Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 612 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man regner med den samme dynamiske
effekt af en afgiftslettelse på biler, som af en skattesænkning på indkomstskatten?
Burde alene det faktum, at tiltaget kun har betydning for personer, der ejer en bil,
ikke medføre, at effekten af en sådan indirekte skat er lavere end af en sænkelse af
indkomstskatten?
Svar
Som følge af
Aftale om omlægning af bilafgifterne
er det bl.a. aftalt, at
registreringsafgiftens lave sats for personbiler nedsættes fra 105 til 85 pct. og at
skalaknækket for hvornår den høje sats betales er forhøjet fra 106.600 kr. til
185.100 kr. (2017-niveau). Registreringsafgiften blev desuden nedsat med
finansloven for 2016 ved en reduktion af den høje registreringsafgiftssats og med
finansloven for 2017 ved en forhøjelse af skalaknækket.
En nedsættelse af registreringsafgiften vil medføre en række adfærdsændringer,
herunder også en ændring i incitamentet til at arbejde. Generelt indregnes der ved
ændringer i afgifter en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet, idet fx en
afgiftsnedsættelse øger indkomstens købekraft på samme måde som en
nedsættelse af en indkomstskat med tilsvarende fordelingsvirkning.
Når det antages, at en nedsættelse af registreringsafgiften har samme dynamiske
effekter som en nedsættelse af indkomstskatten skyldes det, at den dynamiske
effekt måles som ændringen i arbejdsudbuddet ved en marginal ændring i den
disponible indkomst. Denne adfærdseffekt antages at svare til adfærdseffekten ved
en ændring i en indkomstskat med en tilsvarende fordeling af provenuet på
indkomstniveauer. Effekten på den disponible indkomst i et givet
indkomstinterval afhænger af indkomstgruppens forbrug af biler i det bilsegment,
som påvirkes af afgiftsændringen.