Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1683101_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 31. oktober stillet efter ønske fra Ole Birk
Olesen på udvalgets vegne.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det ekstra frigjorte beløb i 2016 i forhold til det budgettere-
de i finansloven for 2016 og de frigjorte beløb i henholdsvis 2017, 2018,
2019 og 2020 i forhold til de budgetterede beløb i FFL17 som følge af den
ekstra reduktion af det danske EU-bidrag, der er omtalt i ”Dansk EU-rabat giver
ekstra penge i Hjorts kasse”, Berlingske, 31. oktober 2016?
Svar
Det er i budgetteringen af EU-bidraget for 2016-2020 lagt til grund, at EU’s nye
indtægtsordning ville træde i kraft i 2016. EU’s nye indtægtsordning indeholder
bl.a. Danmarks EU-rabat på ca. 1 mia. kr. for perioden 2014-2020.
EU’s nye indtægtsordning var ratificeret af alle 28 medlemslande ved udgangen af
september 2016, hvormed Danmark bl.a. modtog sin EU-rabat med tilbagevir-
kende effekt fra 2014. Danmark vil årligt modtage EU-rabatten frem til 2020.
I budgetteringen af EU-bidraget i finansloven for 2016 er der derfor taget højde
for at Danmarks EU-rabat modtages med tilbagevirkende effekt fra 2014. Og i
budgetteringen af EU-bidraget for 2017-2020 i FFL17 er der ligeledes taget højde
for den årlige EU-rabat på ca. 1 mia. kr. Der er således ikke tale om en uventet
mindreudgift for Danmarks EU-bidrag.
Den forventede reduktion på ca. 500 mio. kr. i 2016 omtalt i Berlingskes artikel d.
31. oktober vedrører primært en uventet nedjustering af EU’s betalingsniveau i
2016. Der er tale om en samlet beregning af de ændringsforslag, som EU-
Kommissionen har præsenteret i 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk