Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 617 (Alm. del) af 21.
september 2017 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Det fremgår af Finansministeriets pressemeddelelse om Nordsøaftalen, at
”Investeringerne giver mulighed for indtægter til statskassen på op til 26 mia. kr.
frem mod 2042”. Hvordan er dette tal beregnet? Formuleringen ”(…) op til (...)”
giver indtryk af forventning om et øvre og nedre udfald, hvor ”op til 26 mia. kr.”
udgør det mest optimistiske udfald. Hvad er ifølge ministeren det pessimistiske
udfald? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse om tilbagebetalingen af de 5
mia. kr. (skattelettelserne fra selve Nordsøaftalen) indgår i disse 26 mia. kr.
Svar
Det fremgår af den refererede pressemeddelelse, at:
”Aftalen
understøtter, at der de kommende år vil blive investeret et tocifret milliardbeløb i olie-
og gasudvinding i Nordsøen, blandt andet ved en fuld genopbygning af Tyra-anlæggene.
Investeringerne giver mulighed for indtægter til statskassen på op til 26 mia. kr. frem mod 2042
samt sikrer fastholdelse og udvikling af de mange arbejdspladser, der knytter sig til olie- og
gassektoren.”
Det fremgår endvidere af faktaarket;
”Investeringsvindue
for kulbrinteindvinding i
Nordsøen”
at der samtidig med Nordsøaftalen 2017 er indgået en aftale med DUC
om en fuld genopbygning af Tyraanlæggene.
1
En fuld genopbygning vil muliggøre
indvinding af forventet 129 mio. tønder olieækvivalenter fra fund i
Eneretsbevillings-området, som ikke vil kunne udvikles uden Tyra anlæggenes
fulde genopbygning. Hertil kommer, at der vil kunne opretholdes en større
produktion fra selve Tyra feltet, og at tredjepartsmængder også vil kunne blive
behandlet på Tyra anlægget.
De 129 mio. tønder olieækvivalenter skal betragtes som et middelret skøn. Dvs. at
det realiserede tal kan vise sig både at være større eller mindre de 129 mio. tønder
olieækvivalenter med omtrent samme sandsynlighed. På baggrund af de på
aftaletidspunktet gældende forudsætninger vedrørende oliepris, dollarkurs,
produktionsomkostninger mv. er det skønnet, at de 129 mio. tønder
1
Se evt. https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/03/ny-aftale-om-udvikling-af-nordsoen.