Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1803240_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 622 (Alm. del) af 21.
september 2017 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Hvilket olieprisscenarie/scenarier benyttes når Nordsøfonden/DUC skal beregne
om yderligere investeringer i fossil infrastruktur er rentable? Olieprisscenarierne
bedes specificeret ift. hvilke konkrete IEA-scenarier, der benyttes (f.eks. NPS,
450-ppm osv.)
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Finansministeriet indhentet et bidrag
fra Erhvervsministeriet.
Nordsøfonden er den danske stats olie- og gasselskab. Selskabet er partner i
Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som består af en række øvrige private
selskaber.
Den af erhvervsministeren udpegede bestyrelse for Nordsøenheden tager i hen-
hold til lov om Nordsøfonden samt Nordsøfondens vedtægter stilling til, hvilke
investeringer Nordsøfonden skal tilslutte sig.
Erhvervsministeriet oplyser, at der i forbindelse med projektøkonomiske bereg-
ninger for langsigtede investeringer i olie og gas produktion anvendes Nordsø-
fonden definerede olie- og gaspriser. Disse fastlægges konservativt med udgangs-
punkt i det aktuelle prisniveau og følger markedsforventningen (forward prisen)
for de nærmeste 4-5 år. Herudover fastholdes realpriserne uændrede over tid.
Erhvervsministeriet oplyser endvidere, at Nordsøfondens prisscenarie pt. er 50
USD pr. tønde. Nordsøfonden fastholder dette relativt konservative skøn ift.
IEA-scenarierne
1
CPS, NPS og 450-ppm, der alle skønner højere priser de nær-
meste år. Nordsøfondens skøn flugter mere med LOPS-scenariet.
Det bemærkes, at Nordsøfondens partnere har individuelle forventninger til olie-
og gaspriser.
1
Current Politics Scenario, New Policies Scenario, 450 Scenario og Low Oil Price Scenario (World Energy Outlook, 2015)
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 622: MFU spm. om, hvilket olieprisscenarie/scenarier benyttes når Nordsøfonden/DUC skal beregne om yderligere investeringer i fossil infrastruktur er rentable, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister