Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1838132_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 20. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 627 (Alm. del) af 22.
september 2017 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de forventede konsekvenser for drivhusgasudslippet
af aftalen "Omlægning af bilafgifter” indgået mellem regeringen og Dansk
Folkeparti den 21. september 2017? Ministeren bedes fremlægge
transportsektorens forventede mer/mindreudledning for hvert af de følgende år
fra 2017 til og med 2030 i et skema, hvor transportens udledning i årene 2010-
2016 ligeledes fremlægges og hvor drivhusgasudledning deles op i de forskellige
initiativer i aftalen: Lavere brotakster og udvidelse af motorvejsspor osv.
Ministeren bedes ligeledes fremlægge CO2-regnskabet
bag aftalens vurdering: ”Set
i lyset af den samlede CO2-udledning fra transport mv. er omlægningen af
bilafgifterne omtrent neutral for den samlede udledning af CO2.”
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti er med
Aftale om omlægning af bilafgifterne
bl.a. enige
om at omlægge registreringsafgiften. Derudover er aftaleparterne enige om at
udbygge motorvejen mellem Nørre Aaby og Odense V fra fire spor til seks spor
hurtigst muligt og at nedsætte taksterne for al vejtrafik samt persontog over
Storebælt med 25 pct. Takstnedsættelserne vil begynde i 2018 og være gennemført
i 2023, når motorvejen på Vestfyn er fuldt udbygget til seks spor.
Den samlede skønnede CO
2
-udledning fra vejtransporten udgjorde 11,4 mio. ton i
2015,
jf. tabel 1.
Det er et fald på 0,7 mio. ton fra 2010 til 2015, dog med en mindre
stigning fra 2013 til 2015 på 0,4 mio. ton CO
2
.
Tabel 1
CO
2
-udledning fra vejtransport
1.000 ton
Vejtransport
2010
12.100
2011
11.800
2012
11.200
2013
11.000
2014
11.200
2015
11.400
Anm.: Der foreligger endnu ikke tal for CO
2
-udledningen fra vejtransporten for 2016. Skønnene er afrundet til
nærmeste 100 ton.
Kilde: Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 627: MFU spm. om de forventede konsekvenser for drivhusgasudslippet af aftalen "Omlægning af bilafgifter, til finansministeren
1838132_0002.png
Side 2 af 3
Omlægning af bilafgifterne for personbiler skønnes at øge CO
2
-udledningen med
300 ton CO
2
i 2017 stigende til 0,011 mio. ton CO
2
i 2030,
jf. tabel 2.
Det
bemærkes, at merudledningen udelukkende skyldes ændringer i registrerings- og
ejerafgiften for personbilerne. Efterhånden som ændringen slår i gennem på hele
bilparken, skønnes CO
2
-effekten at udgøre i størrelsesordenen 0,013 mio. ton
årligt fra 2033. Dette skal ses i lyset af, at omlægningen af bilafgifterne forventes at
bidrage til et øget salg af større personbiler og en begrænset forskydning
mod en større andel dieselbiler, mens det samlede personbilsalg
skønnes at være omtrent uændret,
jf. L 4 Forslag til lov om ændring af
registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven.
Omlægningen for varebiler må
forventes at bidrage til en reduktion af CO
2
-udledningen igennem en tilskyndelse
til øget energieffektivisering.
For omlægningen af afgifterne for autocampere skønnes CO
2
-udledningen at være
omtrent uændret. Forhøjelse af reparationsgrænsen må forventes at medføre
marginalt højere udledninger af CO
2
,
jf. besvarelsen af MOF nr. 820 af 28. april 2016.
Det skal ses i lyset af, at forhøjelsen af reparationsgrænsen kan medføre en
forældelse af bilparken. Forskellene er dog små og lader sig ikke umiddelbart
kvantificere. Desuden må omlægningen af afgifterne for motorcykler alt andet lige
forventes at trække i retning af en meget begrænset forøgelse af CO
2
-udledningen.
Set i forhold til den samlede omlægning skønnes ændringen af reglerne
vedrørende leasing ikke at have nævneværdige konsekvenser for CO
2
-udslippet.
Omlægningen af registrerings- og ejerafgiften skønnes ikke at have nævneværdige
effekter på CO
2
-udledningen set i lyset af, at den samlede CO
2
-udledning fra
vejtransporten udgjorde skønnet ca. 11,4 mio. ton CO
2
i 2015.
Tabel 2
Forventede konsekvenser for CO
2
-udledningen som følge af
Aftale om omlægning af bilafgifterne
1.000 ton
Omlægning
af bilafgifter
1)
Storebælt
2)
Motorvej
3)
2017 2018 2019 2020
0,3
0,8
1,6
2,4
2021
3,2
2022
4,1
2023
4,9
2024
5,7
2025
6,6
2026
7,5
2027
8,4
2028
9,3
2029
10,2
2030
11,1
- 18-34 18-34 18-34 18-34 18-34 30-57 30-57 30-57 30-57 30-57 30-57 30-57 30-57
-
-
-
-
-
-
7
7
7
7
7
7
7
7
Anm.:
1)
Merudledningen sfa. omlægning af bilafgifterne omfatter udelukkende personbiler.
2)
Med den aftalte
takstnedsættelse på 15 pct. pr. 1. januar 2018 på Storebælt vil omkring 60 pct. af den forventede samlede
stigning i CO
2
-udledningen alt andet lige finde sted fra 2018. Konsekvenserne for CO
2
-udledningen sfa.
takstnedsættelsen på Storebæltsforbindelsen er beregnet med udgangspunkt i den gennemsnitlige turlængde
for personbiler over øst-vest snittet, som anvendes i Landstrafikmodellen, herunder en forventning om, at
en lavere takst vil resultere i flere kortere ture. Der er antaget uændrede takster i løbende priser frem mod
den sidste takstnedsættelse pr. 1. januar 2023. Den samlede takstnedsættelse udgør 25 pct. i faste priser fra
2023.
3)
Da den første tredjedel af strækningen mellem Middelfart og Nr. Aaby allerede er udbygget, må man
antage, at den egentlige samlet stigning i CO
2
er i størrelsesorden 2/3 af ovennævnte.
Det har ikke været muligt at skønne over mer-/mindreudledningen af CO
2
fra udvidelsen af Fynske
Motorvej i implementeringsperioden. En evt. merudledning i implementeringsperioden vurderes dog at være
mindre end ved den fuldt udvidede motorvej.
Kilde: Skatteministeriet og Transport- Bygnings- og Boligminsiteriet.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 627: MFU spm. om de forventede konsekvenser for drivhusgasudslippet af aftalen "Omlægning af bilafgifter, til finansministeren
Side 3 af 3
Det skal bemærkes, at der ikke er skønnet over CO
2
-effekterne af de initiativer på
bilafgiftsområdet i aftalen, der ligger efter 2017 og 2018, fx pris- og
teknologiregulering af ejerafgiften.
Opgørelsen af CO
2
-effekterne som følge af afgiftsomlægningen for personbilerne
er baseret på Skatteministeriets personbilmodel, som også er anvendt til at skønne
over provenueffekterne ved omlægningen for personbiler.
Det skal understreges, at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, da der
knytter sig betydelig usikkerhed til flere elementer, herunder ikke mindst de
skønnede adfærdsændringer.
Med den aftalte takstnedsættelse på 15 pct. pr. 1. januar 2018 på Storebælt vil
omkring 60 pct. af den forventede samlede stigning i CO
2
-udledningen alt andet
lige finde sted fra 2018, svarende til en øget CO
2
-udledning på 18-34.000 ton per
år. Den fulde takstnedsættelse på 25 pct. forventes at lede til en øget CO
2
-
udledning på 30-57.000 ton per år i 2023-2030,
jf. tabel 2.
Da takstnedsættelserne er provenuneutrale og indebærer, at tilbagebetalingstiden
for Storebæltsforbindelsen (via takster) isoleret set forlænges med 5 år, forventes
der en reduktion i CO
2
-udledningen på længere sigt i forhold til uden tiltaget.
Hvorvidt CO
2
-reduktionen på længere sigt, som følge af forlængelsen af
tilbagebetalingstiden, fuldt ud udligner den øgede udledning i årene 2023-2030 er
uvist, da det ikke har været muligt at foretage en beregning herpå. Omfanget af
CO
2
-reduktionen på lang sigt vil bl.a. afhænge af, hvordan forlængelsen af
tilbagebetalingstiden implementeres og hvordan sammensætningen af bilflåden ser
ud.
Udvidelse af motorvej på Vestfyn skønnes at medføre en stigning i CO
2
-
udledning på ca. 7.000 ton pr. år,
jf. tabel 2.
Den anvendte beregningsmodel har
ikke taget højde for evt. trafikspring, hvorfor CO
2
-udledningen må antages at være
en smule højere end det beregnede.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister