Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1808007_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 25-10-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMKT
Sagsnr.: 1707333
Dok. nr.: 456263
Folketingets Finansudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
659 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 659:
”Vil
ministeren oplyse om de dele af Styrelsen for Patientsikkerhed, der indgår i pla-
nen om udflytning af statslige arbejdspladser, har direkte myndighedsudøvelse/eller
sagsbehandling ift. borgere og virksomheder og i så tilfælde hvilke?
Svar:
Som led i udflytningen af statslige arbejdspladser påbegyndtes fra 2016 etableringen i
Århus af en afdeling af Styrelsen for Patientsikkerhed. Etableringen forventes afslut-
tet ved årsskiftet 2017/2018.
Afdelingen i Århus varetager sagsbehandling i forhold til borgere, da afdelingen træf-
fer afgørelse i klagesager.
Afgørelserne vedrører klager over den sundhedsfaglige behandling som f.eks. under-
søgelse, diagnose og sygdomsbehandling, pleje, information om og samtykke til be-
handling, journalføring og lægeerklæringer.
Der kan klages over behandling ved behandlingssteder (f.eks. afdelinger på sygehuse
og klinikker) eller over konkrete sundhedspersoner (f.eks. læger og tandlæger).
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der træffer afgørelse, når klagen er rettet mod
et eller flere behandlingssteder.
Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn der træffer afgørelse, når klagen er rettet
mod en eller flere konkrete sundhedspersoner.
Endvidere træffes der afgørelse i klager over afgørelser truffet af Det Psykiatriske Pa-
tientklagenævn om blandt andet tvangsbehandling og anvendelse af fysisk magt. Af-
gørelserne træffes af det Psykiatriske Ankenævn.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kis Thuesen