Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 613 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
I besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 254 skriver ministeren, at indregning af
adfærdsvirkninger som altovervejende hovedregel tager afsæt i ”faktiske og
observerede virkninger af tidligere politik-ændringer”.
Hvilke faktiske og
observerede virkninger af tidligere politik-ændringer tager ministeriet
udgangspunkt i, når det antages at en sænkelse af registreringsafgiften har
samme adfærdseffekter som en sænkelse af topskatten?
Svar
Finansministeriets beregningsprincipper skal ses i sammenhæng med de
overordnede finanspolitiske mål, dvs. balance på den strukturelle saldo i 2020 og
finanspolitisk holdbarhed. De finanspolitiske mål betyder, at politikændringer skal
vurderes på baggrund af deres strukturelle virkning på de offentlige finanser.
Derfor opgøres virkningen efter tilbageløb (af moms og afgifter mv) og inkl.
adfærdsændringer, dvs. den reelle påvirkning af det finanspolitiske
prioriteringsrum på sigt.
Adfærdsvirkninger kan opdeles i arbejdsudbud og anden adfærd. I dette svar
lægges det til grund, at der spørges til arbejdsudbuddet.
Ved ændringer i afgifter indregnes en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet, idet en
afgiftsnedsættelse påvirker den marginale forbrugsmulighed af den sidst tjente
krone nogenlunde på samme måde som en nedsættelse af en indkomstskat med
en tilsvarende fordeling,
jf. besvarelsen af FIU 615 af 20. september 2017.
Den positive sammenhæng mellem arbejdsudbud og økonomisk gevinst ved at
arbejde er empirisk velunderbygget,
jf. fx beskrivelse i kapitel 3 i Skattekommissionens
rapport ”Lavere skat på arbejde”,
februar 2009.
Finansministeriet har ikke umiddelbart kendskab til empiriske analyser af
arbejdsudbudseffekterne af de tidligere nedsættelser af registreringsafgiften,
jf.
desuden besvarelsen af SAU nr. 6 (L93) af 9. december 2016.