Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1799521_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 651 (Alm. del):
I brev af 27. september 2017 har Udvalget stillet mig følgende spørgs-
mål:
Spørgsmål 651:
”Vil ministeren oplyse, om
Danmarks Evalueringsinstitut, Nationalt
Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Tvistighedsnævnet samt
Ankenævnet for Praktikpladsvirksomheder har direkte myndighedsudø-
velse og/eller sagsbehandling ift. borgere og virksomheder og i så tilfæl-
de hvilke?”
Svar:
Danmarks Evalueringsinstitut
Reglerne om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår af lov om Danmarks
Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution, der
har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervis-
ning, uddannelse og læring i Danmark. Evalueringsinstituttet rådgiver og
samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndig-
heder og uddannelsesinstitutioner m.v. i spørgsmål om evaluering og
kvalitetsudvikling af uddannelser mv. Evalueringsinstituttet har til opga-
ve at samle national og international erfaring med evaluering og kvali-
tetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og
kvalitetsudvikling.
Evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift systematiske evaluerin-
ger af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private
institutioner. Evalueringsinstituttet kan gennemføre andre former for
evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksom-
hed eller dele heraf. Instituttet fastsætter emner og metoder for de enkel-
te evalueringer. Evalueringer af undervisning på grundskoleniveau på frie
grundskoler, efterskoler og frie fagskoler gennemføres efter aftale med
skolen.
6. oktober 2017
Sags nr.:17/12909
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om Vil ministeren oplyse, om Danmarks Evalueringsinstitut, Nationalt Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Tvistighedsnævnet samt Ankenævnet for Praktikpladsvirksomheder har direkte myndighedsudøvelse og/eller sagsbehandling ift. borgere og virksomheder og i så tilfælde hvilke, til undervisningsministeren
Evalueringsinstituttet kan også gennemføre evalueringer efter anmod-
ning. Evalueringer kan rekvireres af Undervisningsministeriet, andre mi-
nisterier, overordnede uddannelsesråd, regionsråd, kommunalbestyrelser,
offentlige uddannelsesinstitutioner, godkendte eller tilskudsberettigede
uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der udbyder private
uddannelser. Evalueringer gennemføres som indtægtsdækket virksom-
hed.
Evalueringsinstituttet gennemfører desuden efter undervisningsministe-
rens beslutning de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkredite-
ringsrapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets ak-
krediteringer efter lov om erhvervsakademiuddannelser og Professions-
bacheloruddannelser mv.
Der er fastsat regler i bekendtgørelse af vedtægt om Danmarks Evalue-
ringsinstitut, som sikrer, at institutioner, der har været involveret i en
uddannelsesevaluerings gennemførelse, inden offentliggørelsen af en
evalueringsrapport skal have mulighed for at udtale sig om rapporten,
herunder have mulighed for at korrigere eventuelle faktuelle fejl.
Instituttet har således direkte sagsbehandling i forhold til institutioner.
Der er ikke tale om myndighedsudøvelse.
Nationalt Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Reglerne om Nationalt Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
fremgår af lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i
natur, teknik og sundhed.
Centeret er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning,
der har til formål at styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten
af undervisningen i natur, teknik og sundhed.
Centerets opgaver kan sammenfattes således:
At understøtte fornyelse af undervisningens form og indhold, her-
under gennem it-baserede undervisningsmaterialer, og bidrage til at
skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet.
At bidrage til at udvikle efteruddannelse af lærere og undervisere, så
der sker en løbende kvalitetsudvikling af undervisningen, og så inte-
ressen blandt elever og studerende fremmes.
At skabe et bedre samspil mellem forskellige sektorer, både mellem
det formelle uddannelsessystem og uformelle læringsmiljøer (private
og offentlige virksomheder, museer, oplevelsescentre mv.) og mel-
lem forskellige dele af uddannelsessystemet.
At bidrage til at skabe danske netværk for undervisere, kommuner,
uformelle læringsmiljøer mv. med henblik på videndeling og struk-
tureret erfaringsopsamling.
2
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om Vil ministeren oplyse, om Danmarks Evalueringsinstitut, Nationalt Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Tvistighedsnævnet samt Ankenævnet for Praktikpladsvirksomheder har direkte myndighedsudøvelse og/eller sagsbehandling ift. borgere og virksomheder og i så tilfælde hvilke, til undervisningsministeren
At indgå i internationale netværk med tilsvarende udenlandske cen-
tre med henblik på videndeling.
At indsamle og formidle erfaringer fra praksis og forskning i fagdi-
daktik med henblik på formidling af viden til brug for evidensbase-
ret udvikling af undervisningsforløb mv. i en dansk sammenhæng.
At yde støtte til projekter, der fremmer kvaliteten og fornyelsen af
undervisningen i natur, teknik og sundhed samt tilgrænsende områ-
der. Projekter kan samfinansieres med andre interessenter inden for
natur, teknik og sundhed.
Centeret har således hverken myndighedsudøvelse eller sagsbehandling i
forhold til borgere og virksomheder.
Tvistighedsnævnet
Reglerne om Tvistighedsnævnet fremgår af erhvervsuddannelsesloven §§
63-65 og tilhørende bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.
Tvistighedsnævnets opgave er at træffe afgørelser i sager om uenigheder
mellem elever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne.
Før en sag kan indbringes for nævnet, skal der dog være forsøgt at indgå
forlig ved det faglige udvalg.
En sag, der er indbragt for Tvistighedsnævnet, kan enten afgøres med et
forlig mellem de to parter, eller ved at nævnet træffer afgørelse i sagen
med en kendelse.
Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannel-
sesaftale samt om erstatning og godtgørelse. Nævnet kan kun tage stilling
til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets
faste medlemmer er enige om det. Nævnets afgørelser og de forlig, der
indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangs-
fuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.
Er en tvistighed indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet,
kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er truffet afgørelse eller
indgået forlig om afslutning på tvistigheden.
Ankenævnet har således direkte myndighedsudøvelse og sagsbehandling i
forhold til borgere og virksomheder.
Ankenævnet for Praktikvirksomheder
Reglerne om Ankenævnet for Praktikvirksomheder fremgår af lov om
erhvervsuddannelser § 47 og bekendtgørelse om Ankenævnet for Prak-
tikpladser.
3
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om Vil ministeren oplyse, om Danmarks Evalueringsinstitut, Nationalt Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Tvistighedsnævnet samt Ankenævnet for Praktikpladsvirksomheder har direkte myndighedsudøvelse og/eller sagsbehandling ift. borgere og virksomheder og i så tilfælde hvilke, til undervisningsministeren
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har til opgave at afgøre
klager fra virksomheder, der ikke er blevet godkendt som praktikplads af
det faglige udvalg.
Ankenævnet kan tilsidesætte en afgørelse truffet af et fagligt udvalg og
sætte sin egen afgørelse i stedet. Anker over et fagligt udvalgs afgørelse
kan indgives af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, eller af ved-
kommendes faglige organisation.
Ankenævnet har således direkte myndighedsudøvelse og sagsbehandling i
forhold til virksomheder.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
4