Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1800591_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 626 (Alm. del) af 21.
september 2017 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren forklare forskellen på de miljøøkonomiske vismænds beregninger,
forudsætninger og konklusioner ift. Finansministeriets egne modsatrettede
konklusioner i forbindelse med Nordsøaftalen? Årsrapporten fra Det
Miljøøkonomiske
Råd i februar 2017 fraråder under overskriften ”dårlig ide at
subsidiere urentabel produktion”, både skattelettelser og yderligere investeringer i
Nordsøen (side 206-9).
Svar
Regeringen har sammen med et bredt flertal i folketinget indgået en aftale om
blandt andet at gennemføre et investeringsvindue for aktiviteterne i Nordsøen.
Investeringsvinduet skal ses i lyset af, at centrale dele af infrastrukturen i
Nordsøen er nedslidt og står over for en omfattende renovering. Regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF ønsker med
aftalen at skabe større sikkerhed for, at de resterende ressourcer i Nordsøen ikke
går til spilde.
For at sikre fortsat balance mellem kulbrinteproducenterne og staten ved
fremtidigt høje oliepriser, indføres med aftalen en tilbagebetalingsordning, der
aktiveres, hvis olieprisen målt i 2017-priser bliver 75 USD per tønde eller mere fra
2022 og frem.
Selskaber, der har valgt at gøre brug af investeringsvinduet, vil i tilfældet hvor
olieprisen tilsiger det, således blive pålagt en tillægsskat. Skatten betyder, at
selskabernes skattebetaling vil være højere indtil balancen mellem staten og
selskaberne er som i udgangspunktet.
Aftalen skal ses i forlængelse af Nordsøaftalen fra 2003. Herunder den
kompensationsaftale, som den daværende regeringen indgik med DUC-parterne i
denne forbindelse.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: MFU spm. om at forklare forskellen på de miljøøkonomiske vismænds beregninger, forudsætninger og konklusioner ift. Finansministeriets egne modsatrettede konklusioner i forbindelse med Nordsøaftalen, til finansministeren
Side 2 af 2
I det tilfælde, at beskatningen af kulbrinteindvinding forhøjes (som foreslået af
Det Miljøøkonomiske Råd) hører det således med, at kompensationsaftalen
begrænser det fiskale potentiale herved.
De stabile rammevilkår skabt med Nordsøaftalen fra 2003 har sikret, at statens
andel af indtægterne fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen er steget markant til
ca. 60 pct.,
jf. Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding (marts 2013).
Det skal endvidere understreges, at det er et centralt element i Nordsøaftalen fra
2017, at reglerne for trediepartsadgang ændres, så adgangen til infrastrukturen
lettes. Tredjepartsadgang betyder, at andre selskaber end dem, der ejer
infrastrukturen, får adgang hertil. Infrastruktur kan være platforme, rørledninger
mv.
Meget af det tilbageværende potentiale af olie og gas udgøres af relativt små fund,
hvoraf over halvdelen pt. ikke er rentable at producere. Størstedelen af det
tilbageværende potentiale af olie og gas ligger imidlertid i nærheden af
eksisterende infrastruktur. Hvis de små fund kan benytte anlæggene i den
eksisterende infrastruktur til at behandle og transportere deres produktion, kan
det medvirke til at gøre dem rentable.
De ændrede regler om tredjepartsadgang skal derfor bidrage til, at det skal være
enklere for alle selskaber at anvende infrastrukturen i Nordsøen på klare og
rimelige vilkår.
Aftalen understøtter således, at indvindingen kan øges, herunder fra teknisk
vanskelige fund. Det kan på sigt øge skatteindtægterne, hvis olieprisen stiger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister