Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 615 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den præcise arbejdsudbudselasticitet, som ministeriet
anvendte til at bestemme selvfinansieringsgraden af lempelserne af
registreringsafgiften i 2015 og 2016?
Svar
Registreringsafgiften blev nedsat med finansloven for 2016 ved en reduktion af
den høje registreringsafgiftssats og med finansloven for 2017 ved en forhøjelse af
det såkaldte skalaknæk.
Ved ændringer i afgifter indregnes en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet, idet en
afgiftsnedsættelse påvirker den marginale forbrugsmulighed af den sidst tjente
krone nogenlunde på samme måde som en nedsættelse af en indkomstskat med
en tilsvarende fordeling. Det skal ses i lyset af, at en skattelempelse
–
uafhængigt
af om denne gives gennem lavere indirekte eller direkte skat
–
forøger
realindkomsten og dermed forbrugsmulighederne,
jf. Regneprincipper og
modelanvendelse i Finansministeriet, 22. november 2012.
Med nedsættelsen af registreringsafgiften i finansloven for 2016 og finansloven for
2017 udgjorde arbejdsudbudseffekten 23 pct. af den umiddelbare
provenuvirkning.
I fastsættelsen af arbejdsudbudsvirkningen er der lagt til grund, at en nedsættelse
af registreringsafgiften svarer til en sammenvejning af en reduktion af
topskattesatsen og en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, hvor reduktionen af
topskattesatsen vægter omkring 90 pct. og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget
vægter med omkring 10 pct.
Denne sammenvejning skyldes, at køb af nye biler og motorcykler generelt er
stigende med indkomsten, og at de to nedsættelser af registreringsafgiften er sket
for den høje sats hhv. afgiftsgrundlaget for den høje sats. Det vurderes på denne
baggrund, at arbejdsudbudseffekterne næsten svarer til en tilsvarende
beløbsmæssig reduktion i topskattesatsen.