FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

1. Talepapir

Samrådsspørgsmål AØ og AZ

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Det talte ord gælder.

24. september 2017

Samrådsspørgsmål AØ

Kan ministeren bekræfte, at den grafik som regeringen har

udarbejdet til offentligheden og medierne i forbindelse med

lanceringen af regeringens skatteudspil er misvisende, idet de

procentvise skattelettelser ikke er sat i forhold til den dispo-

nible indkomst som den normalt forstås, nemlig løn minus

skat, og vil ministeren fremlægge de procentvise tal man

kommer frem til ved brug af denne definition?

Samrådsspørgsmål AZ

Kan ministeren bekræfte, at den grafik som regeringen har

udarbejdet til offentligheden og medierne i forbindelse med

lanceringen af regeringens skatteudspil er misvisende, idet tal-

lene præsenteres som den samlede virkning af skattereformen

selvom effekten af afskaffelsen af beskatningen af fri telefon

og den lavere registreringsafgift er udeladt af beregningerne?

Svar:

[Indledning]



Tak for ordet.



Jeg vil godt lige starte med kort at forklare baggrunden for

de forslag, regeringen har fremlagt i udspillet til JobRe-

forms Fase II.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 2 af 13



Vi i regeringen har en målsætning om at øge vækstmulig-

hederne og beskæftigelsen i Danmark.



…

øger gevinsten ved at arbejde,



Derfor består udspillet af konkrete forslag, der…



…

understøtter, at det bedre kan betale sig at spare op til

pension



Der er stadig for mange danskere, hvor gevinsten ved at

arbejde er for lille. Det er ikke rimeligt, at en del danskere

går på arbejde uden at få ret meget ud af det økonomisk.



Vores udspil understøtter en fortsat fremgang i beskæfti-

gelsen ved at forbedre incitamenterne til at arbejde og at

gøre en ekstra indsats. Samlet set skønnes forslagene at

øge beskæftigelsen med 7.600.



For en lang række danskere sidst i arbejdslivet kan det i

dag ikke betale sig at spare op til pension i en fradragsbe-

rettiget pensionsopsparing.



Det skyldes, at pensionsudbetalingerne bliver modregnet i

de offentlige ydelser efter pensionsalderen

–

det såkaldte

samspilsproblem.



I forbindelse med aftalen om

Flere år på arbejdsmarkedet,

blev der afsat en pulje på 2�½ mia. kr. til skatteinitiativer,

der understøtter, at det bedre kan betale sig at spare op til

pension for alle aldersgrupper.



…

medfører, at det bliver billigere at købe bil.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 3 af 13

Denne pulje er udmøntet i form af lavere beskatning af

pensionsindbetalinger med regeringens forslag.

[Kort om elementerne i JRII]



Jeg vil gerne kort nævne hovedelementerne i vores forslag.



Regeringen har forslået et jobfradrag målrettet de lavest

lønnede. Værdien af dette fradrag er op til 4.500 kr. om

året.



Det vil på sigt reducere antallet af danskere som har en

meget lav gevinst ved at komme i arbejde med mere end

40 pct.



Regeringen vil med forslagene i JobReform Fase II også

gøre det mere attraktivt, at yde en ekstra indsats på jobbet,

og på den måde tilskynde til, at flere arbejder lidt mere.



Konkret foreslår vi at fjerne loftet over beskæftigelsesfra-

draget samt at fremrykke indfasningen af den aftalte forhø-

jelse af topskatten.



Det betyder i praksis at skatten på den sidst tjente krone

lettes for mange beskæftigede

–

og det bidrager til at øge

tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats.



For at gøre det mere attraktivt at spare op til pension fore-

slår regeringen:

Et ligningsmæssigt fradrag ved indbetalinger til fra-

dragsberettigede pensionsordninger.

At pensionsindbetalinger ligeledes skal medregnes i

grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 4 af 13

At udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing

fjernes.



Derudover har regeringen med JobReform Fase II foreslå-

et afskaffelse af beskatning af fri telefon og nedsættelse af

registreringsafgiften.

[Betydning for familietyperne]



I udspillet til Jobreform Fase II har regeringen valgt at be-

lyse virkningerne af de konkrete forslag for fire såkaldte

familietyper



HK’eren på mindsteløn

for butik,



en LO’er,



en funktionær



og en direktør med en årsløn på lidt over 1 mio. kr.



Når regnestykket gøres op for disse familietyper, betyder

regerings forslag



at den enlige HK’er på mindsteløn får

en skattelempelse

på ca. 5.000 kr.



mens den enlige direktør opnår en skattelempelse på ca.

26.700 kr.,



her er der ikke indregnet betydningen af afskaffelse af

skat på fri telefon og nedsættelse af registreringsafgiften.



Men det kommer jeg tilbage til.

Disse tal fremgår meget klart af boks 2.2. i vores udspil til

skattereform

***

[Indledende om de konkrete spørgsmål]

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 5 af 13



I de to samrådsspørgsmål stilles der spørgsmål ved tro-

værdigheden af det materiale, regeringen har udarbejdet i

forbindelse med udspillet til JobReform Fase II.



Men jeg kan klart afvise at regeringen på nogen måde har

forsøgt at ”pynte” på tallene.



Når vi fx har valgt at vise skattelettelsen for en HK’er på

mindsteløn er det for at illustrere virkningen for personer

med den lavest mulige løn på det organiserede arbejds-

marked.



Og regeringens udspil sigter jo netop på at øge gevinsten

ved at arbejde

–

især for dem med lave lønninger

–

så det

er helt naturligt at vi har valgt et typeeksempel med en lav

løn på omkring 215.000 kr. årligt ekskl. pension.



Tilsvarende har vi med de andre typeeksempler ønsket at

illustrere virkningen af regeringens udspil for fx LO’eren,

funktionæren og direktøren (alle enlige).



Der har været rejst kritik af, at vi for HK’eren på mindste-

løn har regnet på et typeeksempel som ikke eksisterer i

virkeligheden. Men det kan jeg klart afvise.



Finansministeriet har lavet en optælling på Danmarks Sta-

tistiks indkomstregister der viser, at der er 15.600 beskæf-

tigede personer med lønindkomster mellem 200.000 og

230.000. Og her er kun medtaget personer der arbejder

mindst 27 timer om ugen.



Jeg vil gerne fastslå at det jo ikke har betydning for regne-

stykket at der er tale om en HK’er. Vi har blot taget ud-

gangspunkt i minimumslønnen for ufaglærte i butik i hen-

hold til overenskomsten på området.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 6 af 13



Skattelettelsen er selvfølgelig den samme uanset om man

er HK’ere eller arbejder på et andet område til en tilsva-

rende lav løn.



Det er selvfølgelig i vores interesse, at vores politik bliver

kommunikeret klart og præcist ud til borgerne

–

og det har

vi gjort vores bedste for i vores udspil.



Så jeg kan klart

afvise

at tallene som regeringen har brugt i

forbindelse med udspillet til JobReform II skulle være

misvisende.



I spørgsmål AØ spørges der til der konkret til de procent-

vise skattelettelser og spørgsmål AZ går på hvilke elemen-

ter af JobReform Fase II der er illustreret i familietype

modellerne.



Lad mig starte med valget om at opgøre skattelettelsen

som procent af rådighedsbeløbet efter boligudgift.

[Spm. AØ

–

opgørelse i pct. af rådighedsbeløbet]



Rådighedsbeløbet, kan opgøres på mange måder. Fx kan

man vælge at opgøre rådighedsbeløbet før eller efter bo-

ligudgifter. Eller det kan opgøres efter boligudgifter

ud-

gifter til daginstitution.



Det er ikke muligt fagligt at afgøre hvad der er det mest

korrekte mål

–

det kommer helt an på, hvad man gerne vil

vise.



Vi har i familietypeberegningerne bl.a. valgt at opgøre

skattenedsættelsen i procent af rådighedsbeløbet efter ud-

gifter til fagforening, a-kasse, efterlønsbidrag og bolig for

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 7 af 13

at illustrere, hvor meget rådighedsbeløbet øges

efter,

at sto-

re faste udgifter er betalt.



For det er jo lige netop er

den

stigning i forbrugsmulighe-

derne, som danskerne

rent faktisk

kommer til at mærke.



Og det er netop dét beløb, som vi vil gøre endnu større for

danskerne.



Dét er grunden til, at vi ved offentliggørelsen valgte denne

opgørelsesmetode.



Det er klart, at når man vælger at illustrere størrelsen på

skattelettelsen ved anvendelse af familietypeeksempler, så

skal der fastlægges en masse forudsætninger om fx lønni-

veau, boligudgifter, størrelse af pensionsindbetalinger osv.



Og disse forudsætninger har betydning for både den be-

regnede skattenedsættelse i kr. og den procentvise ændring

i rådighedsbeløbet (før og efter boligudgift) af denne skat-

tenedsættelse.



Derfor har regeringen da også i udspillet illustreret virk-

ningerne for familietyperne på forskellige måder.



Virkningerne er vist både i kroner, i procent af rådigheds-

beløbet efter boligudgifter og i procent af skattebetalingen.

[Det er en helt gængs metode]



Jeg vil i den forbindelse minde om, at der

ikke

er tale om,

at de valgte opgørelsesmetoder er noget, regeringen har

opfundet til lejeligheden.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 8 af 13



Tilsvarende opgørelsesmetoder har også tidligere været

anvendt

–

både når Venstre og andre borgerlige partier har

siddet i regering, og når Socialdemokratiet har haft rege-

ringsmagten.



I Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel,

som anvendes i de økonomiske ministerier til denne type

beregninger, har opgørelse af rådighedsbeløbet opgjort

efter

boligudgifter i en lang årrække været en integreret del, lige-

som også rådighedsbeløb efter boligudgifter

daginstitu-

tionsbetaling har været det.



Eksempelvis da man i Socialdemokraternes regeringstid

lancerede udspillet

Vækstpakke 2014 - Danmark helt ud af

krisen

–

virksomheder i vækst, Maj 2014



I dette udspil er der i tabel 1.2 på side 11 vist virkningen i

pct. af rådighedsbeløbet efter boligudgifter og efter udgif-

ter til daginstitution. Altså ikke blot efter boligudgifter,

men også efter daginstitutionsudgifter!!



Og da man i 2012 i en publikation fra Økonomi- og In-

denrigsministeriet opgjorde virkningerne for udvalgte fa-

milietyper af skattereformen i 2012, opgjorde man det i

procent af rådighedsbeløbet

efter

boligudgifter.



Det fremgår meget tydeligt af figur 2 og figur 3 på side 4

og side 6 i analysen

Skattereformen øger rådighedsbeløbet mar-

kant i 2013,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2012.



Så også her er anvendt

præcis

samme opgørelsesmetode

som vi har gjort i regeringens udspil til skattereform.



Og begrebet har været bredt anvendt.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 9 af 13



Der har også været en del diskussion om de huslejeanta-

gelser, der ligger til grund for beregningerne.



HK’eren med husleje på ca. 6.300 kr. pr. måned er et ek-

sempel på en person med lav indkomst og lavt rådigheds-

beløb efter boligudgift.



Huslejen for HK’eren svarer til medianhuslejen for de

omkring 25 pct. boligstøttemodtagere i København med

højeste huslejer og lønindkomst på niveau med HK’eren.



Funktionærparret og direktørfamilien er standardtypeek-



Når vi har valgt at anvende samme husleje for den enlige

direktør som for funktionæren, der bor til leje, er det såle-

des en direkte parallel til disse standardantagelser.



Til fastlæggelse af huslejeniveauet for den enlige funktio-

nær og den enlige direktør har vi taget udgangspunkt i

kvadratmeterlejen for funktionærparret i lejebolig i Fami-

lietypemodellen.



Det er antaget, at den enlige funktionær og den enlige di-

rektør har et boligareal på 100 kvm. Det svarer omtrent til

medianboligstørrelsen for fuldtidsbeskæftigede enlige leje-

re med en indkomst svarende til direktøren i typeeksem-

plet.



Men selv hvis vi havde antaget, at huslejen for direktøren

var

dobbelt

så stor, så ville det

fortsat

være HK’eren på

mindsteløn, der ville opnå den største skattelettelse målt i

sempler i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietype-

model. De antages at bo i samme størrelse ejerbolig med

samme boligudgift.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 10 af 13

pct. af rådighedsbeløbet efter boligudgift. (7,1 pct. for

HK’eren og 6,8 pct. for direktøren ved dobbelt husleje).



Jeg kan således på ingen måde bekræfte

–

men må til gen-

gæld

afkræfte

–

at de tal, regeringen har brugt i forbindelse

med offentliggørelsen af JobReform Fase II, skulle være

misvisende.



Til sidst spørges der til, hvordan regnestykket ser ud, hvis

skattenedsættelsen i stedet opgøres som procent af rådig-

hedsbeløbet

før

udgifter til bolig.



Når det opgøres på den måde udgør skattenedsættelsen

3,4 procent for

HK’eren på mindsteløn,

2,8

procent for LO’eren

2,9 procent for funktionæren, og

4,9 procent for direktøren

***

[Spm. AZ om registreringsafgift og fri telefon]



Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet, der omhandler re-

gistreringsafgift og fri telefon.



… og

starte med at glæde mig over, at vi i sidst uge indgik

en rigtig god aftale med Dansk Folkeparti om at nedsætte

registreringsafgiften og gøre det billigere at købe en fami-

lievenlig og sikker bil.



Spørgerne påpeger, at familietypeberegningerne skulle væ-

re præsenteret som effekten af den samlede skattereform.



Det mener jeg ikke er en rimelig kritik…

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 11 af 13



… det er tydeligt deklareret i anmærkningerne at nedsæt-

telser af registreringsafgiften og ophævelse af reglerne for

beskatning af fri telefon ikke indgår. [Anmærkning til boks

2.2. på side 17 i udspillet]

[Registreringsafgift]



Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel er

opbygget med det formål at belyse forskelle på tværs af

familietyper i indkomst efter skat samt visse faste udgifter.



At medregne udgifter til bilkøb som en fast udgift kræver

imidlertid en helt ny række beregningstekniske forudsæt-

ninger

–

og det gør regnestykket temmelig antagelsestungt.



For eksempel afhænger registreringsafgiften af en række

parametre, herunder brændstoføkonomi samt køretøjs- og

brændstoftype.



Derfor er det ikke nok bare at forudsætte hvor mange

penge familietypen bruger på bil, men også præcist hvilken

bil, familietypen anskaffer sig for at kunne beregne familie-

typens besparelse af ændringerne i registreringsafgiften.



Og resultatet for de enkelte familietyper vil derfor komme

til at afhænge meget af hvilken biltype vi antager de evt.

anskaffer sig.



Vi valgte derfor en anden tilgang til at illustrere virknin-

gerne af regeringens forslag.



Vi beregnede i stedet den forventede prisændring for de 20

mest solgte biler i Danmark. Den oversigt kan I se på Fi-

nansministeriets hjemmeside.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 12 af 13



Oversigten viser fx at den mest solgte bil (en Peugeot 208)

forventes at blive ca. 5.000 kr. billigere

–

og det gælder jo,

uanset hvilken af familietyperne, der vælger at købe den

bil.

[Fri telefon]



Skattemæssigt kan fri telefon sidestilles med almindelig

lønindkomst, og derfor vil forslaget om afskaffelse af be-

skatning af fri telefon påvirke rådighedsbeløbet.



Det vil selvsagt kun være familietyper, der har fri telefon,

som vil opnå en skattebesparelse af regeringens forslag om

fjernelse af beskatning af fri telefon.



Så for at kunne beregne virkningerne af forslaget, er det

derfor nødvendigt at fastlægge hvilke familietyper, der har

fri telefon.



I princippet svarer de omtalte familietypeberegninger til en

antagelse om, at de ikke har fri telefon.



I 2018 er skattegrundlaget for fri telefon 2.800 kr., skatte-

besparelsen af regeringens forslag afhænger således af, om

man betaler topskat eller ej.



Hvis man ikke betaler topskat er skattebesparelsen således

omkring 1.100-1.200 kr. og hvis man betaler topskat er

skattebesparelsen omkring 1.500 kr.



I de omtalte familietyper er det kun den enlige direktør

som betaler topskat.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. september 2017 om regeringens skatteudspil, til finansministeren

Side 13 af 13

[Afrunding]



Hvis vi således skulle have indregnet de elementer af Job-



For at undgå meget antagelsestunge beregninger valgte vi

ikke at lade disse elementer indgå i familietypeberegnin-

gerne.

Reform Fase II, som omhandler fri telefon og registre-

ringsafgift, ville det kræve, at vi lavede en lang række be-

regningstekniske antagelser, som ligger uden for familiety-

pemodellens sædvanlige rammer.



Og i stedet fokuserede vi på de tiltag, som kan opgøres in-

den for familietypemodellens sædvanlige rammer.



I udspillet er der imidlertid vist repræsentative beregninger

for alle fuldtidsbeskæftigede af alle tiltagene i regeringens

skatteudspil

–

også virkning af afskaffelse af fri telefon og

nedsættelse af registreringsafgiften. Det kan I se i figur 2.8

i vores udspil.



Her er virkningen af fri telefon og nedsættelse af registre-

ringsafgiften indregnet ud fra, hvor udbredt fri telefon er i

de enkelte indkomstgrupper og ud fra faktiske anskaffelser

af nye biler baseret på registerdata fra 2014.