrav på 2 pct., som er afledt af produktivitetskravet.
xx
En styrkelse af kræftbehandlingen vil indebære merudgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at kræftområdet bl.a. gennem Kræft-
plan IV tilføres 2,2 mia.kr. 2017-2020 til bl.a. udvidet kapacitet og nyt apparatur.
-
1
0,1
xx
Det angives, at det finansieres inden for satspuljen. Initiativet vil alt andet lige fortrænge andre satspuljeprojekter.
Det vurderes at en annullering af omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne vil medføre merudgifter på ca. 136 mio. kr. i
2018 ift. 2017-niveauet.
Der angives ikke et konkret beløb.
Socialdemokraterne har tidligere angivet, at der skal afsættes 3 mia. kr. årligt (fuldt indfaset) til en vækstreform,
jf. Stol på Dan-
mark.
S har ikke angivet et konkret beløb, der skal afsættes til vækstreformen i 2018. Der er på regeringens forslag til finansloven
for 2018 afsat 0,8 mia. kr. i 2018. til regeringens udspil til Erhvervs- og Iværksætterinitiativer. Hvis S ønsker at finansiere deres
vækstreform ved den afsatte reserve på 0,8 mia. kr., vil udgiften være 0,8 mia. kr. i 2018.
Der angives ikke et konkret beløb for en styrkelse af politi. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der fra 2018 ligeledes skal
finansieres en ny aftale om kriminalforsorgens økonomi. Udgifter hertil forventes ligeledes at skulle indgå.
Der angives ikke et konkret beløb til løft af forsvaret.
Der angives ikke et konkret beløb, der skal tilføres Skat. Det angives alene, at regeringen er uambitiøs. Det bemærkes, at regerin-
gen har prioriteret over 10 mia. kr. på finansloven for 2017 og finanslovforslaget for 2018 til genopretning af skattevæsenet.
Der kræves som udgangspunktet ikke ny finansiering, hvis det finansieres inden for forskningsreserven. Det vil dog alt andet lige
fortrænge andre initiativer inden for forskningsreserven.
Stærkere fælles sundhedsvæsen
Hjælp til psykisk sårbare unge
Annullering af besparelser på
erhvervsuddannelserne.
Øget indsats mod social dumping
og dårligt arbejdsmiljø
Ambitiøs vækstreform
0,8
2
Styrket og synligt politi
xx
Styrket forsvar
xx
Genopretning af Skat
Prioritering af energiforskning
xx
0
3
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1797821_0004.png
Side 4 af 8
serven.
Indbudgettering af de resterende ”fase 1”-projekter
i Togfonden vurderes at medføre merudgifter på ca. 8 mia. kr. (2018-pl) i perio-
den 2018-26. Der er ikke afsat midler til disse projekter på forslag til finanslov for 2018. Forligskredsen har anvist konkret finan-
siering for 2 mia. kr. fra Bedre-billigere forligskredsens indbudgetterede puljemidler. Den del af merudgifterne, som ikke finansieres
fra indbudgetterede midler (ca. 6 mia. kr.) skal derfor finansieres inden for det samlede råderum til offentlige investeringer og vil
dermed fortrænge andre prioriteringer.
Det vurderes ikke muligt at konkretisere, hvad en evt. omlægning vil koste ud fra beskrivelsen i udspillet. Det bemærkes, at rege-
ringen d. 21. september har indgået en aftale om en omlægning af registreringsafgiften med Dansk Folkeparti, der vil medføre et
finansieringsbehov på 0,7 mio. kr. i 2018. Regeringen anviser i aftalen finansiering af omlægningen.
Det angives ikke, om S ønsker at tilbagerulle budgetforbedringen. Hvis budgetforbedringen annulleres, vil det alt andet lige medfø-
re et finansieringsbehov svarende til budgetforbedringen, dvs. 207 mio. kr. i 2018, 415 mio. kr. i 2019, 622 mio. kr. i 2020 og 829
mio. kr. i 2021.
Togfondens fase 1
Der angives ikke et konkret
beløb i udspillet.
-
Ny registreringsafgift med fokus
på miljø og sikkerhed
DSB
Der angives ikke en konkret
model eller udgiftsskøn.
Det er ikke angivet, hvordan
budgetforbedringen skal
håndteres i udspillet.
-
-
Anm: 1) Det er forudsat, at dette finansieres inden for satspuljen.
2) Det antages, at S på linje med regeringen vil afsætte 0,8 mia. kr. i 2018.
3) Forudsættes prioriteret inden for forskningsreserven.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1797821_0005.png
Side 5 af 8
Bilag 2
Vurdering af initiativer og finansiering i SF’s finanslovsudspil 2018
Velfærd og grøn omstilling frem for
skattelettelser
Tabel 1
Vurdering af udgifter og indtægter i SF’s finanslovsudspil 2018
Prioritering
Udgiftsskøn i udspillet i 2018
Vurdering af udgiftsskøn i
2018
Bemærkninger til vurdering af udgifter
4. oktober 2017
1,4 mia. kr. ekstra til
sygehuse
SF foreslår en ny styringsmodel for sygehusene, men konstaterer samtidig, at det ikke kan nås fra 2018. De foreslår på den baggrund
at tilføre sygehusene 1,4 mia. kr. i 2018 svarende til 2 pct.s aktivitet.
1,4 mia. kr.
1,4 mia. kr.
Det bemærkes hertil, at det ikke har udgiftsmæssige konsekvenser i 2018 at suspendere produktivitetskravet på 2 pct. for 2018, hvis
man samtidig fjerner det meraktivitetskrav på 2 pct., som er afledt af produktivitetskravet.
SF afsætter 600 mio. kr. til forslaget i 2018, hvilket er lagt til grund for vurderingen, da det er muligt at bruge 600 mio. kr. til bedre norme-
ringer i daginstitutionerne.
Bedre normeringer i
daginstitutioner
0,6 mia.kr.
0,6 mia.kr.
Danmarks Statistiks nye normeringsstatistik er endnu ufuldstændig, idet den pt. kun er baseret på normeringsdata fra 75 kommuner,
ligesom data for private daginstitutioner mangler. Et skøn for udgifterne til indførelse af minimumsnormeringer på baggrund af den nye
normeringsstatistik vil derfor være baseret på et så usikkert grundlag, at den ikke nødvendigvis vil være retvisende. Det forventes, at der
i den kommende tid vil være flere kommuner, der indmelder normeringsdata.
Ift. forslaget bemærkes, at den passende normering i det enkelte dagtilbud afhænger af en lang række lokale forhold, som kræver
kendskab til fx børnegruppen, det pædagogiske personales kompetencer og de rammer, som pasningen foregår i. Det afgøres bedst i
kommunerne.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1797821_0006.png
Side 6 af 8
SF afsætter 985 mio. kr. til at ansætte ekstra hjemmehjælpere, hvilket er lagt til grund for vurderingen.
Det bemærkes, at den enkelte kommune i dag har betydelig frihed til at organisere leveringen af hjemmehjælp, og flere kommuner
arbejder i dag med organiseringen af teams i hjemmeplejen. Det vurderes i denne forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at der fra statslig
side stilles krav om eller afsættes afgrænsede midler til etablering af faste teams.
Statens styring af kommunerne hviler i udpræget grad på mål- og rammestyring. Det indebærer et decentralt ansvar for opgaveløsningen
og en begrænset detailstyring fra statens side. Forslaget er i strid hermed og vil være et proceskrav, der griber ind i den lokale tilrette-
læggelse af opgaveløsningen og samtidig skaber øget bureaukrati. Dertil kommer, at et krav om etablering af faste teams alt andet lige
kan indebære en dårligere kapacitetsudnyttelse i de enkelte kommuner
Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev indført som led i Jobreform fase 1. I forbindelse med Jobreform fase 1 blev kontanthjælps-
loftet skønnet at medføre et provenu i størrelsesordenen af 0,4 mia. kr. årligt og 225-timerreglen 0,1 mia. kr. årligt. Indførelsen af inte-
grationsydelse og optjening af folkepension medførte et provenu på 0,6 mia. kr. i 2018. Provenuet herfra svarende til 1,1 mia. kr. i 2018
er indbudgetteret på en reserve til udmøntning ifm. Jobreformens fase 2.
Der er ikke udarbejdet et nyt skøn for den samlede udgift forbundet med at afskaffe kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrations-
ydelse. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opdatere skønnet over de samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpslof-
tet og 225-timersregelen, idet vurderingen afventer en evaluering af virkningen af kontanthjælpsloft og 225-timersregel, der forventes
færdig ultimo 2017. Dog må det forventes, at et opdateret skøn for udgifterne forbundet med tilbagerulle kontanthjælpsloft og 225-
timersregel vil være højere end tidligere lagt til grund, idet der er flere personer end antaget, der er berørt af 225-timersreglen, jf. svar
BEU nr. 337 af 7. marts 2017 (alm. del). Der er foretaget en genberegning af udgifterne forbundet med at fjerne integrationsydelsen
senest i forbindelse med svar på BEU 502 af 3. juli 2017. Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er her skønnet til knap
0,9 mia. kr. kr. i 2018.
Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set mindsker tilskyndelsen til at finde beskæf-
tigelse. Det vurderes således at have negative konsekvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe kontanthjælpsloftet,
225-timers reglen og integrationsydelsen. Samtidig kan en afskaffelse af integrationsydelse ændre indrejsemønstre og dermed medføre
øget indvandring til Danmark. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomstgruppen
Det skønnes at koste omkring 850 mio. kr. at annullere omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet i 2018, således at bevillingen
fastholdes på 2017-niveau. Hertil kommer forslaget om at videreføre kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne, hvilket indebærer mer-
udgifter på 150 mio. kr. Dermed vil forslagene samlet set medføre medudgifter på 1.000 mio. kr.
1.000 mio. kr.
1.000 mia. kr.
Ift. forslagene bemærkes, at uddannelsesområdet på lige fod med resten af de statslige institutioner er underlagt et omprioriteringsbi-
drag på 2 pct. Omprioriteringsbidraget bidrager til, at uddannelsesinstitutionerne løbende fokuserer på at løse opgaverne smartere og
billigere og fokusere på deres kerneopgaver.
SF foreslår, at der afsættes 200 mio. kr. til efter- og videreuddannelse, hvilket er lagt til grund for vurderingen.
200 mio. kr.
200 mio. kr.
Det fremgår af udspillet, at midlerne bl.a. skal anvendes til at sænke deltagerbetalingen på AMU, men ikke hvordan midlerne i øvrigt
skal udmøntes.
SF foreslår at afsætte 1 milliard kroner til en grøn pulje, hvilket er lagt til grund for vurderingen.
Det er ikke specificeret nærmere, hvordan midlerne skal anvendes, og der er ikke foretaget nærmere vurdering heraf, jf. også nedenfor
vedr. DSB.
Faste teams i æld-
replejen
985 mio. kr.
985 mio. kr.
Væk med fattig-
domsydelserne
1.106 mio. kr.
Ikke muligt at vurdere
Ingen nedskæringer
på uddannelsesom-
rådet
Løft af efter- og
videreuddannelse
En milliard til grøn
pulje
1 mia. kr.
1 mia. kr.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1797821_0007.png
Side 7 af 8
Fsva. DSB: Det antages, at SF vil tilbagerulle den reducerede kontraktbetaling permanent. Det indebærer et stigende finansieringsbe-
hov ude i årene på 207 mio. kr. i 2018, 415 mio. kr. i 2019, 622 mio. kr. i 2020 og 829 mio. kr. i 2021. Det vil fortrænge tilbageværende
midler i den grønne pulje.
SF foreslår, at afsætte 1,5 mia. kr. til andre forslag og nedskæringer på regeringens finanslovsforslag, hvilket er lagt til grund for vurde-
ringen.
Fsva. ’nedskæringer i forhold til almen bolig’:
Det lægges til grund, at SF refererer til forslag om ny lånemodel for finansiering af den
almene boligsektor. Annullering af forslaget vil reducere de statslige indtægter med 0,3 mia. kr. i 2018 stigende til 1,4 mia. kr. i 2025 og
vil reducere råderummet til nye initiativer tilsvarende. . Det bemærkes, at der ikke er tale om nedskæringer i forhold til almene boliger.
Besparelsen i regeringens forslag fremkommer af, at statsrenten er lavere end realkreditrenten og ved at administrationsomkostninger-
ne (som i dag betales til realkreditselskaberne) for at varetage lånene bliver reduceret. Regeringens forslag vil ikke påvirke lejerne eller
den almene boligsektor negativt. Derfor vil hverken lejerne eller den almene sektor opleve en gevinst ved at tilbagerulle forslaget.
Drop regerings
nedskæringer
1,5 mia.kr.
1,5 mia. kr.
Fsva.
’nedskæringer vedr. byfornyelse:
Der er som følge af aftale om Aftale om Bandepakke III
–
Bander bag tremmer (Regeringen, S
og DF) og Aftale om jobpræmieordningen sket en reduktion i puljen til byfornyelse. Det koster ca. 120 mio. kr. i 2018 at annullere re-
duktionen af byfornyelsespuljen.
Samlet set vil forslagene vedr. almen bolig og byfornyelse koste 0,42 mia. kr. i 2018 at tilbagerulle. Det er uklart, hvilke andre forslag SF
ønsker at tilbagerulle for de resterende midler (godt 1 mia. kr.)
Fsva. ’SF’s forslag til brug af satspuljen’:
SF skriver, at de har en række forslag til brug af de ca. 800 mio. kr., der ligger i satspuljen i
2018. Det er uklart, hvad der menes hermed, da forslagene ikke specificeres nærmere.
Finansiering
SF anfører, at ville disponere følgende reserver på regeringens finanslovforslag svarende til 6.486 mio. kr.:
-
Forhandlingsreserve: 2.520 kr.
-
Regeringsreserve: 600 mio. kr.
-
Velfærdsreserve: 500 mio. kr.
-
Reserve til tekniske og aktivitetsafledte ændringsforslag (TÆF-reserven): 500 mio. kr.
-
Reserve til Jobreformens fase II: 1.066 kr.
-
Reserve til erhvervs- og iværksætterinitiativer: 800 mio. kr.
-
Reserve til Jobreform II (1-årig): 500 mio. kr.
Det bemærkes, at det er fast praksis, at TÆF-reserven ikke udmøntes til tiltag på finanslovsforslaget, fordi den er afsat mhp. at kunne
dække evt. uforudsete aktivitetsafledte og lovbundne merudgifter, der måtte opstå mellem udarbejdelsen af FFL18 og FL18-aftalen.
Dette indebærer en risiko for, at der ikke er finansiering til fx aktivitetsstigninger på uddannelsesområdet eller andre uomgængelige
merudgifter
Ikke flere penge til
privatskolerne
Ingen rabat til arve-
afgift til rige virk-
somheder
70 mio. kr.
70,8 mio. kr.
2018: ca. 800 mio. kr.
2019: ca. 900 mio. kr.
2020 og frem ca. 1.000 mio. kr.
Regeringen har med FFL18 foreslået at hæve koblingsprocenten med 1 pct.-point fra 75 pct. til 76 pct. SF ønsker at tilbagerulle dette
initiativ.
Med
Aftale om finansloven for 2016
er det besluttet gradvist at reducere satsen for bo- og gaveafgiften og overdragelsesafgiften ved hhv.
overdragelse til fx næste generation i familien og en erhvervsdrivende fond fra 15 pct. til 5 pct.
Fastholdelse af satsen på 15 pct. for
både
overdragelser indenfor den nære familie og overdragelse til en erhvervsdrivende vil indebære,
Brug af regeringens
puljer
6.486 mio. kr.
6.486 mio. kr.
800 mio. kr.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplæggene fra S, SF og RV ud fra deres effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
1797821_0008.png
Side 8 af 8
at SF’s angivne merprovenu realiseres.
Fsva. Brug af konsulenter:
Det fremgår af FIU nr. 217. af 24. januar 2017, at staten i 2016 brugte ca. 3,7 mia. kr. på konsulenter.
Det vurderes ikke muligt at sige noget om, hvorvidt det nuværende niveau for indkøb af konsulentydelser i staten er hensigtsmæssigt.
Køb af konsulentydelser vurderes at være en nødvendig og hensigtsmæssig løsning ift. tidsmæssigt afgrænsede opgaver samt ift.
opgaver, hvor ministerierne ikke selv besidder de nødvendige kompetencer til at løse en opgave.
Færre udgifter til
konsulenter, logoer
og kammeradvoka-
ten.
Såfremt der fra politisk hold sættes et mål om at reducere udgifterne til konsulenter i staten med 400 mio. kr. vil det kræve en reduktion
af ministeriernes nuværende bevillinger.
500 mio. kr.
400 mio. kr.
Fsva. Nyt logo: Historien om de 100 mio. kr. til de nye logoer i SKAT er baseret på en misforståelse. Skatteministeriet regner ikke med
anvendelse af 100 mio. kr. til design af nye logoer og implementering af logoerne i Skatteministeriets it-systemer, brevpapir mm.
Skatteministeriet kan oplyse, at der er afholdt udgifter på under 1 mio. kr. til design af logoer. Hertil kommer udgifter til implementering af
logoerne i fx brevpapir, skilte, systemer mm. Denne opgave er ikke endeligt estimeret, men vil ligge betydeligt under de omtalte 100 mio.
kr.
En stor del af implementeringen vil i praksis komme til at ske som en del af den daglige drift i SKAT, når it-systemerne alligevel skal
rettes til som følge af lovændringer mv. Der er således allerede i dag ansat medarbejdere i SKAT som løbende foretager sådanne
tilretninger.