Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1803252_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 625 (Alm. del) af 21.
september stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Hvilke muligheder har regeringen for at sikre, at Nordsøfonden fremover kun
deltager i de olie og gas-investeringer, der også er rentable når man bruger IEA-
450-ppm olieprisscenarie?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Finansministeriet indhentet et bidrag
fra Erhvervsministeriet.
Den af erhvervsministeren udpegede bestyrelse for Nordsøenheden tager i hen-
hold til lov om Nordsøfonden og Nordsøenhedens vedtægter stilling til, hvilke
investeringer Nordsøfonden skal tilslutte sig i de forskellige licenser.
Investeringer i udbygning af olie- og gasproduktion fordrer normalt alle deltagen-
de selskabers godkendelse, hvorfor kun projekter, som alle kommercielle deltagere
kan tilslutte sig, gennemføres.
Det bemærkes, at i henhold til
lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden
samt Nordsø-
fondens vedtægter skal erhvervsministeren godkende Nordsøfondens eventuelle
udnyttelse af sin forkøbsret i medfør af Joint Operating Agreements i de enkelte
licenser, samt hvis Nordsøfondens deltagelse i mindretalsaktiviteter i medfør af
Joint Operating Agreements medfører omkostninger for Nordsøfonden på over
200 mio. kr. Endvidere skal erhvervsministeren også godkende Nordsøfondens
eventuelle erhvervelse af nabolicenser.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 622.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk