Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 626 (Alm. del) af 21.
september 2017 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren forklare forskellen på de miljøøkonomiske vismænds beregninger,
forudsætninger og konklusioner ift. Finansministeriets egne modsatrettede
konklusioner i forbindelse med Nordsøaftalen? Årsrapporten fra Det
Miljøøkonomiske
Råd i februar 2017 fraråder under overskriften ”dårlig ide at
subsidiere urentabel produktion”, både skattelettelser og yderligere investeringer i
Nordsøen (side 206-9).
Svar
Regeringen har sammen med et bredt flertal i folketinget indgået en aftale om
blandt andet at gennemføre et investeringsvindue for aktiviteterne i Nordsøen.
Investeringsvinduet skal ses i lyset af, at centrale dele af infrastrukturen i
Nordsøen er nedslidt og står over for en omfattende renovering. Regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF ønsker med
aftalen at skabe større sikkerhed for, at de resterende ressourcer i Nordsøen ikke
går til spilde.
For at sikre fortsat balance mellem kulbrinteproducenterne og staten ved
fremtidigt høje oliepriser, indføres med aftalen en tilbagebetalingsordning, der
aktiveres, hvis olieprisen målt i 2017-priser bliver 75 USD per tønde eller mere fra
2022 og frem.
Selskaber, der har valgt at gøre brug af investeringsvinduet, vil i tilfældet hvor
olieprisen tilsiger det, således blive pålagt en tillægsskat. Skatten betyder, at
selskabernes skattebetaling vil være højere indtil balancen mellem staten og
selskaberne er som i udgangspunktet.
Aftalen skal ses i forlængelse af Nordsøaftalen fra 2003. Herunder den
kompensationsaftale, som den daværende regeringen indgik med DUC-parterne i
denne forbindelse.