Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 611 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om, hvad der skete med det embedsmandsudvalg som
eksisterede i 2013 ifølge artiklen i Information ”Økonomiske
modeller favoriserer
skattelettelser” og som skulle ”udvikle metoder”, der skal anvendes til at
vurdere,
”hvordan
forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den øko-
nomiske udvikling og vækst på længere sigt«? Vil ministeren herunder oplyse
hvorfor der aldrig, som foreskrevet i regeringsgrundlaget, udvikledes de pågæl-
dende metoder? Ministeren bedes også oplyse hvem der besluttede at oprette ud-
valget, hvem der indgik i udvalget og hvem der besluttede at nedlægge det igen før
det havde løst sin opgave.
https://www.information.dk/indland/2013/10/oekonomiske-modeller-
favoriserer-skattelettelser
Svar
Det fremgik
af regeringsgrundlaget fra 2011, side 11: ”Regeringen vil nedsætte et
udvalg under Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Skattemini-
steriet, som skal vurdere, hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansie-
ring påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt”.
Som det har været fremhævet i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 507 (Alm. del) af
17. september 2013
og
§ 20-spørgsmål S 667, Samling 2014-15 (1. samling)
besluttede
den tidligere regering imidlertid efterfølgende, at Finansministeriet skulle forestå
arbejdet, med inddragelse af andre ministerier efter behov, og at der ikke skulle
nedsættes et egentligt udvalgsarbejde.
Finansministeriet har i forbindelse med dette arbejde bl.a. offentliggjort et notat,
der beskriver de regneprincipper, som anvendes i vurderingen af økonomisk-
politiske tiltag.
Derudover er der blevet foretaget en analyse af uddannelsesomfangets betydning
for produktiviteten i Danmark,
jf. Finansredegørelse 2014.
Analysen dannede grund-
lag for en revision af den måde uddannelsesomfanget indregnes i de mellemfriste-
de fremskrivninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk